Gå videre til hovedindholdet

Bibliotekerne kan styrke Udkantsdanmark

I forbindelse med dabat i Holbæk om fremtidens biblioteksstruktur har der været en del debat i de lokale dagblade.

Et af indlæggene er skrevet af Karen Heerfordt, hvor hun har en fantastisk argumentation for, hvilken rolle biblioteket spiller for sammenhængskraft og for at styrke "UDKANTSDANMARK":

"Undrer mig blandt andet fordi, der i debatten i hele landet sættes fokus på forholdene i »Udkantsdanmark«. På, hvordan man kan få mennesker til at trives ved at bo i yderområderne. Dette vanskeliggøres, når man forringer så vigtige ting, som tre gode biblioteker.

Man har fra regeringens side proklameret at: Danske skolebørn og unge skal være blandt de bedste i verden. Bliver de det, når man kraftigt forringer bibliotekerne i deres område?

Tosprogede børn skal man arbejde for at integrere godt i dette samfund. Mange af disse børn bruger bibliotekerne og bibliotekarerne meget. De har ikke en bogreol med danske bøger og forældre, der kender til landets natur og historie derhjemme, men disse børn og unge har mulighed for at få en masse ud af at benytte bibliotekerne og den professionelle hjælp, der findes der. Hvad har Holbæk Kommune tænkt sig at gøre for disse børn?

Ældre borgere er flittige biblioteksbrugere. Det siger sig selv, at der er forskel på at gå hen til biblioteket i den by, man bor i og så at skulle køre langt med bus for at komme til biblioteket.

Dette kan være svært for gangbesværede ældre borgere.

Man har sågar fra regeringens side talt om, at der skal flytte flere kvinder ud på landet til ensomme landmænd. Ja, men kvinder læser bøger, og de vil på biblioteket med deres børn, så de fra børnene er små kan stimulere dem med passende børnebøger.

Biblioteker bør have god betjening og gode åbningstider, så alle borgere store som små, unge som gamle kan benytte dem, lade sig friste og inspirere til at finde netop den bog, som de ikke anede, at de havde behov for at læse.

Jeg er bekymret for biblioteksfremtiden i vores område." slutter Karen Heerfordt
i nordvestnyt.dk

En af debatterne i Holbæk og flere andre kommuner går på om man kan lave selvbetjente biblioteker. I sektoren bruger vi betegnelsen ”åbne biblioteker”, fordi det ofte er et alternativ til helt at lukke biblioteket. Det betyder mange steder at man udvider åbningstiden betydeligt, og kun har betjening i noget af åbningstiden. Så nogle steder opleves det faktisk som en serviceforbedring, når blot brugerne er sikker på at kunne få hjælp og vejledning på faste tidspunkter, da det stadig er vigtigt for borgerne at have denne kontakt, viser erfaringerne.

Man kan altså sagtens lave selvbetjente biblioteker, men det betyder ikke at man kan lave biblioteker uden personale.

For det første behøves personale til at assistere de brugere, som ikke er så selvhjulpne og som ønsker hjælp til at finde frem til relevante bøger og informationer. For det andet behøves personale til at vedligeholde selve biblioteksrummet eller, som man siger med fagjargon, for at ’layoute dem’, sådan at lokalerne og materialerne hele tiden fremstår aktuelt osv.

Desuden er der tale om en del løbende udskiftning, som også kræver personaletimer. Dels ifm. bestilte bøger, men også generelt af filialens materialer..

Du kan læse mere om f.eks. Randers Kommunes erfaringer på området i Danmarks Biblioteker
her

Et af eksemplerne på "Åbne Biblioteker" ligger i Langå. Her har man ændret en traditionel biblioteksfilial til et et åbent bibliotek. Man har fulgt op på ændringerne ved at måle på brug og udlån.

Facts om Langå Bibliotek
Åbningstid
2009 17 timer
2010 52 timer (heraf 17 betjente timer)

Udlån uge 1- 32
2009 14.557
2010 19.700 (lukket i 14 dage)

Besøg uge 1- 32
2009 9.158
2010 21.754 (lukket i 14 dage)

Så disse tal taler vist for sig selv. Oven i statistikken, har man også spurgt brugerne hvordan de har taget imod tilbuddet. Af den undersøgelse fremgår det at:

”Nu vil jeg hellere bruge Langå Bibliotek end tage helt ind
til Randers. Her er nemt at parkere og dejligt at komme, og
der har ikke været problemer med den elektroniske adgang"

"Jeg er ikke berøringsangst for det elektroniske. Det benytter
vi os jo af alle steder og adgangen er let og forståelig"

"Det passer os rigtig godt, for vi kunne komme hjemmefra
tidligt i dag og dermed nå at låne materialer inden dagens
næste program"

"Det er en fantastisk service at kunne komme her og benytte
bibliotekets databasesamling. Jeg er yderst tilfreds
med såvel biblioteket som de nye åbningstider. Det passer
ind i mit arbejdsliv"

"Lang åbningstid betyder bedre tilgængelighed og passer
bedre ind i vores familiemønster"

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe