Gå videre til hovedindholdet

Tilkøbsydelser eller brugerbetaling i Randers

Nogle gange er der dejligt befriende, når institutioner forsøger at udfordre de gængse normer og afprøve grænserne. I sidste uge var Randers Bibliotek ude i sådan en provokation (eller var det et lidt uigennemtænkt forsøg?) for at skabe bedre service for borgerne. Biblioteker ramte dog nok grænsen, da ordningen kunne fører til at ramme skævt og måske endda udfordrede gratisprincippet i bibliotekerne, altså det at bibliotekerne skal sikre fri og lige adgang til alt information.
Hos Danmarks Biblioteksforening var formanden hurtigt ude med kritik af ordningen, Vagn Ytte Larsen, udtalte til DR at han frygtede det kunne blive en glidebane for danske folkebiblioteker.

Penge skal ikke give bedre adgang
- Vi er umiddelbart imod sådan et forsøg, fordi det kan føre til brugerbetaling på en lang række andre ting, som biblioteket tilbyder. Det skal ikke være sådan, at bare fordi man ikke har nogen penge, så kan man heller ikke få adgang til de bøger, man vil låne, siger Vagn Ytte Larsen.

D
et samme var socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen som sagde - Det er simpelthen ikke rimeligt, at man med dette nye forsøg kan købe sig forrest i køen. Hele ideen med bibliotekerne er jo, at der skal være fri og lige adgang for alle – uanset økonomi. Den tanke harmonerer på ingen måde med dette brugerbetalingsforsøg, siger Mogens Jensen, der påpeger, at de såkaldte ”ekstra services”, som Randers Bibliotek nu tager penge for, kan karakteriseres som almindelig biblioteksydelser, og dermed ikke
kan underlægges brugerbetaling.

GrænserneRanders Bibliotek tog ret hurtigt tog forslaget af bordet. Da der kom politisk blæst om forsøget, blev det stoppet af bibliotekschefen efter godt en måned. Alligevel synes hun erfaringerne kan bruges konstruktivt.
I perspektiv siger Bibliotekschef Inger Skamris at, ”det er positivt, at politikerne kæmper for biblioteket og alles lige og frie adgang til biblioteket.
- Fri og lige adgang til information, viden og kulturelleoplevelser er også en grundpille for mig, siger hun og understreger, at projektet i Randers ikke stillede de andre brugere dårligere.
– Der var udelukkede tale om, at brugerne kunne vælge at købe en ekstra serviceydelse, siger hun.
Den ekstra ydelsen bestod af 13 bogpakker med tre bøger i hver, som brugerne kunne låne i længere tid end den traditionelle måned, ved at betale 200 kroner.
Det er altså ikke rigtigt, at de øvrige lånere skulle vente længere på bøgerne, som flere medier ellers har skrevet.”
Pointen i at politikerne bakker op om den fri og lige adgang til al information i det demokratisk samfund Danmark er jo rigtig positivt. Så der er da dejligt at de kom hurtigt på banen og slog det fast. Men det er også interessant at politikerne ude i Kommunerne i de seneste år har valgt at skære voldsomt på netop bibliotekerne. Meget mere end på de øvrige kulturinstitutioner. De skærer altså med den ene hånd, mens de samtidig står vagt om den fri og lige adgang.
Jeg synes også den fri og lige adgang er ekstrem vigtigt i vidensamfundet ellers er der en stor gruppe der lukkes ude af det gode selskab. Alt for mange som ikke længere vil tilegne sig den viden som bibliotekerne i dag stiller til rådighed.

Tilkøb af offentlige ydelser?
Spørgsmålet der står tilbage er om det skal være muligt for nogle at tilkøbe sig en hurtigere og bedre service, hvis ikke det går ud over alle de andre brugere? Altså en tilkøbsordning, som også løbende bliver debatteret på en række andre velfærdsområder.
Fører det til en dårligere tilbud for alle eller udvikler det tilbuddet? Jeg kan godt frygte for, den fri og lige adgang til information, hvis man kører for langt af den vej, men jeg synes det er vigtigt, at få debatteret det og det kræver nogle gange at institutioner går til grænsen.

Hvad var op og ned?
I Randers Amtsavis 16. marts 2011, har man forsøgt at samle op på, hvad der var op og ned på sagen
Det kom til at handle om brugerbetaling eller ej.
De skrev bl.a. ”det var jo lige netop det, forsøget skulle prøve at finde ud af. Er der brugere, der er villige til at betale ekstra for en ekstra service, der vel at mærke ikke kommer til at gå ud over bibliotekets øvrige brugere. Der bliver jo ikke hugget midler fra den ordinære bogindkøbskonto. Så man kan roligt blive ved med at låne nøjagtigt det samme antal nye bøger som hidtil på Randers Bibliotek uden en krone på lommen.
For at finde ud af, hvordan bogpakke-projektet er blevet til, skal vi helt tilbage til den forrige kulturminister Carina Christensen ( K), til starten på lukninger af de små biblioteker og til en tid, hvor man begyndte at køre stadig flere bogbusser i garage for altid.
Ministeren fik oprettet nogle puljer, der skulle tilgodese hendes personlige kampagne for »kultur til hele landet«. I den forbindelse fik bibliotekerne stillet nogle penge til rådighed til udvikling af ideer til at lukke det hul, der opstår, når man skærer ned på bogbusser og afdelinger.
Pengene skulle bruges til at udvikle nye betjeningsformer.
Bibliotekerne i Randes, Viborg, Horsens og Silkeborg begyndte at tænke sammen.
25 ideer blev fostret. De blev barberet ned til fire, hvor Randers således tegnede sig for at finde ud af, om der er brugere, som er villige til at betale for en ekstra serviceydelse som bogpakken.
Man betaler 200 kr. i abonnement for at låne en bogpakke på tre bøger -to nye og en nyere titel -som man kan beholde i to måneder.
Forud for iværksættelsen havde man været på gaden og spurgt 165 randrusianere, om de er villig til at betale et beløb for en særlig ydelse og således være tilmeldt abonnementsordningen.
90 af dem svarede »ja« eller »måske«.
Men der er jo lige det med gratis-princippet. Derfor blev bibliotekernes øverste myndighed, Styrelsen for Bibliotek og Medier, spurgt til råds.
Fra styrelsens juridiske afdeling blev der sagt ok til projektet.
Med baggrund i Bibliotekslovens paragraf 20, der åbner for at man kan tage et vederlag for særlige ekspresydelser, vurderede juristerne, at forsøget ikke var i strid med loven. Lige præcis den del af loven er ikke tidligere blevet udfordret. Med Randers Biblioteks bratte afbrydelse af projektet kom den heller ikke i spil.
Tilbage står Randers Bibliotek med 30 bøger , der er blevet indkøbt til starten af forsøget, hvor syv brugere nåede at melde sig til ordningen. Vel at mærke bøger, der naturligvis indgår i bibliotekets udlånsbeholdning. ”

Er debatten mon lukket nu eller skal vi fortsat debattere, hvordan vi udvikler bibliotekerne som den krumtap de er i vidensamfundet?
Borgerne kommer oftere og efterspørger stadig nye tjenester, politikerne stiller større krav og samtidig skæres der voldsomt ned. Hvordan skal vi få løst den knude?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe