Gå videre til hovedindholdet

Få aktuelle nyheder om kultur og biblioteker i din mailbox - Aviserne Skriver - en DB service

Aviserne Skriver uge 23

Danmarks Biblioteksforening udgiver hver uge en update på hvad der bliver skrevet om biblioteker. 


I sidste uge skrev vi.....hvis du vil se hvad vi skriver i denne uge, så tilmeld dig her db.dk/aviserneskriver

Følg DB på Facebook
Facebooks regler dikterer, at DBs 'profil' skal ændres til en såkaldt Facebook 'side'.
Du kan derfor ikke længere blive 'ven' med DB på Facebook, men skal i stedet 'synes godt om' DBs Facebook side, for at modtage de opdateringer, som DB løbende slår op.

Vi håber du vil følge DBs Facebook side. Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du blot besøge DB på Facebook og klikke på knappen 'synes godt om' - så er du med i nyhedsstrømmen!

En verden uden biblioteker
 ...
"Vi siger, at biblioteker sikrer fri og lige adgang til viden og kultur og at de er en hjørnesten i et demokratisk samfund. Men hvad, hvis de aldrig havde eksisteret?"

Mød blandt andre DBs direktør og BFs formand til debat på Folkemødet på Bornholm på fredag.

Læs mere om debatmødet.
Kommende biblioteksrelaterede begivenheder

Kalender
 

11-06-2012
Anden arrangør

13-06-2012
Centralbibliotekerne

15-06-2012
Anden arrangør

17-06-2012
Anden arrangør
Generelt


Biblioteksimperialisme
180grader.dk 4. juni 2012
LEDER: Effektive private leverandører som f.eks. Spotify, Wimp og TDC Play leverer allerede i dag streamet musik til danskerne, enten gratis med reklamer eller uden reklamer til billige priser. Alligevel mener landets offentlige biblioteker nu, at de skal til at gøre det samme - ved brug af skattekroner.
Spørgsmålet er hvorfor staten skal opkræve skat for at tilvejebringe et produkt, der er gratis for brugerne, når brugerne og alle andre lige så godt kunne slippe lidt billigere i skat og så bruge af deres egne penge, hvis de gerne vil streame musik uden reklameafbrydelser?
http://www.180grader.dk/Leder/biblioteksimperialisme
Biblioteker udfordrer Spotify
Berlingske 4. juni 2012
Efter godt og vel et års arbejde relancerer bibliotekernes musiktjeneste i dag deres musiktjeneste Bibzoom i en ny og brugervenlig udgave, der kan ses som et seriøst alternativ til de kommercielle tjenester på markedet som Spotify, TDC Play og Wimp. Bibzoom tilbyder fri og gratis adgang til mere end 10 millioner musiknumre via nettet. Det er brugervenligt og nemt og indeholder desuden en mobil app, Bibzoom Shuffle, så man kan tage musikken med på farten. Noget man ellers skal betale 99 kr. for om måneden hos den kommercielle tjeneste Spotify. Og så er tjenesten et forsøg på at tage det endelige opgør med det stadigt eksisterende musikpirateri på internettet.
Hos den kommercielle musiktjeneste Spotify tager man den nye udfordring roligt. Ikke mindst fordi ejerkredsen bag Spotify tæller adskillige multinationale pladeselskaber som Sony BMG Music, Universal Music, Warner Music og EMI and Merlin og derfor primært er interesseret i, at så mange som muligt lytter til deres kunstnere, så de dermed får indtægter ad den vej.
http://www.b.dk/kultur/biblioteket-er-spotifys-konkurrent
LÆSEGRUPPER
Slutningen på bogen er kun begyndelsen
Bogmarkedet 4. juni 2012
Læseoplevelser skal deles, og flere og flere gør det i læsegrupper, der i England i stigende grad støttes af forlagene. Forlaget Penguin stiller fx et site med chatforum, opslagstavle og anmeldelser til rådighed, men de organiserer ikke læsegrupperne.
Dog har forlaget udarbejdet en række guides til udvalgte bøger, som mange af grupperne bruger til deres møder. Her er der baggrundsinformation om forfatteren.
Københavns Hovedbibliotek har de sidste tre år med succes har arbejdet med læsegrupper. Deres erfaring er at det er vigtigt at sparke diskussionen i gang. Deltagerne i læsegrupperne er meget glade for tovholderne fra biblioteket. Derfor er man bange for, at man ville miste de af læsegruppe-medlemmerne, der ikke lige har det gåpåmod, som det ville kræve selv at oprette en gruppe i forlagsregi, fordi der er mange, der holder af trygheden og de faste rammer.
BIBZOOM
Biblioteket til din smartphone
Herning Folkeblad og Newspaq / Radio Aura Midtjylland 4. juni, Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten 5. juni og Budstikken 6. juni 2012
Lånerne slipper for tre måneders karenstid for ny musik med den digitale musiktjeneste Bibzoom.dk. Med Bibzoom kan lånerne downloade mere end 10 millioner numre, men det er ikke streaming som i tilfældet Spotify. Musikken forsvinder efter et stykke tid, hvor brugeren skal genlåne.
Den nye tjeneste kan findes på www.bibzoom.dk, og musikken er gratis.
BIBZOOM
Musiktjeneste skal være mere end lyd
B.dk 4. juni 2012
DR P4 Radioavisen 09.00 4. juni og Jyllands-Posten 5. juni 2012
Bibliotekernes nye musikplatform skal ikke konkurrere med etablerede streamingtjenester. I stedet skal den tage public service-forpligtelsen seriøst. For ud over de 10 mio. sange, der fra begyndelsen kan høres, skal man kunne læse om sit yndlingsband og tælle dets stjerner i anmeldelserne. Ifølge Flemming Munch, der er ansvarlig for tjenesten og samtidig områdedirektør på Statsbiblioteket i Aarhus, er det vigtigt, at man giver noget ekstra ud over det, som de kommercielle virksomheder som Spotify og Wimp udbyder. I modsætning til de kommercielle udbydere kan man ikke streame musikken på Bibzoom. I stedet skal man hente et program, som man henter numrene ned fra.
Sådan finder du vej i lovjunglen
Budstikken 6. juni 2012
Det kan være svært at læse og forstå lovtekster. Men det behøver ikke være nødvendigt med en advokat, hvis man blot behøver et overblik. Her kan www.juraport.dk være en stor hjælp. JURAPORT er bibliotekernes guide på nettet til juridiske ressourcer. Bag Bibliotekernes JURAPORT står en række danske folkebiblioteker, hvor det er bibliotekarer, der udvælger de mest relevante steder på nettet inden for det juridiske område. Alle links og henvisninger bliver jævnligt opdateret med nye links, hvis lovgivningen er ændret.
Treco og Lyngsoe har indledt et samarbejde
Ugeavisen Møldrup/Aalestrup 6. juni 2012
Virksomhederne Treco i Aalestrup og Lyngsoe Library Systems i Aars har i den forgangne uge indgået et tæt samarbejde, der gennem fokus på spidskompetencer skal styrke Lyngsoes fortsatte vækst på markedet for automatiseringsløsninger til biblioteker i Europa og Nordamerika.
Universal Music spænder ben for Bibzoom
AOH.dk (Alt om Herning), Børsen og DR.dk og Herning Folkeblad 7. juni,
Berlingske og Politiken.dk 8. juni, Arbejderen.dk og Berlingske 9. juni og Flensborg Avis 11. juni 2012
Universal Music bremser nu offentligt udlån af deres kunstneres musik både på bibliotekernes musiktjeneste Bibzoom og det almindelige udlån. Selskabet er rasende over den offentlige konkurrence. Dermed ser hele det offentlige projekt med digitalt udlån af musik på nettet ud til at kuldsejle, inden det overhovedet er kommet rigtig i gang.
De danske biblioteker og Bibzoom har rettighederne i orden, hvad angår den musik man kan downloade på Bibzoom. Bibliotekerne har haft digital musikformidling efter disse aftaler i mere end syv år, siger Flemming Munch, der mener det hele beror på én stor misforståelse.
Siden relanceringen af bibliotekernes musiktjeneste i mandags, er problemerne regnet ned over Bibzoom. Det viser sig, at en af tjenestens underleverandører, Basepoint Media, står i gæld til pladeselskaberne og har måttet indgå en række betalingsplaner, men gælden er endnu ikke indfriet. Selskabet skriver i en pressemeddelelse, at man har til hensigt at betale den resterende gæld »inden for kort tid« og beklager samtidig, hvis Bibzoom og de danske biblioteker er blevet fremstillet i et dårligt lys på baggrund af de ovennævnte forhold. Bibzoom har på baggrund af gælden bedt Basepoint Media om en skriftlig garanti for, at alle aftaler er i orden.
Pas på folkebibliotekerne
Jp.dk (Jyllands-Posten) og Jyllands-Posten 8. juni 2012
Kronik af Gunnar Lind Haase professor, Center for Landdistriktsforskning SDU.
Han beskriver, hvorfor folkebibliotekerne er vigtige institutioner - i fortidens såvel som i nutidens Danmark. Dels på baggrund af dels international forskning, dels en spørgeskemaundersøgelse om biblioteksfilialer blandt biblioteksledere i 62 yder- og landkommuner, foretaget i 2009. Bibliotekerne er kulturbærende i den forstand, at de gennem historien har bidraget til udviklingen af nærdemokrati, borgerrettigheder, mulighedslighed, social mobilitet, patriotisme og civilt engagement.
Bibliotekerne kom således i en vis forstand til at danne en vigtig forudsætning for parlamentarismen, idet kun oplyste borgere er i stand til at vælge gode politikere og regeringer.
Gennem det seneste årti er man i forskningen blevet mere opmærksom på folkebibliotekernes mange funktioner, inddelt under to hovedoverskrifter: human kapital og social kapital.
Bibliotekerne har altid været gode arnesteder for human kapital, forstået som læring både på skolebænken og mere uformelt på arbejdspladsen, i familien eller - på biblioteket. Blandt vigtige ting, vi lærer på biblioteket, har man nævnt fri tilgængelighed til informationer for alle borgere, mulighed for selvuddannelse, herunder større læsedygtighed og almen dannelse.
Folkebibliotekerne fungerer også i stigende grad som arnesteder for social kapital defineret som netværk, tillid og samarbejdsnormer til gavn for hele samfundet. Social kapital er den ressource, der ligger i, at forskellige folk mødes, får tillid til hinanden, udveksler viden og samarbejder på frivillig basis.
Social kapital er blevet betegnet som et smøremiddel, der smører relationerne mellem borgerne og på den måde får et samfund til at fungere bedre. Det kan foregå i hjemmet, på arbejdspladsen eller på "Third places", som er neutrale, offentlige mødesteder for alle, fx. sportshallen, kulturhuset, forsamlingshuset, caféen, posthuset, og biblioteket i særdeleshed.
Folkebibliotekerne er nemlig ikke blot vigtige rum for selvuddannelse og selvudvikling for alle. De er tillige vigtige mødesteder for lokalbefolkningen - ung som gammel - og fungerer som centrale aktører i opbygningen af det, man kunne kalde for institutionel social kapital i lokalområdet.
Folkebibliotekerne er "gracious spaces", og vi kan så nødigt undvære dem.
http://jyllands-posten.dk/opinion/kronik/article4714967.ece
Stop biblioteksimperialisme
Jydske Vestkysten 8. juni 2012
Debatindlæg af Carl Andersen byrådskandidat (Liberal Alliance), Rødding.
Han kritiserer, at landets biblioteker nu står bag et gratis reklamefrit online alternativ, kaldet Bibzoom, til de private musiktjenester som TDC Play og Spotify, betalt af skatteborgernes penge. Han opfordrer til at slanke det offentlige, så kerneydelserne kommer i fokus i stedet for skattebetalte Gasolin cd'er!
BIBZOOM
Berlingske Mener:
B.dk 9. juni 2012
Et velfungerende demokrati forudsætter en oplyst befolkning, der ikke, af økonomiske eller andre årsager, forholdes adgang til viden. Det er derfor, vi i sin tid fik folkebibliotekerne. Vi fik dem, fordi alle skulle have mulighed for at holde sig orienteret, ikke bare i bøger, men også i aviser og tidsskrifter, og fordi retten til at blive oplyst er en basal, demokratisk rettighed.
Men lige så vigtigt er det at slå fast, at folkebibliotekerne ikke er sat i verden for at give unfair konkurrence til producenter og forhandlere, der sikrer, at der bliver udgivet og forhandlet bøger, film, CDer, spil og andre kulturgoder. Folkebibliotekerne skal med dygtighed og ydmyghed varetage rollen som et nødvendigt, supplerende tilbud i folkeoplysningens tjeneste.
At ovenstående ikke længere er selvfølgeligt, er den aktuelle krise mellem folkebibliotekerne på den ene side og det multinationale pladeselskab Universal Music på den anden et sigende eksempel på.
http://www.b.dk/berlingske-mener/unfair-konkurrence
Skader biblioteker forretningen?
Politiken 10. juni 2012
Hvor meget litteratur, film og musik kan de offentlige biblioteker stille frit til rådighed uden at ødelægge det kommercielle marked? Spørgsmålet er højaktuelt, efter at Universal Music har besluttet at trække alle sine udgivelser fra bibliotekernes digitale musiktjeneste, Bibzoom. Det er ikke kun på musikområdet, at digitaliseringen skaber store problemer. Lige nu forhandler forlag og biblioteker om en ny aftale for udlån af e-bøger på eReolen. Også her frygter forlagene, at bibliotekernes digitale tilbud er så gode, at det er umuligt at lave en forretning for e-bøger.
Forlagene er glade for, at bibliotekerne kan være med til at sparke en udvikling i gang, så flere og flere danskere begynder at læse litteratur på tablets og smartphones. Men det dur ikke, hvis det bliver så nemt og lækkert, at forbrugerne stort set kun henter bøgerne på biblioteket frem for at betale for dem.Derfor vil forlagene have flere restriktioner på udlånet i fremtiden, så forskellen mellem lån og køb bliver større.
E- bøger kan man låne via eReolen. Dk med forskellige begrænsninger. Bogen skal downloades og forsvinder efter en måned, når lånet udløber. Musik kan man låne via bibzoom.dk. Musikken skal downloades og forsvinder efter syv dage. Der er ubegrænset genlån. Film kan lånes via filmstriben. dk og streames på computeren.
http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1651578/skader-de-offentlige-biblioteker-musikforretningen/
Jylland
AABENRAA
Biblioteker rammes af sparekrav til nyt budget
Jydske Vestkysten 2. juni 2012
Aabenraa Bibliotekerne har netop fået grønt lys fra kommunens kultur- og fritidsudvalg til at gå i gang med at få de forældede stregkoder skiftet ud med chips. Den seneste nyhed fra udvalget er knap så positiv. Som alle øvrige udvalg er kultur- og fritidsudvalget blevet bedt om 20. juni at fremlægge et sparekatalog for økonomiudvalget. Det betyder at der er forslag om en besparelse på 300.000 kroner på biblioteket. For bibliotekets vedkommende vil besparelsen kunne hentes, når Felsted-borgerne får deres Damms Gård. I støbeskeen ligger i hvert fald planer om at gøre biblioteket i det tidligere rådhus til et såkaldt »værestedsbibliotek« i den nyrenoverede gård, hvor borgerne kan betjene sig selv.
VEJEN
Styregruppe skal se nærmere på nyt bibliotek i Vejen
Jv.dk (JydskeVestkysten) 4. juni og DR.dk 5. juni 2012
Vejen Byråd har netop besluttet at nedsætte en styregruppe med borgmester Egon Fræhr i spidsen, der skal i gang med at undersøge mulighederne for etableringen af et nyt hovedbibliotek i Vejen. Politikere og embedsmænd har været på studieture til blandt andet Kolding, Middelfart og Hjørring, hvor der er indviet nye biblioteker. Styregruppen skal blandt andet pege på en placering, og i første omgang undersøges mulighederne for at indrette biblioteket i det højhusbyggeri, som byggefirmaet Oxdal A/S har planer om i Vejens bymidte.
Om samme i Jydske Vestkysten 5. juni 2012.
RANDERS
Lånerne er glade for åbne biblioteker
Randers Amtsavis 4. juni og Din Avis Randers 6. juni 2012
En brugerundersøgelse på Randers bibliotek viser, at lånerne er meget glade for selv at kunne lukke sig ind på bibliotekerne, når det passer dem. Borgerne bruger bibliotekerne mere og oftere end før.
VEJEN
Ja tak til studieceller
Jv.dk (JydskeVestkysten) og Jydske Vestkysten 5. juni 2012
I fremtiden vil Vejen Bibliotek gerne kunne invitere studerende og skoleelever til at slå sig ned i gennemsigtige studieceller og klare en del af deres gruppearbejde og egne opgaver.
Hvis miljøet bliver lækkert, og der måske er mulighed for at købe en café latte, så kan det nye bibliotek blive et helt in-sted for de unge.
HEDENSTED
ABCd e-bøger
Tørring Folkeblad 5. juni 2012
Et af de nyeste tilbud fra bibliotekerne er e-bøger
Med e- bøger kan man, hvor og når som helst låne, se, høre og læse de nyeste bøger. En fantastisk opfindelse, som bringer helt nye dimensioner ind i bøgernes verden. Forfatterne til e-bøgerne har mulighed for at henvise til relevante links, indsætte lyde, medieklip m. m. Kaffefiltret kan bruges til brygning, da man med e-bøger får mere nuancerede bogmærkesystemer. Man kan hurtigt søge efter et bestemt stykke tekst, markere eller notere sig noget i e- bøgerne. Hvis man ikke selv har en såkaldt e-bogslæser, kan man låne en på Hedensted Bibliotekerne. Man kan også benytte andre elektroniske medier, eksempelvis Ipad, tablet eller smartphone.
VARDE
Biblioteket vil styrke børnenes skolestart
Ugeavisen Varde 5. juni 2012
Som noget nyt tilbydes børnefamilierne i Varde Kommune en skolepose med udvalgte materialer til de børn, som skal starte i skole efter sommerferien. Poserne indeholder både ting, som børnene kan bruge og beholde, samt biblioteksmaterialer, som skal afleveres igen. Der kan være en cd, et computerspil, højtlæsningsbøger, billedbøger og letlæsningsbøger i posen. I løbet af foråret har børnehaverne i Varde Kommune haft poserne til deres skolegrupper. Børnehaverne har desuden besøgt biblioteket sammen med børnene.
FAVRSKOV
Undersøger åbne biblioteker
Newspaq / Radio Alfa-ABC-Solo FM 6. juni 2012
I Favrskov Kommune er man ved at undersøge om der skal etableres åbne biblioteker i Hinnerup, Hammel og Hadsten. Det har man allerede gjort på Ulstrup Bibliotek hvor brugerne kan låse sig ind i 69 timer om ugen. Og der er gode erfaringer med den ekstra ubetjente åbningstid, og derfor har Favrskov Kommune fået lavet en undersøgelse, som belyser om åbningstiden også kan udvides på de tre andre biblioteker.
AABENRAA Felsted
Borgerforening håber at biblioteket flytter med
Aabenraa Ugeavis 6. juni 2012
Det er endnu ikke klart, om det kommunale bibliotek flytter med fra det gamle rådhus, når Damms Gård står færdigt som medborgerhus. Der er nemlig politiske røster om at lukke biblioteket som led i besparelser. Hos Felsted og Omegns Borgerforening håber man, at kommunen bibeholder biblioteket.
HERNING
Biblioteket får markant chef
AOH.dk (Alt om Herning) 7. juni 2012 Herning Folkeblad 8. juni 2012
Efter en periode uden chef, har Herning Bibliotekerne ansat Pernille Schaltz som ny leder. 40-årige Pernille Schaltz har tidligere været ansat på Herning Bibliotekerne.
GRINDSTED
Præcisering: Magion er ikke biblioteket
Jydske Vestkysten 8. juni 2012
JV bragte mandag en historie med overskriften ”Idræts- og kulturcentret Magion gør små foreninger hjemløse”. Artiklen beskriver en række foreningers problemer med at få samme mødeforhold i det nye bibliotek, som de har haft på det gamle. Avisen skal præcisere, at den erhvervsdrivende fond Magion ikke råder over biblioteket, der er kommunalt ejet. Derfor er Magion ret beset ikke en del af den problemstilling, avisen beskrev, selv om det nye bibliotek og Magion deler adresse.

AARHUS
Hvad skal det nye bibliotek hedde?
Århus Stiftstidende 8. juni 2012
Byrådet i Aarhus vil gennemføre en navnekonkurrence til det nye hovedbibliotek. Men uden Ældrerådet. Byrådsmedlem Henrik Vestergaard (V) er dog uforstående for at der ikke skal være en repræsentant fra Ældrerådet i dommerkomiteen. Det skal også være de ældres bibliotek. Kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) henviste til at fællesrådene er med i dommerkomiteen, og de har et meget bredt tag i alle aldre, og vil derfor også repræsentere de ældre.
STRUER
Ferietasker nu også til voksne
Dagbladet Struer 9. juni 2012
Struer Bibliotek pakker hvert år ferietasker til børn, og som noget nyt tilbyder biblioteket nu også at samle en feriepakke til voksne. Pakken kan indeholde bøger, lydbøger og evt. musik. Ferietaskerne kan også afhentes på biblioteket i Hvidbjerg og i bogbussen, men vær opmærksom på at de lukker i forbindelse med skolernes sommerferie.
AARHUS Åby
Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek
JP Aarhus 9. juni 2012
Et internt notat gav i november 2006 politikerne i Aarhus Byråd muligheden for at foretage en kovending og redde Åby Bibliotek, som ellers skulle have været lukket. Det blev et tungtvejende argument for politikerne, at det vil koste et engangsbeløb på 10-12 mio. kr. at flytte alle de øvrige aktiviteter, der ellers har til huse i biblioteket. Det var også tungtvejende, at lukningen vil sprede foreningslivet i Åbyhøj for alle vinde.
VEJEN
Bibliotek bør ligge på Fuglsangsallé
Jydske Vestkysten 10. juni 2012
Læserbrev af Kaj Lassen, Holsted.
Han foreslår at bygge det nye bibliotek i Vejen ved Vejen Hallen på Fuglsangsallé, der har en central placering. Vejen Idrætscenter har i dag overtaget den funktion, som Vejen Hallen har haft i mange år, blandt andet med udenomsarealer som fodboldbaner m. m.
AARHUS
Udvikling og ikke afvikling
Århus Stiftstidende 11. juni 2012
Læserbrev af Arne Nielsen og Lone Hindø på vegne af Harlev Biblioteks Venner.
De mener at det bestemt er en god idé at udvide bibliotekernes åbningstid, når blot det ikke fører til en forringelse af bibliotekernes øvrige tilbud. For de brugere, der kun skal hente og aflevere materialer, er det bestemt en god idé, at man udvider den tid, man kan komme ind på biblioteket, men for brugere, der har behov for andre ydelser fra biblioteket, er det absolut en forringelse, som kan betyde, at færre vil benytte biblioteket. De støtter rådmanden for biblioteksområdet, Marc Perera Christensen, i indførelsen af den lange åbningstid for bibliotekerne og håber, at det vil lykkes at sikre flere timer med uddannet biblioteksfagligt personale, så bibliotekerne hen over årene udvikles og ikke afvikles.
Sjælland og Øerne
GULDBORGSUND
Åbent hele dagen
Lolland-Falsters Folketidende 2. juni 2012
Fra 1. juni holder bibliotekerne åbent fra klokken 07 om morgenen til 22 om aftenen på alle ugens dage. Men så skal lånerne i Nørre Alslev, Stubbekøbing, Nysted, Sakskøbing og Væggerløse også selv lukke sig ind til bøger, aviser og pc'er. Brugere har efterspurgt længere åbningstider. I en del af de mange åbningstimer vil bibliotekerne være bemandet af faguddannede folk. Ideen med Åbent Bibliotek er bestemt ikke ny. På cirka 80 biblioteker i hele landet fungerer det allerede med selvbetjening.
SOLRØD
En uge helt uden bøger i Solrød
Lørdagsavisen Køge 2. juni 2012
I ugen fra mandag 11. juni er der undtagelsestilstand på Solrød Bibliotek. Dørene er lukket ind til materialesamlingerne, og telefonen tages ikke - men indenfor vil der i hele ugen være hektisk aktivitet. Alle bibliotekets omkring 70.000 materialeenheder skal omregistreres, således at de ved udlån og aflevering kan aflæses via en påsat RFID-chip
LANGELAND Rudkøbing
Bibliotekschef ser positivt på rådhuset
Fyns Amts Avis 3. juni 2012
Bibliotekschef Anni Jensen er absolut ikke afvisende over for tanken om at flytte Langeland Bibliotek til det gamle rådhus på Torvet i Rudkøbing. Men det skal være en helhjertet løsning og sammentænkes med for eksempel turistkontor, borgerservice, cafe eller restaurant.
ODENSE
Mere borgerservice på bibliotekerne
FyensStiftstidende.dk 4. juni 2012
At få lavet et nyt pas eller at få hjælp til at forstå NemID. Det er nogle af de former for service, man siden oktober har kunnet få på bibliotekerne i Vollsmose og Tarup. De har nemlig været med i et forsøg, hvor nogle af de ydelser, man normalt kun kan få på BorgerServiceCentret på Skulkenborg, er flyttet ud på biblioteksfilialerne. Borgerservice Light kaldes forsøget, og det er faldet så godt ud, at det er blevet politisk besluttet at udvide forsøget. Helt præcis hvilke andre afdelinger af byens biblioteker, der også skal tilbyde Borgerservice Light.
KØBENHAVN Ørestad
Bibliotekarer vil styrke skolebibliotekerne
Amager Bladet 5. juni 2012
Når dørene officielt slås op for Ørestads Bibliotek på torsdag, er det både en festdag for bydelen og dens folkeskole og en markering af et nybrud i det københavnske biblioteksvæsen. Biblioteket er både folke- og skolebibliotek, under én fælles ledelse, og det er usædvanligt. At et fælles bibliotek under én ledelse er usædvanligt bunder i en bestemmelse i folkeskoleloven, der siger, at et skolebibliotek skal ledes af skolelederen. Den bestemmelse er biblioteket i Ørestaden fritaget fra frem til udgangen af 2013.
KØBENHAVN Ørestad
Nyt super-bibliotek med visioner
Amager Bladet 5. juni og Licitationen - Byggeriets Dagblad 11. juni 2012
Touch-skærme, reoler på hjul, smart board og tidsskrifter blander sig med børne- og gruppeområder, afsides hjørner til fordybelse og masser af arbejdsstationer på det nye Ørestad Bibliotek. Ørestad Bibliotek er et topmoderne, kombineret folke- og skolebibliotek. Det ligger i stueetagen og på første sal af den nybyggede Ørestad Skole. Planen er, at Ørestad Bibliotek, i kraft af sin placering sammen med skolen og lige ved siden af Ørestad Gymnasium, skal blive et kulturelt kraftcenter, som vil være med til at skabe liv i en ny, moderne bydel. Og sidst, men ikke mindst, bliver Ørestad Bibliotek det tredje i København, hvor der er adgang på næsten alle tidspunkter. Åbningstiden bliver fra 8 morgen til 22 aften - syv dage om ugen. En del af tiden ubemandet og selvbetjent, hvor brugerne selv kan lukke sig ind ved hjælp af sundhedskortet.
LANGELAND
Biblioteksflytning
Fyns Amts Avis 5. juni 2012
Formand for kulturudvalget i Langeland Kommune, Helle Hansen (S), advarer mod at flytte bibliotek til det gamle rådhus på Torvet i Rudkøbing. Det gamle rådhus er slet ikke stort nok til at rumme et bibliotek med plads til foredrag, administration, læsesal og magasiner.
LANGELAND Rudkøbing
Mageskifte, rådhus, bibliotek og Netto
Fyns Amts Avis 5. juni 2012
På generalforsamlingen i Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø blev det foreslået at biblioteket i Rudkøbing kunne indgå i et mageskifte, så Netto, der ligger klemt, kan købe sig ind og udvide dér.
KERTEMINDE
Kommentar til planer om biblioteksnedlæggelser
Kerteminde Ugeavis 5. juni 2012
Læserbrev af Kirsten Jørgensen, sognepræst.
Hun giver en personlig beretning om sine oplevelser med biblioteket. Hurtigt og nemt får hun adgang til al mulig viden, som hun aldrig ville have haft råd til at erhverve sig. Hun har svært ved at tro på det rygte at bibliotekerne i Kerteminde og Langeskov skal nedlægges.
ODENSE
Hver anden klar til at ta' pungen frem
Fyens Stiftstidende 6. juni og 8. juni 2012
Fyens Stiftstidende har fået gennemført en Gallup Fyn-undersøgelse blandt 1604 fynboer. Af dem er 51 procent villige til at betale for at låne bøger, film, musik med mere på biblioteket. Til sammenligning ville kun 38 procent af de samme adspurgte have været villige til det samme for syv år siden. 33 procent er villige til at betale for at få hjemmehjælp. Det ville kun 21 procent have været klar til for syv år siden. Kun en lille del har ændret holdning til at betale mere i skat for at opretholde velfærden. 32 procent er parat til at gøre det i dag, mens 29 procent ville have gjort det for syv år siden.
http://www.db.dk/artikel/brugerbetaling-på-bibliotekerne-vil-underminere-vidensamfundet
HOLBÆK
Bogpakke til ferien
TV2 Øst 6. juni og By og Land Weekend 9. juni 2012
Holbæk Bibliotek pakker for tredje år i træk ferieposer til sommerdestinationen. I år håber biblioteket at kunne udlåne 100 ferieposer i juni, juli og august. Sidste år bad 75 personer om at få en feriepose fyldt med bøger til ens rejsedestination. Her får man alt lige fra krimi, kultur til rejseguides og underholdning til ungerne på bagsædet.
SOLRØD
Sommerferielæsning til øret
Dagbladet 8. juni 2012
På Solrød bibliotek vil man gerne give brugerne nogle gode romanoplevelser i sommerferien, og mange af biblioteksbrugerne er begyndt at høre lydbøger, mens de foretager sig andre ting. Lydbøger kan downloades via hjemmesiden www.netlydbog.dk. Da det koster biblioteket et beløb hver gang en af brugerne downloader en lydbog, har biblioteket normalt sat en begrænsning på to stk. pr. bruger pr. måned. Men her i sommerferien, hvor mange tager udenlands og behovet for at høre lydbøger er større, har man som en lille sommergave besluttet at hæve denne grænse til fire lydbøger pr. bruger pr. måned i perioden juni til og med august.
HILLERØD
Få inspiration til 20 om dagen
Frederiksborg Amts Avis 8. juni 2012,
På Hillerød Bibliotekerne kan man nu få inspiration til, hvad man kan læse for sine børn, hvis man skal læse højt for dem 20 minutter om dagen. Bibliotekerne vil dermed gerne være med til at gøre det nemmere for forældrene at finde gode højtlæsningsbøger. Der er sammensat to lister med forslag. En liste med billedbøger til de små og en liste med højtlæsningsbøger til de lidt større.
NÆSTVED
Psykisk syg kastede med kurve på bibliotek
Sjællandske 8. juni 2012
En 46-årig psykisk uligevægtig mand gjorde sig uheldigt bemærket onsdag aften på Næstved Bibliotek. Politiet måtte anholde manden for at få ham til at gå.
GENTOFTE
Læs fem og få én
Villabyerne Weekend 8. juni 2012
Efter en sommerferie risikerer mange børn at gå tilbage i deres læseudvikling. Der opstår nemlig et såkaldt 'læsegab' mellem de elever, der har læst lidt i ferien, og dem, der ikke har. Læseprojektet Ordet Fanger og landets biblioteker, skolebiblioteker og boghandlere opfordrer nu børnene til at runde biblioteket eller boghandleren inden sidste skoledag. På Gentoftes biblioteker gør man også en ekstra indsats for at få børn til at læse i ferien. I projektet ‘Sommerbogen’ kan børn mellem 6 og 16 år hele sommeren læse og anmelde bøger. Alle, der anmelder fem bøger, får en gratis bog.
NORDFYN
Læsere skal lære at låne selv
Fyens Stiftstidende 9. juni 2012
Nu er selvbetjening på kommunens tre biblioteker en realitet. Personalet får nu bedre tid til at vejlede brugerne.
FURESØ Hareskov
Biblioteket åbent hele dagen
Frederiksborg Amts Avis 11. juni 2012
Hareskovby Bibliotek inviterer til workshop og debat om det kommende åbne bibliotek i Hareskovby. I en pressemeddelelse skriver Furesø Bibliotekerne, at åbne biblioteker går deres sejrsgang rundt om i landet, og nu er de også nået til Furesø Kommune, hvor det mindste skud på biblioteksstammen - Hareskov Kombibibliotek - fra efteråret bliver et såkaldt åbent bibliotek. Det betyder, at en stor del af åbningstiden bliver selvbetjent, og at borgerne selv lukker sig ind på biblioteket, når der ikke er personale til stede. Til gengæld bliver der tale om en betragtelig udvidelse af åbningstiden: nemlig fra klokken otte til klokken 22 alle ugens dage.
Aviserne Skriver medtager normalt kun artikler som handler om folkebiblioteker.
Nyheder om arrangementer og personalia bringes normalt ikke.
Artikler til ugens Aviserne Skriver skal være modtaget med post, på fax eller på kgj@db.dksenest mandag kl. 11.
HUSK at oplyse tydelig dato og kilde på de artikler der sendes, faxes eller vedhæftes på mail til Aviserne skriver. Artikler uden disse oplysninger vil ikke blive brugt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe