Gå videre til hovedindholdet

Idea Stores eller biblioteker i nye klæder.

For tiden er der rigtig mange eksempler på, at biblioteker flere steder i verden tillægges
ny og anderledes betydning. At man bruger biblioteket i andre sammenhænge og sammen med andre institutioner. Eller tillægger dem en større betydning i byplanlægningen, som kvartersløft eller på den socialpolitiske bane.

I den forbindelse er jeg faldet over en artikel i en lokalavis fra Roskilde:
FJORDBYERNE 25./26. FEBRUAR 2009

"I London har man siden 2002 arbejdet med at redesigne
en række traditionelle biblioteker i byen – Idea
Stores www.ideastore.co.uk Ved hjælp af nytænkning af
biblioteksproduktet og en moderne indretningen, oplever
de nye biblioteker i London både en stigning i
besøgstallet og en helt ny og stærkere lokal tilknytning.
Roskilde Bibliotekerne er ved at indrette faciliteter i
det nye byområde på Musicon.
Med en placering i området på Musicon får Roskilde
Bibliotekerne mulighed for - i stil med London - at
tænke det produkt biblioteket leverer på nye måder og
udenfor allerede definerede rammer. På Musicon er der
også mulighed for at biblioteket møder helt nye samarbejdspartnere.
Man kan sammenligne dette projekt med bibliotekernes
udvikling i London. Roskilde Bibliotekerne har
på Musicon mulighed for at udfolde nye biblioteksservices,
der er i tråd med samfundsudviklingen. Et af formålene
er, at Roskilde Bibliotekerne skal være med
der hvor udviklingen af biblioteksservicen sker, både lokalt,
regionalt og nationalt.

Biblioteker har altid haft en særlig betydning i forhold til
viden. Biblioteker ligger inde med materialer som giver os
adgang til viden om vores historie
og vores samtid. Biblioteker er også steder med tæt
kontakt til borgerne i et samfund. 75% af alle borgerne i
Roskilde og omegn benytter Roskilde Bibliotekerne. Med
erfaring og viden om borgerkontakt kan biblioteket være
med til at tilføre bl.a. demokratisering i udviklingen af
Musicon."

Jeg har selv været i London i 2005 for bl.a. at se på Idea Stores og også skrivet om det.

ET NYT BIBLIOTEKSBEGREB

Det var en utrolig spændende oplevelse at se, hvordan man har omdefineret det traditionelle bibliotek og nu arbejder med Idea Stores, der udover biblioteksfunktion fungerer som kultur- og læringscenter for de lokale bydele. De er opbygget i et nært samarbejde med de kommunale uddannelsestilbud, hvor der blev lagt stor vægt på den livslange læring og samspillet med de lokale beboere. En strategi der er arbejdet meget bevidst med, da man i disse meget forarmede bydele havde erfaret, at den traditionelle bibliotekstype ikke blev benyttet i særlig høj grad.

Derfor havde man taget den politiske konsekvens og vedtaget at omdanne de 12 gamle biblioteker til nye Idea Stores inden for en årrække. En radikal omskabelse, set med danske øjne, men ikke hvis man ser det i en engelsk sammenhæng, hvor der er meget større klasseforskelle end vi normalt kender i Danmark. I London oplevede vi store kvarterer med en meget stor nedslidning, hvor både de tilbageblevne kulturinstitutioner og de mange lejeboliger var forslummede.

Se hele artiklen her: http://artikler-og-dokumenter.googlegroups.com/web/STUDIETUR%20TIL%20LONDON%20samlet%20udgave.pdf?hl=da&gsc=TYE4hxYAAADogY1OJ3JUDGsesQzeozNPTvf5X75BbpUJK1xB1ciEUw

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe