onsdag den 29. marts 2017

Dannelse, deltagelse og demokrati – kommer ikke af sig selv #dbTOPmøde

Stadigt skarpere meninger brydes, medierne er hurtige og korte og det enkelte menneskes forståelse kommer under pres. Hvordan sikrer vi, at vi som borgere kan udvikle os på et demokratisk oplyst grundlag, når stadig mere information brydes ned i små bidder, til tider ude af kontekst, og fake news blomstrer som aldrig før?

Sådan skrev Danmarks Biblioteksforening som optakt til deres Bibliotekspolitiske Topmøde, som løber af staben den 30. og 31. marts 2017

En undersøgelse fra 2016 viste, at biblioteket betyder rigtig meget for den demokratiske samtale. Over halvdelen af alle brugere af bibliotekerne oplever, at de bliver en del af fællesskabet ved at bruge biblioteket. Biblioteket giver adgang, udfordrer, inddrager, faciliterer og indgår på mange andre måder i rigtig mange borgeres hverdag. Bibliotekernes opgave som et af demokratiets og oplysningens grundpiller er evident, men hvordan sikrer vi, at det også er tilfældet i fremtiden?

”Det er jo lige nøjagtig det, biblioteket handler om. Folkebibliotekerne har i mere end 100 år spillet en væsentlig rolle for det enkelte menneske og med deres fremsynethed til stadighed været med til at udvikle nye former for formidling af viden, litteratur og kultur, analogt som digitalt, og dermed givet borgerne mulighed for at komme helt tæt på det, der rør sig her og nu. Det skal vi tale meget mere om på det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 her senere på ugen” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (S).

På det Bibliotekspolitiske Topmøde i Korsør den 30. og 31. marts sætter flere end 400 politikere og fagfolk sig sammen for at se nærmere på nogle af de ting, som bibliotekerne kan og bør markere endnu stærkere i de kommende år. Med oplæg fra bl.a. Mogens Lykketoft, Bo Lidegaard, Kirsten Drotner og Christiane Vejlø belyses bibliotekernes roller på flere områder, også i en helt konkret politisk kontekst idet folketingsmedlemmerne Mogens Jensen (S) og Alex Ahrendtsen (DF) udfordres i debat om bibliotekerne som mest benyttede kulturinstitution kan bruges mere strategisk i den kommunale udvikling.

Slagelse kommune er værter for årets Bibliotekspolitiske Topmøde på Comwell Korsør den 30. og 31. marts. Vi ser frem til en masse spændende debatter, ligesom der løftes lidt af sløret for den store nationale bibliotekskampagne, som lanceres til efteråret – forud for kommunalvalget.


Du kan følge os undervejs på
 Se programmet og alt det praktiske på db.dk/2017


Dannelse, deltagelse og demokrati - Det Bibliotekspolitisk Topmøde #dbTOPmøde

Nu starter Det Bibliotekspolitisk Topmøde, mødestedet for kulturpolitikere og kulturfolk.

Du kan følge os undervejs på

Eller du kan følge manden bag biblioteksdebat hvor han sikkert også pipper undervejs på 

                 @saintmichels 


 Se programmet og alt det praktiske på db.dk/2017


Dannelse, deltagelse og demokrati 
Biblioteket giver adgang, udfordrer, inddrager, faciliterer og indgår på mange andre måder i rigtig mange borgeres hverdag. Men i en tid, hvor alt bliver målt, vejet og vurderet, er det vigtigere end nogensinde, at bibliotekerne også tydeligt får fortalt, hvad de kan og gør. Bibliotekerne skal demonstrere deres nødvendighed og ikke være bange for at sige det højt. På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 sætter vi fokus på nogle af de helt centrale områder, hvor bibliotekernes styrker ses bedst. Med afsæt i dannelse, deltagelse og demokrati belyses nogle af de både faglige og kulturpolitiske områder, som for alvor viser nødvendigheden af bibliotekerne. Områder som indgår i en national politisk dagsorden, som bibliotekerne kan og bør markere sig endnu tydeligere i. Med oplæg, debat, samtalesaloner og andre indslag sætter Topmødet bibliotekernes nødvendighed i spotlyset. 

Og så kickstarter vi den nationale Bibliotekskampagne, der skal synliggøre, samle, sprede, skabe, spille, sprudle, sprælle, sigte og sætte bibliotekerne endnu tydeligere på dagsordenen – og ikke mindst vise hvad det er, bibliotekerne sammen kan. Kom og vær de første som får et indblik i den store nationale bibliotekskampagne!

Læs også aktuelle artikler der berører topmødets temaer:

Du kan også se online versionen af Danmarks Biblioteksforenings beretning 2016, som er opdelt i en række temaer. Her kan du læse om nogle af DBs vigtigste oplevelser og erfaringer fra områderne i 2016.

Du kan også downloade den skriftlige version af DBs årsberetning 2016 som pdf, ligesom du kan læse hele beretningen som e-magasin.

tirsdag den 28. marts 2017

Præsenter folk for informationer og fortællinger de ikke selv har valgt og skab fælles oplevelser

Demokrati og retsstat er betingelser for ytringsfrihed. Og hvis borgerne i et givent fællesskab ikke er forbundet i en fælles samtale, vil den sociale orden krakelere.

Det er to afgørende præmisser for, at borgerne bliver bundet til hinanden. For det første skal folk konfronteres med informationer og fortællinger, som de ikke selv har valgt.

»Møder, som hverken er planlagt eller forudsete, er centrale for demokratiet,« skriver den amerikanske stjerneforsker og intellektuelle Cass Sunstein i #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media ...

I følge Rune Lykkeberg i Dagens Information en både fremragende og problematisk bog, som undersøger forholdet mellem sociale medier, den digitale offentlighed, falske nyheder og det amerikanske demokrati

»De er vigtige for at sikre os mod opløsning, polarisering og ekstremisme, som er det forudsigelige resultat af enhver situation, hvor folk kun taler med ligesindede.«
Folk skal for det andet have fælles oplevelser, så de har en fælles verden. Det kan være De Olympiske Lege, som man følger sammen, helligdage, hvor alle bliver mindet om jul eller Grundlovsdag, musikkonkurrencer, folkeafstemninger eller valg. Det bliver for Sunstein et kriterium i sig selv, at mange mennesker forholder sig til det samme på samme tid, fordi deres samtale om samfundet forudsætter, at de har fælles referencer, som han skriver.
Hvis vi lader og styre af de sociale medier og internettets algoritmer kan vi miste det fællesskab som de fælles referencer skaber.

Her spiller kulturinstitutioner som folkebiblioteker en væsentlig rolle. Både som stedet hvor folk mødes på tværs af sociale skel og med mennesker man ikke kender. Det er en af grundideerne med folkebiblioteket, hvor rollen måske i disse år forstærked, når en del af folket polariserer sig væk fra de kendte folkeinstitutioner som folkekirke og folkeskole, for i stedet kun at indgå i fællesskaber med de der ligner en selv.

At biblioteket er der hvor man kan få adgang til valid information og hvor man kan lære at skelne skidt fra kanel, lære kildekritik og at gennemskue Fake News er værdier som mange kender.

Men biblioteket har faktisk også den anden præmis iboende, at de konfronterer folk med informationer og fortællinger, som de ikke selv har valg. I bibliotekerne opererer man ofte med begrebet "serendipitet" som er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys. I den simple form er det bogen som stilles på en ny måde, så brugeren finder den når man leder efter noget andet. Men det er også grundlæggende i hvordan man indretter rummer, eller for hvordan personalet indgår i relation til brugeren. 

I den digitale tidsalder arbejdes der naturligvis også med at skabe dette uventede møde på internettet,. Det er en mere kompleks funktion, men grundlæggende for en dannelsesinstitution som ikke bare skal præsentere ud fra "andre der har købt dette har også købt" "eller "ud fra din profil tror vi dette vil interessere dig" som ofte er de algoritmer, der styrer når vi køber ind i netbutiken eller læser nyhedsmedier på nettet eller når Facebook udvælger hvad vi skal se.

Den rolle bryder dannelsesinstitutionen biblioteket. 

Læs selv hele artiklen  eller Cass Sunstein bog #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media 

torsdag den 23. marts 2017

Behovet for at vi kan gennemskue #FakeNews vokser sammen med nye medier


Sådan sagde Journalist Jeppe Juhl rent faktisk til Information.
Han stiftede i 2017 internetmediet 24nyt.dk
og er også kandidat for Nye Borgerlige.
I 1989 vandt han dansk journalistiks fornemste pris,
Cavlingprisen, sammen med Ander Peter Mathiasen.
Nye danske medie som 24nyt, der har de højreorienterede amerikanske medier Fox News og Breitbart som forbilleder skaber et stadig øget behov at det enkelte menneske kan gennemskue hvad falske nyheder er. Vi deler informationer i en hastighed, så den 4 statsmagt som pressen ynder at kalde sig, ikke er i stand, at lave fakatjekt på alt inden det havner på den offentlige dagsorden.

Her kan biblioteket spille en afgørende rolle. Det vil også være et af temaerne på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i næste uge.

Udfordringen er nemlig at nyhedsstrømmen går stadig stærkere, og også i medieverdenen er der en tendens til at det væsentligste nyhedskriterium er at udkomme først. Ud fra devisen ”del eller dø” er det ikke altid kildekritik og tjek af fakta der kommer først.

Derfor skal den deltagende demokratiske medborger have viden og redskaber til selv at kunne gennemskue de falske nyheder. Her spiller bibliotekerne en væsentlig rolle, som dem der har redskaberne til at tjekke Fake News og klæde borgerne på til selv at kunne gøre det.

Men den del vil vi åbenbare mere om på Det Bibliotekspolitiske Topmøde

Det nye internetmedie 24nyt.dk er efter få uger blevet kritiseret for at fordreje historier, men ifølge manden bag har de altså ikke tid til at dokumentere historierne. I sidste uge sagde mediekommentator og tidligere chefredaktør for Ugebrevet A4 Jan Birkemose til TV 2, at 24nyt »både er dårlig journalistik og fake news«.

Det er jo fint, at vi i den kreativeklasse og de pæne gamle medier kan blive enige om at 24nyt.dk ikke er et troværdigt medie, udfordringen kommer bare når de sidestilles med alle de andre nyhedskilder, når vi tjekker nyhederne ud på vores facebook som over halvdelen af danskerne gør.

Men måske haster det mere end vi egentlig er opmærksomme på. At fokus skal være på at det dybest set handler om at det enkelte menneske selv at gennemskue Fake News og være i stand til at tjekke kilden. For uanset hvor mange detektor progammer der udvikles i de troværdige medier, så kan man i en stadig mere digital tid ikke undgå at en de falske nyheder spredes med lynets hast


Som Bo Lidegaard skrev forleden i Politikken under overskriften "Løgn og latin fylder stadigt mere i medierne" "Løgn er ikke en ny opfindelse. Hvordan kan det så være, at fakta har det svært? Det er der folk, der har undersøgt, for at finde nøglen til løgnens univers." 
Du kan læse hele hans artikel her 
(hvis du altså har abonnement, 
ellers må du nøjes med overskriften, 
som alle de andre deler)

Han slutter med at skriver at "facts har det problem, at de tit er kedelige – modsat løgne, grusomheder og det, som bare er langt ude. Det betyder meget for deres udbredelse, allermest på de sociale medier, men i voksende omgang også i mainstreammedier, der i stigende grad redigeres efter hypen på de sociale medier."

Her spiller biblioteket en væsentlig rolle, som stedet der i den livslange læring klæder borgerne på til at være de aktive deltagende medborgere, som ikke kun har adgang til information, men også har evnen til at bruge og gennemskue dem. Den rolle dyrker bibliotekerne også på nettet og helt specificeret i biblioteksvagten.dk




onsdag den 22. marts 2017

Uddannelse, alder og køn afgør, hvor meget vi læser - ny undersøgelse

Uddannelse, alder og køn har indflydelse på, hvor meget vi læser. Det viser en ny rapport, som kulturministerens Bog- og Litteraturpanel udgiver i dag.

Hovedpunkter i rapporten

  • Kvinder læser oftere end mænd.
    I Danmark læser 47 procent af kvinderne skønlitteratur ugentligt eller hyppigere, mens tallet er 29 procent for mændenes vedkommende. 
  • De ældre læser mest.
    25 procent af den danske befolkning på 70 år eller derover læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Det samme gælder kun for 12 procent af de 15-19 årige.
  • Uddannelse spiller en rolle i forhold til læsning.
    49 procent af danskere med en lang eller mellemlang uddannelse læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere. Det samme gør sig gældende for 33 procent af befolkningen, der har folkeskolen som højeste uddannelse.

Læs hele rapporten her


Bog- og Litteraturpanelets hjemmeside 


Det skal tilføjes, at på grund af metodiske forskelle er det ikke muligt at sammenligne landene direkte, men man kan dog udlede nogle overordnede tendenser omkring læsning i de fem udvalgte europæiske lande, og de samme tendenser gør sig også gældende i Danmark. 

Fakta om Bog- og Litteraturpanelet Bog- og Litteraturpanelet blev nedsat i 2014. Panelet har udgivet en årsrapport i 2015 og endnu en i september 2016

Panelet har gennemført to eksterne undersøgelser: "Alternative publikationsformer i Danmark" i september 2015, og "Forfattere og oversætteres økonomiske levevilkår" i november 2016. 

søndag den 19. marts 2017

S og SF formænd vil bruge biblioteker til at få Danmarks til at hænge sammen

"Kørekortet skal fornyes, arbejdsløsheden skal udskiftes med et nyt job, din datter skal vaccineres, og du skal også aflevere en bog.

Hvor går du så hen? BIBLIOTEKET

I fremtiden skal svaret være "på det lokale servicecenter," foreslår Mette Frederiksen Socialdemokraterne og Pia Olsen Dyhr SF i en fælles kronik i Jyllands-Posten


De vil have flere kommuner til at oprette lokale servicecentre, som samler byens jobcenter, sundhedsklinikker, bibliotek, borgerservice, udlevering af medicin og måske også flere lokalbetjente.

Ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr skal der rettes op på, at alt for mange funktioner er rykket ud af byerne" skriver Danmarks Radio
- Og så bliver byerne jo tomme, siger Pia Olsen Dyhr.

I den østjyske by Galten uden for Aarhus lukkede rådhuset efter kommunalreformen i 2007. Her har man nu samlet en række funktioner på byens bibliotek.

Det eksempel kan I se mere om her, hvor biblioteket skaber liv og borgernær service i områder som ellers er udsat for fraflytning og andre negativ vækst.



Af artiklen fremgår også

God kontakt med borgerne

Biblioteks- og borgercenterchef i Skanderborg Kommune Jørgen Bartholdy fortæller, at der er et godt naboskab på biblioteket, og at personalet er glade for opgaverne, da det bringer dem tættere på borgerne.
- Det giver også ind imellem en god kontakt til nogle borgere, som måske normalt ikke ville komme på biblioteket, siger han.

Han kan også godt se fordelen i, hvis der kom en sundhedsklinik på biblioteket.

- Det er sådan set også en biblioteksopgave at sørge for, at folk kan manøvrere rundt i verden, og sundhed fylder mere og mere på dagsordenen, siger han og påpeger, at der i forvejen er blevet målt blodtryk på biblioteket i forbindelse med kampagner.

- Og det kan jeg sagtens se udvidet, siger han.

Borgmester: Det glæder os at glæde borgerne

Borgmester i Skanderborg Kommune Jørgen Gaarde (S) fortæller, at udviklingen med at samle flere funktioner ét sted blev sat i gang i forbindelse med kommunesammenlægningen.

- Mange borgere synes, det er helt naturligt, at de kan få svar på forskelligartede spørgsmål - om de så handler om litteratur eller pas og kørekort - på biblioteket, siger han.
Borgmesteren siger, at man i Galten fortsat holder et vågent øje med, om der er andre funktioner, der kan placeres lokalt til glæde for borgerne.

Hans parti foreslår i kronikken med SF, at der øremærkes på finansloven til at sikre, at flere kommuner opretter lokale servicecentre for at "genskabe trygheden, udviklingen og sammenhængskraften i hele landet".

I Galten vil borgmesteren afvente, om der er flertal for forslaget blandt folketingspolitikerne på Christiansborg.

- Hvis der er penge, som kan tilflyde os som kommune, så glæder vi os over det. Og hvis vi kan gøre det bedre for borgerne, så vil vi glæde os endnu mere som han siger til DR

Det har han ret i, men man skal også balancere funktionerne. I mange lokalområder er biblioteket det sidste ikke kommercielle mødested, hvor man bare kan komme og samtidig tage del i fællesskabet. Det skal vi udvikle, men også værne om, så det ikke i fremtiden opleves som en myndighed eller den lokale politistation.

Derfor er det også så centralt hele tiden at debatterer, hvordan vi skaber og indretter fremtidens biblioteker. Kun på den måde kan vi skabe den balance som skal være mellem de myndighedsopgaver som naturligt kan løses på biblioteket, og samtidig sikre biblioteket som borgernes kulturelle frirum.

torsdag den 16. marts 2017

Kulturens betydning for den kommunale udvikling - #KLtop17

Ofte kaldes KL Topmødet, lidt hånligt, den store kommunale fætter-kusinefest er KL, men det er faktisk her, de politikere som i den virkelige verden sætter kursen for velfærdssamfundet samles. Det er nemlig de lokale politikere fra de kommuner, som administrerer over 3/4 af de danske velfærdssamfund opgaver. Det kan godt være folketingspolitikerne fylder mest i vore medier, men når det kommer til den velfærd vi møder i hverdagen, så er det altså de kommunale politikere der har nøglen.

I flere år  har jeg gennemgået KL's beretning og konstateret, at man ikke ofre mange ord på kultur, hvis det overhoved nævnes. Jeg har også tidligere forgæves søgt efter hvordan kommunerne bruger den best besøgte kulturinstitution biblioteket aktivt og strategisk i en kommunaludvikling. På den anden side, så er det trods alt vigtigere, at man forholder sig til kulturen og bibliotekerne politiske ude i kommunerne. Og det gør man heldigvis.

Den interesserede læser kan selv læse KL's elektroniske beretning

På nationalt plan supplerer Danmarks Biblioteksforening jo også KL og det er vel også en medvirkende årsag til, at det ikke så nødvendigt for KL aktivt at forholde sig til kultur, når de lokale toppolitikere mødes til topmøde. En række af de samme politikere mødes jo på Det Bibliotekspolitiske topmøde, hvor fokus netop er på kulturens betydning for menneskers og samfundets udvikling. Derfor priser jeg også det stadig tættere samarbejde mellem KL og Danmarks Biblioteksforening.

Se mere db.dk/2017

Særligt i år, hvor der venter et kommunalvalg i november, havde jeg måske regnet med at kultur spillede en større rolle for de kommunale toppolitikere i KL, da det jo er ude i kommunene kulturen skabes og her politikere og borgere mødes i virkeligheden. Måske endda på biblioteket, som er det fremmeste udtryk for hverdagskultur.

Man kunne måske også forvente at de kommunale politilere havde meget stor fokus på kultur i valgkamps året, når undersøgelser viser at Kulturpolitikken har stor betydning for hvad tvivlerne stemmer men det må vi jo fortælle politikerne op til valget, så vi kan få det på dagsordenen.

fredag den 3. marts 2017

Let’s Rethink - come to the EBLIDA-NAPLE conference

If you haven’t register for the EBLIDA-NAPLE conference Let’s Rethink in Aarhus on 4 May 2017 it is time to do so.

With Aarhus' being Cultural Capital this year, there are many conferences and tourists in town so do it now http://conferencemanager.events/eblida2017/accommodation.html.


Invitation to the 25th EBLIDA Annual Council Meeting & EBLIDA-NAPLE Conference, 3-4 May 2017
Theme: Let’s rethink

Let’s rethink is the actual theme of Aarhus, European Capital for Culture 2017, and it seemed fitting to adopt this motivating theme and make it ours after 25 years of existence, to rethink our work, our mission and our impact through a one-day conference on 4 May 2017.

Design thinking, 24/7 information accessible everywhere, from all devices, hyper-connected citizens, the Internet of things, big data, smarts cities, information overload, artificial intelligence, androids, mass-digitisation, books, music, movies, literacy, trans-literacy, e-books etc.  Those are some of the key words that are used in our daily environment and are having an impact upon the ways in which librarians work.

Besides these usual suspects, the global shift towards digitisation disrupts traditional ways of working. It offers new opportunities for us to better serve our patrons but it also presents new challenges, as new business models compete with the services that libraries offer.

Ultimately, European society (and more broadly, society as a whole) is facing new challenges in the form of unemployment, illiteracy, migration and terrorism to name but a few, while communication from one end of the earth to the other has never been easier.

In this ever evolving environment where human attention is now a scarce commodity, librarians need to rethink their role and how their missions can benefit citizens.

A rich mix of three main sessions  - that will allow the audience to actively contribute to the debate – are offered: 
  • A round table that will address the issue of Rethinking in a competing environment;
  • A world café on Rethinking Library Advocacy.
  • A session in the form of a retroactive look throughout the years to Rethink our achievements and the way forward.
The agenda and further details for the EBLIDA Council on 3rd May, including dinner on the 3rd, have been sent to EBLIDA members by post.


We hope you will join us in Aarhus to rethink together.

onsdag den 22. februar 2017

Når digital dannelse bliver et politiske spørgsmål og biblioteket er en del af løsningen

I dag skal jeg optræde med oplæg om hvordan de digitale strategier og materialer på bibliotekerne ændrer vores adfærd og er med til at bryde udkantseffekten .

Den korte udgave af hovedpointerne er at man i den nyeste undersøgelser ser begyndende tendenser til:
ØStørre brug fra udkanten
ØStørre brug fra lavere uddannede
ØSammenhæng mellem fysisk og digital brug

Det er ikke overraskende konklusioner, men det er først nu der er større empiriske målinger på effekten. Bibliotekerne har i årevis, ud fra indikationer på disse tendenser, investeret store summer i digitale strategier, for at give borgerne digital adgang til e-bøger, film, musik og anden digital kultur og information. Dette på trods af at bibliotekerne, har været den kulturinstitution, der er besparet mest de seneste 10 år.  I samme perioder er 1/3 af de fysiske biblioteker lukket, men netop derfor har bibliotekerne valgt at supplere de fysiske tilbud med digitale.

Anledningen til at vi løfter lidt af sløret for denne undersøgelse er at der er Høring om digital dannelse på Christiansborg, i dag den d. 22. februar 2017 kl 10-16 i Fællessalen. Høringen er blevet til på baggrund af et folkeråd vi i Dansk IT regi afholdt på Rødding Højskole sidste efterår. På dagen høring vil vi præsentere vores konklusioner og  diskussioner om hvad der skal til for at være dannet i en stadig mere digital verden.

I den forbindelse har jeg fået lov at smugkigge (og præsentere) en undersøgelsen som Tænketanken Fremtidens Biblioteker lancerer d. 24. april, 2017.  De har lavet en stor borgerundersøgelse, hvor 7.205 borgere har deltaget. Undersøgelsen giver et billede af, hvordan danskerne bruger det digitale bibliotek, og hvilke tendenser der gør sig gældende i det digitale generelt. Blandt flere relevante aspekter viser undersøgelsen bl.a.:

Der er en tæt sammenhæng mellem brugen af det fysiske og digitale bibliotek
Undersøgelsen påpeger flere aspekter, der har betydning for brugen af det digitale bibliotek, men den største effekt findes ved brug af det fysiske bibliotek. Brugen af det fysiske bibliotek fremmer brugen af det digitale bibliotek og vise versa. Det kan på den måde være relevant, at tænke det fysiske og digitale bibliotek sammen, fremfor at forstå dem som to isolerede tilbud.  

Afstand til det fysiske bibliotek øger sandsynligheden for brugen af de digitale tilbud
Undersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra det fysiske bibliotek, jo hyppigere bruger man det digitale bibliotek i sammenligning med brugere, som bor tæt på deres bibliotek. Det illustrerer, at det digitale bibliotek muliggør et relevant tilbud til borgere, som ikke har den letteste adgang til de fysiske bibliotekstilbud.

Uddannelsesniveau betyder mindre for brugen af det digitale bibliotek
Der er en velkendt lineær sammenhæng mellem brug af det fysiske bibliotek (og andre kulturtilbud) og uddannelsesniveau, på den måde at højtuddannede i højere grad end andre bruger de fysiske biblioteker. Dette gør sig også til dels gældende for det digitale bibliotek, men i langt mindre grad. Der er ikke samme lineære kausalitet i uddannelsesniveau og brug, men snarere et skel mellem personer med studentereksamen og dem uden. Der tegner sig et mønster af, at den markante uddannelseseffekt reduceres i det digitale.

Du kan se ud uddybning i mit oplæg her under, og hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker og ellers glæde dig til de lancerer deres undersøgelse d. 24. april, 2017.





Programmet for dagen:
10.00
Velkomst

Torsten Schack Pedersen, MF (V)
10.05
Indledning
Rikke Hvilshøj, adm. direktør, DANSK IT

10.10
Fremlæggelse af Folkerådets konklusioner
Klaus Kvorning Hansen, formand, DANSK IT’s Udvalg for Digitale Kompetencer

10.30
Det digitale demokratiske samfund

Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Mandag Morgen
Lisbeth Trinskjær, formand, Højskolerne

11.30
Skal ungdommen stå for sin egen digitale dannelse?



Camilla Mehlsen, direktør, Mehlsen Media
Anne Mette Thorhauge, lektor, Københavns Universitet
David Hansen, formand, Spejderne
Kasper Sand, formand, DUF
12.30
Pause og frokost


13.15
Digital dannelse og demokratiet
Søren Pind, uddannelses- og forskningsminister

13.40
Gør den digitale kultur noget særligt ved os?
Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening
&

Søren Bak-Jensen
Direktør

Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

14.10
Pause


14.20
Fremtidens digitale kunder og arbejdstagere
Matias Dalsgaard, stifter, GoMore
Nanna Højlund, næstformand, LO

15.00
Hvordan kan Folketinget understøtte den digitale dannelse?
Ida Auken, MF (R)
Mette Reissmann, MF (S)
René Gade, MF (Alt)
Jakob Engel-Schmidt, MF (V)
Jan Rytkjær Callesen, MF (DF)

15.55
Afrunding
Klaus Kvorning & Rikke Hvilshøj

tirsdag den 21. februar 2017

At række ud efter mennesker med SoMe på den gode måde og i egen produktion

Mange biblioteker rundt om i landet har en meget aktiv socialmediestrategi, og rækker på den vis ud mod deres brugere, men også helt nye brugere som måske ellers ikke ville få øje på deres tilbud.

Nogle steder medfører det også at bibliotekerne bliver producenter, og ikke kun formidlere. Det tror jeg er en nødvendighed i en stadig mere digital verden, hvor de fleste ikke kun forbruger digital, men også skaber digitalt.

I dag er jeg på besøg i mit gamle hood og er imponeret over hvad Ringsted Bibliotek formår, at skabe på de sociale medier. F.eks. har de skabt serien "Børn i bussen", hvor børnehavebørn fra Ringsted snakker om bøger, og det deler de flittigt på youtube, twitter og facebook, men tjek dem selv ud, det er inspirerende.


For tiden er jeg på jagt efter, hvordan kulturinstitutioner bruger SoMe til at række ud efter nye brugergrupper, og jeg håber I vil hjælpe mig ved at sende de bedste eksempler I kender - msh@db.dk

Og så synes jeg lige I skal nyde denne lille selvironiske perle fra Ringsted Biblioteks Instagram profil.
Julefrokost på biblioteket
video




lørdag den 18. februar 2017

USA er mere Hollywood end bibliotek og se bare resultatet

Amerika har mere med Hollywood end med biblioteker at gøre: Hvis bøger overhovedet figurerer, er det kun i form af bibler eller manualer.

Eller en lovbog.

Det kan godt være, at Trump kan tweete, men han kan ikke skrive pointerer Richard Swarts i sin sproglige analyse af den amerikanske magt i gårsdagens Information.

Det er ingen tilfældighed, at det er domstolene, Donald Trump slår sig på. Her findes nemlig den elite, der har gjort præcis tale og skrift til sit våben.

I en stadig mere kompleks, modsætningsfuld og sammenvævet verden øges paradoksalt nok efterspørgslen efter quick fixes – de hurtige og de enkle løsninger på vores problemer. Dem, der kan læse og skrive, er karakteriseret ved, at de ikke normalt har quick fixes på lager. Ja, de ligefrem advarer imod og forsøger at undgå at gå den vej.

Populisternes styrke er derimod, at de har masser af meget enkle løsninger at byde på – i hvert fald så længe de ikke behøver at blive omsat til handling, for så kan de hurtigt forvandle sig til opskrifter på katastrofer.

Den indsigt plejer ofte at melde sig sent. I tilfældet Trump måske endda for sent for det amerikanske demokrati.
Men læs selv hele analysen



lørdag den 11. februar 2017

Litteratur befinder sig uigenkaldeligt og mere end nogensinde før mellem medier og ikke kun i bøger

"Bogen er ikke længere det dominerende medie. I stedet for at begræde det må vi følge litteraturen ud i det udvidede felt, for den befinder sig mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier." 

Det skriver den nytiltrådte professor i Nordisk Litteratur, Dan Ringgaards om i en længere artikel Information. Det er den virkelighed og forandring i litteraturformidlingen som bibliotekerne forsøger at favne og som f.eks. den skønlitterære forfatterforening er så uforstående overfor, når de insisterer på at biblioteket blot skal stille så mange bøger som muligt op på reolerne. Sådan som det f.eks. kommer til udtryk i deres pris til årets bogsamling (og tillykke til Helsingør, som lige har fået prisen og faktisk har en fantastisk levende og veltrimmet bogsamling). Men udgangspunktet for priser et indskrænket litteraturbegreb og en passiv tanke om, at hvis bare bogen bliver trykt på papir og stilles til rådighed, så er den til gavn. Men for mig at se handler litteraturformidling om meget mere, om at skabe lyst, oplevelse og indsigt, og det kræver nye veje. 

Dan Ringgard skriver om litteratur i et udvidet felt. Hans pointe er at litteratur befinder sig uigenkaldeligt og mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier. Især bøger. Det understreger han på følgende vis
Udvidet litteraturformidling på Helsingør Bibliotek
Absolut litteratur
"I en digital kultur, hvor litteraturen er trådt ud i dette udvidede felt, burde det være en selvfølge, at en sangskriver kan få Nobelprisen. Poesien opstod trods alt som sang, og lyrik kommer af græsk for sang til akkompagnement af et strengeinstrument.

Men det er det tilsyneladende ikke. En yngre fremtrædende dansk digter erklærede i anledning af tildelingen af hæderen til Bob Dylan Nobelprisen i litteratur for død. Det skete ironisk nok på Twitter. Og selv mange af mine kolleger på centret for Litteratur mellem Medier – af alle steder – fandt uddelingen skandaløs eller i bedste fald pjattet.

Hvis vi ikke bare skal tage disse protester som udtryk for litteraturkonservatisme og et generationsbetinget ubehag ved 68’erne, må det handle om, at der stadig eksisterer et strengere begreb om litteratur, et, som reagerer på den ændrede medieøkologi ved at dyrke, i betydningen fremelske, litteraturen som skrift og i bøger.

Det er sådan medieøkologien fungerer: Når der kommer nye medier til, får man øje på kvaliteterne ved de gamle. Bog- og skriftlitteraturen er blevet akut bevidst om sig selv som mediebåret og definerer derfor sig selv til forskel fra andre medier.

Udfordringen til forfatterne er derfor ikke kun at udnytte de nye medier litterært, det er også at fortolke en ny tids nerveliv på skrift og at udæske bogen stadig nye muligheder. Litteraturens felt er ikke kun udvidet, det er også genfundet.
Et ofte omtalt eksempel på denne logik er fiktionens skæbne i den nyere litteratur. Den omstændighed, at litteraturen ikke længere er fiktionens oplagte tilholdssted, får i øjeblikket mange forfattere til at vende sig bort fra den og imod bekendelsen, der med sin intime henvendelse under stadig sproglig skælven kan virke som en mere indædt litterær form."

Det synes jeg er en interessant vinkel også for den moderne litteraturformidling på bibliotekerne, og specielt i hvilken for og på hvilke kanaler, der skal formidles. Professoren sætter også bogen i en historiske kontekst, og i stedet for at forudsige den trykte bogs død som så mange har gjort udvider han også her litteraturen.

"I fem hundrede år var litteraturen pot og pande med bogen. Jeg forestiller mig ikke, at bogen forsvinder lige foreløbig, men den definerer ikke kulturen i samme omfang, som den gjorde engang.
Litteraturen i en mere præcis historisk forstand opstod i mødet mellem trykkepressen, skriften og det moderne Europa. To medierevolutioner senere er bogstaverne vandret ud af bogen, over i andre medier, ind på skærmene, over til billederne og lydene, eller bare ud på gaderne og stederne og videre ud i satellitternes blå luft."

Den virkelighed favner biblioteker og udtrykker i en udvidet litteraturformidling, som omfatter meget mere en blot det, at stille bøger op i alfabetisk rækkefølge på reoler.

Men læs selv hele Ringgards analyse, den gør os lidt klogere på litteraturens udvikling.

På Københavns biblioteker har man også arbejdet med et udvidet begreb for litteraturformidling, her har jeg sakset en beskrivelse på forskellen på det klassiske og det opsøgende bibliotek fra Mikkel Christoffersen