Gå videre til hovedindholdet

Glem ikke kulturens værdi, når demokratiet udfordres

Da Altinget.dk begyndte deres kultursektion, var jeg med som klummeskriver, nu har jeg fået lov til at deltage i en anden runde, hvor de har stillet spørgsmålet ”Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet?”  



I dag bringer de mit svar, som du også kan se her:


DEBAT: I politik bliver kultur ofte defineret udelukkende som økonomisk vækstskaber. Men kultur indeholder også alle de værdier og al den dannelse, som er udgangspunktet for vores demokrati, skriver direktør for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen.









Michel Steen-Hansen
Direktør for Danmarks Biblioteksforening
Altinget har stillet mig spørgsmålet ”Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet?”
Det korte og udfordrende svar er: EN KULTURPOLITIK (og det er med overlæg, det er skrevet med stort). Selvom jeg erkender, at én samlet kulturpolitik ikke nødvendigvis er mulig.
Men vi har brug for en politik, der bygger på erkendelse af, at kultur indeholder alle de værdier og al den dannelse, som fremtidens fællesskab bygger på. Altså hele grundlaget for den måde, vi tænker demokrati på. Ikke fordi jeg ønsker mig den skingre værdikamp fra Fogh-årene tilbage, men en politisk fokus på kulturens værdi i andet end skåltaler og hensigtserklæringer i regeringsgrundlag.
Kulturpolitikken burde være udgangspunktet for hele regeringsgrundlaget, fordi det er alt det, der foregår mellem mennesker. Kultur både udfordrer det enkelte menneske og skaber mellemmenneskelig forståelse. Kultur er dannelse og udgangspunktet for vores demokrati.
Fokuserer kun på vækst
Imidlertid definerer man ofte kultur i den politiske verden udelukkende som økonomisk vækstskaber. KL formulerede sidste år ”Kultur som lokomotiv for vækst”, og i EU kalder de deres kulturpolitik for Creative Europe, mens hele argumentationen er bygget op om, at kultur skaber økonomisk vækst og arbejdspladser. Efterhånden er der vist heller ikke mange politikere, der er i tvivl om, at kulturen kan skabe økonomisk vækst.
I bibliotekerne erkender vi også vigtigheden af at kunne vise, at kultur skaber målbar økonomisk vækst. Desværre skabes kulturpolitik og dens rammevilkår oftere af finansministeren i finansloven end af kulturministeren, og ude i kommunerne er det samme vægt, der bliver brugt mellem kulturudvalg og økonomiudvalg. Derfor ender kultursektoren også ofte med at bruge den økonomisk bundlinjefikserede argumentation, og det kan jo være godt nok, men den må aldrig stå alene, for så har man ikke forstået, at kultur handler om mennesker, fællesskab og forståelse.
Bibliotekerne på dagsordenen
Danmarks Biblioteksforening har i en undersøgelse vist, at børn, der bruger biblioteket, får en længere uddannelse. En argumentation, Tænketanken Fremtidens Biblioteker sætter kroner og øre på i en ny, større samfundsøkonomisk analyse (se her), der viser, at samfundets gevinst fra bibliotekerne er på to milliarder kroner om året alene på uddannelsesområdet ved at øge læselysten og læseevnen og dermed evnen til at gennemføre en uddannelse.
En sådan undersøgelse bør placere biblioteket højt på dagsordnen hos en fremtidig regering, da netop uddannelse er et af de vigtigste mål, uanset hvad farve regeringen end måtte have. På samme vis må uddannelsesargumentet gøre indtryk på kommuner fra centrum til den yderste periferi, når de planlægger fremtiden politik.
Som mangeårig kulturarbejder må jeg nok også erkende, at dette åbenbart ikke er indlysende for alle. Selvom folkebibliotekerne i Danmark er den langt mest besøgte kulturinstitution med 36 millioner besøg hvert år og den kulturinstitution, som favner bredest i forhold til, at vi bruger det på tværs af sociale, uddannelsesmæssige og etniske forskelle, er det også den kulturinstitution, der er skåret mest ned i de seneste år.
Kræver politisk prioritering
Dette skal ikke bare opfattes som en klagesang fra bibliotekerne, men som et eksempel på den manglende erkendelse af, at kultur er det kit, der får samfundet til at hænge sammen, som det ofte udtrykkes med en politisk floskel. Men hvis vi aktivt vil, at kulturen skal spille den rolle, kræver det også større politisk prioritering.
Kultur, som har en helt unik betydning som forudsætning for demokrati, fordi kultur kan udfordre, skabe indsigt og i sidst ende forståelse også for det, man som menneske ikke umiddelbart forstår. Kultur, som en menneskelig værdiskaber, der kan give lyst til at tage del i fællesskabet og skaber forståelse på tværs af, hvad vi end måtte komme fra.
Jeg siger ikke, at vi kunne have forhindret Omar el-Hussein i at begå terror, hvis han var gået på biblioteket i stedet for at opsøge et lukket religiøst miljø. Men ved at styrke folkelige kulturinstitutioner kan vi skabe den sammenhængskraft, vi har så stærkt brug for, når demokratiet udfordres. Ved at styrke en folkeinstitution som biblioteket kan vi forhåbentlig skabe et bredere og mere forståeligt demokratisk fundament og dermed større mellemmenneskelig forståelse og respekt i samfundet.
Derfor håber jeg, det er de briller, man tager på, når fremtidens kulturpolitik skal skabes i Folketing og kommunalbestyrelser.
Se hele artiklen i Altinget
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/03/kultur-som-lokomotiv-for-vkst-men-har.html?m=1 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe