lørdag den 6. januar 2018

Information bliver stadig sværere at grave frem og sortere i

Lige siden trykpressen er udbredelsen af information blevet stadig hurtigere og lettere. Men nu er udviklingen på vej i den gale retning – information bliver stadig sværere at grave frem og sortere i. Det er bibliotekernes raison d'être var budskabet EMILIE OKSHOLT OG ARENDSE ØRDING i Politikens kronik hvor de slutter med at konkludere:

"Der er i stadig større grad brug for den kompetence og ikke-kommercielle interesse, som bibliotekarerne er uddannet i til at give borgerne alsidig, valid og kompetencegivende information om dette og hint på alverdens fysiske og digitale platforme."

Jeg er glad for at se de tager udgangspunkt i flere af de undersøgelser, som Tænketanke Fremtidens Biblioteker har lavet. Vores formål med at skabe Tænketanke Fremtidens Biblioteker var netop at skabe et vidensgrundlag for hvilke behov samfundet og det enkelte menneske har, og ad den vej kunne (om)skabe biblioteker, som kan være med at opfylde de behov.
Læs også Disruption på biblioteket længe før det blev moderne
De tager udgangspunkt i tesen om at mange "med internettets udbredelse troede vi nok alle sammen for en kort stund, at vejen til information for altid ville ligge fuldstændig fri og uhindret.

Denne logik bevirkede også, at biblioteket stødte på sin første alvorlige eksistenskrise for 20 år siden, for når borgerne pludselig selv kunne fremsøge den fornødne information, hvad skulle vi så med biblioteket og bibliotekaren?

Paradoksalt nok viser det sig nu, at det netop er internettet, der kommer til at sikre bibliotekernes overlevelse.

Hvis mulighederne, som informationsjunglen pludselig giver, da ellers forvaltes rigtigt.

Den stadigt stigende produktion af information på alverdens platforme har nemlig ikke gjort den grundige og dybdegående videnstilegnelse lettere, men tværtimod nærmest umulig for den autodidakte informationssøger.


Hvordan stille al den digitale information og viden til rådighed, som bibliotekerne har, uden at drukne folk i information?

Svaret på problemet har ofte været et ikke-svar. De digitale tjenester, som biblioteket råder over, er blevet listet op på bibliotekets hjemmeside på en mere eller mindre skjult underside. Her har de længe levet et stille og hengemt liv.

Tallene taler for sig selv. 97 procent af vores biblioteks samling er digital, mens 3 procent er fysisk.

Men når vi kigger på udlånstallene, så står grafen diametralt modsat. 97 procent af det udlånte er fysiske materialer (bøger, spil, film, musik, magasiner), mens kun 3 procent er digitale.

Tallene er i sig selv beskæmmende, men bag tallene gemmer sig en endnu sørgeligere historie i forhold til den samlede befolknings mulighed for at tilegne sig relevant, lærerig og opdateret information.

For når de digitale databaser og tjenester lever så skjult et liv, som det i dag er tilfældet, så betyder det, at borgerne reelt er henvist til udelukkende at tilegne sig viden via Google eller bibliotekernes og boghandlernes fysiske bogsamling.

Og selv om Google for det meste leverer nogle gode og rimelige svar – hvis man husker at tage sine kildekritiske briller på – så er og bliver informationen her ofte overfladiske nu-og-her-betragtninger, eller i hvert fald mangler den forskningsmæssige vinkel fra diverse databaser ofte.

Hertil kommer den kommercielle interesse, som driver firmaer som Google, Facebook og Pinterest, og som gør, at oplysninger og information på disse platforme personaliseres og kommercialiseres via mere eller mindre gennemsigtige og velfungerende algoritmer.

Men læs den selv hele kronikken



Det er i forbindelse med opfyldensel af den digitale brug af bibliotekerne, at de tager udgangspunkt i Tænketankens analyser "I rapporten ’Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling’ fra 2014 af Tænketanken Fremtidens Biblioteker konkluderes det, at 47 procent af befolkningen ikke kender ét eneste digitalt tilbud fra bibliotekerne.

Undersøgelsen viser også, at der er rigtig mange af bibliotekernes digitale tjenester og databaser, som kun et fåtal på omkring 2 procent af borgerne kender til.

Da der i den seneste rapport ’Digitale Strategier’ fra 2016 af ovennævnte tænketank samtidig peges på, at bibliotekerne bør tænke de digitale tilbud ind i det fysiske, fordi den vigtigste faktor for at få kendskab til og begynde at bruge bibliotekernes digitale tilbud er via det fysiske bibliotek, så er vi optimistiske i forhold til at få nogle brugbare resultater af projektet.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har både foretaget kvalitative og kvantitative målinger, der viser, at kun meget få biblioteksbrugere udelukkende er digitale og kun bruger bibliotekets tilbud hjemmefra.

Der konkluderes derfor i den seneste rapport, at det vil have en positiv effekt i forhold til formidlingen af bibliotekets tilbud, hvis det digitale tænkes ind i det fysiske biblioteksrum."

Deres pointe tåler vist godt en gentagelse:
"Der er i stadig større grad brug for den kompetence og ikke-kommercielle interesse, som bibliotekarerne er uddannet i til at give borgerne alsidig, valid og kompetencegivende information om dette og hint på alverdens fysiske og digitale platforme."


fredag den 5. januar 2018

Tech-giganternes monopoler er til fare for demokratiet

Margrethe Vestager åbner for at regulere tech-giganter som Google på linje med jernbaner, vandværker og andre naturlige monopoler fremgår det af Politiken.
Gør det straks, siger ekspert i samme artikel, for deres data er samfundseje.

"Både på mit eget arbejdsområde og på helt fundamentale spørgsmål om, hvad vi vil acceptere i vores samfund og hvordan vi udøver vores demokrati, så var 2017 en gigantisk opvågning i forhold til tech-giganterne" siger Margrethe Vestager....

Ifølge professor og forsker i internettet Niels Ole Finnemann fra Københavns Universitet er tidspunktet allerede kommet, hvor samfundet må gribe ind, fordi de store tech-giganter sidder på store mængder viden, der bør gøres tilgængelige for alle.


»I dag er vi afhængige af big data, og den formentlig største del er under privat kontrol. Det svarer til, at bøgerne på et bibliotek er bag lås og slå, og bibliotekerne bestemmer, hvem der må låne hvad og hvornår«, siger Niels Ole Finnemann.

»Den ophobning af information og viden om verdens tilstand, der ligger i de private virksomheder, er ikke forenelig med en demokratisk tilstand. Så enten må man opgive demokratiet, eller også må man gribe ind og genetablere den frie tilgang til viden«, siger han.

Men læs selv hele artiklen her 


torsdag den 21. december 2017

Disruption på biblioteket længe før det blev moderne

"... folkebibliotekerne har udviklet sig og fået meget andet på hylderne end bøger. Med andre ord har bibliotekerne levet med disruption, længe før ordet blev et modeord. De har udviklet sig og tilpasset sig den foranderlige virkelighed, de lever i, både digitalt og økonomisk - og hele tiden med et skarpt øje for behovet hos deres meget forskelligartede målgrupper." Skriver de i Lederen i Dagbladet Ringkøbing-Skjern 19. december 2017, af chefredaktør Gudrun Pedersen hvor hun også skriver

"Men hvad stiller man op, når en stor og væsentlig brugergruppe, nemlig de unge, ser ud til at miste interessen for de " varer", der er på bibliotekets hylder?

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har leveret ét af de mulige svar med et nyt initiativ. Hver tirsdag eftermiddag stimler de unge nemlig til i et omfang, som man ellers ikke har været forvænt med.

Biblioteket var nemlig ikke sen til at hugge til med et godt tilbud, da man hørte, at en elev på Det Kristne Gymnasium ville til at undervise andre unge i spilprogrammering.

Det blev en ren win-win: Den initiativrige unge underviser har fået lokaler på en central adresse og dertil et system for tilmelding til undervisningen. Biblioteket har fået kontakt med en aldersgruppe, som ellers er notorisk svær at få fat i.

Men den helt store vinder kan meget vel vise sig at være de unge, der nu bliver " lokket" til. For som afdelingslederen på Ringkøbing Bibliotek siger, så går nogle af dem helt naturligt på opdagelse i bibliotekets andre tilbud, når de først er på stedet.

Hatten af for bibliotekarerne, som konstant gør det lidt støvede image, faget ufortjent har, til skamme. Andre må kunne lære ét og andet om, hvordan man gebærder sig i en verden, hvor disruption ikke kun er modeord, men hverdag."

onsdag den 20. december 2017

Sprogeventyret med 1001 nordjyske børn skaber lyst til læsning

Det er så fantastisk, når der dumper et nyhedsbrev ind ad ens digitalbrevsprækken, hvor man bare kan mærke engagementet og stoltheden. Det har jeg lige oplevet, da projekt sprostart gør status og sprudler fordi man har sat gang i læsningen..

Projekt Sprogstart i Aalborg har været i gang 1 år. 1001 børnehavebørn har indtil nu været
med i projektets første to forløb; Nogle er blevet udsat for markant bibliotekspåvirkning
i form af sproglege, aktiviteter og sange mens andre blot er blevet sprogscreenet som kontrolgruppe til det forskningsmæssige sammenligningsgrundlag.


I 2018 gennemføres de sidste 2 forløb, inden forskerne får lov at arbejde med den indsamlede data for at konkludere på, om en markant indsats fra bibliotekerne kan mindske sproggabet mellem sprogsvage og sprogstærke børn i alderen 3-5 år. De deler

Et efterår med gode besøg og tasteopgaver
I projekt Sprogstart har de haft en masse besøg i børnehaverne og som de konkluderer:

"Relationen til børnene har været endnu bedre i anden omgang; mange af børnene (og de voksne!) havde fået afmystificeret, hvad Sprogstart var for noget, og hvad man skulle lave med bibliotekaren – ligesom at de havde fundet ud af, at det faktisk var ret sjovt at lege med os, hvorfor vi alle steder blev mødt af energiske børn og pædagoger, der glædede sig til vores besøg.

Ud over besøgene har efterårets fokus været på, at digitalisere projektets første ca. 3000  sprogscreeninger. Alle screeninger fra projektets første periode blev udfyldt i hånden på udprintede skemaer, da det digitale sprogscreeningsværktøj først blev frigivet i oktober.

Fremadrettet kan og skal institutionerne selv indtaste deres sprogscreeninger, hvilket de mange bibliotekarer med ømme tastefingre er glade for, de sidder i stedet klar ved telefonerne til at guide og afhjælpe institutionerne med eventuelle problemer med tastearbejdet og it- systemet.

Nu er projekt Sprogstart sendt på en velfortjent juleferie, tilbagelagt er et år, der har budt på intet mindre end 1392 biblioteksbesøg i 42 børnehaver og hele 4 sprogscreeninger af hvert af de i alt 1001 deltagende børn.

I 2018 går det løs igen, men for en stund kan bibliotekarerne nu pakke sprogstars-muleposerne væk og vende tilbage til deres normale hverdag på bibliotekerne, mens de i børnehaverne kan fokusere på drillenisselege og julehygge."

onsdag den 13. december 2017

Ny debat om bibliotekernes rolle i fremtiden

Altinget har samlet et panel af debattører, der giver deres bud på folkebibliotekernes fremtid og det kommer det nogle ret forskellige bud ud af.

I begyndelsen af 2018 vil kulturminister Mette Bock (LA) igangsætte et strategiarbejde med udvikling af bibliotekerne og det er anledningen til at Altinget sætter spot på bibliotekerne den kommende måned.

Derfor har Altinget samlet en række af de centrale aktører i debatten om bibliotekernes fremtidige rolle. Det er der foreløbig kommet nogle spændende indlæg ud af. Hvis du har abonnement på Altinget kan du læse dem hos dem - og ellers kan du se mere hos Danmarks Biblioteksforenings Facebooksite, hvor det første indlæg  fra CEPOS gav anledning til debat.
Læs også Hvis man analyserer statistik, i stedet for at vride den fordomsfuldt, kommer et billede af et moderne bibliotek.
Danmarks Biblioteksforening er naturligvis også med i debatpanelet og deres seneste indlæg kan du se her:

Bibliotekerne skal leve digitalt og lokalt
Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

Vi lever i en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen.

Som modvægt står bøgernes tyngde og ikke mindst det stigende behov for at kunne navigere i et fragmenteret mediebillede.

Bibliotekerne er en slags kurator. Bibliotekerne hjælper med at finde frem til både dét du selv søger og dét du ikke vidste, du havde brug for. Stik modsat algoritmernes styring på nettets store søgemaskiner, som handler om at skabe flere klik.

Bibliotekets opgave er at give det enkelte menneske indsigt og viden gennem læsning og kritisk sans. Derfor er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde. Men måden, bibliotekerne kan og skal udfylde rollen på er under hastig forandring.

Det giver ikke mening stædigt at fastholde, at et bibliotek kun er et hus med bøger i, hvis succes skal måles i, hvor mange, der ryger over disken. Det svarer til at måle mediehusenes succes kun på evnen til at sælge papiraviser.

Mere vægt på viden – mindre vægt på format
Det vigtige er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i bibliotekslovens formålsparagraf. For at løse opgaven fremtidssikret er der behov for at sætte læsning og viden i centrum og nedtone betydningen af det fysiske format.

Vi læser og bruger kultur anderledes end for blot få år siden. Udlånet af fysiske bøger falder samtidig med, at vi køber bestsellere i Bilka og læser stadig flere e-bøger. Det betyder, at bibliotekernes rolle er forandret fra kun at stille til rådighed, til også at formidle og skabe lyst til at læse.

Bibliotekerne skal både leve digitalt og lokalt
Bibliotekernes digitale universer er under hastig udvikling, og det skal også i fremtiden være muligt at låne bøger, musik og film digitalt. Bibliotekerne har en stor opgave foran sig med at udvikle de digitale løsninger.

Overfor det står den lokale forankring, som en gang imellem bliver kritiseret for at stå i vejen. Det er jeg ikke enig i.

Folkebiblioteket er ikke og skal ikke være et statsligt instrument. Folketinget skal skabe rammer, men borgerne og kommunerne skal selv udforme tilbuddene.

Det er der flere årsager til.

For det første så har borgerne vidt forskellige behov i Hvide Sande og Høje Taastrup.

For det andet, så kan den digitale udvikling ikke stå alene. Det fysiske møde med andre mennesker, med bibliotekaren eller med læsesalens rum for fordybelse hænger tæt sammen med det at tilegne sig viden.

Og for det tredje så lever viden og dannelse lige så meget i samtaler mellem mennesker som i bøgerne alene. Derfor skal bibliotekerne lægge rum til debatter, til forfatterforedrag, til studerende, til pensionister – og til samtalerne mellem dem.

Skulle der så – som nogle ynder at karikere – snige sig et yoga-kursus ind, så går det nok. De fleste steder er bibliotekets rolle er reduceret til at leje lokaler ud mod betaling. Så lad være med at puste det op til et argument for at rundbarbere en samfundsinstitution.

Det moderne menneske læser og tilegner sig viden på mange måder, og det er bibliotekets opgave at få flere til at tage del i det og i samtalen i samfundet.

Opdatering af biblioteksloven skal aktivere og skabe
Derfor er jeg spændt på det serviceeftersyn som kulturminister Mette Bock (LA) har annonceret.

Biblioteksloven er fra 2000. En dengang fremsynet lov. Men udviklingen fortsætter hastigt. Lovens fokus på at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andre medier til rådighed, bør udvides til også være aktivt formidlende, skabe demokratisk debat og deltagende medborgere.

Biblioteket er en magnet af viden, som tiltrækker mennesker og aktiviteter og skaber demokratisk deltagelse. Det ville være et kæmpe tab, hvis det blev skudt i sænk af et ønske om at indskrænke bibliotekerne til at være som for 100 år siden.

Læs også


"Uanset hvor meget vi måler bogudlån og biblioteksbesøg, handler biblioteksdebatten i virkeligheden om et mere normativt spørgsmål: Hvad vil vi med samfundet?
Ønsker vi, at oplysning, kulturel dannelse, livslang læring og rum for at skabe noget sammen alene foregår på markedsvilkår, eller ønsker vi at være fælles om at give disse tilbud til alle uanset social, økonomisk og kulturel baggrund for dermed at bidrage til et bæredygtigt samfund. 
Henrik Jochumsen



Debatpanelet består af:





Steen Bording AndersenSteen Bording Andersen
Formand for Danmarks Biblioteksforening og desuden formand for kulturudvalget i Aarhus Kommune for Socialdemokratiet.


Henrik ChristoffersenHenrik Christoffersen
Økonom og forskningschef i den borligt-liberale tænketank Cepoa, der i oktober udgav et arbejdspapir om bibliotekernes rolle som public service-organ.

Pia Henriette FriisPia Henriette Friis
Pia Henriette Friis er formand for Bibliotekschefforeningen og er til daglig bibliotekschef i Kolding Kommune.


Henrik JochumsenHenrik Jochumsen
Henrik Jochumsen er lektor ved Institut for Informationsstudier ved Københavns Universitet. 

Jane JegindJane Jegind (V)
Jane Jegind har siden 1998 siddet i byrådet i Odense Kommune for Venstre. Siden 2009 har hun været by- og kulturrådmand i kommunen. 


Mogens JensenMogens Jensen (S)
Kultur- og medieordfører for Socialdemokratiet. Medlem af Folketinget siden 2005. 


Ole MünsterOle Münster
Ole Münster som står bag biblioteksvennen.dk



Tine SegelTine Segel
Tine Segel har siden 2015 været formand for Bibliotekarforeningen. 

mandag den 11. december 2017

Det lokale bibliotek blev min vej ind i litteraturens rige – og en personlig redning. Det ændrede min livsbane.

Sådan skrev Politikens chefredaktør under overskriften "Litteratur gav mig en tryghed, jeg aldrig vil svigte" i avisens kronik

Jeg synes I skal læse hans kronik, og blive lidt klogere på hvad det er biblioteket kan med litteratur og det at friste til at læse. Jeg citerer lige lidt her....

Jeg gemte altid den bedste halve fra min madpakke til biblioteket. Leverpostejmaden med agurkestykkerne spiste jeg med hovedet bøjet over en bog på Grindsted Bibliotek.
Jeg gik vel i 5. klasse, og hver dag efter skole gik jeg over på biblioteket på den anden side af Tinghusgade, fordi det ikke altid var lige trygt at gå hjem.
Jeg husker forhallens lugt af bouillon fra kaffeautomaten, jeg husker den bløde og støvede duft af bogrygge på reoler, og jeg husker især den søde kvindelige bibliotekar, som altid hjalp mig, når jeg stod på tæer foran udlånsskranken for at få hjælp. Der stod jeg ofte.
Jeg er søn af kærlige forældre, men en kombination af fattigfirserne, lediggang og for meget Brøndums kan få selv en kærlig far til at gøre ukærlige ting.
Min mor arbejdede i hjemmeplejen, og jeg sørgede altid for at komme hjem efter hende, fordi jeg var bange for det glinsende og hårde blik i min fars øjne.
Nogle vil nok kalde min vej ind i litteraturen for en flugt.

Det er ikke forkert, selv om jeg aldrig selv har oplevet det som en væsentlig sandhed.
Jeg søgte bare en tryghed, og den fandt jeg, når jeg trådte ud af den virkelige verden og trådte igennem porten til ordenes og litteraturens rige. Den tryghed har aldrig svigtet mig, og jeg gør mig i dag umage for ikke at svigte den. Jeg brugte litteraturen til at rejse mig, og den blev en del af min måde at bevæge mig ud i verden og ind i andre menneskers tanker, sprog, psykologi og virkelighedsopfattelser på. For mig er litteratur blevet et afgørende taktslag i spændet mellem et travlt arbejdsliv som chefredaktør på Politiken og et familieliv med tre børn på fire, syv og ni år.
Men alt det er efterrationaliseringer. Som dreng forekom det mig bare helt naturligt, at jeg gik på biblioteket, hvor andre i dag går i fritidsordning eller hjem til deres forældre, selv om jeg medgiver, at mit litteraturvalg udviklede sig i en retning, der nok ikke var helt alderssvarende.
Jeg startede med at tage på eventyr med De Fem og Kim, men efterhånden bevægede jeg mig i retning af de voksnes bogreoler. Hvorfor?
Læs den her 

I dag ville den unge mand måske ikke have startet med at læse De Fem eller Kim bøgerne, men måske en helt anden aktivitet, der ville lokke ind på biblioteket og i litteraturens verden, men det ændre ikke ved at biblioteket kan ændre livsbanen.



onsdag den 29. november 2017

Biblioteket er meget mere end bøger, det handler alt sammen om at læse

I en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde kan man læse i dagens kronik i Politiken, forfattet af formanden for kulturudvalget i Aarhus Steen Bording Andersen. Han er så også formand for Danmarks Biblioteksforening, så han har stor indsigt i området.

Han tager udgangspunkt i at "Der går længere og længere imellem, at danske børn tilbringer en eftermiddag på sofaen med en bog.

De læser ganske enkelt mindre i fritiden end for syv år siden. Især pigerne har ændret læsevaner og læser mindre i dag. Det er en af de vigtigste konklusioner i rapporten ’Børns læsning 2017’, den største undersøgelse af danske børns læsevaner, der nogensinde er lavet.



Når lystlæsningen er i krise blandt de unge, går det ud over deres evne til at skrive og læse kritisk. Svagere læsere giver vidensunderskud og dårligere sprog – og det er alt sammen med til at hæmme deres muligheder for at deltage i den demokratiske samtale, hvilket svækker samfundets sammenhængskraft

I en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde.Når lystlæsningen er i krise blandt de unge, går det ud over deres evne til at skrive og læse kritisk. Svagere læsere giver vidensunderskud og dårligere sprog – og det er alt sammen med til at hæmme deres muligheder for at deltage i den demokratiske samtale, hvilket svækker samfundets sammenhængskraft." 

Her remser kronikøren en række eksempler og forhold som er afgørende for samfundets og det enkelte menneskes forhol op. Men læs selv kroniken her 



Der er stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner vælger at udforme deres lokale bibliotekstilbud inden for bibliotekslovens meget vide rammer.

"De senere år har flere kommuner valgt at investere hundredvis af millioner kroner i nye biblioteker – og med stor succes. Det gælder eksempelvis Herning, hvor byrådet har prioriteret at puste nyt liv i bymidten med placeringen af et nyt hovedbibliotek i gågaden – og pludselig tiltrækker 700.000 nye kunder til gaden.

Eller når Aarhus placerer det nye hovedbibliotek Dokk1 på den nye havnefront og tiltrækker langt over en milion borgere til at skabe liv i den nye bydel. Eller når Helsingør og Sønderborg skaber store havneomdannelser med biblioteket som en primær vækstdriver.

Det gør lokalpolitikerne, fordi de ved, at biblioteket og dets aktive kultur- og litteraturformidling ikke kun skaber mere vidende borgere, bedre læsere og aktive medborgere, men fordi biblioteket som institution kan skabe liv og sammenhængskraft. Biblioteket er kommunernes kulturelle katalysator og en magnet af viden, som tiltrækker mennesker, aktiviteter og interaktion."

Men læs selv kroniken her 
Og så tilbage til ungdommen og fremtiden, sådan som Steen Bording Andersen slutter med og som Kroniken her også startede med. "For det er læsningen – den opsøgende, nysgerrige og kritiske læsning – der skal styrke også de kommende generationers evne til at deltage i demokratiet. Mødet med litteraturen skal nære deres drømme, styrke deres kompetencer og motivere dem til at bruge deres stemme og deltage i den positive udvikling af vores fælles fremtid.

Derfor er det vigtigt, at man tænker bibliotekerne som mere opsøgende og formidlende, end man gjorde, da den sidste bibliotekslov blev til i år 2000, inden internettet for alvor ændrede vores medievaner og adfærd."

Fra bibliotekernes side har vi allerede afprøvet mange tiltag, gjort os mange erfaringer og skabt gode resultater på at bringe bøgernes verden ind i en ny tid.Vi lever i en tid, hvor det at være læsende, videbegærlig, ikkekommerciel samt kritisk i den digitale verden godt kan opfattes som ’utidssvarende’.

Men i det spil vil de danske folkebiblioteker hellere end gerne være et utidssvarende inspirerende åndehul i en turbulent tid. Ikke mindst for fremtidens, ungdommens og demokratiets skyld.


mandag den 27. november 2017

Bibliotekerne bryder ældres ensomhed, viser nyt projekt

De danske folkebiblioteker kan være med til at afhjælpe ensomhed hos landets ældste, skriver Politiken i dag. Anledningen er at Tænkentanken Fremtidens Biblioteker i dag offentliggør millionprojekt finansieret af Velux Fonden

Gennem halvandet år har tænketanken udviklet et projekt i samarbejde med fire biblioteker og fire almene boligområder i Skælskør, Dalum, Varde og København for med kulturelle aktiviteter at bryde ensomheden og øge livskvaliteten blandt samfundets ældste borgere. 
»En af de store udfordringer i samfundet er ensomhed især hos ældre mennesker. Folkebiblioteket er den kulturinstitution, der når bredest ud i befolkningen, og er i mange lokalsamfund et mødested med mange aktiviteter – også for ældre. Men sjældent med det særlige fokus at skabe fællesskaber og hjælpe ældre ud af ensomhed. Projektet viser, at der er et stort potentiale for bibliotekerne, når det gælder om at yde en indsats for ensomme ældre«, siger projektleder i Fremtidens Biblioteker Louise Agger Nexø.
I dag lancereres resultaterne af det store projekt. Målet er at vise, hvordan bibliotekerne sammen med de almene boligområder kan spille en rolle for ensomme ældre. En håndbog og en animationsfilm vil derefter blive sendt som inspiration til boligorganisationer, kulturinstitutioner og foreninger over hele landet, der kan tænkes at have gavn af erfaringerne, læs selv artiklen i Politiken Politiken http://politiken.dk/kultur/art6224698/Biblioteker-skal-bryde-ældres-ensomhed 

eller dyk selv ned i rapporten

Lanceringskonference den 27. november
Tænketanken inviterer til konference ”Ældre, fællesskab og kultur – En konference om biblioteker, lokale samarbejder og indsatser mod ensomhed.” Det sker på Vartov i København den 27. november fra 9.30-16.00. Konferencen sætter fokus på ældre ensomme og hvilken rolle folkebiblioteket kan spille med afsæt i en ny undersøgelse fra Tænketanken.
Find hele programmet for dagen her
Læs mere om konferencen og vores oplægsholdereher.

For mere viden
Se oversigt over indhentet viden her.
Se oversigt over mediernes dækning her.

tirsdag den 14. november 2017

Hvad skal vi med kulturmødet på Mors?

Kulturmødet​ på Mors indbyder til dialogmøde med interesserede samarbejdspartnere den 15. november fra 12.30 til 15.30 i Salonen på Københavns Hovedbibliotek​.

Da jeg er er moderator på mødet, har jeg tænkt mig, at stille spørgsmålet, hvad skal vi med kulturmødet på Mors.

Men hvad synes du?
Du er også velkommen til at skrive til mig på msh@db.dk hvis du har gode forslag

Danmarks Biblioteksforening er medarrangør af debatten om Kulturmødet og vel naturligt nok, da bibliotekerne i mange kommuner er facilitatorer for borgernes hverdagskultur. Derfor er det også naturligt for DB at tage aktiv del i at skabe kulturpolitisk debat om hvad kultur kan, hvilket jo også er et af målene med kulturmødet. Se mere her

Mødet foregår den 15. november i Salonen, Københavns Hovedbibliootek (stuen), Krystalgade 15, 1172 København K.



Program for dagen: 

12:30
Velkomst v/ medarrangør og ordstyrer Michel Steen-Hansen,
direktør, Danmarks Biblioteksforening
Herunder præsentation af mødets deltagere. 

12:45
Hvor er Kulturmødet 2018 lige nu og hvordan
samarbejder Kulturmødet med kulturlivet
v/ Claus Svenstrup, Kulturmødets ledelse

Herefter drøftelse af samarbejdsformer mellem mødets deltagere.

13:30
Om Kulturmødet 2018s hovedtema og realisering af temaet
v/ Udviklingskonsulent Evanthore Vestergaard, Kulturmødet

13:45
Kulturmødet hele året - og på Mors i august
Om KM Optakt og den årlige samling på Mors - i 2018 23.-25. august.
Om indhold, fysisk udtryk og nye udviklinger i 2018.
v/ Kulturmødets repræsentanter

14:00
Hvad kan I som samarbejdspartnere byde ind med til
Kulturmødet 2018?
Mødets deltagere kommer med idéer, forslag og andre inputs
under en fælles drøftelse af aktuelle problemstillinger i kulturlivet,
ønsker og muligheder.

15:15
Hvad sker der nu?
Om det videre samarbejde, deadlines, planlægningsværktøjer m.v.
v/ Kulturmødets repræsentanter

15:30
Tak for fremmødet - på gensyn på Kulturmødet!
Efter mødet vil der være en forfriskning og mulighed
for at netværke og drøfte konkrete aftaler med Kulturmødets
repræsentanter. 

søndag den 12. november 2017

Stop verden, jeg vil af! Skal vi forbyde mobiltelefoner i skolerne #Bogforum

Skal vi forbyde mobiltelefoner i undervisningen eller skal vi lære dem at bruge den?

I dag kl 10.30 på #Bogforum udfordrer Danmarks Biblioteker i dag forfatteren til bogen "Sluk” Imran Rashid i samtale med med Erik Kristiansen, Brains., om sin vidt debatterede bog om kunsten at overleve i en digital verden,

Jeg ved godt, hvad jeg mener. Men hvad synes du?
Kom forbi og tag del i samtalen.



kl. 11:15 forsætter vi med debat om Digital dannelse?

Camilla Mehlsen, forfatter til ”Teknologiens testpiloter”, i samtale med Erik Kristiansen.

Men vi har i dagen løb meget andet på programmet, som du kan se her

lørdag den 11. november 2017

Hvis man analyserer statistik, i stedet for at vride den fordomsfuldt, kommer et billede af et moderne bibliotek

Sagen er vel nærmere, at bibliotekerne har formået at tage bestik af, at borgernes præferencer for folkeoplysning er under forandring. Ifølge de seneste data er besøgstallet i løbet af ét år steget med næsten fem procent til 37,7 millioner besøg i 2015. Så noget må bibliotekerne gøre rigtigt. skriver Henrik Dørge skriver i dagens Weekendavis
Interessant at se, hvad der sker når en journalist graver lidt dybere, og analyserer årsagerne til borgernes ændrede brug fra af biblioteker, og ser på borgerens behov, frem for at bruge statistikkerne til at understøtte en forudindtaget holdning, som man så ofte ser. Så tak til Weekendavisen og Henrik Dørge for at have gravet i CEPOS´s arbejdspapir, og deres påstande ud fra de kendte statistikker.

"Den borgerlig-liberale tænketanks regnestykke? Man har taget biblioteksudgifterne og divideret med antallet af udlån af trykte bøger. Voila!

Det er imidlertid en hypotetisk og ufuldkommen fremgangsmåde. Dels ser CEPOS bort fra, at bibliotekerne som bekendt også udlåner andre fysiske materialer: musik, film, lydbøger og spil. Dels fraregner man de digitale bogudlån. Mens udlånet af trykte bøger i løbet af fire år er faldet fra 30,3 til 26,8 millioner, er de digitale bogudlån i samme periode vokset fra 0,5 til 2,6 millioner; den tiltagende interesse for netlydbøger og e-bøger mærker forlagsbranchen i øvrigt også. I 2015, det seneste år der er tal for, steg det samlede bogudlån faktisk for første gang i flere år. I alt løb antallet af bogudlån op i 30,4 millioner.

Kritikere af udviklingen ser det som tegn på, at bibliotekarerne desperat leder efter en ny eksistensberettigelse, i takt med at de trykte bøger på hylderne er svundet ind; bestanden er siden 2011 faldet med 2,4 millioner til 15,3 millioner trykte bøger.

Bibliotekernes rolle som formidler af litteratur til borgere i alle aldre er kort sagt stadig enorm. Men først og fremmest hører det med, at bibliotekerne i stigende grad bruger ressourcerne på at være samlingspunkt for aktiviteter som læseklubber, it-vejledning, musik-lytteklubber, kreative værksteder, filmforevisninger, teater, forfatterforedrag og debatmøder. Alene antallet af arrangementer er i løbet af fire år vokset fra godt 13.000 til mere end 20.000."

På den baggrund er det så han når frem til sin konklusion, som vist godt tåler en gentagelse:

Sagen er vel nærmere, at bibliotekerne har formået at tage bestik af, at borgernes præferencer for folkeoplysning er under forandring. Ifølge de seneste data er besøgstallet i løbet af ét år steget med næsten fem procent til 37,7 millioner besøg i 2015. Så noget må bibliotekerne gøre rigtigt."
Jeg har også selv været ude i debat omkring det CEPOS arbejdspapir I Berlingske. 
Hvor jeg hilste debat om bibliotekernes rolle i samfundet velkommen. Derimod har svært ved at genkende  CEPOS forskningschef Henrik Christoffersens påstand om, at bibliotekerne med nye aktiviteter udgør en ulige konkurrence for andre aktører.
I sin fremlæggelse af arbejdspapiret, havde han f.eks. en Povirpoint, hvor han oplistede, at hvis man lavede politisk debat på biblioteket, var det en konkurrent til politiske partier. Jeg må indrømme, at det med sådan en påstand, var meget svært at sidde stille. For hvis debat er en konkurrent til politiske partier, så glemmer man jo mellemregningen demokrati. Og for mig er den demokratiske samtale et mål for os alle uanset hvor den så foregår. 
Til Berlingske sagde jeg

»Bibliotekerne lægger hus til rigtig mange ting, også strikkeklubber, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er os, der står for aktiviteterne. Det kan lige så vel være private aktører eller den lokale aftenskole,« siger Michel Steen-Hansen og understreger, at selvom udlånet af papirbøger falder, så stiger det samlede udlån, hvis man tæller lydbøger og e-bøger med.

»Så behovet er der. Faktisk mener jeg, at der mere end nogensinde er behov for det frirum, bibliotekerne er,« siger han.

»De unge læser mindre, det er den egentlige udfordring. Men vi ser jo – det viser de tal, Cepos henviser til, også – at de unge kommer på bibliotekerne. Ikke nødvendigvis for at låne bøger, men for at studere, læse eller bare være der. Og det er OK, for det åbner deres øjne for bøger og viden. Det gælder også voksne, der deltager i foredrag eller læsekredse på bibliotekerne. Vi er også mere opsøgende end tidligere mht. at motivere til læsning, og vi hjælper folkeskolerne med at opbygge de unges kritiske sans og evne til at gennemskue fake news.

Så frem for at begrænse bibliotekerne til at opbevare støv, gamle film og kulturhistoriske bøger, som Cepos foreslår, vil vi meget hellere have frihed til at formidle læsning, viden og litteratur offensivt. Biblioteket er et af de få ikke-kommercielle mødesteder, der er tilbage i byen,« siger Michel Steen-Hansen..."

Men læs selv Berlingskes artikel

fredag den 10. november 2017

DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag #bogforum

I dag har Bogforum Faglig Fredag, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.

Jeg er på kl. 10.00, med overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk,  selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.

Du kan se mine PowerPoint
Men faglig Fredag starter allerede hvor skolen er på programmet, du kan jo kigge forbi
Kl. 09.00: SKOLENS DANNELSE
Dannelse er kommet på den (skole)politiske dagsorden. For bare få år siden talte stort set ingen om dannelse, men nu gør vi det alle. Skolen har i sagens natur ikke dannelsesmonopol, man hvad er skolens bidrag til barnets dannelsesproces. Handler dannelse kun om etiske og demokratiske værdier eller spiller fag og faglighed også en rolle?
Alexander von Oettingen, dr.pæd. og prorektor ved University College Syddanmark.
Kl. 11.00: HVAD ER DIGITAL DANNELSE, OG HVORFOR ER DET VIGTIGT?
Digitale medier er med os hele tiden og overalt. Det har skabt nye muligheder og nye udfordringer for vores samvær. Mange af os taler derfor om, at vi har brug for digital dannelse som en slags færdselsregler på nettet. Men hvad vil det egentlig sige at være digitalt dannet, hvordan bliver vi det – og hvorfor skal vi i det hele taget være det? 
Kirsten Drotner, dr.phil. og professor i medievidenskab på SDU med fokus på digital læring og dannelse.