Gå videre til hovedindholdet

Jorden kalder - 1. maj handler også om KULTUR

Kilde www.fyens.dk
1. maj er arbejdernes internationale kampdag og der bliver rundt om i landet holdt mange højtidelige taler om klassekamp og solidaritet.

Men hvad er det der styrke solidariteten mellem de forskellige befolkningsgrupper? Er det udelukkende en politisk/økonomisk klassekamp eller handler det også om andre kulturelle betingelser. Handler solidaritet også om at skabe en kulturel ramme, hvor alle får en mulighed for at kunne deltage. Det tror jeg og for mig at se skriver biblioteker sig ind i denne kulturkamp, om at skabe sammenhængskraft i et videnssamfund, hvor der er store skel mellem dem der har og de der ikke har (viden)

Jeg har før skrevet om, at man gang på gang kan man opleve arbejderpartiernes 1. maj taler, hvor de stort set ikke nævner kultur og slet ikke som sammenhængskraft i et polariseret videnssamfund. I samfundet er det ikke kun økonomien der skiller, men også i høj grad viden og uddannelse, noget som vi i høj grad mærker på bibliotekerne. I stedet er en tendens til at nævne kultur som det der skiller og deler. Altså en DEM og OS definition, som man ellers tidligere skulle langt over på højrefløjens indvandredebat for at finde. Se f.eks. 1. maj solidaritet uden kultur
Cover
Udlændinge forbløffes over, 
at man på køreture gennem 
det danske sommerland støder 
på ubemandede boder med
friske jordbær, 
sprøde asparges og en lille 
cigarkasse med byttepenge. 
Endnu mere forbløffende er det, 
at bodens ejer om aftenen kan 
hente en fyldt pengekasse. 
Stort set alle andre 
steder i verden 
ville både jordbær, asparges 
og penge være væk.

Vi er også foregangsland
i forhold til Åbne Biblioteker
som betegner biblioteker,
hvor borgerne selv kan lukke
sig ind selvom personalet ikke
er der.

Men danskerne er verdensmestre 
i tillid: 
Vi stoler på vores statslige 
skrankepaver og vores 
pertentlige politi, 
og vi stiller ubekymret vores børn i 
ubevogtede barnevogne 
uden for butikker. 
Umiddelbart kan det virke tåbeligt 
og blåøjet med al den danske tillid. 
Set fra et samfundsmæssigt synspunkt 
er det dog smart, 
at vi er så tillidsfulde, 
for social sammenhængskraft 
i et samfund 
er med til at give en god økonomi 
og en stærk produktionskraft. 
Så vi er ikke kun tillidsfulde, 
fordi vi har et velfærdssystem - 
vi har også et velfærdssystem, 
fordi vi er tillidsfulde.

Noget af den kulturellekapital som bibliotekerne biddrager med til samfundet, handler om at skabe tillid mellem mennesker for at bryde DEM og OS tankegangen.

Tillid som social kapital
Tillid er klart en vigtig forudsætning for givende deltagelse i et (nær)demokratisk samfund som det danske, og den tillidkultur som vi er bærere af i Danmark er betinget af den kulturelle udvikling. Gert Tingaard Svendsen, professor i Offentlig politik ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, har skrevet om det i sin bog ‘Tillid som social kapital’.

Tillid er noget, vi tager for givet, men ifølge Tinggaard Svendsen er den høje grad af tillid til andre, som danskerne har, endog grundlaget for, at danskerne ligger blandt verdens lykkeligste folk og landet blandt verdens rigeste lande. For nogle år siden udtrykte han på biblioteksforeningens årsmøde, at det koster på bundlinjen at se stort på faktorer, som skaber tillid mellem et samfunds borgere bl.a. steder som biblioteket. Udviklingen af kulturen skaber tillid og er derfor med til også at skabe økonomisk vækst. At hele 78% af befolkningen mener, at man kan stole på andre, gør os unikke. Et forhold, der udgør hele 25% af forklaringen på landets velstand, mens de andre 50% beror på arbejdskraften og dens kompetencer og de sidste 25% på den fysiske kapital i form af infrastrukturen.

Senest har han udgivet bogen ’Tillid’, der handler om det, man kunne kalde social tillid. Altså tillid til samfundets institutioner og borgere i almindelighed. Det måles ved, at man spørger folk, om de mener, at de kan stole på de fleste andre mennesker. I Danmark stoler 78 procent på de fleste andre mennesker. Bundskraberen er Brasilien med kun 5 procent tillidsfulde mennesker. Verdensgennemsnittet ligger omkring de 25 procent, og dermed er danskerne altså exceptionelt tillidsfulde sammen med Norge, Sverige og Finland. Et af svarene på hvorfor det hænger sådan sammen skal findes i vores kultur og den fokus vi har på at alle skal have mulighed for at deltage i det kulturelle liv.

Hvis man ser på Danskernes kulturvaner 2012 spiller bibliotekerne en vigtig rolle som generator for tillidskulturen, fordi de som den langt mest besøgte kulturinstitution, sikre at borgerne mødes, da vi kommer på bibliotekerne på tværs af sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige skel.

Det er en bred kreds af danskere, der benytter biblioteket, godt nok bruger personer med en lang videregående uddannelse oftere biblioteket end personer med kortere uddannelser, men til gengæld kommer lavtlønnede oftere end højtlønnede. Vi kan også se at andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, er større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der benytter bib­lioteket.

Biblioteket er en folkeinstitution og vi kan faktisk se, at stadig flere kommer, hvis vi måler hvor mange der kommer ind ad døren, sidste år var det over 36 mio. og vi kommer der ikke kun for at låne bøger og tilegne os viden, men for at møde alle de andre. For at deltage i og biddrage til det demokratiske samfund. Derfor handler den politiske kam også om at styrke folkeinstitutionerne for at skabe sammenhæng og vidensvækst. Se det er solidaritet, mon de husker det derude når de holder 1. maj taler.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe