Gå videre til hovedindholdet

Hvorfor laver organisationer strategier?



I de fleste organisationer laver man med jævnlige mellemrum nye flerårige strategier. Det gør vi også på min arbejdsplads Danmarks Biblioteksforening, og jeg synes det er noget af det mest spændende ved mit arbejde, at være med i sådan nogle processer. Det giver nemlig en unik mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved om man nu også arbejder i den rigtige retning og om målet er rigtigt.

I sådanne processer er det vigtigt at få forstyrrende elementer på banen, forstået på den måde at man ikke bare slev stiller spørgsmål for derefter selv at besvare det. Derfor har vi da også involveret et konsulentfirma til at designe og faciliterer processen.

I går blev jeg yderligere udsat for en lakmusprøve i den strategi proces vi er midt i, jeg skulle nemlig holde oplæg om det i Netværk for direktører i interesseorganisationer, hvilket gav mig et yderligere perspektiv, fordi de naturligt nok stillede en masse kritiske spørgsmål til hvad vi havde gang i - det tror jeg er sundt og nogle af de udfordringer jeg vil bærer videre i processen.

Danmarks Biblioteksforening har naturligvis en gældende strategi. Men som konsekvens af kommunevalget har vi fået nyt Repræsentantskab og nyt Forretningsudvalg- og som en naturlig følge af det ønsker de nye politikere at skabe deres helt egen strategi. Hos Danmarks Biblioteksforening er der nemlig tradition for kampvalg om pladserne og derfor får vi gerne medlemmer af de styrende organer som har klare visioner for hvad de vil arbejde for.

Alt det bindes sammen i strategiprocessen, samtidig med at vi involverer medlemmerne på forskellig vis. Hos os har vi yderligere den udfordring i involverende processer, at vores styrende organer er sammensat, så flertallet består af et repræsentativt flertal som består af kommunalpolitikere og et mindretal som består af fagfolk fra bibliotekerne. Det er ikke altid interesserne er sammenfaldende, hverken på den partipolitiske bane eller i forhold til de faglige interesser eller for den sags skyld mellem fagfolk og politikere. Men det giver en unik styrke når man finder sammen om den fælles vision for arbejdet. Alene derfor er den fælles strategi så vigtig.

Først i november måned var Danmarks Biblioteksforenings 54 mands store repræsentantskab samlet i til Bogforum i Belle Centret, hvor hovedenmet for dem var foreningens nye Strategi 2020, som der vil blive arbejdet med frem til årsmødet, hvor den skal danne udgangspunkt for de politiske diskussioner om hvad og hvordan foreningen skal arbejde i de kommende år.

Forud for rerpæsentantskabsmødet havde forretningsudvalget brugt en weekend i Herning, hvor de havde skabt en fælles vision og udarbejdet rammer for de fremtidige indsatsområder. At netop Herning var valgt, hang sammen med, at kommunen netop har åbnet en nye og fremadrettet bibliotek som er med til at binde byen sammen. Det var også et af de budskaber forretningsudvalget arbejde videre med, bibliotekets rolle i forhold til at binde ikke bare byer, men hele kommuner og alle dens institutioner, virksomheder, foreninger og borgere sammen

Forretningsudvalget lagde vægt på bibliotekernes rolle i samfundsudviklingen og i sidste ende hvordan bibliotekerne skaber de bedste muligheder for borgerne.

Det har vi valgt at udtrykke på følgende vis:
Vision 2020
Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse. Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.

Sådan har forretningsudvalg og repræsentantskab valgt at udtrykke foreningens fælles vision, og for at leve op til den har man valgt tre indsatsområder

1. LÆRING
Bibliotekets rolle som kultur- og læringsinstitution skal styrkes. Det gælder i samspillet med folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner i bestræbelserne på at skabe myndige og demokratiske borgere.

Alle skal tilbydes fri og lige adgang til læring. Børn og unge skal stimuleres/udvikles til at kunne tage en uddannelse.

DB skal overfor folkeskole og ungdomsuddannelserne vise folkebibliotekernes styrke og muligheder for at understøtte intuitionernes læringsmål, med særlig fokus på folkeskolereformen.

2. DIGITALISERING
Borgerne skal gøres parate til at indgå i en digital tidsalder. Det gælder om at sikre digital dannelse for både børn, unge og ældre sådan at de kan være deltagende og myndige medborgere (empowerment).

Der skal gøres en særlig indsats for alle op til 30 år. Denne gruppe synes at være særligt udfordret i forhold til at forholde sig til det offentliges traditionelle kommunikationsformer. Udfordringen forstærkes, når kommunikationen digitaliseres. Fejler denne kommunikation, vil det medføre en markant demokratisk udfordring. Der skal især sættes ind overfor de grupper, hvor manglende kompetencer kan besværliggøre interaktionen mellem borgeren og det offentlige.

Digital dannelse
Spor 1: Digital dannelse i et bredt dannelsesperspektiv, som ikke kun omfatter kompetencer indenfor digital adfærd, kildekritik og håndtering af digitale informationer, men som også indebærer at være en myndig og deltagende borger i et demokratisk samfund, hvor stadig mere kommunikation og debat er digital.
Digital adgang
Spor 2: At sikre borgerne digital adgang til information uanset formen. Derfor skal der arbejdes med digital adgang til information og digitale materialer. Dette kræver fokus på ophavsret, så borgerne kan få fri og lige adgang via bibliotekerne.

3. BIBLIOTEKSRUMMET
Biblioteket er borgernes rum, stedet hvor man henter viden, hvor man har udviklende, demokratiske diskussioner og stedet hvor foreningerne mødes. Bibliotekerne er lokalsamfundets mødested – en ’agora’ eller ’bytorv’ der genererer liv, debat og udvikling. Biblioteket skal motivere til livslang læring og til et velfungerende samfund.

Biblioteksrummet skal være åbent og kunne rumme alle.

Biblioteket skal tænkes aktivt ind i den samlede byplanlægning, som bylivsgenerator.

Danmarks Biblioteksforening er vidensbærer og formidler, når rummene skal nyskabes.

Med udgangspunkt i indsatsområderne vil forretningsudvalget på baggrund af de arbejdssomme workshops og den livlige debat på repræsentantskabet lave et debatoplæg til foreningens årsmøde i Aarhus den 16-17 april 2015 – Det bibliotekspolitiske topmøde – hvor der lægges op til debat om foreningens fremtidige strategi og handleplaner.

Men det vil I hører meget mere om. Jeg har lavet en PowerPointpræsentation af processen her:





Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe