torsdag den 7. august 2008

SKAL BIBLIOTEKERNE PRIVATISERES ...

-og hva´ så lige med public service forpligtelsen?

Som den første kommune i landet kan Ringsted om få år præsentere et bibliotek, som drives af private investorer. Sådan lød overskriften for nylig i Politiken.
Lige siden har sagen fyldt godt i medierne, også her i agurketiden!

Forslaget kommer fra en rapport udarbejdet af rådgivningsfirmaet Cowi, og det rummer mange
spændende overvejelser, der kan placere biblioteket midt i oplevelsesøkonomien.
Der er dog temmelig mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med projektet i Ringsted. Generelt
virker det underbudgetteret. f.eks. virker det en kende urealistisk, at det skulle være muligt at
skabe et attraktivt nyt bibliotek for 35 mio. kr.

Og så er der hele finansieringen. I forhold til dette at drive offentligt bibliotek med FRI og lige adgang
til alle medier, kan tanken let komme under pres. Cowi skriver, at "biblioteket forudsættes
opført og drevet af en privat ejer og operatør, af hvem Ringsted Kommune køber ydelser til opfyldelse af sin public serviceforpligtelse på feltet. En sådan model forudsætter politisk godkendelse og accept af de statslige tilsynsmyndigheder."

Så det store spørgsmål er reelt, om man på samme tid kan privatisere biblioteket og sikre public service forpligtelsen? Det er ofte sådan, at hvis man først privatiserer, så følger der meget hurtigt brugerbetaling efter. I forhold til at sikre fri og lige adgang til alle medier og skabe større uddannelsesmæssig lighed, vil
det have grimme konsekvenser for standarden i Danmark at indføre betaling på bibliotekerne. Det har da også været drøftet først på sommeren.

Barfoed ønsker brugerbetaling
Finansordfører Lars Barfoed (K) har været ude med forslag om brugerbetaling på en række offentlige
kerneydelser, bl.a. for lægebesøg og lån på biblioteket. Enkelte lokale venstrepolitikere har bakket
op, ikke som en finansiering, blot som adfærdsregulerende middel! - Jeg kan så undre mig over hvad de vil opnå. At folk låner mindre på biblioteket? Men det er vel i samfundets interesse, at folk tilegner sig viden via biblioteket?

Bibliotekerne ryster iflg. medierne ved udsigten til, at det skal koste penge at gå på biblioteket, men uden større grund. Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti bakker op. - Alle skal kunne få ny viden uden det koster noget. Vi er et videnssamfund, og hvis vi skal kunne klare os, må vi have noget mellem
ørerne, siger kulturordfører Troels Christensen (V). - DF mener, at brugerbetaling vil opdele
befolkningen i et A- og et B-hold. Det skal ikke være pengepungen, der bestemmer, om man kan
få åndelig føde eller ej, siger Karin Nødgaard. Brian Mikkelsen, konservativ kulturminister, hilser
debatten velkommen, men støtter ikke sin partifælles forslag. - Personligt er jeg ikke tilhænger af
brugerbetaling på biblioteker, siger ministeren.

Lad os holde dem fast på det!
Michel Steen-Hansen

torsdag den 24. juli 2008

Udlånet stiger på nogle Biblioteker

Igen i sommer har medierne været fulde af bekymringer for bibliotekernes og ikke mindst bøgernes fremtid. Nogle har ment at bogen og læsekunsten kun står til at redde, hvis bibliotekerne lader være at bruge for mange ressourcer på andre medier end bøger, og samtidig holder igen med at købe nye, svenske krimier. Andre synes at der står alt for mange, kedelige bøger og fylder op på bibliotekernes hylder, og de vil hellere give plads til nogle hyggelige sofaer midt i udlånet.

Aktuelt er der nu offentliggjort tal, der viser en generel nedgang i antallet af udlån af bøger på bibliotekerne på landsplan, men sådan er det altså ikke alle steder, konstaterer bibliotekschefen i Slagelse, Michel Steen-Hansen: - Når vi på Slagelse Bibliotekerne ser på udlånstallene for 2007 og sammenligner med året før, er det svært at være pessimistisk. Alene udlånet af bøger er steget med over 30.000, en stigning på 5,7 %, mens udlånet af DVD-film steg med 13,7 %. Bag den ganske pæne udlånsstigning ligger flere forklaringer.

Kommunesammenlægningen
En del af forklaringen skal findes i kommunesammenlægningen, hvor 2007 var året, hvor bibliotekerne i Korsør, Skælskør og Slagelse blev sammenlagt. Ikke i fysisk forstand, men rent organisatorisk, og vigtigst for brugerne har været, at de tre biblioteksbaser blev slået sammen til én fælles base, hvor man umiddelbart kan se alle materialer i alle biblioteker og bestille dét, man gerne vil låne.

Det har mest tydeligt givet sig udslag i, at udlånet af DVD-film er eksploderet på bibliotekerne i Korsør (stigning 39%) og Skælskør (stigning 75%). DVD-film er på få år blevet et "rigtigt" biblioteksmedie med udlånstal, der nærmer sig udlånet af musik. Udlånet af bøger er også steget mest i Skælskør og Korsør, og det er nærliggende at tro, at dette ligeledes skyldes det meget større udvalg af titler, som lånerne nu møder i biblioteksbasen.

Indbydende og anderledes lokaler
En anden forklaring på det stigende udlån er, at vi har skabt nye og mere indbydende fysiske rammer for lånerne. Skælskør Bibliotek åbnede i juni 2006 i helt nye lokaler på en fantastisk adresse, som gør biblioteket meget synligt i byen. Det er kombinationen af den gode beliggenhed, det flotte hus og det større udvalg af materialer i biblioteksbasen, der har ført til en stigning i udlånet i Skælskør på hele 26%.

