Gå videre til hovedindholdet

Let's tell stories.....

Vi skal skabe rammefortællingen om det moderne bibliotek............og ikke kun fortælle den til os selv.

Det har jeg holdt oplæg om i Randers.
Randers Bibliotekerne er fremme i skoene - så de har Bambuset mig. Det vil sige lavet mobil video til nettet af noget af min optræden.


Jeg glæder mig til endnu et debat-foredrag med engagerede og diskussionslystne mennesker i det jyske. Det bliver det sidste foredrag i år, for mit vedkomne, men det har været rigtig fedt, at komme rundt i så mange kommuner i årets løb og diskutere, hvordan medarbejderne synes vi skal forme fremtidens biblioteker.

Rigtig mange har budt ind med hvilke tendenser og udfordringer de ser. Det har betydet, at vi har fået debatteret hvilke udviklingstendenser den enkelte medarbejder tror bliver de styrende i forhold til de videns-, lærings-, oplevelses- og kulturtilbud, der skal skabes, for fortsat at have mange kunder i butikken.

Noget af det som vi har diskuteret mange steder er, hvem bibliotekerne skal arbejde sammen med? Hvem vi skal danne partnerskaber med og hvordan? En tendens lige nu er at bibliotekerne smelter sammen med borgerservicecentrene, sådan at bibliotekerne bliver INDGANGEN til det offentlige. Eller at DR sender deres nye børnekanal fra Ålborg bibliotek fordi det er her børnene kommer. Men det er kun begyndelsen. Der er masser af andre uopdyrkede partnerskaber. Der er ikke et entydigt svar, men vi skal finde mange flere partnere, og møde kunderne hvor de er og med tilbud der frister.

Vi har også diskuteret den teknologiske udvikling og hvordan bibliotekerne fortsat kan levere indhold til borgerne, altså det indhold der startede som bøger og nu er i så mange andre og digitale former. Hvordan med de digitale bøger og alle de nye e-bogslæsere? Den digitale musik digitale lydbøger og det at vi skal give adgang via Internettet. Der er mange bud og vi ved ikke helt hvem der vinder. Men f.eks. e-boglæseren er her nu og det betyder bibliotekerne skal finde forretningsmodeller, så vi kan leverer varen, når borgerne presser på, for at få e-bøger i stedet for de traditionelle bøger. Det har jeg også skrevet en del om i årets løb.

I det hele taget har mange af diskussionerne ude i bibliotekerne kredset om, hvordan vi finder nye forretningsmodeller og nye former for samarbejder, så vi kan skabe fælles nationale løsninger, der hvor det enkelte kommunale bibliotek ikke selv kan løse opgaven eller hvor det er for dyrt og irrationelt ikke at gøre det i fællesskab. Der er også her mange bud og et af eksemplerne er den nye fælles børnesitet pallesgavebod.dk og hvem ved om der kommer bud på et nyt fælles bibliotekssystem?

Der er også rigtig mange, der har gættet på hvad der kommer ud af Carinaudvalget. Det ved vi jo ikke, men jeg har forsøgt at få udbredt de emner, som vi sidder i udvalget og snakker om. Det at få vendt dem ude blandt medarbejderne, giver et godt perspektiv på det fortsatte arbejde i udvalget, som barsler med en færdigrapport i januar.
Der er rigtig mange udfordringer for bibliotekerne og vi klare dem kun ved konstant at italesætte dem og finde løsninger i fællesskab. Det er også en af årsagerne til, at jeg synes det har været så spændende at være ude i kommunerne og debattere de udfordringer vi ser, når vi skal sætte det moderne bibliotek på dagsordnen.

Hvordan ser omverdnen på bibliotekerne?
Andre ser måske ikke helt bibliotekerne som vi selv gør, og et af de mere kurriøse bud på det er denne reklame fra Mercedes.


Den viser altså et multinationalt firmas opfattelse af biblioteket. Et billede der viser:
En lidt tvær kvinde, omgivet af bøger, der kigger ned, selvom der står en kunde foran hende. En refleksion, hos den unge kvinde foran hende, som lige har bestilt en burger "hold da op, er det et bibliotek, så må jeg hellere være stille" og det er jo slet ikke sådan det moderne bibliotek er, for her er der serviceminded personale, meget andet end bøger med masser af interaktiv digital content og så er der ikke altid stille, for der sker så meget forskelligt på det moderne mødested.

Derfor er den vigtigste udfordring lige nu, som jeg har gentaget i det uendelige, at:

"Vi skal skabe rammefortællingen om det moderne bibliotek……..………og ikke kun fortælle den til os selv."

Se de mere udfolede PowerPoint her

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe