Gå videre til hovedindholdet

Når de forreste vil bruge kulturpolitik til at komme foran

Når jeg kommer rundt og holder oplæg om kulturpolitik og tendenser i tiden, så bruger jeg meget ofte Herning Kommune og det visionære idegrundlaget for det bibliotek de har skabt midt i hovedgaden.

MEN det det holder bare ikke i dag, da jeg skal lave oplæg for netop Herning Kommune. De skal igang med en ny samlet kulturpolitik, og de kender jo deres egen vision, men vil gerne videre. De er netop bevidste om den synergi og opbakning fra erhvervslivet der opstod ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek fra industriområdet til bymidten, den langt mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg og den begejstring, der opstod da det nye bibliotek midi i byen og øgede omsætningen, så de nu har ½ mio besøg om året. Noget om det omkringliggende handelsliv nyder god af og stadig flere borgere bruger.
Se mere New York i Herning

Den lokale begejstring skyldes selvfølgelig ikke kun at der er kommet øget omsætning, men at hele huset gennemgribende vision. Dét ene greb, som virkeliggør og understøtter kommunens idé om ‘et kæmpestort, moderne forsamlingshus, men hvor byens studerende også tilegner sig pensum’, er: Bygningens åbenhed og adgangen fra to sider. Med indgang både fra gågaden og til det bagvedliggende kvarter. Man spadserer uden videre lige gennem huset og følger simpelthen en gammel trædesti, der i øvrigt bringer en ud i gågaden lige skråt over for Tinghuset og leder en videre mod byens gymnasium og uddannelsestilbud. Vælger man at gå til venstre, mødes man af Mediehuset Herning Folkeblad og til højre passeres Torvet og rådhuset. Et bibliotek kan ikke placeres mere centralt. Og så er der masser af bøger, som er systematisk placeret i den underste etage også kaldet (for)dybet.

I mine oplæg bruger jeg ofte denne film, som viser det moderne biblioteks mangefacetteret roller


Men hvilken rolle skal biblioteket og kulturen spille i samfundet på den lange bane, hvordan skal man udfolde og bruge kulturen i den lokale politiske kontekst. Jeg vil tage udgangspunkt i hele den folkeoplysende tanke. Og med udgangspunkt i spørgsmålet "Hvordan sikrer vi det folkelige fællesskab som er forudsætningen for Folkestyret?" forsøge at vise FOLKEbiblioteket betydning. 

Fremtidens kulturpolitik skal danne høn her
Biblioteket som hverdagskultur. Det der bare er.............og vi bruger uden at tænke over det i hverdagen. Det der danner mennesker.

Hvordan kultur er det som kan sikre mennesker tager del i fællesskabet og ikke kun i de netværk man er en del af (og jeg tænker ikke kun på facebook og andre sociale netværk, men på skolen, foreningen og der hvor vi møder de andre der er lige som os selv)

Hvordan man kan bruge biblioteket til at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og gøre mennesket i stand til at være kusk for egen tilværelse så de kan deltage i fællesskabet. Hvad enten det er i samarbejde med folkeskolen eller folkekirken. I parterneskab med det lokale erhvervsliv eller med tekniske forvaltning. Med lokale foreninger eller de der bare vil være et sted. Alt sammen for at skabe deltagende medborgere på plejehjem, uddannelsesinstitutioner eller i flygtningecentre. 

Kulturen er det der sker mellem mennesker og kan skabe den forståelse der skal til for at enkelt individet deltager i fællesskabet.

De særligt interesserede kan se mine PoverPoint her:


 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe