Gå videre til hovedindholdet

Biblioteker møder forlag, filmselskaber og musikbranchen


I den seneste tid har medierne bragt en række indlæg om nogle af folkebibliotekernes digitale tjenester.

Indlæggende og den efterfølgende debat mellem de involverede parter viser, at der er behov for i fællesskab at få beskrevet nogle forretningsmodeller, så bibliotekerne også fremover kan leve op til deres forpligtelse om at stille materialer til rådighed for borgerne, samtidig med at de kommercielle aktører sikres en rimelig indtjening. 

Danmarks Biblioteksforening er ikke en forhandlingspart i forhold til at købe eller sælge digitale materialer, vores interesse er blot at sikre den fri og lige adgang til information, for fortsat at udvikle videnssamfundet. Men Danmarks Biblioteksforening spiller en aktiv rolle i at skabe dialog mellem producenter, forlag, kunstnere, biblioteker, politikere og alle de der har interesser i området. Danmarks Biblioteksforening seneste initiativ, på området er et DIALOGMØDE om DIGITALE BIBLIOTEKSTJENESTERS FREMTID

Der har været en del mediebevågenhed på mødet, som måske også er betinget af at pressen ikke er inviteret. Vores fokus er nemlig at skabe konstruktiv dialog og den fremmes ikke af at man kun kommunikerer gennem medierne.  Politiken havde søndag en artikel om mødet og har også kontaktet os for at komme med, men denne gang forsøger vi altså uden mediedækning af selve mødet.

Journalisten Carsten Andersen har imidlertid lavet en fin artikel om ideen med mødet i søndagspolitiken, hvor han skriver:

"Bibliotekernes gratis udlån af film, bøger og musik udfordrer forlag, filmselskaber og musikindustrien, som prøver at finde digitale forretningsmodeller. Sagen er så følsom, at parterne mødes for lukkede døre.

Bibliotekerne forsøger nu sammen med bog-, musik-og filmindustrien at tage de første skridt frem mod en fælles forståelse af, hvordan man skal tackle den digitale fremtid. Det sker om godt en uge på et dialogmøde, som Danmarks Biblioteksforening har indbudt til - men for aldeles lukkede døre, for alle ved, at emnet er sprængfarligt.

»Det handler om, at vi på sigt finder nogle gode, digitale modeller, for i bibliotekerne er vi også interesseret i, at kunstnerne kan få nogle penge ud af det her. Ellers er der ikke noget at distribuere«, siger Michel Steen-Hansen, som er direktør i Danmarks Biblioteksforening .

Alle leder i dag efter nye, digitale forretningsmodeller, som sikrer, at både kunstnere og deres kommercielle partnere kan overleve økonomisk. Det kan imidlertid være svært at finde brugbare modeller, hvis bøger , film og musik kan hentes gratis med få klik påbibliotekerne .

Det er ikke svært at finde kommercielle interesser, som er stærkt skeptiske over for, hvordan det er gået hidtil. Lindhardt og Ringhof har uden tøven sagt, at det digitale udlån påbibliotekerne har skadet det kommercielle marked. Det var blandt andet frygten for denne effekt, der fik JP/Politikens Forlagshus til helt at sige nej tak til bibliotekernes tjeneste eReolen.

»Vi kan ikke deltage i et frit tagselvbord med e- bøger på bibliotekerne , samtidig med at vi forsøger at skabe et marked, hvor folk skal betale for varen. Der bliver nødt til at være en begrænsning«, siger forlagsdirektør Lene Juul fra JP/Politikens Forlagshus. Hun noterer sig også, at forlaget har haft en stigning i salg af e-bøger på 350 pct. det seneste år, og tilskriver det bl. a., at man ikke har været med i eReolen.

Indpakning eller indhold
Historien om eReolen viser ret tydeligt, hvor svært det er at finde modeller for distribution af digitalt materiale, som både biblioteker og industrien kan leve med.

Forsøgsordningen for udlån af e- bøger begyndte 1. november sidste år. Ordningen udløber om halvanden måned, men trods intense forhandlinger har man ikke fundet en permanent løsning for forsøgsordningen.
Danmarks Biblioteksforening mener, at debatten lige nu burde handle om, at bibliotekernehar en lovbestemt, demokratisk forpligtelse til at give borgerne lige adgang til kultur, uddannelse og oplevelser, men at debatten i stedet kommer til at handle om de nye medier som sådan. Ifølge foreningen har de danske folkebiblioteker altid levet fint side om side med kommercielle udbydere, forlag og udøvende, og man mener også, det er helt naturligt, at bibliotekernes tilbud skal være tilgængelige i en digital virkelighed.
»Derfor er det også på tide, at vi dropper debatten om fysiske bøger kontra e- bøger , cd'er kontra digitale musikfiler og så videre. Det er reelt kun et spørgsmål om indpakning, ikke indhold«, mener Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening .

Kulturminister Uffe Elbæk er inviteret til mødet 24. september, hvor han holder det indledende oplæg. Forlæggerforeningen, Ifpi fra musikbranchen og filmbranchens producentforening er repræsenteret til at tage debatten med bibliotekerne .




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe