Gå videre til hovedindholdet

Påvirker bogpriser vores læsevaner og hvor sexet er litteraturministeren?

Jeg har en drøm om at Danmark bliver
en nation af litteraturlæsere.
Her har bibliotekerne en selvfølgelig
og central rolle at spille
I sidste uge var Kulturministeren i åbent samråd om differentieret bogmoms og hvilken effekt det har på bogsalget. Ministeren kommer i sit svar med en gennemgang af hvordan det er gået med bogsalget og ikke mindst læsningen i Sverige efter de har indført differentieret moms. Hun har en vigtig kulturpolitisk pointe, som jeg synes det er værd at understrege, LÆSNINGEN ikke salget er det vigtigste i den kulturpolitiske kontekst.

Kulturministeren pointerede bl.a.:


"Udviklingen i bogpriserne og i bogsalget kan som nævnt fortælle os noget om bogbranchens situation.  Men kulturpolitisk er det som nævnt mere interessant at se på udviklingen i befolkningens læsning. 
Tendensen i Sverige har været, at befolkningens læsning generelt er øget, men at der desværre ikke er sket en udvidelse i bredden af læserskaren. Tværtimod synes udviklingen for de grupper, der ikke læste, faktisk at være gået den modsatte vej.  
Hvordan har udviklingen i Danmark så været?
Når det gælder den voksne befolkning, så viser Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse, at andelen af voksne danskere, som læser/hører skønlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markant fra 1993 til 2012 − fra 29 % til 45 %.  
Den viser også, at andelen af voksne danskere, der aldrig læser skønlitteratur, i perioden 1993 til 2012 faktisk er faldet fra 31 % til 21 %. Med til billedet  hører også, at færre læser fag litteratur, formentlig fordi det er så nemt at gå på nettet og google sig frem til det man gerne ville have læst i en faglitteraturbog. Men vi ved det desværre ikke." Se hele hendes svar her
Jeg synes hun har to vigtige pointer i, at er er mere interessant at se på udviklingen i befolkningens læsning end i bogslaget. (For egen regning vil jeg understrege, at salget jo altså trods alt også er en forudsætning for, at der bliver produceret bøger, så det skal man selvfølgelig være opmærksom på.) Men ikke mindst det sidste hun understreger er interessant, nemlig at vi ikke ved ret meget om borgernes læsevaner og hvordan de læser. Det er klart et emne vi bør dyrke mere i videnssdanmark, og et emne som må være interessant for Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Udfordringerne for de moderne bibliotek
I dag skal jeg holde et af mine foredrag om udfordringer for det moderne bibliotek. En af udfordringerne er klart borgernes læsevaner og evner. Aktuelt er hvordan man styrker samspillet med den øvrige undervisningssektor og hvordan bibliotekerne generelt kan øge danskernes læsefærdigheder. Biblioteket kan spille en meget vigtig rolle i at at styrke både antallet der tager en ungdomsuddannelse som undersøgeler fra Biblioteksforeningen viser, hvor samme undersøgelse også viser at Biblioteket giver børn lyst til at læse

Jeg vil derfor inddrage Kulturministerens seneste udspil omkring bibliotekerne og hendes vision om at vi skal være en nation af litteraturlæsere, som hun udtrykte det bl.a. på DB's årsmøde se: En kulturminister der begejstrer
På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde talte kulturministeren om at
"vi skal være en nation af litteraturlæsere"  Årsmøde 2013 

Endnu er der ikke kommet konkrete bud fra hendes side på hvordan bibliotekerne kan spille en endnu større rolle i læselysten og hvordan vi styrker samarbejdet med bl.a. folkeskolen, men vi venter spændt fordi det er en ekstrem vigtig indsats for bibliotekerne, for videnssamfundet og et af biblioteksforeningens indsatsområder.

Som samfund har vi så yderligere den udfordring, at børnene og de unges medievaner er i  forandring. Digitaliseringen udfordrer, e-bogen udfordrer, forretningsmodellerne udfordrer, men vi kender endnu ikke helt betydningen for vores læsevaner og evnen til at læse, som også kulturministeren også påpeger.

Det vil jeg også i dag forsøge, at sætte til debat, når jeg skal holde oplæg om emnet.

I ugens løb diskutterede jeg det der med børn og deres forhold til teknologi med en gammel ven. Han har en dreng på 14 år som havde skrevet stil om emnet. I den havde han nogle fantastiske betragtninger, hvor han ser på den opvoksende generation og deres forhold til “alt det nye”.

Den 14. årige skrev i sin stil:
“Da jeg var helt lille havde vi ikke iPads, iPhones og computere på samme måde. Vi havde dog computere, men det var sådan noget de voksne brugte og man vidste ikke selv hvordan de virkede. Nu når jeg går på gaden, kan jeg se små børn med iPhones og iPads, hvor det der ”da jeg var barn havde vi ikke sådan nogle ting” instinkt kommer frem i mig. jeg sad heller ikke foran en skærm i timevis, jeg var nede i gården og legede med de andre børn fra min gård. Hvor vi lege fangeleg, stå trold, gemmeleg og vand og is.”

Den 14 årige skriver om “alt det nye” lidt på samme måde som når jeg holder foredrag og smider om mig med begreber som de ”digitalt indfødte” og tænker på at det er dem der er vokset op med internet og hjemme computere. Så jeg skal vist til at finde en større grad af nuancer i at sætte etiket på generationer og definitionen af digital dannelse, for der er mange andre skel i både alder og social tilhørsforhold, der afgør hvor “digitalt indfødt”, hvis begrebet overhoved giver mening.

Hvem er de digitalt indfødte og giver begrebet mening?

Se mine PowerPoint



Se også ministeren oplæg på DB Årsmøde 2013 for 1 måned siden

Bibliotekernes aktuelle udfordring





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe