søndag den 20. december 2009

Vi skal være sexede

Det kan godt være jeg snakker for meget om sex og biblioteker. Men jeg tror begge dele er kommet for at blive og spille et ret væsentlig rolle i det gode liv.

Information citerede mig den 19. december for at sige ”at moderne biblioteker er nødt til at tilbyde det, folk gerne vil have, mens de samtidig sikrer, at biblioteket er en vidensinstitution, fordi de har en public service-forpligtelse.

»Biblioteker skal hverken være rent kommercielle eller et elfenbenstårn,« siger Michel Steen-Hansen og tilføjer.

»Borgerne er kunder, som vælger på et marked. Muligheden er blevet større for selv at købe bøger, som man før delte, så hvis ventetiden er for lang, går man et andet sted hen. Derfor skal biblioteker være sexede og oppe på beatet, så folk får lyst til os.«

Det kan jeg godt stå inde for, men jeg undre mig lidt over at artiklen har overskriften:

”Biblioteker er blevet virksomheder, hvor kunderne bestemmer
Biblioteker dropper i stigende grad den smalle litteratur til fordel for populære titler som Camilla Läckbergs og Dan Browns bøger. I dag afgør lånernes efterspørgsel, hvad der står på bibliotekets hylder. Bibliotekskulturen er blevet populariseret og mainstream”

På den måde kommer det til at lyde som om bibliotekerne ofre deres forpligtelse til at være alsidige og det mener jeg på ingen måde er tilfældet.

Hvis overskrifte havde været:
Bibliotekerne er moderne public service virksomheder, hvor borgerne har stor indflydelse

Så tror jeg der var mange flere der kunne genkende deres bibliotek……………..for jeg tror nemlig ikke at det behøver at gå ud over kvalitet, at man er kender at borgerne også er kunder og dyrker efterspørgslen, når bare man husker at man skal være alsidig og også have det smalle og mere elitære.

Men læs den selv, bedøm og giv dit besyv med i debatten http://www.information.dk/219166

torsdag den 17. december 2009

Romantisk forestilling om et moderne bibliotek

Thormas Angermann skriver på sin blog om den debat Information har taget op på baggrund af en artikel fra Bibliotekspressen. Informations skrev atBibliotekernes nye indkøbssystem lader lånerne i stikken

Birger Hjørland påstår i Information, at bibliotekarer ikke har kendskab til, hvad der står af materialer på hylderne fordi de ikke længere har materialevalgsmøder, hvor bibliotekets ansatte drøfter, hvilke bøger, film og spil biblioteket skal indkøbe.



I informations artikel har de også spurgt mig:

"Heller ikke branchens interesseorganisation Biblioteksforeningen vil mene, at bibliotekarernes viden er skrumpet.
»Vi orienterer os om litteratur på en anden måde end ved at holde møder og bladre i en bog,« siger direktør for Biblioteksforeningen Michel Steen-Hansen og henviser til materialevurderinger, anmeldelser og et generelt mediekendskab som nye måder at blive klogere på.
»Det er en naturlig udvikling. Man er nødt til at vænne sig til andre kommunikationsformer,« siger han, men medgiver, at det er nedskæringer og strammere prioriteringer, der har tvunget bibliotekerne til at droppe det ugentlige materialevalgs- møde.
»Nu taler vi til gengæld med brugeren om, hvad han gerne vil have, i stedet for hvad vi tror, han gerne vil have,« anfører Michel Steen-Hansen."



Efterfølgende har der udspundet sig en længere debat på Thomas Angermanns Blog. Jeg har blandet mig med dette indlæg http://angermann.dk/488#comment-35092

onsdag den 16. december 2009

Let's tell stories.....

Vi skal skabe rammefortællingen om det moderne bibliotek............og ikke kun fortælle den til os selv.

Det har jeg holdt oplæg om i Randers.
Randers Bibliotekerne er fremme i skoene - så de har Bambuset mig. Det vil sige lavet mobil video til nettet af noget af min optræden.


Jeg glæder mig til endnu et debat-foredrag med engagerede og diskussionslystne mennesker i det jyske. Det bliver det sidste foredrag i år, for mit vedkomne, men det har været rigtig fedt, at komme rundt i så mange kommuner i årets løb og diskutere, hvordan medarbejderne synes vi skal forme fremtidens biblioteker.

Rigtig mange har budt ind med hvilke tendenser og udfordringer de ser. Det har betydet, at vi har fået debatteret hvilke udviklingstendenser den enkelte medarbejder tror bliver de styrende i forhold til de videns-, lærings-, oplevelses- og kulturtilbud, der skal skabes, for fortsat at have mange kunder i butikken.

Noget af det som vi har diskuteret mange steder er, hvem bibliotekerne skal arbejde sammen med? Hvem vi skal danne partnerskaber med og hvordan? En tendens lige nu er at bibliotekerne smelter sammen med borgerservicecentrene, sådan at bibliotekerne bliver INDGANGEN til det offentlige. Eller at DR sender deres nye børnekanal fra Ålborg bibliotek fordi det er her børnene kommer. Men det er kun begyndelsen. Der er masser af andre uopdyrkede partnerskaber. Der er ikke et entydigt svar, men vi skal finde mange flere partnere, og møde kunderne hvor de er og med tilbud der frister.

Vi har også diskuteret den teknologiske udvikling og hvordan bibliotekerne fortsat kan levere indhold til borgerne, altså det indhold der startede som bøger og nu er i så mange andre og digitale former. Hvordan med de digitale bøger og alle de nye e-bogslæsere? Den digitale musik digitale lydbøger og det at vi skal give adgang via Internettet. Der er mange bud og vi ved ikke helt hvem der vinder. Men f.eks. e-boglæseren er her nu og det betyder bibliotekerne skal finde forretningsmodeller, så vi kan leverer varen, når borgerne presser på, for at få e-bøger i stedet for de traditionelle bøger. Det har jeg også skrevet en del om i årets løb.

I det hele taget har mange af diskussionerne ude i bibliotekerne kredset om, hvordan vi finder nye forretningsmodeller og nye former for samarbejder, så vi kan skabe fælles nationale løsninger, der hvor det enkelte kommunale bibliotek ikke selv kan løse opgaven eller hvor det er for dyrt og irrationelt ikke at gøre det i fællesskab. Der er også her mange bud og et af eksemplerne er den nye fælles børnesitet pallesgavebod.dk og hvem ved om der kommer bud på et nyt fælles bibliotekssystem?

Der er også rigtig mange, der har gættet på hvad der kommer ud af Carinaudvalget. Det ved vi jo ikke, men jeg har forsøgt at få udbredt de emner, som vi sidder i udvalget og snakker om. Det at få vendt dem ude blandt medarbejderne, giver et godt perspektiv på det fortsatte arbejde i udvalget, som barsler med en færdigrapport i januar.
Der er rigtig mange udfordringer for bibliotekerne og vi klare dem kun ved konstant at italesætte dem og finde løsninger i fællesskab. Det er også en af årsagerne til, at jeg synes det har været så spændende at være ude i kommunerne og debattere de udfordringer vi ser, når vi skal sætte det moderne bibliotek på dagsordnen.

Hvordan ser omverdnen på bibliotekerne?
Andre ser måske ikke helt bibliotekerne som vi selv gør, og et af de mere kurriøse bud på det er denne reklame fra Mercedes.


Den viser altså et multinationalt firmas opfattelse af biblioteket. Et billede der viser:
En lidt tvær kvinde, omgivet af bøger, der kigger ned, selvom der står en kunde foran hende. En refleksion, hos den unge kvinde foran hende, som lige har bestilt en burger "hold da op, er det et bibliotek, så må jeg hellere være stille" og det er jo slet ikke sådan det moderne bibliotek er, for her er der serviceminded personale, meget andet end bøger med masser af interaktiv digital content og så er der ikke altid stille, for der sker så meget forskelligt på det moderne mødested.

Derfor er den vigtigste udfordring lige nu, som jeg har gentaget i det uendelige, at:

"Vi skal skabe rammefortællingen om det moderne bibliotek……..………og ikke kun fortælle den til os selv."

Se de mere udfolede PowerPoint her

søndag den 13. december 2009

Will the library spirit continue in the future?

Summary from presentations by Michel Steen-Hansen at a HIBOLIRE seminar in Copenhagen, December 14-15, 2009


Will the library spirit continue in the future?

Yes…..
– if we redefine the Library in a political context

The question then is, how to make the political decision-makers understand, promote and finance these changes.

I think our major challenges just now is to describe a new narrative frame to get public recognition


New narrative frame for the libraries
We need to create a new narrative frame, or should I say, create a definition for what the modern library is and we need to keep debating how to describe it.

We need to develop strategies to gain access to the politicians to convince them of the continued relevance of libraries in modern society.

The way in which we are securing this fundamental right is changing just now. Therefore we are redefining the library, and all over the world we are busy doing so.

We have to develop “new public value” and a new commitment to serve all kinds of users, regardless of where they are or what they need. Library professionals need to understand this reality and implement the necessary changes.

This, in itself is a problem, even for the professionals because technology is developing so fast. And if we can’t say what the modern library is, and if we can’t explain what the library has to offer nobody will say they need or miss the library.

A quite different thing is to make the political decision makers understand, promote and finance these changes.

My experience is that it is way easier to convince the politicians of the need for books than it is to convince them of the need for internetservices, development projects and contracting of database licenses. In that way we need a very different set of arguments when we lobby for libraries today, than we did just few years ago.

We also need to do our advocacy work in a very different way. For instance, we have to be much more outgoing and visible,

In my Danish environment I find that we are way better at convincing ourselves of the important of libraries than we are at convincing the outside world about the same thing!

We tend to blame the politicians for always forgetting us. It is true they offend forget us in their policies, but my point is that it is our Responsibility to ensure that they don’t. We must be able to convince the politicians that our case is, at least as important, as all the other good causes.

Therefore library associations as well as all other professional groupings need to be outgoing and aware of the political mechanisms. But in addition, the library associations must see themselves as a lobby organization and learn how to work as professional lobbyists

Three major challenges for the library in the 21th century

1. Integrate library services in daily life

The libraries have to offer:

  • relevant e-content – journals, e-books, music, films, multimedia,computer-games
    on a 24/7 basis
  • download should be permitted to relevant platforms: pc’s, reader devices like Kindl, Ipods, cell-phones ….( I don’t know the devices of tomorrow)
  • The library space – the third place – should offer lifelong learning opportunities, cultural experience, inspiration & involvement

2. Present new services- user driven innovation

The libraries have to offer:
- focus on creating national programs
- Literacy programs,
- lifelong learning,
- e-learning,
- workshops,
- book clubs
- We have to learn people to make, job applications, coping with new technology,
- Make courses in maintain your motorbike, garden, house, love, dating at the internet
….and much, much, more the only limitation is our imagination

3. Reach out- relevant offers to the entire population

The libraries have to offer:

  • Think in terms of public service – walk on two legsthink of the popular and of the specialized and academic
  • The Libraries have to Work systematically with new partnerships and varied offers to all segments
  • Meet people where they are:
    -on the web,
    -in their homes,
    -in schools,
    -on the job,
    -in the club,
    -at the concert or the football match
    And also in this case we are only limited by our imagination

I hope I made my point of the importance of working politically and creating a new definition for what the modern library is. If we still want the politicians and the public recognition and support we need to put Libraries to the political agenda!

Bringing Libraries on the agenda…………….
- Let’s do it together !

See the Power Point

lørdag den 12. december 2009

Digital ungdomskultur - hvad er det?

Malene Charlotte Larsen, Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet har begået en ret interessant artikel om Sociale netværkssider og digital ungdomskultur: Når unge praktiserer venskab på nettet [Social Network Sites and Digital Youth Culture: When young people practice friendship online] i MedieKulturVol 47: Online worlds as media and communication format

Interessant bl.a., fordi os digitale indvandrere skal arbejde hårdt for at forstå de digitalt indfødte og deres kommunikationsform.

Du kan se hele artiklen PDF (Dansk)

fredag den 11. december 2009

Bibliotekerne er med i nyt netværk om bæredygtig udvikling

Forskere, folkeskolelærere, bibliotekarer, journalister og andre formidlere i bæredygtig udvikling samles nu i et nyt netværk med støtte fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet.

Netværket skal støtte uddannelse i bæredygtig udvikling og skal sikre, at skoler, museer, biblioteker, medier og alle andre kan formidle den nyeste viden om bæredygtig udvikling til danskerne og omverdenen.

Se mere her

e-bøgerne

Der er fokus på e-bøgerne, e-bogslæserne og hvordan vi i bibliotekerne får formidlet indhold til dem.

Det kniber stadig med de standardiserede løsninger og at få nogle oprationelle licensaftaler, så bibliotekerne kan udlåne danske e-bøger (og så er udbuddet stadig forholdsvis begrænset)

Men der er da også gode nyheder, som f.eks. godt nyt for ebib.dk og ebog.dk hvor det nu er blevet muligt at læse alle Adobe DRM ebøger på iPhone vha Txtr app: http://tr.im/HiBM

Du kan læse mere om nogle af e-bogslæserne på http://biblioteksdebat.blogspot.com/2009/10/sony-e-bger-og-biblioteker.html

onsdag den 2. december 2009

Google begrænser adgang til artikler

I Dag kan man på dr.dk læse at Google vil begrænse adgang til artikler.

DR udtrykker at Google kommer medierne i møde og vil forhindre brugere af nyhedssiderne på internettet i at have ubegrænset adgang til hjemmesiderne. Ud fra mediernes nuværende mediestrategi, kan det synes fornuftigt, men spørgsmålet i den forbindelse er, hvad med brugerne og hvordan udvikler Google i fremtiden evnen til at begrænse adgangen.

Set i lyset af Googles store digitaliseringsindsats er det også interessant. Ind til nu, har Google forsikret at der vil være fri og lige adgang til de mange millioner bøger de digitaliserer. Det håber jeg fortsat der vil være, men Google viser altså nu, at de ret nemt kan lave begransninger.

Intressant at følge.

På dr.dk skriver de:
"Google meddeler, at det vil tillade udgiverne at sætte en grænse for, hvor mange artikler folk kan læse gratis via Googles søgemaskine.
Beslutningen bliver truffet på et tidspunkt, hvor medierne beskylder Google for at profitere på mediernes nyhedssider på internettet.
Betaling for mange klikGoogle siger, at udgiverne fremover kan slutte sig til et First Click Free program, der forhindrer folk, der surfer på internettet, i at have ubegrænset adgang til alt på hjemmesiderne.
Fremover vil brugere af Google kunne opleve, at de skal registrere sig som betalende brugere, hvis de klikker for sjette gang på en bestemt hjemmeside inden for den samme dag."

mandag den 30. november 2009

Hvad kan bibliotekerne gøre i fællesskab i forhold til læring?

I sidste uge holdt jeg oplæg oplæg på Styrelsen for bibliotek og mediers Ledermøde i Nyborg.


De filmede efterfølgende lidt - Video link her:

Eller du kan se mine PP på http://www.slideshare.net/saintmichels/20091124-lring-i-bibliotekerne

fredag den 27. november 2009

Fra transaktion til relation

I Fredericia bibliotek har de haft et forløb kaldet Morgenmadsuniversitetet i 2007 under overskriften Rum i forandring – rammer for fællesskab. Det var dengang en mental optakt til den store ombygning på biblioteker, som blev færdiggjort i sommeren

I dette efterår gentager de forløbet med Morgenmadsuniversitetet, denne gang under overskriften Fra transaktion til relation. Den sætning (hentet fra biblioteksstyrelsens strategi) bruger de i mange sammenhænge, og ved at italesætte den i hverdagen kan det få den enkelte medarbejder til at forholde sig til de ændringer, man løbende er en del af. Det handler om løbende at vi tænker og taler om, hvad det konkret betyder for os i praksis, i en ellers travl hverdag.

I dag får jeg så lov at komme med en morgenmadsforelæsning…..så jeg har peppet mit show om udfordringerne de næste 24 måneder op.

Du kan se oplægget her http://www.slideshare.net/saintmichels/biblioteksudfordringern-i-de-nste-24-mneder-fredericia

tirsdag den 24. november 2009

Læring i bibliotekerne

I dag skal jeg holde oplæg på Styrelsen for bibliotek og mediers Ledermøde i Nyborg.

Jeg kredser om spørgsmål som:

- skal bibliotekerne konkurrerer med de etablerede læringstilbud?

  • Er der kunder til formaliseret undervisning på biblioteket og er det en biblioteksopgave?
  • Skal der laves fælles udviklingsplaner for skoler, uddannelsesinstitutioner, folkeoplysning og biblioteker?


Du kan se mine PP på http://www.slideshare.net/saintmichels/20091124-lring-i-bibliotekerne

fredag den 20. november 2009

Underklassen mangler moral - ikke penge?

For et stykke tid siden var der en debat i Politiken om, at underklassens moral er flosset? Det skete på baggrund af artikel, hvor Karina Pedersen, der selv var vokset op i et belastet kvarter og familie, gav udtryk for at der var klasseforskel i moralbegreberne. Hun er altså selv fra underklassen, men er nu gået i gang med en akademisk uddannelse og klummeskribent på den liberalistiske netavis 180 grader.

I sig selv en interessant debat, der kastede mange indlæg på Politikens Blog af sig, selvom hun er langt ude i sin argumentation. Det intressante er måske særligt, hvordan hun blev mønsterbryder.
Se hele indlægget på her

I artiklen kommer det nemlig frem, at folkebiblioteket er årsagen til at Karina blev mønsterbryder. I Danmarks Biblioteker skrev vores formand også en leder om det.

”Karina Pedersen fortæller, at hun i stedet for at gå efter førtidspensionen flygtede ind på det lokale folkebibliotek. Der – i bøgernes verden – blev hun præsenteret for en verden, der var større end den, hun kendte.”

Jeg tror ikke Karina har ret i sin markante holdning til, at underklassens moral er flosset. Men jeg synes der er grund til at fremhæve hendes erfaring med, at et velfungerende folkebibliotek, kan understøtte den sociale sammenhængskraft i lokalområdet. På biblioteket, har alle fri og lige adgang. Alle kan få støtte af personalet og alle har samme muligheder.

Det er sgu da fantastisk når en møsterbryder som Karina fremhæver, at hun ikke havde brudt det sociale mønster, hun var fanget i, hvis ikke det havde været for bibliotekerne. Sådan en historie kan ikke fortælle for tit.

Biblioteket gør en forskel – og kan hjælpe mange mennesker også med at bryde sociale mønstre.

tirsdag den 17. november 2009

Kulturkamp

I går kunne man i Information læse ” Kultur er glasur på lagkagen - skær bare ned. Sådan lyder beskeden til politikerne fra masser af borgere. Derfor spiller kulturen næsten ingen rolle i den kommunale valgkamp” …..” På en skala fra nul til 100, ligger kulturens rolle i valgkampen på nul”

(som følge heraf) …” får Kommunerne ikke udviklet en kulturpolitik, hvor kultur betragtes som et fagområde”

”… problematisk, at borgerne har så lidt tilovers for kulturen, når to tredjedele samtidig er brugere af kulturtilbud og vil ærgrer sig, hvis f.eks. det lokale bibliotek lukkes”

Jeg synes det er tankevækkende, at alle vi der kæmper kulturkampen ikke formår at få borgerne til at prioritere den højere. Eller tager vi bare fejl?

Jeg mener at kulturen er af ekstrem stor betydning for det enkelte menneske og deres dannelse, derfor skal vi have flere med i kampen…..

Artiklen bygger på en undersøgelse foretaget af Gallup for Berlingske og TV2 Lorry

Fakta
Kultur får hverken borgere eller politikere op at ringe i den kommunale valgkamp. Mange borgere ser slet ikke noget problem i at skære i kulturen:
47 pct. mener, at kulturtilbud skal have samme ressourcer som nu
42 pct. mener, at kulturtilbud skal have færre ressourcer
8 pct. mener, at kulturtilbud skal tilføres flere ressourcer
40 pct. mener, det er i orden at skære ned i det kommunale tilskud til kunst og musik
Kilde: Gallup-måling, Berlingske og TV2 Lorry

Se hele artiklen her http://www.information.dk/215452

fredag den 13. november 2009

Biblioteket er en oase for kvinderne

En Gallupundersøgelse viser, at kvinder bruger folkebibliotekerne mere end mænd. Men hvad er årsagen til, at en af landets allerstørste kulturinstitutioner især tiltrækker kvinderne?

Chancen for at møde kvinder på biblioteket er større end for at møde mænd. En undersøgelse lavet for blandt andre Danmarks Biblioteksforening viser nemlig, at mens kun lidt over hver anden mand besøger biblioteket i løbet af året, så besøger flere end to ud af tre kvinder biblioteket mindst én gang hvert år.

Henriette er 34 år og fra Amager. Ca. en gang om måneden går hun en tur på biblioteket, ofte sammen med sin mor. De går sammen fordi de hygger sig med at dele oplevelsen på biblioteket, og fordi de har nogle af de samme interesser. Turen på biblioteket bliver brugt til at gå på jagt efter bøger, blandt andet om den fælles interesse for broderier - og hvad de nu ellers falder over. For Henriette plejer ikke på forhånd at have lagt en plan for hvad hun gerne vil læse noget om. Hun tager på biblioteket for at snuse rundt og for at opleve glæden ved at finde en bog – eller en lydbog – som hun synes ser spændende ud.

Arrangementer og lån af bøger er blandt topscorerne, når man ser på hvad kvinder især bruger biblioteket til, men undersøgelsen viser også, at det netop er blandingen af de rigtig mange tilbud, som gør biblioteket så attraktivt. Og lige det at man kan sammensætte sin helt egen pakke af gode oplevelser tiltaler åbenbart kvinderne mere end mænd. Og så er det oftere kvinderne, der følger børnene på biblioteket end mænd, så de traditionelle kønsroller spiller stadig ind.

Pia er 41 år og fra Skanderborg. Som tidligere boghandler er hun helt naturligt glad for litteratur, og låner bøger flere gange om måneden på biblioteket. Som det er tilfældet for stadig flere borgere, så klarer Pia selv hele låneprocessen. Lige fra at hun på www.bibliotek.dk finder den bog hun gerne vil låne, til at reservere bogen online og til hun selv afhenter bogen på biblioteket og registrerer lånet i en af selvbetjeningsautomaterne på biblioteket.

For Pia er besøget på biblioteket derfor typisk ganske kort, hvilket passer hende fint. En travl hverdag behøver ikke at være en forhindring for at benytte biblioteket, da selvbetjening nu i vid udstrækning findes på de danske biblioteker. Ind imellem går Pia også på biblioteket med sin dreng og pige, og så går der nemt en times tid før biblioteket forlades igen. Og når børnene bliver lidt ældre, ser hun frem til at børnene går på biblioteket med mor og far i f.eks. weekenden, og på den måde får nogle anderledes spændende og inspirerende oplevelser sammen.

Læs i øvrigt mere om Danmarks Biblioteksforenings Gallupundersøgelse på http://www.dbf.dk/gallup

Børnene ved hvad de vil med biblioteket

En Gallupundersøgelse viser, at børn har helt styr på hvilke tilbud på biblioteket der særligt interesserer dem – og de unge er virkelig flittige brugere. Især de nye medier fanger deres interesse

Det springer måske ikke i øjnene, når du går på biblioteket, men de er her alle sammen. De unge og de gamle, drengene og pigerne, mænd og kvinder i én skønsom blanding. Nogle sidder helt stille med øjnene begravet i en bog, andre Google’r flittigt på en af bibliotekets internet pc’er, alt imens børnene render rundt og leger, bygger huler af de farverige puder, spiller Playstation eller noget helt fjerde. Der er simpelthen noget for alle og enhver, høj som lav, på biblioteket, og børnene er en rigtig flittig gruppe af biblioteksbrugere fra de er helt små, og ofte i selskab med deres mødre. Det viser en Gallupundersøgelse lavet for blandt andre Danmarks Biblioteksforening.

Selvom bogen stadig fylder meget, så rummer folkebiblioteket i dag meget mere. Du kan shoppe rundt mellem musik, magasiner, foredrag og udstillinger, ligesom det naturligvis fortsat er muligt at snuse rundt blandt alle bøgerne. Både hvis du ved præcis hvad du går efter, men også for alle, som gerne vil opdage noget nyt, og blive inspireret. Kan du ikke lige finde det du gerne vil, eller ved du ikke sådan rigtig hvad det egentlig er du søger, så der både computere til at søge videre på, og dygtige bibliotekarer, som kan hjælpe dig videre i din jagt på de gode oplevelser.

Irena er 37 år og kommer oprindeligt fra Polen, men har boet i Danmark i mange år. Hun besøger flittigt biblioteket, ofte sammen med sin søn på 9 år. I perioder besøger hun biblioteket nærmest dagligt, men der kan også uger imellem besøgene. Irena har været forelsket i biblioteket lige siden hun kom der for første gang som 7-årig, og i dag betegner hun sig selv som en meget ivrig biblioteksbruger. Både når det gælder hendes egne bog- og musiklån, og når det gælder hendes søn, som hun blandt andet tager med til arrangementer og udstillinger på biblioteket. De hygger sig sammen, og der går nemt både to og tre timer på biblioteket, når de er der, og får fordybet sig i et eller andet spændende.

Tag på udflugt til biblioteket
Børn finder allerede tidligt finder ud af hvilke tilbud på biblioteket der særligt interesserer dem – og de unge er virkelig flittige brugere. Så har du eller dine børn endnu ikke opdaget de mange spændende muligheder på det lokale bibliotek, så var det måske på tide at give det en chance. Lav en aftale med børnene - eller bare med dig selv - sus ned på biblioteket og giv jer selv chancen for at blive suget ind i det helt specielle univers som bøgerne, musikken, udstillingerne – og alle de andre besøgende – skaber på biblioteket. Der er noget for enhver, så snyd ikke jer selv for oplevelsen!

Læs mere om Danmarks Biblioteksforenings Gallup undersøgelse på http://www.dbf.dk/gallup

onsdag den 4. november 2009

Bibliotekerne styrker læring

  • På bibliotekerne kan man fordybe sig, være nysgerrig og blive inspireret i lige præcis det tempo som passer en selv. Kreativitet og læring går hånd i hånd når børnene får lov til at folde sig ud på biblioteket.
  • Bibliotekerne tilbyder lektiecafeer og lektiehjælp til skolebørn, ikke mindst dem med færrest ressourcer. Et miljø, der ikke smager af skole, når man er skoletræt, men et frirum, hvor man gerne må komme, også når man er indvandrerpige.
  • Bibliotekernes adgang til databaser med viden, artikler og anden information benyttes flittigt af de studerende på gymnasier og andre videregående uddannelser. Uden bibliotekerne ville unge under uddannelse få ringere studievilkår.

Styrk biblioteket, styrk læringen!


Nogle emner lander meget let på den politiske dagsorden, mens andre emner ikke i sammen grad har den politiske opmærksomhed. Danmarks Biblioteksforening vil frem til kommunalvalget arbejde for at få sat folkebibliotekernes situation på den politiske dagsorden.

Derfor laver vi løbende Ammunition til valgkampen

tirsdag den 3. november 2009

Formanden for KLs Børne- og Kulturudvalg beklager nedskæringerne på biblioteksbudgetterne

Danmarks Biblioteksforenings helt nye undersøgelse af bibliotekernes budgetter for 2010 viser, at rigtig mange biblioteker til næste år skal skære på både personalekontoen og på materialeindkøb. ”Det er meget uheldigt at nedskæringerne rammer materialeindkøbet på bibliotekerne” siger formanden for KLs Børne- og Kulturudvalg Jørn Sørensen til DR. Hør hele indslaget på DR

Læs mere »

Danmarks Biblioteksforening - Biblioteksbudget 2010

Mindre reduktioner i budgetterne og bibliotekslukningerne er stort set stoppet
- men budgetreduktionerne rammer især personalet!

Som man har kunnet se af enkelte historier i medierne de senere måneder bliver også 2010 et år med besparelser på biblioteksbudgetterne. Det bekræftes nu af Danmarks Biblioteksforenings tendensundersøgelse 2010, som samtlige landets 98 kommuner har svaret på.

Undersøgelsen af 2010-budgetterne viser, at 61 af landets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For disse 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 %.
14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 % og en enkelt er helt oppe på 14,4 %.

Det samlede gennemsnitlige fald for samtlige 98 kommuner er på 0,4 % i forhold til 2009.
En del kommuner meddeler, at budgetterne endnu ikke er endeligt vedtaget, og en del kommuner forventer muligvis større budgetreduktioner end dem der p.t. er oplyst til undersøgelsen.

Se undersøgelsen på oversigtsform på www.dbf.dk/budget2010


Hovedtal for bibliotekernes budgetudvikling i 2010
Budgetstigning ventes i 7 kommuner (7,1 %)
Status quo ventes i 30 kommuner (30,6 %)
Budgetreduktion ventes i 61 kommuner (62,3 %)

Spurgt mere ind til konsekvenserne af budgetterne for 2010 meddeler bibliotekerne, at tendensen med filiallukninger stort set er stoppet. Hovedtendensen er i øvrigt småreduktioner og manglende fremskrivning. Reduktionerne berører især personale, men også åbningstiderne og materialeindløb påvirkes. Næsten halvdelen af de 61 biblioteker, som får reduceret budgettet i 2010, oplyser, at det vil gå ud over personalekontoen.

”Det er godt at høre, at filiallukningerne ser ud til at have toppet, og at de få kommuner, der lukker filialer i stedet etablerer mobile tilbud og andet. At over halvdelen af landets kommuner så alligevel sparer på servicen, især på personalesiden, er desværre helt ude af trit med samfundets behov”, siger Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen, der finder tendensen problematisk af mange grunde men ikke mindst fordi ”- det harmonerer rigtig dårligt med regeringens erklærede mål om Danmark som førende aktør i det globale vidensamfund”.

En Gallupundersøgelse lavet tidligere på året af blandt andre Danmarks Biblioteksforening viser, at borgerne sætter meget stor pris på muligheden for personlig hjælp fra bibliotekarerne, se http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5920


Ikke flere filiallukninger i denne omgang
Umiddelbart ser det ud til, at kommunerne har lyttet til kritikken og valgt ikke at fortsætte de sidste mange års filiallukninger. I årets tendensundersøgelse oplyser kun to kommuner, at man lukker filialer. Esbjerg lukker således tre helt små filialer men øger åbningstiden på de større filialer og køber en ny bogbus. Langeland lukker også filialer men oplyser samtidig, at disse erstattes af mobil service, nemlig en bogbil.
I følge sidste års budgetundersøgelse blev der i 2009 lukket omkring 20 filialer på landsplan, som skal ses i sammenhæng med de seneste 10 års udvikling, hvor antallet af betjeningssteder stødt og roligt faldt fra 849 i 1998 til 510 samlet set i 2008. (jf. Statistik 2008 fra Styrelsen fra Bibliotek og Medier, juli 2009).
Om filiallukninger i 2010 kun rammer de to nævnte kommuner er dog endnu uvist, for en lille håndfuld kommuners budgetbesparelser er endnu ikke udmøntede, og enkelte, bl.a. Kerteminde oplyser, at man måske også kommer til at lukke filialer, når besparelserne skal udmøntes.


Øgninger (7 biblioteker)
De øgede budgetter i 7 kommuner vil især udmønte sig i midler til materialeindkøb, udvidet åbningstid og personale, ligesom det i flere tilfælde handler om øgede driftsudgifter i forbindelse med anlægsinvesteringer. Der er på anlægssiden bl.a. tale om etablering af nyt hovedbibliotek, bydelsbiblioteker, bogbus eller andre nye tilbud.

Status quo (30 biblioteker)
For de biblioteker som fastholder status quo, dvs. at budgettet alene er øget med KL’s fremskrivningsprocent, er billedet noget varieret. Nogle biblioteker oplyser således, at fremskrivningsprocenten alene er givet på personale og for eks. husleje. Altså er der i denne gruppe i flere tilfælde tale om en forringet købekraft på materialer og anden service mv. set i forhold til 2009 selv om svaret er ’status quo’.

Reduktioner (61 biblioteker)
Blandt de biblioteker som angiver at der er tale om et reduceret budget varierer besparelsesniveauet meget og nogle er afledt af effektivisering.
Reduktionerne falder på servicen. Først og fremmest på personalet (48 % af de berørte biblioteker) men også på åbningstiden (15 %) samt på anskaffelse af materialer og på licenser vedr. digitale ressourcer mv. (26 %)

Tendenserne fra undersøgelsen inkl. oversigt over de enkelte kommuner kan studeres nærmere på http://www.dbf.dk/budget2010

Danske Kommuner omtaler i dag også Danmarks Biblioteksforenings budgetundersøgerle, og det virker jo som om at kommunalpolitikerne erkender at der ikke kan spares på bibliotekerne.....at de er en af grundsetnene i udviklingen af vidensamfundet

Berlingske Tidende skriver "Bølgen af bibliotekslukninger standser
Bibliotekslukningerne landet over ser ud til at standse. Men den kommunale sparekniv rammer stadig personale og åbningstider. Det viser nye tal fra kommunerne."

Kristeligt Dagblad, Information og en række provinsaviser skriver også om at Bølgen af bibliotekslukninger standser

mandag den 2. november 2009

Rygtet om bogens død er overdrevet - Kommentarer

Jesper Beinov skriver i dag i Berlingske at "vi digitale indvandrere skal ikke falde for den typisk teknik-fjendske skræk for det nye og afskrive bogen, bare fordi papir-udgaven trænges i baggrunden af e-bogen. De nye generationer vil stadig læse."

Interessante betragtninger. Se hele indlægget her Rygtet om bogens død er overdrevet - Kommentarer


eller tjek lidt mere om e-bogsudviklingen

lørdag den 31. oktober 2009

Ammunition til valgkampen

Den 17. november er der kommunalvalg i Danmark. Frem til valgdagen vil de lokale politikere kæmpe for at få borgernes opmærksomhed - og stemmer. Samtidig hermed vil der være mange som kæmper for at få politikernes opmærksomhed, i forsøget på at fodre dem med facts, historier og holdninger som i bedste fald kan blive en større eller mindre del af politikernes dagsorden i valgkampen.

Nogle emner lander meget let på den politiske dagsorden, mens andre emner ikke i sammen grad har den politiske opmærksomhed. Danmarks Biblioteksforening vil frem til kommunalvalget arbejde for at få sat folkebibliotekernes situation på den politiske dagsorden.

Derfor laver vi løbende Ammunition til valgkampen

Et godt bibliotek giver f.eks. bedre integration

  • Rundt om i landet er der mange eksempler på, at kommuner som investerer i biblioteket også skaber bedre integration. Man taler ofte om sammenhængskraften i samfundet og værdien i at indgå i sociale relationer, og her har bibliotekerne nogle helt formidable muligheder.
  • Folk med anden etnisk baggrund end dansk er flittigere biblioteksbrugere end gennemsnittet og de deltager således aktivt i den danske kultur, uden at det nødvendigvis er synligt for alle.
  • I det seneste år er der på en del biblioteker lavet en stor opsøgende indsats over for socialt udsatte, hvor bibliotekets medarbejdere opsøger folk i deres hjem i socialt belastede kvarterer.

Læs mere på vores site

Styrk biblioteket, styrk integrationen!

God valgkamp!

torsdag den 29. oktober 2009

Bibliotekspolitik i Norden

Jeg deltager i en debat om bibliotekspolitik i norgen hos den norske biblioteksforening NBF.

De afholder hvert år KONTAKTMØTE FOR TILLITSVALGTE og i år i disse dage. Den 30. okt. 2009 ser programmet sådan ud på RANDSVANGEN HOTELL, JEVNAKER

Kl. 09.00 – 09.30

  • Etter Bibliotekmelding, Stortingsvalg og 2010-statsbudsjett
    Innledning v/Tore Kr. Andersen

Kl. 09.30 – 12.00 Bibliotekpolitikk i Norden

  • Innledninger:
    direktør Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening informasjonssjef Peter Axelson, Svensk Biblioteksforening
    leder Anne Hustad, NBF
    Plenumsdiskusjon

Mit PowerPoint oplæg kan ses her

Og du kan se mere på http://www.norskbibliotekforening.no/

tirsdag den 27. oktober 2009

Hvad mener du om kommunernes besparelser på biblioteksområdet?

I dag har der været en del debat på berlingske.dk om deres artikel Biblioteker lukkes på stribe -

berlingske.dk har sat et debatforum op, hvor det er muligt at give sin mening til kende, og der kunne da godt være behov for nogle støtter til udviklingen af det moderne bibliotek, så tjek det lige ud...........og deltag

Hvad mener du om kommunernes besparelser på biblioteksområdet? - Debat#comment-21117086#comment-21117086#comment-21117086#comment-21117086#comment-21117086#comment-21117086#comment-21117086#comment-21117086

Biblioteker lukkes på stribe - Danmark

Biblioteker lukkes på stribe - Danmark skriver Berlingske i dag.

Siden sidste kommunalvalg er knap 200 biblioteker forsvundet fra danmarkskortet. Udviklingen vil fortsætte de næste år.

"Af de nye kommunale budgetter for 2010 fremgår det, at over halvdelen af kommunerne igen til næste år skal spare på bibliotekerne. Ifølge kommunalforsker Roger Buch er det forventeligt, at tallet af nedlagte biblioteker fortsat vil stige:

»Kommunerne er økonomisk trængte og vil også i de kommende år blive tvunget til at spare. For politikerne handler det om at overleve politisk. Selvom det ikke er populært at lukke et bibliotek, vil det skabe langt højere protester, hvis alternativet er at lukke den lokale skole.«

For at kompensere for de mangelende biblioteker rykker bogudlån flere steder i landet nu ind hos den lokale Brugsen. Det kan du læse om på f.eks. Jystrup får bibliotek i Dagli'Brugsen

Bibliotekarforbunde formand Pernille Drost, har denne kommentar:

»Smertegrænsen er nået nu. I flere kommuner har borgerne ikke mulighed for at låne bøger eller få hjælp til digital information, med mindre de har en bil eller er koblet på internettet. Det er et stort samfundsproblem,« siger hun.

Derfor er e-bogen en fremragende opfindelse - Tjek.dk

Amazons topchef Stevel Kessel fortæller i et interview med tjek.dk om fødslen af 'Kindle'

Derfor er e-bogen en fremragende opfindelse - Tjek.dk

Læs selv artiklen i Politiken
eller min beskrivelse af de andre e-bogslæsere

Den lokale kultur drukner i succes - dr.dk/P1/Orientering

Den lokale kultur drukner i succes - dr.dk/P1/Orientering

DR havde i går et indslag om, at Kommunerne i stadig stigende grad bruger kultur, når der skal løses sociale problemer. Samtidig sker der nedskæringer på kulturbudgetterne, og her er altså et modsætningsforhold, der kræver politisk opmærksomhed.

DR skriver på deres hjemmeside:
"Selvom de seneste år har budt på den ene nedskæring efter den anden på statens kulturbudgetter, så trives den danske kultur lokalt. De kommunale kulturforvaltninger nyder så stor succes, at de efter eget udsagn er ved at drukne i den.
Succesen voksede kulturbegrebetSuccesen for de lokale kulturforvaltninger skyldes i høj grad, at kulturbegrebet har udviklet sig. Kultur er ikke længere bare kunst, men bruges i dag som indgangsvinkel til store områder som integration, sundhed og økonomi.
Jens Nielsen, som er kulturchef i Greve kommune, fortæller hvordan kulturen eksempelvis er blevet bragt på banen i forhold til utilpassede unge og bandekonflikten:
- Kan kulturen ikke gøre noget? Kan i ikke række ud mod dem? Kan i ikke gøre dem motiverede og glade for noget af det de kan? Fritid og kultur er meget efterspurgte i den type sociale problemstillinger.
Øgede uenigheder om ressourcerneTil trods for, at kulturforvaltningerne nyder den store opmærksomhed som deres udvidede rolle bærer med sig, så har succesen også en bagside. For det kan være svært at få ressourcerne og medarbejderne til at slå til.
- Vi har nogle vanskelige refleksioner om, hvad der er den fornuftige måde at bruge vores ansattes tid og ressourcer på, fortæller Jens Nielsen.
Konsekvensen af de refleksioner er, at visse tilbud og projekter må skæres fra. Og det er ikke altid, at kulturforvaltningerne og politikerne er enige om hvilke områder der skal have kniven:
- Det er ikke altid, at politikerne mener, at det er det rigtige vi anbefaler bliver skåret fra. Der kan vi komme til at ramme forbi mange gange, og i højere grad end før komme til at få fiaskoer og ramme ved siden af, forklarer Jens Nielsen."

fredag den 23. oktober 2009

Matcher biblioteket vidensamfundet ?

- Globaliseringen har flyttet ganske mange produktionsjob og nu også videns - og it-funktioner væk fra Danmark. Der er derfor et stort behov for at hæve befolkningens uddannelses- og vidensniveau. Her spiller biblioteket en afgørende rolle i forhold til støtte til livslang læring, siger Per B. Christensen, der er formand for BKF og børne- og kulturdirektør i Næstved.

Børne- og Kulturchefforeningen spiller i dag ud med at de synes, at bibliotekerne skal have et kvalitetstjek, fordi biblioteket er en afgørende vigtig institution i vidensamfundet. Det er et utrolig interessant oplæg, hvor det sætter fokus på en lang række udfordringer for fremtidens biblioteker.

BKF anbefaler endvidere at Styrelsen for Bibliotek og Medier / Kulturministeriet sammen med KL og de 98 kommuner fremlægger en samlet strategi for udvikling af fælles digitale løsninger, som med afsæt i bibliotekerne kan tilbydes alle borgere i det vidensamfund, som udvikler sig i stor hast. Så, det er bare med at komme i gang!

Oplægget er udsendt af formanden Per B. Christensen, der siger at deres "udspil kommer i forlængelse af de seneste års strukturdebat og lukninger på biblioteksområdet. Vores samfund er i hastig udvikling, hvilket indebærer flere udfordringer. Udfordringer som folkebiblioteket kan være med til at løse. Af aktuelle udfordringer kan bl.a. nævnes globalisering, individualisering, polarisering og it- og medieudviklingen...................."

De forholder sig endvidere til hvilken rolle bibliotekerne kan spille i et globaliseret samfund, der bliver stadig mere polariseret.

"I vidensamfundet ses en tendens til større polarisering i samfundet. Folkebibliotekets formålsparagraf gælder alle børn, unge, voksne og pensionister. Men en del bruger sjældent bibliotekerne. Her har biblioteket en vigtig opgave. - Biblioteket kan være med til at skabe sammenhængskraft i lokalsamfundet gennem skabelse af social og kulturel kapital. Det kan ske ved at udvikle nye deltagelsesformer, ved at understøtte mangfoldighed og bruge forskelligheden som afsæt til at understøtte et inkluderende lokalsamfund, siger børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, Herlev, der har været formand for den arbejdsgruppe, der har formuleret den nye strategi fra kulturcheferne.

En stor og voksende del af brugerne efterspørger andre services end det traditionelle biblioteks tilbud. Der er igennem de sidste 10 år sket en stor udvikling af virtuelle ydelser fra bibliotekerne, men sammenlignes udviklingen med antallet af hits på andre hjemmesider f.eks. Google eller DR`s hjemmeside, så blegner bibliotekernes besøgstal. BKF finder det helt afgørende, at biblioteket lokalt, såvel som biblioteksvæsenet i sin helhed, udvikler en mediestrategi, der kan udnytte det relativt stærke brand bibliotek.dk har, så det udvikles med en række nye tilbud. Den nationale strategi herfor kræver en fælles indsats mellem de 98 kommunale biblioteksvæsener, KL og Styrelsen for Biblioteker og Medier / Kulturministeriet. - Med afsæt i disse udfordringer vil BKF anbefale, at kommunerne gennemfører en kvalitetsgennemgang af kommunens biblioteksvæsen, siger Per B. Christensen

Kvalitetsgennemgangen skal naturligvis tage afsæt i den enkelte kommunes forhold, men følgende temaer vil være relevante at analysere og vurdere nærmere:
- Hvordan sikres det, at biblioteket taler til alle?
- Hvordan kan biblioteket understøtte, at 95% af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, og at 50% får en videregående uddannelse?
- Hvordan støtter biblioteket - som lokalsamfundets åbne mødested - sammenhængskræfter i lokalsamfundet?
- Hvordan sikrer biblioteket kulturel og demokratisk dannelse og deltagelse?
- Hvordan støtter biblioteket særskilt at børn og unge bliver biblioteksbrugere, og hvordan optages børnenes og de unges ideer i bibliotekets virksomhed?
- Hvordan medvirker biblioteket i den kommunale integrationsstrategi?
- Hvordan støtter biblioteket de nye iværksættere - ikke mindst inden for oplevelsesøkonomien?
- Hvordan udnyttes de fysiske rammer i biblioteket til at stille øvrige kommunale tilbud til rådighed, f.eks. borgerservice og informationsservice?
- Hvilke partnerskaber bør biblioteket etablere, f.eks. i samarbejde med: o Dagtilbud? o Folkeskolen? o Uddannelsesinstitutioner? o Borgerservice? o Kommunal informationsservice? o Erhvervsservice? o Kommunale ældretilskud? o Foreningslivet? o Idrætten?

Og meget mere -læs Børne- og Kulturchefforeningens debatoplæg om fremtidens bibliotek. Download nu.

torsdag den 22. oktober 2009

Sony, Amazon, Barnes & Noble og biblioteker

Sony offentliggjorde i august, at de ville droppe ders DRM-system til eBøger og i stedet bruge det åbne ePub-format. På den måde vil Sonys eBogs-læsere lige pludselig fungerer med eBøger fra andre online-butikker. Endvidere har de indgået samarbejde med Google om at leverer bøger fra deres omfattende digitaliseringsprojekt.

Det er interessant, fordi det er en modsat strategi af den anden store aktør på markedet Amazon Kindle som faktisk har fået meget kritik for det at de binder kunderne.

I PC World kan man læse om disse forskellige strategier "Amazon bruger sit helt eget system til køb og levering af eBøger, og firmaet fik fornylig ørerne i skrivemaskinen, da det kom til at slette eBøger på brugernes Kindle-maskiner - helt uden varsel, vel og mærke. Amazon fandt ud af, at firmaet alligevel ikke havde de fornødne rettigheder til at sælge eBogs-versioner af George Orwells 1984 og Dyrefarmen, og slettede dem derfor fra sit system. DRM-systemet gjorde, at de samtidig også forsvandt fra alle Kindle-maskinerne. Amazons forretningsmodel og økosystem er dog stadigvæk tillokkende over for brugerne. Det minder meget om Apples håndtering af iPod og iTunes Store."

Sony har derfor lanceret deres Reader Daily Edition, som vi desværre ikke ved hvornår vil ramme det danske marked. I følge PC World kan den "bedst beskrives som en "Kindle"-klon i og med, at den også har en indbygget 3G-forbindelse, der kobler maskinen op til Sonys egen online-bogbutik. Sony Reader Daily Edition kommer til december og vil koste 400 dollar (lidt over 2.000 kroner), 100 dollar mere end Amazon Kindle2. Sonys trådløse eBogs-læser vil dog tilbyde ekstra funktionalitet i form af gratis, virtuelle bogudlån hos biblioteket. Sony er pt. i gang med at lave aftaler med en række amerikanske biblioteker, men ideen er, at du kan søge efter en bog online, og hvis den er tilgængelig på et bibliotek i nærheden af dig, så kan du suse forbi og låne den til din Reader Daily Edition ganske gratis i op til 21 dage."

Senest er Barnes & Noble med deres bud; Nook. Nook adskiller sig markant fra de andre e-bog-læsere, der er på markedet, eller som er annonceret, idet den indeholder to skærme. Der er den traditionelle E Ink-baserede skærm til at læse sit ønskede indhold, og så er der også et lille LCD-panel. Men helt hvordan funktionaliteten vil blive er svært at sige, da de først kommer på markedet sidst på året.

En spændende udvikling og lige nu er jeg spændt på hvornår vi får mulighed for at tage fat på disse udfordringer i Danmark. Og spændene hvordan kampen mellem Sony og Amazon vil falde ud eller om Barnes & Noble overhaler inden om .

Læs mere på Er Kindle e-bogs læser allerede retro?

onsdag den 21. oktober 2009

Amazon Kindle Test

Jeg har tidligere skrevet lidt om Amazon Kindle og der har været en del debat om den nu også er et reelt alternativ til den traditionelle bog. Under alle omstændigheder er den en meget bedre elektronisk læseplatform end vi traditionelt kender fre f.eks. PC skærme. Jeg kan f.eks. gøre opmærksom på denne test

Her skriver Martin Thorborg bl.a.: "Amazon Kindle er basalt set en e-bogs-læser. Altså bøgernes svar på en Ipod. Den er hverken særligt pæn, den kan ikke særligt meget og så er den rimeligt dyr. Så hvorfor overhovedet beskæftige sig med den?Det skal man fordi man her ser bogens fremtid og fordi den er så fucking fantastisk! se hele anmeldelsen"

Men inden man svømmer over af begejstring, skal man være opmærksom på at den danske Kindle har mange begrænsninger. F.eks. skiver comon.dk
Amazon er klar til at sælge sin Kindle i det meste af verden. Men der er så mange begrænsninger, at de lige så godt kunne lade være.

Læs også om Sonys alternativ: Sony, e-bøger og biblioteker

tirsdag den 20. oktober 2009

Borgerne vil ha mere bibliotek

I Frederiksborg Amts Avis kunne man 17. oktober 2009, se en borger skrive om, at hun var utilfreds med de lokale politikeres prioriteringer, hvor der skæret hårdt på biblioteksområdet.

Biblioteket skal spare 1. mio. kr og lokalt har der været diskuteret, at det vil medfører fyringerne Under overskriften "Hørsholm Bibliotek bør opgraderes" skrev Kirsten Hink, bl.a.:

"Hørsholm Bibliotek skal spare 1.000.000 kroner kommende år. Hvorfor dog? I krisetider, hvor danskere er mere hjemme i dagtimerne jævnfør flere arbejdsløse, færre udenlandsrejser m. m., er der netop et større brug af bibliotekerne . Arbejdsløse m. fl. udnytter tiden til at øge deres viden og dette er netop bibliotekernes fremmeste funktion. At øge viden, specielt og generelt. Der bør bestemt ske en opgradering af økonomien og ikke det modsatte. Danmark, der vil basere sin fremtid på videnssamfundet, kan da ikke mene det alvorligt, hvis man nedgraderer. Der er positive meldinger om at det går biblioteket rigtig godt med stigende lånertal etc. Nu vil biblioteket fyre fire medarbejdere for at leve op til sparebudgettet. Der må da være andre metoder end kommunal prikkerunde på biblioteket . Fire medarbejdere på understøttelse giver mindre i kommunekasserne og er de ikke i A-kasse, kan man yderligere regne ud at de vil ende som en kommunal udgift, for hvor skal de finde nyt arbejde i en krisetid med øget arbejdsløshed. Jeg spørger. Find dog andre løsninger! Der er bestemt ikke for mange ansatte på Hørsholm Bibliotek . Hvis hver borger smider 40 kroner i kommunekassen øremærket Biblioteket , kunne biblioteket være fri for at fyre ansatte. Men næppe vejen i tid med skattestop. En anden er, at kommunen besinder sig, og finder løsninger, der ikke indebærer fyringer. Det burde være muligt at finde 1.000.000 kroner i andre områder end bibliotekets ."

Der er flere tendenser rundt om i landet, der tyder på at borgerne siger fra når politikerne skærer i bibliotekernes budgetter, for borgerne bruger flittigt bibliotekerne og det de mindst af alt ønsker er dårligere service, som jo desværre ofte er resultatet, når der ikke er personale nok til at vejlede kunderne.

lørdag den 17. oktober 2009

Kindlen kan blive e-bogens danske gennembrud

I dag skriver Information om at med den internationale lancering af Amazons e-bogslæser Kindle er der nu for alvor forhåbninger til at e-bogen slår igennem. Kindlens indtog på det danske marked kan få udviklingen til at accelerere og tvinge de danske forlag til at sænke prisen på e-bøger.

De behandler emnet ret gennemgribende, så tjek det ud på http://www.information.dk/207474

Og se også min perspektivering på: Er Kindle e-bogs læser allerede retro?

torsdag den 15. oktober 2009

Er Kindle e-bogs læser allerede retro?

Det påstår Kalle Nielsen på min facebookside efter jeg i går bloggede om at Amazons E-bogslæser Kindle, om få dage vil ramme det danske marked.

Han skrev:
”Kindle er vel i princippet allerede retro... - det tror jeg en hel del mennesker glemmer. Kindle er blot en overgangstype - lidt p... Read Moreå samme vis som brevduen var det for det jeg fx sidder og laver lige nu - eller som telegraftråden var det for vores smartphones. Den papir-trykte bog er stendød innovations-mæssigt set - glem alt om den ... og glem alt om de her Kindle-versioner ... forbered derimod organisationerne på at bøgerne forsvinder... og at 97% af befolkningen ikke aner hvad har, og får, af muligheder. Kæmpe opgave.”

Jeg tror Kalle har ret. Kindle, som læseplatform, er en overgangsform. Lidt ligesom da Sony lancerede sin Walkman - set retrospektivt, så var det kun en kort overgangsform. En del begyndte at tage musik med på farten. Det var den gang, nogle troede på kassettebåndet som medie. Men kassettebåndet blev (lige som LP pladen) afløst af CD, som man så også opfandt en bærbar afspiller til. Og nu bruges stort set ingen af delene, men alle har musik i ørene, når de er på farten.

Stort set alle bruger MP3 afspillere i en eller anden form, ligesom stereoanlægget efterhånden er blevet digitaliseret og kun afspiller filer. Altså en historie om, at teknologi er med til at forme vores behov og efterspørgsel, som så ændre markedet (eller måske er det omvendt!).

LP'en og CD'en findes stadig og vil have en niche, men det store marked er til musikfiler, der kan distribueres via Internettet. Jeg tror vi befinder os i samme overgang, hvad angår bøger.

Derfor tror jeg også at Mette Trolle har ret i sin kommentar til indlægget
"Det handler vel om indhold, ikke form! En bog er en bog er en bog - uanset om den er trykt på papir eller bæres rundt på en lille tynd e-bogslæser sammen med en masse andre bøger. Sommetider er papirformen bedst, andre gange er det andet temmelig smart." Og hun slutter med en pointe som jeg også ser frem til "man behøver slet ikke at have et halvt bibliotek med på ferie, man kan vel bare tanke op undervejs"

Charlotte S H Jensen perspektivere så hele debatten om hvilken form vi skal forberede os på i sin kommentar:
"- synes også klart, at det er fedt med e-læsning... det er da på tide :-) Men ville det lækreste ikke være et åbent format? Som jeg har forstået det, så kan Kindle kun læse Amazons, hvorimod fx Google satser på det åbne? Eller er jeg galt afmarcheret med "gamle oplysninger" fra http://newz.dk/google-vaelger-side-i-digital-bog-kamp
Et alment udbredt - og åbent format - kunne vel være godt -fx for de videnskabelige tidsskrifter?"

Tjaaa. Hvorvidt google satser på det åbne er jo et spørgsmål. P.t. ser det ud til at deres digitaliseringsindsats af eksisterende bøger er åben, men rent faktisk ved vi det ikke på den lange bane. Og hvad Googles samarbejde med den anden store operatør på markedet af e-bøger Sony vil betyde, for tilgængeligheden, ved vi heller ikke. Måske er det som kampen mellem Betamax og VHS videobånd. VSH vandt, men hvad var det bedste produkt?

Jeg tror så, der er endnu en overvejelse vi skal gøre os i forhold til e-bøger. I det øjeblik man distribuerer via Internettet, så er der teorier der hævder at indholdet bliver gratis. En udvikling vi ser med musik lige nu. Begyndende f.eks. med bibliotekernes www.netmusikken.dk og i Danmark fuldt op af TDC, hvor ”gratis” musik er en del af abonnementet. I Sverige har man sportify.se. Ifølge Berlingske bruger ”over en million svenskere nu den gigantiske og gratis internetjukebox Spotify, når der skal musik på stereoanlægget, og de svenske pladeselskaber og musikere er ovenikøbet begyndt at tjene gode penge på at forære musikken væk.”

Så teorierne om the long tail, der spår en helt anden distribution, andre produkter og en anden prisstruktur når man formidler produkter over Internettet, ser ud til at holde.

Mit bud er, at man vil se samme udvikling på e-bogsmarkedet, som med musik, de bliver billigere på grænsen af gratis, hvor man finde nye forretningsmodeller, så forfatterne og ”forlag” stadig kan tjene på dem, ex. via reklamer. En udvikling man bliver nødt til at forholde sig til, i forhold til hvordan man får indhold til e-bogslæseren.
Et eksempel på gratis e-bøger kan findes på http://feedbooks.com

Alt i alt er det interessant, hvis vi kan komme i gang med en debat, der kan være med til at udvikle en form, hvor vi tilgængeliggør litteraturen (både fag og skøn) i helt nye former også selvom det måske "bare" er til de kommende generationer. For det handler om at tilgængeliggøre den litteratur som beriger vores liv - og så er formen ikke så vigtig - bare vi kan få adgang.

onsdag den 14. oktober 2009

Nu er E-bogs læseren her


Kindle, som er langt den mest populære og brugervenlige e-bogslæser kommer nu til Danmark. Mange har spået, at vi her har med en e-bogslæser, at gøre, der er en seriøs konkurrent til den traditionelle papir bog.

Det er en af de debatter, der kommer op i næste nummer af Danmarks Biblioteker som udkommer 1. Nov.

Kindle ligner et produkt, der kan gøre for bogbranchen, hvad Apple gjorde for musikbranchen med iPod og det siges, at Kindle i sit første leveår solgte bedre end hvad Ipod gjorde det første år.

Amazons Kindle er ikke den eneste e-bog på markedet. Sony har også en model som snart bliver introduceret på det europæiske marked i samarbejde med Google, som er overordentlig interessant, da de er i gang med at digitalisere store mængder af bøger fra de amerikanske biblioteker.

Desværre er det kun den mindste udgave af Kindle på seks tommer, der kommer til Danmark. Prisen kommer til at ligge omkring 1400 kroner. E-bogen kan rumme op til 1500 bøger, der kan hentes direkte via 3G-mobilnettet. Endelig kan den afspille MP3-filer, ligesom der er indbygget oplæsning af teksten, dog kun på engelsk. Men hvordan det teknisk kommer til at være i Danmark ved vi ikke helt endnu. F.eks. er det vist ikke muligt at indgå aftale med en operatør om 3G downlooad endnu.

Kindle bruger kun strøm når man bladrer, skærmen er nemlig bygget på ”e-ink - e-blæk” teknologi det vil sige uden baggrundslys som computerskærmen, så den er ligeså behagelig at læse i, som en almindelig bog og man kan sagtens sidde i direkte sollys og nyde sin roman.
Det er ikke nok at have en maskine, der gør det realistisk at læse bøger på en skærm. Der skal også være bøger at læse og en boghandel at hente dem i. Det kan Amazon præsentere med Amazon.com /Kindle og Sony/google. Her mangler de danske biblioteker svaret og en prismodel ,der sikrer at også bibliotekerne kan levere e-bøger, uden at tømme deres driftsbudgetter.


Altså er e-bogen et produkt som ligner noget der på sigt kan udkonkurrere de traditionelle bøger. Og den udfordring må Bibliotekerne se at finde et samlet og fremadrettet svar på. …………………..

Følg debatten i Danmarks Biblioteker

mandag den 12. oktober 2009

Public service

Tirsdag den 6. okt. stillede forfatter Rolf Bagger følgende spørgsmål i sin kronik i Berlingske Tidende:

"Spørgsmålet er, om DR stadig skal gøre alt, dække alt, være tilstede alle steder. Bør vi ikke begynde at tale om, hvad DRs kerneopgaver i grunden er? Hvad skal DR ikke lave, dvs. hvilke opgaver er ikke public service, og hvad kan forbrugerne lige så godt eller bedre hente i de kommercielle supermarkeder? Lever vi virkelig i et samfund, der ikke tør vedkende sig, at noget er mere kultur end andet?" Se hele kronikken

Spørgsmål som man måske også kan stille bibliotekerne overfor?

Jeg er ikke enig i Baggers grundsyn, når han f.eks. skriver "Public service havde og har, ikke bare i DR, men overalt, samme status som Helligånden i den kristne kirke. Enhver public service-diskussion begynder og ender som en diskussion om DR."

Jeg mener at man kan og bør diskutere indholdet i public service. I den forbindelse også for bibliotekerne, som er en af landets største Public Service institutioner.

Men hvordan skal vi definere public service begrebet i biblioteksverdenen?

fredag den 9. oktober 2009

Bibliotekerne byder på farverige oplevelser, og du har allerede betalt billetten

I sidste uge skrev ”24 timer Centrum” en artikel, med overskriften Bibliotekerne byder på farverige oplevelser, og du har allerede betalt billetten. Det kan jeg være meget enig i selvom det ikke altid er det billede der tegner sig når man snakker om det i bibliotekerne. (men der er altså også en del aktiviteter, hvor det er nødvendigt at tage betaling)

I avisen hedder det:
”Bibliotekerne er godt på vej til at blive lige så hippe kultursteder som gallerier og spillesteder, fordi de byder på flere og flere alternative kulturoplevelser. Det bedste er, at du allerede har betalt billetten.
Fire biblioteker giver her deres bud på sæsonens fedeste arrangement:
Storvildtjæger i Aalborg
Bibliotekerne i Aalborg byder på foredrag med Per Kauffmann, der har vendt sin succesrige virksomhed ryggen for at leve sine drømme ud som storvildtsjæger.
Skattejagt i Århus
Århus Bibliotekerne er særligt glade for arrangementet ' Spor i Natten - tilbage til Vikingetiden', hvor hele Århus kan tage på skattejagt efter en gemt vikingeskat - og lære lidt om vikingetiden undervejs.
Lina Rafn i Gladsaxe
Infernal-sanger Lina Rafn kommer selv fra området, og hun vender hjem for at holde et gratis foredrag på biblioteket .
Café i Odense
Odense Centralbibliotek har startet en række litteraturcaféer, hvor man blandt andet kan møde smagsdommere, forfatterskoleelever og forlæggere.”
”24 timer Centrum” 25. september 2009

Det er en række gode små lokale eksempler, som bliver nævnt. Man kommer ikke uden om, at der er rigtig mange steder, hvor bibliotekerne er omdrejningspunktet for det lokale kulturliv. Jeg tænker ofte på det når jeg ser de landsdækkende dagblade have deres aktivitetskalendere, hvor ekstremt mange af aktiviteterne specielt i provinsbyerne, er arrangeret af biblioteker. Men måske mangler vi en overordnet branding af det og oversigt af hvad der sker på bibliotekerne?

torsdag den 1. oktober 2009

Bibliotekernes fremtid diskuteres i Hjørring

I mange kommuner er bibliotekerne omdrejningspunktet for den kulturelle udvikling, hvilket mange politikere er bevidste om, når der lægges budgetter. Mange steder ved man også godt, at det kan betale sig at investere i den udvikling, men desværre ikke alle steder.

I løbet af de kommende uger fastlægger de sidste kommuner deres budgetter for 2010. En af landets største kulturelle institutioner, bibliotekerne, har i de seneste år oplevet markante reduktioner i budgetterne, og der er tegn på, at også det kommende års budgetter mange steder vil udfordre bibliotekerne yderligere rent økonomisk.

Danmarks Biblioteksforening holder repræsentantskabsmøde i Hjørring fredag den 2. oktober. På mødet skal foreningens strategi for de kommende år diskuteres, en strategi som naturligvis vil blive formet af de store udfordringer landets biblioteker stilles overfor i disse år. Både i forhold til at udvikle nye og meget efterspurgte services samtidig med at der rationaliseres.

I Danmarks Biblioteksforening har vi flere gange fremhævet Hjørring Kommune, som har et nyt og allerede verdensberømmet bibliotek, der står som et lysende eksempel på, hvad visioner og politisk bevidsthed om investeringer i kultur- og vidensinstitutioner kan betyde for kommunens borgere, både når det gælder service og image. Og det er jo dejligt, når der skabes sådanne lokale succeser, men der opstår jo en modsætning, hvis man så fremover skal spare på driften

Under alle omstændigheder er der brug for både mod og visioner, når bibliotekernes fremtid skal formes. Danmarks Biblioteksforening tager teten i debatten, og mødes som sagt i Hjørring - på biblioteket - fredag den 2. oktober, til næste del af debatten.

Biblioteket, budgetterne og den politiske erkendelse

I sidste uge skrev en biblioteksleder til mig…..”Dejlig dag i dag – vi skal nemlig ikke spare på Bibliotekerne i 2010 – og vi får anlægsmidler til ny afleveringsautomat m.m.”

Det er dejligt, når folk skriver glade mails og at der er nogle politikere derude i kommunerne, der gerne vil prioritere bibliotekerne og er bevidste om, hvad de kan gøre for at skabe vækst og sammenhængskraft. Og at det altså ikke gøres gratis.

Derfor er jeg da også meget spændt på hvordan de sidste kommunale budgetter falder ud. For set fra kulturfronten, ser det ikke lige godt ud i alle af de kommuner, der allerede har færdiggjort budgettet for næste år. Men der er håb endnu, for jeg tror den politiske bevidsthed, om nødvendigheden af investeringer i kultur- og vidensinstitutioner, er til stede. Så må vi bare håber at viljen også er der. Det vil vise sig om et par uger, når Danmarks Biblioteksforening, har indsamlet data fra alle de kommunale budgetter.

I sammen uge som jeg fik den glade mail fra bibliotekslederen, havde en anden leder skrevet i Berlingske Tidende den 26. September.

Han gjorde også opmærksom på bibliotekernes samfundsnytte og udtrykker samtiden håb om, at de kommende budgetforhandlinger ville give stort afkast på både kort og lang sigt. Hvis altså politikerne vil…..

Mogens Vestergaard fra Roskilde Bibliotek og formand for bibliotekschefforeningen skrev.
”IT-kløften bliver større
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er 40 procent af danskerne ikke fortrolige nok med internettet til at gøre brug af selvbetjeningsløsninger på nettet.
Set i forhold til det offentliges strategi om at flytte flere og flere services over til nettet er 40 procent et voldsomt tal.

Når kommunerne samtidig - netop nu -er ved at skære markant ned på bibliotekernes tilskud, kan det få uoverskuelige konsekvenser. Kommunernes digitaliseringsstrategi risikerer at kuldsejle. For de 40 procent er det et stort problem, at man skal ind på Skats hjemmeside for at udfylde sin selvangivelse og bede om en papirudgave af sin årsopgørelse.
Landets folkebiblioteker møder daglig mange af de 40 procent. De kommer for at få hjælp til at forstå og bruge systemerne. Bibliotekerne gør meget allerede nu og vil gerne gøre mere. Bibliotekerne har givet håndslag på at være garanter for alle borgeres fri og lige adgang til at deltage i det digitale samfund. Det er til fordel for både den enkelte borger og for samfundet. Men lige nu er denne satsning ved at blive skudt ned. Halvdelen af kommunerne har brug for skatteforhøjelser for at få det hele til at løbe rundt. Og mange steder fejer sparekniven bredt og hårdt hen over budgetterne for 2009.
Bibliotekerne mærker det som indkøbsstop midt i året, stop for genbesættelse af ledige stillinger osv.

Derfor vil en investering i bibliotekerne i de kommende budgetforhandlinger give meget stort afkast på både kort og lang sigt.”

Vi må håbe at han får ret i, at der fremover bliver prioriteret så bibliotekerne fortsat kan være med til at udvikle vidensamfundet.

søndag den 13. september 2009

Det demokratiske rum

Bibliotekerne er en af grundpillerne i et demokratisk samfund, da de er med til at sikre fri og lige adgang til information, som en af forudsætningerne for demokratisk debat, men bibliotekerne spiller også en mere direkte rolle i udfoldelsen af demokratiet og den rolle er under stadig udvikling. Den 09. sep. kunne man på dr.dk læse at "Biblioteks-afstemning er et hit"

Københavnerne var vilde med at aflevere deres brevstemme på udvalgte biblioteker op til EU-valget i juni.Og derfor skal der kunne stemmes på endnu flere biblioteker til kommunalvalget.
Til EU-valget væltede næsten tre tusinde brevstemmer ind på Brønshøj og Vanløse Bibliotek.Og på grund af den succes skal københavnerne til kommunalvalget i november kunne aflevere deres brevstemme på tre andre biblioteker også.
Forvaltningen pønser også på at sende en campingvogn ud i gaderne for at samle brevstemmer ind.

Jeg synes det er interessant, at man også inddrager bibliotekerne i den direkte afsteminingsprocedure, specielt set i lyset af at bibliotekerne er den institution, hvor flest mennesker kommer og at det derfor vil være med til at få flere til at tage del

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2009/09/09/09131343.htm

onsdag den 9. september 2009

Borgerne vil biblioteket på mange måder

Brugerne vil gerne have hjælp og vejledning fra personalet på biblioteket, ligesom de også benytter selvbetjening i stort omfang. Det viser tendenserne i en undersøgelse, hvor 72 % af alle biblioteksbrugere siger, at de spørger personalet til råds.

Undersøgelsen er lavet af Gallup for blandt andre Danmarks Biblioteksforening, og den viser, at det er vigtigt for en stor del af biblioteksbrugerne, at der er personale til stede på bibliotekerne.
Ud over den personlige betjening har en del biblioteker i det seneste år eksperimenteret med at tilbyde selvbetjening, uden at der er personale til stede, i tidlige og/eller sene åbningstimer, og i alt har 25 biblioteker i år fået støtte til at kunne tilbyde forskellige former for differentieret biblioteksservice.

”Vi er meget tilfredse med at se at borgerne tager de nye muligheder til sig. Det veluddannede bibliotekspersonale kan selvfølgelig ikke undværes, men det er glædeligt, at se, at der udvikles flere forskellige former for bibliotekstilbud, sådan som vi f.eks. ser det med de biblioteker, som i de ydre åbningstimer udelukkende tilbyder selvbetjening og dermed udvider åbningstiden” siger formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen.

Et eksempel på selvbetjening i ydertimerne kan blandt andet opleves på Gjern Bibliotek, se mere på www.dbf.dk/gjern

mandag den 7. september 2009

Bibliotekerne er vigtige for integration

Bibliotekerne spiller en stadig større rolle for integrationen i Danmark og jeg glæder mig hver gang jeg læser om den aktive indsats, som f.eks. at Danmarks Radio samarbejder med Statsbiblioteket om nyhedsformidling på fremmedsprog.

Det betyder at de vigtigste nyheder nu kan læses på de største indvandrersprog: engelsk, tyrkisk, arabisk, bosnisk, urdu og somali. Det er DR Nyheder, som skal stå for den journalistiske udvælgelse af nyheder, mens Statsbibliotekets Bibliotekscenter for Integration, oversætter nyhederne.
Samarbejdet med DR vil styrke de etniske minoriteters adgang til daglige nyheder på de største fremmedsprog. Ad den vej kan bibliotekerne være med til at sikre, at flere minoritetsgrupper får adgang til aktuel samfundsinformation.

Læs hele nyheden på dr.dk/presse

onsdag den 2. september 2009

Danske bøger skal på støtten eller?

Tirsdag den 1. september 2009 skrev Berlingske Tidende igen om det de kalder krise i bogbranchen. (Af Peter Suppli Benson)

Krise i forlagsbranchen får forlag til at skære ned på antallet af bøger, og det rammer danske talenter, jeg har tidligere skrevet om det på den.

I Berlingerne kunne man læse ”De dansksprogede bøger er under så hårdt pres, at de nu skal på finansloven. Det er i hvert fald forslaget fra Socialdemokraterne, som frygter, at nedturen i forlagsbranchen og udsigt til færre danske udgivelser vil presse de unge danske forfattere ud af markedet.
Den tendens vil Socialdemokraterne nu bekæmpe ved at give yderligere 3 mio. kr. til de danske bøger; penge, som Statens Kunstråds faglitterære udvalg fremover skal fordele. Som beskrevet i Berlingske i lørdags, er flere af de store danske forlag, herunder Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og Politikens Forlag, presset af hårde økonomiske tider og intens konkurrence.
Det samme er en del af de danske boghandler, som kæmper med frie priser på bøger, lav avance og hård konkurrence om bestsellerne fra supermarkederne.
Det fik bl.a. Lars Ringhof, der er litterær agent for en række af de mest fremtrædende danske forfattere, til at advare om, at talentstrømmen tørrer ud i dansk litteratur fordi antallet af bøger skrevet af nye danske forfattere bliver færre og færre, og også på Christiansborg er der frygt for fremtiden for de dansksprogede bøger.
»Danmark er i forvejen et lille sprogområde, hvor både udbud af forfattere og kunder er begrænset. Med krisen presses den danske litteratur endnu hårdere end før. Her kan vi som politikere ikke bare se til uden at skride til handling,« siger Mogens Jensen, der er kulturordfører for Socialdemokraterne.

Den smalle litteratur
Allerede sidste år gav regeringen en ekstrabevilling, der betød ekstra penge til dansk litteratur og forfattere.»De frie bogpriser er kommet for at blive, men jeg er naturligvis meget opmærksom på, at vi skal passe på den smalle litteratur. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi allerede sidste år gav Kunstfonden og Kunstrådet en ekstrabevilling på i alt 7,5 mio. kr. årligt til at forbedre vilkårene for dansk litteratur og danske forfattere. Jeg har løbende en dialog med forlagene og forfatterne, og det er en udvikling, som jeg vil følge tæt,« siger kulturminister Carina Christensen (K). ”

Disse krisetilbøjeligheder kan ramme hårdt, ikke kun på den smalle skønlitteratur, men også den smallere faglitteratur. Snakkede forleden med byhistorikeren Allan Mylius Thomsen, som gjorde opmærksom på, at det blev stadig mere vanskeligt at få forlagene til at udgive de lokalhistoriske værker. Hvis man følger hans argumentation bliver det altså også vanskeligere at formidle kulturarven, fordi der kun kommer bøger der sælges i meget store oplag. Det er da ærgerligt og et tab for os alle.

Berlingske Tidende skriver i deres leder i dag endvidere om ”Bogbranche i nød”, men fastholder at liberaliseringen af bogmarkedet bør stå fast, og jeg synes også det er svært at se alternativet.

Men et centralt spørgsmål er stadig, hvordan man får den debat i gang, hvor det ikke bare handler om for eller imod liberalisering af priser eller krisetendenser. Hvordan får vi debatten i gang om hvordan kulturstøtte skaber samfundsværdi?

onsdag den 26. august 2009

IFLA 2009

Den internationale biblioteksorgansation IFLAs 75. World Library and Information Congress er i gang i Milano, og Danmarks Biblioteksforening deltager. I Danmarks Biblioteksforening vil vi gerne dele vores indtryk. Vi vil også forsøge at holde folk opdateret på den internationale dagsorden om kampen for den fri og lige adgang til information, læring og viden.

En af metoderne er nogle små hurtige videoer fra IFLA kongressen.

· Indtryk fra konferencestedet, lørdag den 22. august 2009 »
· Indtryk fra åbningen, søndag den 23. august 2009 »
· En aften på La Scala samt åbning af Poster sessions »
· Direktøren om IFLA og besøg på Lyngby Stadsbiblioteks poster »

Du kan løbende følge med på http://www.dbf.dk/

mandag den 24. august 2009

Samarbejder mellem biblioteker og erhvervsliv

Ude omkring i landet er der begyndt at dukke gode eksempler op på samarbejde mellem erhversliv og bibliotekerne. Jeg tror det er en god ide at skabe partnerskaber, der kan støtte erhvervslivet i at udvikle kompetencer i det moderne videnssamfund, samtidig med at der udvikles nye kompetencer på bibliotekerne, tiltrækkes nye brugergrupper, og der skulle jo så også gerne følge en bedre økonomi med. Et af de eksempler er i Aabenraa.

Aabenraa Bibliotekerne forærer kulturministeren mentale mælkevitaminer

I denne uge forærer Aabenraa Bibliotekerne kulturminister Carina Christensen en kasse mælk fra det økologiske mejeri Naturmælk i Tinglev. Kartonerne er forsynet med en annonce om mejeriets samarbejde med Aabenraa Bibliotekerne.

Med foræringen tager Aabenraa Bibliotekerne kulturministeren på ordet og byder ind på, hvordan et bibliotek kan tiltrække nye brugere. På sin rundrejse i Danmark tidligere på året samlede kulturministeren inspiration til, hvordan hele landet kan få et bredere og bedre kulturtilbud via samarbejdet med kommunerne.

Aabenraa Bibliotekerne og Naturmælk har indgået en aftale om at opstille et lille bibliotek i mejeriets personalekantine. En konkurrence blandt mejeriets personale gav biblioteket navnet Læseriet.

- Vi kan varmt anbefale at inddrage de lokale virksomheder, når biblioteket skal forny sig. Vi spurgte dem ”Hvad skal vi have på hylderne?” og ”hvordan formidler vi alt det, vi har, og alt det vi kan som fagpersoner?”. Et klart svar var at få hylderne derud, hvor folk alligevel er: På arbejdspladsen, fortæller bibliotekschef Pia Henriette Friis fra Aabenraa Bibliotekerne.

Bøger, magasiner og musik udskiftes løbende i Læseriet, hvor de ansatte i frokostpausen kan låne noget godt med hjem til familien, hvis det kniber med at nå på det rigtige bibliotek i åbningstiden.

- Når vi hører reaktioner og idéer fra mejeriets ansatte, får vi inspiration til at udvikle biblioteket og gøre det attraktivt for endnu flere borgere, siger Pia Henriette Friis.

Naturmælk har også fået noget ud af udviklingsarbejdet og samarbejdet med biblioteket.

- Vi oplever Aabenraa Bibliotekerne som langt fra klichéen om bibliotekarer, der sidder med knold i nakken bag skranken og hvæser ”ssshhh” ud over de duknakkede lånere. Her er bibliotekarerne ude blandt lånerne som fagpersoner og vidensagenter både hos os i vores Læseri og på hjemmebanen på biblioteket, siger administrationschef Nelly Riggelsen fra Naturmælk.

Ordningen kører som et forsøg i et år, og bibliotekschefen håber, at det bliver så stor en succes, at den fortsætter som noget permanent og måske kan udbredes til andre virksomheder.

Du kan læse mere om Aabenraa Bibliotekerne på www.aabenraabib.dk

mandag den 17. august 2009

Gratis musik betaler sig

I Danmark kan vi ikke få adgang til den reklamefinansierede (og derfor gratis musik) på sitet Spotify.com, som er en stor succes i Sverige for tiden.

Spotify
Det svenskejede Spotify.com blev lanceret sidste efterår og kan bedst beskrives som en digital jukebox med et enormt udbud af sange fra næsten alle etablerede musikere fra de fleste af de store musikselskaber, der i øvrigt selv har aktier i Spotify.

På Spotify kan man søge efter artister, sangtitler, album og årstal, og sangene skal ikke downloades men »streames« direkte fra Spotify.com og ud i højtalerne derhjemme.

Spotify er gratis, men man skal inviteres af en eksisterende bruger, og man skal finde sig i, at der ind imellem dukker reklamer op mellem numrene. Vil man slippe for reklamer kan man betale 99 svenske kroner om måneden.
En del af indtægterne går til pladeselskaberne og artisterne.
Spotify kan i øjeblikket benyttes i Sverige, Norge, Finland, England, Spanien og Frankrig.

http://www.berlingske.dk/article/20090817/musik/708160049/Gratis musik betaler sig - Musik

Shared via AddThis

fredag den 14. august 2009

Væk med børnebøderne, de holder ungerne væk fra bibliotekerne eller?

En barriere for en sammensmeltning mellem børnebibliotekerne og skolebibliotekerne, er at børnebibliotekerne, de fleste steder, opkræver bøder for for sent afleverede materialer. Det gør skolebibliotekerne ikke, derfor er det vanskeligt at lave et sømløst bibliotek.

Det er en kommunal beslutning om bøderne skal være der. I Hedensted kommunes biblioteker har man, ifølge DR.dk 13. august 2009, bedt kommunen om lov til at fjerne bøderne til børn under 16. Dels fordi biblioteket i Hornsyld bliver slået sammen med skolebiblioteket , der ikke uddeler bøder og dels for at lokke flere kunder i butikken- Vi håber at flere børn får lyst til at bruge bibliotekets tilbud, siger biblioteksleder Ulla Henriksen fra Hedensted. ... Børn får forbud mod at låne bøger- Vi har i hvert fald oplevet flere forældre, der har sagt til børnene at de ikke må bruge biblioteket , hvis de ikke kan finde ud af at aflevere til tiden. Nogle børn har selv skullet betale bøderne af deres lommepenge, og vi mener ikke det skal være en straf at gå på biblioteket .

Spørgsmålet er så, om det virkelig forhindre nogle børn i at bruge biblioteket, at der opkræves bøder og hvilke konsekvenser det skal have for bibliotekerne, hvis bøder forhindre potentielle brugere i at benytte bibliotekstilbuddet?

mandag den 10. august 2009

1.516 underskrifter imod besparelse på biblioteket

"Værsågod - her er 1.516 underskrifter imod den bebudede millionbesparelse på biblioteksvæsenet i Kerteminde Kommune." Skrev Kjerteminde Avis 5. august.

Det er dejligt at se, at borgerne bakker op om deres bibliotek og protesterer mod så voldsomme besparelser som der lægges op til i Kerteminde.

Og det gjorde også indtryk på formand for Kultur og fritidsudvakget Jacob Peder Dauerhøj, som det fremgår af avisen "- I truer med at reducere bibliotekernes budget med en sjettedel. Det er alt for stor en besparelse . Vi håber, at disse underskrifter kan få jer til at revurdere situationen, sagde Inge Borch, da hun gav Jacob Peder Dauerhøj de mange autografer, der er samlet ind overalt i kommunen. - Jeg må sige at det gør indtryk. Og var det ikke fordi, jeg nu er formand for udvalget, så havde min underskrift også været der, sagde Jacob Peder Dauerhøj. "

Jeg håber at de mange underskrifter gør mere end indtryk, så man undgår så voldsomme besparelser i Kerteminde.

Visionsfest for biblioteket

Visionsfest for borgerne og bibliotekerne, skriver Kolding Bibliotekerne i deres invitation på Facebook og på deres hjemmesiden. Det er nemlig i vid udstrækning borgerne, som står bag den nye vision. Flere hundrede postkort, mail og blogindlæg fra bibliotekets brugere, virksomheder, institutioner og foreninger er den inspiration, som visionen bygger på.”Koldingbibliotekerne – Borger for fremtiden” er overskriften på biblioteksvisionen, som de nu sender ud til offentligheden, derfor inviterer Koldingbibliotekerne borgerne til fest som optakt til Kulturnatten fredag eftermiddag den 21. august.

Jeg synes det lyder fedt, at lave en fest for at fejre en vision.

Se mere her

fredag den 7. august 2009

Danmark er vært for COP15 - Hvem er du vært for?

I P3 nyhederne 8.30 fortalte de, at der var frygt for at der ville blive kaos til klimakonferencen pga. manglende overnatningsmuligheder i København.

I den forbindelse vil jeg lige gøre opmærksom på, at vi er flere der har været opmærksomme på dette og forsøger at skabe alternative overnatningsmuligheder.


Danmark er vært for COP15 - Hvem er du vært for?

Danmarks Biblioteksforening og New Life Copenhagen (NLC) opfordrer mindst 5.000 danske hjem til at blive klimaværter for 5.000 besøgende klimagæster/NGO'ere under FN’s klimatopmøde (COP15) i København i december 2009. De (mindst) 10.000 involverede mennesker vil under deres fælles møde modtage fem tankevækkende udfordringer, der vil gøre det sjovt, spændende og lærerigt at leve bæredygtigt.
Kampagne til bibliotekerne
Bibliotekerne har muligheden for at spille en væsentlig rolle i at engagere sine brugere og finde klimaværter, og samtidig tilbyde en menneskelig og oplevelsesrig vinkel på klimadebatten.

Danmarks Biblioteksforening samarbejder med New Life Copenhagen om at udbrede kampagnen ”DANMARK ER VÆRT FOR COP15 – HVEM ER DU VÆRT FOR?”

Gennem interaktivt online informationsmateriale, trykte brochurer og plakater samt foredrag med folkene bag NLC vil det enkelte bibliotek kunne henvende sig direkte til brugerne og opfordre dem til at deltage. Ved at tilmelde sig kampagnen får bibliotekerne ganske gratis adgang til virale markedsføringsbannere som kan lægges på bibliotekernes hjemmesider.

Interesserede kan herfra både tilmelde sig som klimavært, ligesom man kan vælge at tilføje den særlige widget til sin Facebook profil, Myspace eller andre sociale mødesteder, og således være med til at sprede budskabet og finde 5.000 danske husstande som vil være klimaværter.Samtidig opfordres bibliotekspersonalet selvfølgelig også selv til at melde sig som værter og få en oplevelse for livet.Vil man personligt melde sig som klimavært, så klik her!

Tilmeld biblioteket til kampagnen! Ved at tilmelde sig kampagnen får biblioteket adgang til at lægge en specialdesignet tilmeldingswidget på hjemmesiden - se herunder. Via denne kan alle tilmelde sig som klimaværter. Bibliotekerne får også adgang til det øvrige informationsmateriale. Deltagelse i kampagnen kan ske ved at tilmelde sig New Life Copenhagen hos Sixten Kai Nielsen på sixten@wooloo.org eller på tlf. 6166 1566. Tilmeldingsfristen er den 31. august 2009.

Se mere på http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5782

onsdag den 5. august 2009

Indvandrerbørn elsker biblioteket

I går kunne man i Hvidovre Avis læse at Indvandrerbørn elsker biblioteket og at mange af dem bruger biblioteket, fordi de får gratis hjælp til lektierne og adgang til computer

I artiklen hed det "- Og biblioteker spiller da også en vigtig rolle i forhold til integration, siger integrationskonsulent i København Kommune, Manu Sareen. Bibliotekerne er populære blandt indvandrerbørn. Mange søger derhen efter skoletid, fordi det er gratis, og fordi de kan få hjælp til lektierne. De kommer, fordi det er frit og åbent sted, hvor man ikke skal være tilmeldt... Ifølge integrationskonsulent Manu Sareen er bibliotekerne et vigtigt indsatsområde i forhold til integration, fordi børn fra indvandrerfamilier føler sig trygge der:- Kulturen og litteraturen er kongevejen til integration. Det er en vindersag at få indvandrerbørn på bibliotekerne . For mange af børnene bliver biblioteket et samlingssted, hvor de læser, spiller på computer og chatter på nettet. Desuden spiller biblioteket en vigtig rolle i forhold til at søge viden om emner, som ofte er tabu i hjemmet... "

Jeg tror Manu Sareen. har meget ret i sin analyse og derfor spiller bibliotekerne også en vigtig rolle i integrationsarbejdet. Og ikke kun i forhold til børn, men for hele familien, netop fordi det er frit og åbent sted, hvor man ikke skal være tilmeldt. Derfor gælder det om, at bibliotekerne er bevidste om det ansvar de har for at skabe en god indgang til det danske samfund, og få gjort opmærksom på tilbuddet over for de der ikke benytter det.

tirsdag den 4. august 2009

Ta del i debatten

Jeg puffer de fleste af mine blogindlæg over på andre platforme, som twitter og facebook, hvor folk tilsyneladende er mere tilbøjelige til at tage del i debatten. Måske føler folk sig mere trygge ved at skrive i f.eks. facebook, hvor de alligevel er inde og føler sig mere hjemme, fordi de skriver gennem deres egen profil. Det er fedt, at folk vil tage del i debatten, fordi det er debat der skaber udvikling og stiller spørgsmålstegn ved hvilken retning vi skal i. Dog er det lidt ærgerligt, hvis debat alene skal føres via facebook, da der så er en tilbøjelighed til at det kun er en lille del (ens ”venner”) der får kendskab til den førte debat. Desværre er det en tendens som altid har været inden for den kulturelle sektor. Vi er meget debatlystne, når vi er sammen med andre kulturfolk, mens det er noget vanskeligere at få folk til at tage del i den offentlige debat i medierne.

Et eksempel på det, er en lille nyhed jeg offentliggjorde i går om "bibliotek i Brugsen. Er det en måde at udvidde på?" http://bit.ly/Rlagr

Efter det udspillede der sig en debat på facebook, som fik denne form på baggrund af en lille twit:
Maibrith Isabel Silke Hansen synes godt om dette.

Heidi Knudsen Rostholm
Vel nærmere et supplement.
I går kl. 15:36 · Slet

Hanne Laursen
minder om de gode gamle arbejdsplads biblioteker :)
I går kl. 15:42 · Slet

Marie Østergård
måske en lille kogebogs-filial sponseret af COOP?
I går kl. 15:44 · Slet

Hanne Laursen
og ja ... med de mastodonter af biblioteker, der nogle steder bygges, er det fint at etablere steder for folk, der er knapt så biblioteksvante
I går kl. 15:54 · Slet

Heidi Knudsen Rostholm
Det er udelukkende afhentning af reserverede materialer og aflevering - det vi hovedsaglig oplever at bussen bruges til i den halve time om fredagen. Nu får borgerne blot mulighed for hente det hele ugen, i stedet for at det bliver taget med ind og ud af bussen flere gange. At Dagbladet kalder det for et bibliotek, må vist være udtryk for den journalistiske frihed :-)
I går kl. 16:57 · Slet

Lone Arevad
Men, Heidi, det må da kræve ekstra mandskab? Det skal jo fragtes, køres igennem systemet osv.. Eller er det det eksisterende bogbuspersonale, der står for ordningen?
for 9 timer siden · Slet


Heidi Knudsen Rostholm
Hej Lone - det gør vi jo også nu når vi kører med bogbussen. Det er ikke intentionen at vi skal bruge mere eller mindre personale, men for at holde 30 min. fredag eftermiddag i Jystrup bruger vi knap 2,5 bibliotekartimer p.t. + brændstof til en tungt lastet bus. Når vi kører ud onsdag formiddag og fylder op og tømmer afleveringskassen, kombineres det med i forvejen fast tur i den mindre varebil til byens skole.
for 41 minutter siden · Slet

Lone Arevad
Hej Heidi. Det er en fin idé, synes jeg. Og jeg bider mærke i, at du kalder det et supplement. For der er jo mere tale om lagerarbejde i Brugsen-modellen end ved den personlige og biblioteksmæssige kontakt, man har med en bogbus.
for 5 minutter siden · Slet

Heidi Knudsen Rostholm
ja og den har de stadig tirsdag fra 17-19.15 eller på biblioteket!
for 2 minutter siden · Slet

Indlægget røg også direkte på facebook fra min blog. Her gav det anledning til disse kommentarer:

”Jystrup får bibliotek i Dagli'Brugsen":

Marie Østergård
I Århus forsøgte man i en lille landsby med deres forsamlingshus som afhentningssted. Det gik fint - folk bestilte og afhentede bøger og der var et glimrende organiseringssystem i det lille samfund. Det kørte fint men der var desværre tilmeldt for få personer til forsøget til at det kunne fortsætte. Man villle også gerne starte i en købmand i en anden landsby, men det kom desværre aldrig igang pga logistik udfordringer.Men spændende om det bliver en succes.
I går kl. 16:03 · Slet

Næstved Hovedbibliotek
Vi har det i Dagli' Brugsen i Hyllinge: http://www.naesbib.dk/Home/Bibliotekerne/Ditbibliotek/Hyllingebibliotekspunkt.aspx
I går kl. 16:13 · Slet

Doris Birch Friis
Vi har det også et par steder, som supplement til bogbusserne
for 10 timer siden · Slet

Iben Østerbye
I Herning Kommune kalder vi det Biblioteket kommer - 18 afhentningsteder i de små lokalsamfund både hos købmænd, daginstitutionerog forsamlingshuse. Det kører super godt!

------
Jeg synes det er dejligt I tager del, og jeg vil håbe vi også er i stand til at brede debatten ud, for det handler om at skabe adgang for borgerne til information og materialer. Altså et grundvilkår for demokratiudvikling og det er måske nok en debat for andre end os, hvem vi så end er.