I Korsør er udlånslokalet blevet moderniseret, og i Slagelse åbnede det totalt ombyggede udlån i januar 2007. Der er færre bøger på hylderne end før, og der er masser af stole, arbejdspladser, læsepladser, hyggepladser, snakke- og legepladser, samt etableret en lækker Cafe. De bøger, der nu står fremme, er de nyeste og mest interessante, efterspurgte og aktuelle. Udlånet af bøger er i Slagelse steget med 3 % i forhold til 2006.

Låneradfærd
Det er vigtigt at notere sig, at der sker en stigning i udlånet af de traditionelle materialer på en del af de biblioteker, der har taget konsekvensen af den ændrede låneradfærd. Her er materialesamlingerne blevet reduceret og formidlingen moderniseret. Samtidig oplever vi en udvikling, hvor mange flere mennesker kommer på bibliotekerne for at deltage i læringstilbud om alt fra e-mail til digital signatur. Der er tillige en voldsom stigning i benyttelsen af alle de digitale ressourcer, som bibliotekerne stiller til rådighed, f.eks. netmusik, tidsskrifter og opslagsværker.

Ingen grund til bekymring
Tendensen på Slagelse Bibliotekerne er en øget efterspørgsel på både de nye ydelser og de traditionelle materialer som bøger. Derfor er vi heller ikke bekymrede for bogens snarlige død. Bøger udgør trods alt 70 % af vores (stigende) udlån. Vi har omprioriteret indkøbene i de senere år og skåret ned på de sjældent efterspurgte titler (som altid kan skaffes fra andre biblioteker) til fordel for de rigtig gode, vigtige og meget efterspurgte bøger. Det er jo borgernes penge, vi bruger! - Vi tror på at indbydende, overskuelige lokaler med god plads til at vise de gode bøger frem, er et bedre servicetilbud end endeløse rækker af rygge på bøger, som ingen har lyst at låne.

Der skal selvfølgelig være balance i, hvad vi som biblioteker stiller til rådighed. Det forudsætter at vi hele tiden er opmærksomme på borgernes forventninger og er parate til at tilpasse os, ikke kun til nutiden men også til fremtiden.

Yderligere oplysninger:
Bibliotekschef Michel Steen-Hansen 40 30 52 30

Kilde for den officielle biblioteksstatistik for 2007 offentliggjort i juli 2008:
Styrelsen for Bibliotek og Medier
http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={7B52D3D4-1C31-4EAC-95EE-3C1078DF06A4}

onsdag den 23. juli 2008

FRA BESKYTTET TIL STØTTET

- og til stor nytte.

Bibliotekscaféen på Slagelse Bibliotek er en af hverdagens rigtig gode succeshistorier. Unge udviklingshæmmede er beskæftigede uden for institutionernes beskyttende rammer, og bibliotekets brugere oplever et nyt rum i biblioteksrummet med mulighed for hyggeligt samvær over en kop kaffe eller ét af caféens kulinariske tilbud.


Hver dag, når dørene på Slagelse Bibliotek åbner klokken 10, mødes lånerne af en liflig duft af nybrygget kaffe og lune spandauere og kanelsnegle. Det er Bibliotekscaféen, der har "varmet op" til dagens første rykind, og nogle lånere lader sig hurtigt lokke af det herlige duftindtryk - så må bøgerne vente!

Café integreret i bibliotek - og omvendt
Siden januar 2007 har Bibliotekscaféen fungeret som en integreret del af det stærkt moderniserede bibliotek i Slagelse. En gennemgribende ombygning fandt sted i årene 2006-07 under overskriften Fremtidens Fysiske Bibliotek, og tidligt kom tankerne om et rekreativt område med en café ind i planlægningen.

- Et tidssvarende bibliotek skal jo ikke kun bestå af endeløse rækker af bogrygge, siger bibliotekschef Michel Steen-Hansen. Det skal være åbent og indbydende og signalere rummelighed og imødekommenhed. Her er plads til oplevelse og fordybelse, og her adgang til kultur og viden i såvel bøger som nye medier og på Internettet.

Mange brugere er glade for Bibliotekscaféen, hvor forældre kan slappe af, mens ungerne boltrer sig i Børnenes Bibliotek. Eller gode venner kan få sig en sludder over en caffè latte eller man kan mødes til en let frokost over en sandwich og en økologisk frugtdrik. Caféen er en oase i en travl hverdag, og kombinationen af bøger og café ses stadig flere steder rundt omkring i Danmark og især i udlandet, både i biblioteker og boghandeler.

Succesfuldt samarbejde.
Det første års erfaringer med driften af en bibliotekscafé i Slagelse er udelukkende positive. Det bekræfter såvel den daglige leder Kari Stage og afdelingsleder Hanne Davidsen fra VASAC Slagelse. Denne melding fremgår også af den fælles evaluering af det første års samarbejde mellem biblioteket og lederne fra VASAC.



Siden åbningen sidste år har 6 udviklingshæmmede været fast beskæftiget som medarbejdere i Bibliotekscaféen. Efterhånden har flere andre også prøvet kræfter med at være udstationeret i café-jobbet.

- De unge udviklingshæmmede er meget glade for at komme ud i det virkelige liv, væk fra institution og beskyttet værksted, fortæller afdelingsleder Hanne Davidsen. Vi har med glæde konstateret, at det faktisk lykkes for os at integrere vore medarbejdere på rigtige arbejdspladser, hvor de får nye kolleger at omgås med, og de taler og handler med kunder, som møder dem på lige fod - med forventninger om god kundeservice og ekspedition. Det er en succes, når det er muligt for os at sluse vore udviklingshæmmede unge ud på det rigtige arbejdsmarked, godt nok med pædagogisk støtte, men dog med reelle opgaver som rummer ansvar og pligter, som de unge tager meget alvorligt!

Pædagog Kari Stage supplerer med en anden vinkel: - Vi har faktisk oplevet situationer, hvor der kun har været en jobcoach til stede i caféen, og en kunde forundret spørger: hvor er pigerne henne? - ja, vi har sågar set, at enkelte kunder sætter sig ned og venter et øjeblik, fordi de gerne vil handle med en af vore medarbejdere. Det er en positiv oplevelse, både for den medarbejder, som på denne måde kommer til at føle et øget selvværd, og ligeledes for os andre, som fra sidelinien kan iagttage, at café-projektet lykkes. Der er accept af vore udviklingshæmmede medborgere som arbejdskraft i relativt normale jobs på almindelige arbejdspladser. Det er en gevinst for samfundet, når det er muligt at beskæftige de unge udenfor institutionaliserede rammer. Og samtidig har biblioteket fået et supergodt tilbud til alle brugere. - En ren win-win situation, som det hedder i reklamefilmene!

Positiv udvikling.
- Flere af medarbejderne bliver i stand til at tænke i større sammenhænge end tidligere. De tager selvstændige initiativer til de næste handlinger, og de har gavn af den daglige dialog med den pædagogiske medarbejder i caféen. Det fungerer nærmest som mesterlære, og det går stadig bedre siger Kari Stage og fortsætter

- Medarbejderne føler samtidig, at der er prestige i at komme til at arbejde i Bibliotekscaféen. De går i uniform, der er brug for dem, og de gør nytte. De er ikke "parkeret på sidelinien". De er med, hvor der foregår noget spændende. Og de står dagligt ansigt til ansigt med krævende kunder, der forventer service, som på alle andre cafeer.

Stigende travlhed for caféen.
Til tider er det både rigtig spændende og helt hektisk at være medarbejder i caféen. VASAC får i stigende grad bestillinger på at levere kaffe og brød, frokostboller og vand eller anden forplejning til de mange forskellige møder, som især i vintersæsonen afholdes i Slagelse Biblioteks mødelokaler. Der er 4 lokaler til rådighed for foreninger og andre arrangører, og Bibliotekscaféen er også leveringsdygtig til interne møder på biblioteket.

Biblioteket og cafeen vurdere løbende hvordan man kan forbedre tilbuddene og vil meget gerne have gode forslag fra alle kunderne.

Biblioteket og bøgerne

Af Isabella Meyer Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Hørsholm Kommune og folketingskandidat for de konservative og Michel Steen-Hansen Bibliotekschef i Slagelse Kommune. (jan. 2008)





I de seneste uger har der i medierne været en voldsom debat om, hvor mange bøger et bibliotek skal indeholde og oven i købet hvilke slags, der skal stå på hylderne. Det er ingenlunde en ny debat, og det er nok heller ikke den mest frugtbare debat, hvis vi skal finde ud af, hvordan vi ønsker, de skatteborger betalte biblioteker skal udvikle sig.

I stedet for at fortsætte den ørkensløse debat om hvorvidt biblioteket skal fortsættes som en klassisk bogsamling, som ét brugersegment efterspørger, eller om biblioteket skal formidle mange forskellige medier, som andre brugergrupper efterspørger, bør man diskuterer, hvorfor vi egentlig har valgt at have biblioteker. For kun ad den vej kan vi finde ud af, hvordan de skal udvikles.

Hvorfor skal vi have biblioteker? Er det af de samme grunde som i går og for hundrede år siden? Eller er der med samfundsudviklingen kommet nye grunde, nye behov og nye ønsker, som er relevante og fornuftige ud fra et samfundsmæssigt ønske om, hvad borgerne skal præges af, for at udvikle sig til og som samfundsborger?

Bibliotekerne har både en politisk og en faglig legitimitet. Biblioteksudviklingen er et samfundsanligggende med stor betydning for mange forskellige befolkningsgrupper og ikke kun for skønlitterære forfattere og forlagsfolk, der har én interesse i at sikre salg af deres smalle titler, eller for nostalgiske mennesker, der synes, det skal ligne det, de kender fra deres barndom. Biblioteket er meget andet og har de seneste år stået i spidsen for en spændende udvikling f.eks. står bibliotekerne for meget af den digitale formidling, som folk tager som en selvfølge, men hvor bibliotekerne formidler og investere i de nødvendige licenser for at sikre den frie adgang for alle kommunens borgere.

I fremtiden folkebibliotek, skal der være plads til forskellige typer brugere, og det er i denne virkelighed, at en debat som den, der har udspillet sig i medierne de seneste uger, bør tager sit afsæt og det er i den virkelighed, at den faglige og politiske legitimitet skal findes for fortsat at have biblioteker, der sikrer fri og lige adgang til alle informationer, som det hedder i loven.

Derfor er det også forståeligt, at debatten bliver lidt skinger, når en ny og yngre leder udfordrer biblioteksbegrebet ved at sige, at bogen skal have modstand. Så griber traditionalisterne pennen og siger, alt skal være som før. Men det handler jo ikke om, at bogen skal ud af biblioteket, eller at det kun er den populære litteratur, der skal stå på hylderne. Nej, det drejer sig om at skabe et bibliotek, der rummer det hele og forsøger at favne både det smalle og det brede, både at være fysisk og virtuelt, både at rumme det klassiske og det ubegrænsede.

Vi skal ikke lade løsrevne politiske eller faglige budskaber afgøre bibliotekernes skæbne. Vi har faktisk en lov, der sikrer bogen, og den vil fortsat være et af de vigtigste medier på bibliotekerne, nok også det vigtigste. Men samtidig har vi en af verdens mest fremadrettede bibliotekslove, der sikrer den nødvendige diversitet, og den skal ikke bare laves om, fordi enkelte stemmer i debatten føler sig provokeret.

Bibliotekerne er den mest besøgte kulturinstitution, altså det kultursted, hvor der kommer flest besøgende pr. dag, trods det faldende besøgstal, de seneste år. Derfor er det en tanke værd at overveje, om man fuldt ud udnytter den ressourcer, vi som samfund har i biblioteket. Det betyder noget, at komme fra et hjem med klaver og reol. Derfor har det også betydning, jo flere af vores borgere og især fremtidige voksne, vi kan lokke ind på biblioteket for at blive inspireret og påvirket.

Børn kan lokkes ind på biblioteket og gøres interesseret i bøgernes univers gennem oplæsning og andre kulturtiltag, men både i skolebiblioteksregi og folkebiblioteksregi taber de ofte interessen for bøgernes verden, når de når teenagealderen. I specialundervisningen har man i mange år brugt metoden, mere af det samme, forstået således, at dét eleven ikke kunne finde ud af, skulle eleven have mere af. Det virker som, det er samme forfejlet taktik, traditionelle bibliotekstænkere brugere i forhold til bøgerne på biblioteket i stedet for at vende det hele på hovedet.

For ønsker man at bevare biblioteket som en central og vigtig kultureldannelsesinstitution i fremtidens samfund, skal vi åbne biblioteket op, gøre det tillokkende, så også den uerfarne og umiddelbart uinteresseret borger lokkes ind i bøgernes og informationernes univers. Måske de første besøg ikke resulterer i lån af en bog eller andet materiale. Men påvirkningen af stedet og rummets indretning vil – hvis indbydende og tillokkende nok – inspirere til at gå på opdagelse i ukendt land. Og måske ad den vej til at tage del i den livslange læring, som også er en del af bibliotekernes dannelsesopgave.

Reol efter reol med rækker af bogrygge vil ikke virke indbydende og tillokkende, men snarere virke uoverskuelige og utilgængelige. Modsat er bøger udstillede med fronten mod brugerne, måske i temaer eller emner som skifter fra gang til gang.

Bibliotekerne er et sted, hvor vi vil oplyse folket og udvide deres horisont. Det kan vi først, når de er kommet indenfor, også dem der ikke af sig selv opsøger biblioteket. Derfor er der fornuft i, at man på bibliotekerne og i kommunerne tænker i, hvordan man kan indrette bibliotekerne bedre, og tænker i hvilke tilbud, aktiviteter og andet, der trækker folk til huse, og måske derigennem af bagvejen snige kerneydelsen ud til flere.

Andre steder fokuserer man på at skabe virtuelle oplevelser for børn og unge, og er det ikke bedre, at børn og unge tilbringer deres tid sammen med et computerspil omgivet af bøger end alene med deres egen pc, på børneværelset eller hængende foran den lokale Brugs? Bibliotekets miljø er bestemt mere udviklende og stimulerende end indgangspartiet ved Brugsen!

En anden måde at åbne bibliotekerne for nye brugergrupper på er at gøre biblioteket til et sted, hvor man kan sidde og studere, drikke en kop kaffe i ro og mag, imens man læser i en bog, leder efter litteratur om bestemte emner eller søger informationer og viden. Det er nærliggende at tænke ”det private rum i det offentlige”.

Studiemæssigt har bibliotekerne også noget at tilbyde de studerende, som egentlig er yderst traditionelt, og alligevel nyt. Bibliotekerne kan tilbyde de studerende adgang til en masse forskellige materialesamlinger, hvor den enkelte ellers selv skulle ud og investere i en masse abonnementer på diverse internetservices, hvis søgningen skulle ske hjemmefra.

Folkebibliotekerne står altså overfor et dilemma: de traditionelle ydelser er de mest efterspurgte (både bøger, film og musik), men der må balanceres mellem den øjeblikkelige efterspørgsel og udvikling af andre og eksempelvis netbaserede, kulturelle eller sociale tilbud, der matcher fremtidige behov. Det er en udfordring både for biblioteker og for mange brugere. I fremtidens bibliotek skal der stadig være bøger, men efterspørgslen efter information, nye opholdssteder og andre medier skal også efterkommes, hvis de skal leve op til at være folkeoplysende og medvirke til dannelse af fremtidens samfundsborgere.

Regeringen bruger meget energi på at tale om innovation og videnssamfund. Hvis alle skal have en chance for at være med, må vi bruge tilbud, der er tilgængelige for alle, f.eks. landets største public service-institution – biblioteket. Så den debat der er i gang i medierne er vigtigt.

Vi mener, der er mange oprindelige grunde til at fastholde bibliotekernes traditionelle formidling af bøger og materialer samtidig med, at der er mange nye grunde til at udvikle denne kulturinstitution, for netop at sikre bibliotekerne som vigtig dannelsesinstitution i det danske samfund i fremtiden. Det er derfor ikke et enten-eller, men et både-og!

torsdag den 10. april 2008

Borgerservice, biblioteker og digital signatur


Bibliotekerne! - er der et mere naturligt sted at skabe én fælles indgang til det offentlige end netop på bibliotekerne? De fire biblioteker som 1. januar 2007 skulle blive til Slagelse Bibliotekerne bød tidligt ind på at stå for den borgerrettede del af borgerservice. Politikerne i den ny Slagelse kommune havde dog andre visioner, og derfor blev borgerservicen placeret på de fire gamle rådhuse, ikke på bibliotekerne. Men trods de politiske valg kan man jo godt arbejde videre med idéer til borgernes fordel.

Derfor er vi nu i gang med at skabe en hybrid mellem biblioteker og borgerservicecentre. Idéen, der er slået an hos politikere, i biblioteker og borgerservicecentre og vigtigst af alt: hos borgerne, er samtidig en udfordring for os. Det handler i høj grad om hvordan vi møder borgerne, opgraderer personalets kvalifikationer og hvordan vi indretter bibliotekernes fysiske rum.

Kompetenceudvikling og digital signatur
I efteråret 2006 deltog hele personalet på de kommende Slagelse Biblioteker i workshops med idégenerering. Her fødtes tanken om et projekt med fælles kompetenceudvikling for de 80 medarbejdere på bibliotekerne og 70 medarbejdere på borgerservicecentrene.

I samarbejde med Borgerservice blev der nedsat en projektgruppe med 3 biblioteks- og 3 borgerserviceansatte medarbejdere. Gruppen blev opkvalificeret på netbaseret borgerservice som Borger.dk, Retsinfo o.a. relevante services, ligesom den opsamler og nyttiggør viden om borgernes behov og adfærd. Projektgruppen underviser derefter kommunens ansatte i Borgerservice-afdelingen og personalet på bibliotekerne i at rådgive den enkelte borger om borgerservice på nettet. Endelig afholder bibliotekerne kurser for borgerne om forskellige aspekter af digital borgerservice for målrettede og specifikke emner.

På bibliotekerne ville vi gerne udnytte spændingsfeltet mellem de borgerserviceopgaver som bibliotekerne naturligt løser og den egentlige sagsbehandling, der udføres i den kommunale borgerbetjening. Netop i dette felt er en række opgaver som vi med fordel kan løse i fællesskab og som borgerne vil opleve som serviceforbedringer.

Vi søgte Biblioteksstyrelsens udviklingspulje om midler til at gennemføre projektet og fik bevilget godt 100.000 kr. Så jeg havde både en god idé og en pose penge med, da jeg skulle sælge projektet til chefen for borgerservicecentrene. Han var straks fyr og flamme og sagde, at vi burde lave projektet uanset hvor meget ekstern økonomiske støtte vi kunne få. Dermed var vejen banet for at skabe større sammenhæng mellem biblioteker og borgerservicecentre.

I starten af 2007 sammensatte vi en projektgruppe, som arbejdede videre med implementeringen på de forskellige lokaliteter. På ledelsesplan samledes vi også på tværs for at understøtte processen. På det første møde drøftedes Slagelse kommunes strategi om at sende en digital signatur på et cd-kort ud til alle ca. 60.000 borgere over 18 år. Borgerne skal så aktivere kortet for at kunne udnytte de fantastiske muligheder i signaturen. Den sikre identifikation giver mange flere indgange til selvbetjening på Internettet, og samtidig er kortet en bærbar løsning, der kan tages med og bruges i andre pc’ere.

Denne offensive strategi for at få borgerne til at blive selvbetjente via nettet var den store chance, som bibliotekerne ventede på. Vi forudså at en del mennesker ville have behov for at blive hjulpet i gang, og vi tilbød straks at påtage os opgaven med at være borgernes direkte kontakt til det offentlige. Det gjaldt i forhold til vejledning om aktivering og brug af digital signatur, afholdelse af kurser om alle de forskellige former for borgerservice, som den selvbetjente borger kan foretage på Internettet - plus hjælp til tekniske problemer med cd-kort og signatur.

Sådan gik det til, at bibliotekerne stod anført som kontaktstedet, da alle borgerne i Slagelse kommune fik tilsendt deres digitale signatur på en cd i maj-juni 2007. Dermed var også tanken om bibliotekerne som en del af den fælles indgang til det offentlige accepteret, og der var nu fuld opbakning fra den øvrige administration og fra politisk hold.

Derfor er bibliotekerne det naturlige sted
De danske folkebiblioteker har en mangeårig tradition for at give alle fri og lige adgang til kultur, viden og information. Oplysninger fra offentlige myndigheder i form af love, regler, dagsordener, pjecer osv. er nu som før en del af den information, som bibliotekerne stiller til rådighed. I en tid med kommunesammenlægninger, stadig flere digitale løsninger og talrige muligheder for selvbetjening kan nye dimensioner i samarbejdet mellem biblioteker og det offentlige foldes ud.

Borgerservice er en lettere tilgang til kommune, region og stat. Borgerservice er én indgang til det offentlige, og kodeordet er tilgængelighed, fysisk og virtuelt. Bibliotekerne kan medvirke til en fremskudt og decentral adgang til det offentlige. Vi har længere åbningstid end rådhuse og lokalcentre, og borgerne har tillid til bibliotekerne, der har et godt ry som neutrale formidlere af viden og information.

Borgerservice skal yde hjælp til selvhjælp, så borgerne bliver fortrolige med de nye muligheder. Det er tidens krav, at brugerne selv bestemmer, hvornår de har tid og lyst til at benytte Internettets mangesidede tilbud uden hensyn til åbningstid eller fysisk lokalitet. Borgerservice skaber adgang til digital selvbetjening i forhold til det offentlige i alle døgnets 24 timer. Men kun et fåtal af borgerne kender og bruger disse talrige muligheder.

Bibliotekerne har i flere år tilbudt borgerne undervisning i netbaserede selvbetjeningsløsninger, og vore erfaringer som videns- og servicecentre kan medvirke til at skabe et bedre tillidsforhold mellem den enkelte borger og det offentlige.

Vores gennembrud kom derfor da borgerservicecentre og biblioteker gik sammen om at udvikle en optimal vejledning af borgerne i forhold til de nye digitale services. Første indsatsområde var vejledningen om brug af den digitale signatur. I skrivende stund (oktober 2007) skal vi til at udrulle anden fase i vores projekt, nemlig den mere borgerorienterede del. Her kommer Borgerservice og bibliotekerne med flere tiltag der hjælper borgerne med at blive stadig mere selvhjulpne i kontakten til de offentlige myndigheder. Vi iværksætter flere temaer, der indeholder forskellige former for brugerkurser, f.eks. i forlængelse af lanceringen af borger.dk og når forskudsopgørelserne udsendes fra Skat m.m.

Bibliotekerne er altså pludselig blevet stedet hvor man kan hente vejledning - men også få tilbudt deciderede kurser i brug af de mange muligheder, der er for digital selvbetjening på nettet.

Slagelseengle
Samtidig med at vi udfoldede strategien om borgerservice på bibliotekerne var vi ved at skabe et nyt hovedbibliotek i Slagelse. Et tema i udformningen af lokalerne var hvordan vi fremover vil møde vore brugere. På en personalekonference drøftede vi i arbejdsgrupper bibliotekets indretning ud fra arkitektens løse skitser. Et af de konkrete resultater var en møbelarkitektonisk nyskabelse: Slagelseenglen. Diskussionerne om hvordan vi møder vore brugere førte til udvikling af et specielt møbel, hvor bordpladen har form som en sneengel (se foto). Et tilbagevendende problem er hvordan man i en ekspedition formidler dét der står på den ansattes skærm til brugeren. Ved det ny bord kikker brugeren med på samme skærm som medarbejderen, og skærmen virker ikke som en barriere. Når en bruger sætter sig ved Slagelseenglen, møder man medarbejderen i en 90 graders vinkel - også kaldet konsulent-stillingen. På denne vis får vi nedbrudt skrankerne. Vi møder ikke brugeren som en klient men som hans eller hendes konsulent i informationssøgning og borgerservice.

Det er en bærende idé, at brugerne møder det åbne rum når man kommer ind på Slagelse Bibliotekerne. I det nyindrettede udlån i Slagelse er Vejledningen det første man møder i form af tre Slagelseengle. Konceptet er allerede blevet kopieret og vi håber at kunne opsætte bordene på alle biblioteker i kommunen og ikke mindst på borgerservicecentrene. Vi tror engleløsningen vil blive brugt i mange andre biblioteker og lignende virksomheder i de kommende år.

Fremover skal vi gerne have udviklet bibliotekerne til at være borgernes fælles indgang til det offentlige. Stedet hvor borgerne naturligt kommer for at hente materialer og information, få oplevelser og hvor der er plads til fordybelse, men også stedet hvor man kan få ekspederet mange af de henvendelser man har i forhold til de offentlige.


Faktaboks:
Slagelse kommune blev 1. januar 2007 sammenlagt af Korsør, Hashøj, Skælskør og Slagelse kommuner. Der er biblioteker i Korsør, Vemmelev, Skælskør og Slagelse.


Billedtekst:
Slagelse englen er et væsentligt element i Slagelse Biblioteks måde at møde borgerne på.

Tilbage i 2006 skrev jeg følgende kronik i Danske Kommuner og i Danmarks Biblioteker om samme emne: http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=3350

Borgerservice til nærmiljøet
Fremover skal der som led i Struktur- og kommunalreformen kun være én indgang til det offentlige: De nye borgerservicecentre som er omfattet af et særligt lovforslag. For at sikre tilgængelig borgerservice decentralt skal bibliotekerne og deres erfaringer med lokal service med ind i løsningen af opgaven, mener Michel Steen-Hansen

Af Michel Steen-Hansen, bibliotekschef i Slagelse, medlem af Bibliotekslederforeningens bestyrelse og af Ringsted byråd (F)

I fremtiden skal den enkelte borger kun henvende sig ét sted med de spørgsmål og problemer, som har relation til det offentlige. Hvad enten det drejer sig om et kommunalt, regionsmæssigt eller statsligt anliggende. Idéen er rigtig – og vil forhåbentlig betyde en bedre serviceoplevelse for den enkelte.

Det er også en god idé, at lade det være en kommunal opgave, da kommunerne er tættest på borgerne og løser langt størstedelen af alle offentlige opgaver. En del kommuner har med gode erfaringer i de senere år arbejdet med at udvikle forskellige former for borgerservicecentre. I Ringsted kommune fik vi en selvstændig servicebutik for knap 15 år siden og Slangerup kommune valgte med succes at lægge borgerservicecentret på biblioteket.
Forudsætning for succesNetop det at give borgerne én fælles indgang til det offentlige er hovedsagen i lovforslaget om kommunale borgerservicecentre, derfor er det af stor betydning at overveje en optimal placering af fremtidens borgerservice.

Erfaringen viser, at uanset hvor man placerer borgerservicen, så er det afgørende for dens gennemslagskraft at personalet bliver opgraderet. Det skal både kunne levere en all-round service og hurtigt kunne finde frem til den specialistviden, som de ikke længere er i besiddelse af, fordi de skal kunne betjene “alle” områder og ikke længere laver den mere specifikke sagsbehandling.

Tilgængelig tryghedKodeordet for fremtidens borgerservice bliver tilgængelighed. Både fysisk og virtuelt. I en fremtid med meget større kommuner skal man være påpasselig med kun at skabe én fysisk indgang til det offentlige, da det kan føre til meget store afstande, som specielt vil ramme de mindre mobile borgere.

På samme vis skal man være påpasselig med at lade internetbaseret selvbetjening erstatte den offentlige service ansigt til ansigt. Hvis man for enøjet satser på en internetbaseret selvbetjening, kan det opleves som en kraftig serviceforringelse for den gruppe af borgere, der ikke er trygge ved den virtuelle verden.

Man skal derfor nøje overveje lokalt, hvordan man ønsker at organisere fremtidens borgerservice, sådan at man både får udviklet nogle nemme og gennemskuelige løsninger til selvbetjening via internettet (en udfordring for KMD, som tilsyneladende p.t. ikke finder, at der er det store marked for dette), samtidig med at man i fremtidens storkommuner nøje overvejer at sikre en nødvendig nærhed i forhold til placeringen af de fysiske borgerservicecentre.
Rådhuse eller biblioteker? Oplagt kan man benytte en del af de nedlagte rådhuse til at etablere kommunale servicebutikker. Men dette er ikke altid hensigtsmæssigt og måske heller ikke tilstrækkeligt. Derfor vil det være en god idé at tænke i kendte institutionelle rammer. En oplagt ramme vil være bibliotekerne.

Det kræver selvfølge en investering i uddannelse af personalet og udvikling af organisationen, så den kan rumme den meget forskelligartede service, som bibliotekerne skal tilbyde, men i en del tilfælde kan der opnås et rationale i at udnytte en kendt gennemprøvet institutionel ramme, frem for at skulle opbygge et helt nyt system.

Fremtidens biblioteker er bl.a. lærings- og videnscentre, hvilket man med fordel vil kunne udnytte i fremtidens borgerservice. Der er mange årsager til, at det er oplagt at videreudvikle på ideen om at placere den fremskudte borgerbetjening på bibliotekerne.
Bibliotekerne er den digitale fortrop i forhold til at udvikle internetbaseret service og har faktisk i flere år virkeliggjort det teoretiske begreb om “én fælles indgang” gennem bibliotek.dk, hvor man har den fælles indgang til materialerne på alle landets biblioteker, og hvor man kan bestille materialerne på hvilket som helst bibliotek og få dem udleveret fra det lokale bibliotek, uanset hvor i landet man befinder sig.

Bibliotekerne har desuden udviklet en række internetbaserede tilbud – fra formidling af litteratur på litteratursiden.dk, oplysninger til flygtninge og indvandrere via finfo.dk, formidling af digital musik via bibliotekernesnetmusik.dk og en del flere internetbaserede netbiblioteker. Nogle erfaringer der kan udnyttes, når man skal udvikle den nødvendige næste generation af selvbetjening via internettet i fremtidens borgerservice.
Bibliotekerne bliver desuden det centrale omdrejningspunkt i storkommunerne med hensyn til adgang til viden i forbindelse med forskellige former for livslang læring og anden undervisning. Bibliotekerne kan og skal sikre professionel og kvalitetsorienteret informationssøgning og vidensdeling i lokalsamfundet.

En vigtig opgave i den sammenhæng vil være at hjælpe med søgning men også at lære den enkelte borger at være så selvhjulpen som mulig. En stor del af befolkningen ønsker tilsyneladende at benytte internetbaserede services, men en forsvindende lille del af borgerne benytter de muligheder, der rent faktisk findes. Det handler både om, at vi som mennesker er lidt usikre på teknologien, men også om at kommuner og biblioteker gør opmærksom på, at mulighederne findes, og at bibliotekerne derefter hjælper den enkelte borger i gang.
Tryghed og åbningstid Ved at placere den fælles indgang til det offentlige på bibliotekerne kan man også udnytte den fordel, at borgerne har et godt kendskab til bibliotekerne. Over halvdelen af borgerne er aktive brugere af bibliotekerne, så for mange vil det være trygge rammer, som de møder, når de har behov for at skulle henvende sig til den lokale servicebutik, hvis den ligger på biblioteket. Desuden bliver bibliotekerne generelt opfattet som åbne og neutrale offentlige rum. Hvilket i øvrigt nok er den udfordring, der er størst for bibliotekerne, at bibeholde deres image som neutrale, hvis man får mere krævende myndighedsopgaver ind. En udfordring, der lokalt skal lægges en del ressourcer i at få afklaret.

En væsentlig opgave i tilgængeligheden til fremtidens borgerservice er åbningstiden. Også i den forbindelse vil det opleves som en stor serviceforbedring, hvis man udnytter det faktum, at bibliotekerne har en meget lang åbningstid. En lang åbningstid, med åbent om aftenen og i weekenden, er sandsynligvis noget af det, som borgerne vil efterspørge i fremtiden med en stadig mere liberal lukkelov. Når butikkerne har en stadig længere åbningstid, vil borgerne også udvikle en efterspørgsel efter at kunne komme i kontakt med det offentlige på de samme tidspunkter.

Kort sagt, bibliotekerne har nogle erfaringer som videns- og servicecentre, som vil være uvurderlige i at skabe et tillidsfuldt og trygt forhold mellem det offentlige og den enkelte borger.

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé
I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr. Et beløb som voksede i processen.

Proces
Det blev en proces der kom til at løbe over en del år. Jeg blev ansat i november 2004 hvor principbeslutningen var truffet, men i detailplanlægningen ændredes projektets udformning. Jeg følte det nødvendigt at kickstarte processen, da de ansatte i årevis havde snakket om forskellige idéer uden de var realiseret. Derfor tog vi på personalekonference for at udfordre hinanden, finde på nye elementer og sikre fælles fokus. Forskellige oplæg skulle udkrystallisere sig i 4 arbejdsgrupper der arbejdede med hver sit område. Det blev til fantasifulde oplæg, som grupperne arbejdede videre med og konkretiserede da vi kom hjem. Det var således personalet der formede det konkrete indhold, som vor arkitekt Hans Villehader, der var med hele vejen, tegnede ud fra.

Byggeriet gik i gang i maj 2006. Det blev delt op i tre faser, så vi kunne holde åbent for brugerne i hele perioden. Første fase var omskabelse af vore kontorarealer til et storrumskontor med plads til 40 arbejdspladser. Fase 2 var nyindretning af de brugerorienterede biblioteksarealer og fase 3 var skabelse af nye mødefaciliteter med 3 små møderum til 12-24 personer, IT-undervisningslokale og en stor mødesal til 170 mennesker. Her vil jeg primært beskrive selve biblioteksrummet.

Børnenes oplevelsesbokse

Børnenes oplevelsesbokse som nærmest svæver i rummet, hvor børnene oplever de er i deres eget rum, mens vi andre med forundring kan betragte deres udfoldelser

Biblioteksbygningen vi har omskabt og moderniseret for publikum er en to etagers vinkelbygning. Fra stueplan er forbindelse til en balkongang på 1. sal hvor bl.a. børnenes bibliotek er placeret. Før ombygningen var her en massiv rød murstensvæg. Den er erstattet af glasværn ud mod rummets åbne midte med højt til loftet.

Vi har valgt kun at arbejde med åbne rum og ikke have studierum o.l. Samtidig er det et begrænset areal vi har haft til rådighed. I den forbindelse hentede vi inspiration fra den hollandske arkitekt Hertzberger. For nogle år siden så jeg et skolebyggeri, hvor der i klasselokalerne var hængt kasser på 2x4 meter op, som var åbne ind mod klassen og afgrænset af glas til modsat side. Dette element kopierede vi i børnenes bibliotek. Vi har hængt to oplevelsesbokse op, der svæver ud i rummet. Børnene får oplevelsen af at gå ind i et rum der samtidig virker åbent, og fra stueetagen kan man følge børnenes aktiviteter. Meningen er at vi hele tiden vil udvikle nye aktiviteter i boksene. Lige nu er placeret en nintendo wee, hvilket giver ungerne fantastiske oplevelser ved at skulle bevæge sig, når de spiller med figurer på storskærm i boksen, og det er en fornøjelse at se på nedefra.

Et andet bærende princip i børnenes bibliotek er at alt er på hjul, så vi løbende kan omskabe rummet. Fleksibilitet og mulighed for konstant ommøblering har i det hele taget været et omdrejningspunkt for os.

Slagelseengle

Slagelseenglen, hvor man møder brugerne i en jævnbyrdig konsulentposition og begge ser på samme skærm

En af de konkrete arkitektoniske elementer, der kom ud af personalets arbejdsgrupper, var Slagelseenglen. Ud fra diskussioner om hvordan vi møder vore brugere udviklede de et specielt betjeningsmøbel, hvor bordpladen har form som en sneengel. Et problemfelt i mødet med brugeren er, hvordan man formidler det der står på ens skærm. Det nye bord løser problemet, da brugeren ser med på samme skærm som medarbejderen, og skærmen virker ikke som en barriere. Vi tror denne løsning vil blive brugt i mange andre biblioteker og lignende virksomheder i årene fremover. Og det er da også allerede kopieret.

En bærende idé i biblioteket er at brugerne møder det åbne rum når man kommer ind. Det første man møder er vejledningen placeret i form af 3 Slagelseengle. Vi har ingen lukkede rum, ej heller til fordybelse, men vi opererer med zoner hvor der i det åbne, centrale areal og café er støj, mens der - jo længere man kommer ned i biblioteket - er mindre larm. Langs vinduerne mod haven står studieborde og længst væk ved de store gavle er helt rolige studieområder med store bardiske og mindre studieborde, gemt bag reolerne.

Bardiske
Bardisken er et arkitektonisk element vi har forsøgt at spejle over alt i biblioteket, i caféen efter ”Baressokonceptet”, men også ved bruger PC'er og i studieområderne. Børnene har fået deres helt egen bardisk i forskellige højder langs væggene, som de både kan sidde ved, kravle op på eller ned i, samtidig med at de kan lave huler under.

Man skal ikke se bøgerne udefra
Når man kommer til bibliotekets hovedindgang er der store vinduer langs facaden. En idé har været at det ikke skulle være bøgerne man så, men noget mere åbent. Derfor har vi etableret en café der er fuldt integreret i biblioteksrummet. Og til den anden side for indgangen et åbent lounge areal.

Caféen har vi skabt i samarbejde med det lokale arbejdsmarkedscenter. Her er kun anretterkøkken, mens madproduktion sker på et nærliggende produktionskøkken, men der bliver bagt kanelsnegle, så pludselig har vi fået en helt anden duft i hele biblioteket. Det er meningen at man kan tage sine drikke- og madvarer med rundt i hele biblioteket.

Vi fik ikke alt hvad vi kunne ønske, men vi tror selv vi har fået indrettet et moderne, brugerorienteret bibliotek, der er så fleksibelt, at vi hele tiden kan være under forandring. Vi synes også vi har fået meget for pengene, da vi totalt set har brugt mindre end 20. mio. på at skabe det nye flotte bibliotek.









Faktabox:
Areal:- Biblioteket består af to bygninger på hver sin side af en gågade.
- Nordlig bygning: 2030 m2, Sydlig bygning: 1601 m2
o heraf udgør kælderarealer Nordlig bygning: 612 m2, sydlig bygning: 759 m2

- Mødefaciliteter ca. 550 m2
- Antal møde faciliteter 3 mindre møderum til mellem 12-24 personer. Undervisningslokale med IT til 14. Stor mødesal med max. 170 pers.

- Storrumskontor 220 m2

- Udlånsareal ca. 1200 m2

Byggeår for den gamle bygning 1920
Byggeår for den nye bygning 1984
Ombygningsår 2006-07

Rådgivning
Arkitekt Claus Bjarrum A/S
Ingeniør Fjerring A/S
Levering af inventar BCI
Udlåns- afleveringsautomater CODECO

Økonomi
Byggepris 15 mio.
Inventar 2.5 mio. suppleret med midler fra den løbende drift til kontorinventar og nye automater.

Biblioteksstatistik:
Antal besøgende inden lukningen 1400 pr. dag
Antal materialeenheder 180.000
Antal udlån pr år inden ca. 650.000
Antal indmeldte lånere 14.712
Antal åbningstimer 48
Antal PC:
ca. 25 + 6 pc og to til spil til børn.
IT-undervisning 12. stk.
4 playstations i børnebiblioteket, 1 i populærområdet, 1 Nintendo Wee og en playstation oplevelsesbokse.
Der er 42 ansatte med arbejdssted i Slagelse og i den nye kommune er ansat ca. 80 på Slagelse Bibliotekerne
Kommunen havde i 2006 ca. 36.000 indbyggere, Ny Slagelse ca. 78.000