onsdag den 15. december 2010

Hvad skal vi med biblioteker?

sådan hedder et projekt vi har i støbeskeen og som vi har gennemført projektmodning af i 2010. Vi håber at kunne finde midler til at lave hele projektet færdigt i 2011. Det handler om at finde ud af hvad fremtiden brugere forventer af bibliotekerne og det synes vi er ekstremt vigtigt.

Projektet kredser om:

  • At tilvejebringe en operationel beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere, baseret på etnografiske undersøgelser.
  • At undersøge mulighederne for fremtidens biblioteks-service for herigennem at udforme et modelprogram til brug for staten og kommunerne i de kommende års arbejde med udviklingen af fremtidens biblioteker.

De danske folkebiblioteker har til formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Dog kommer 30 % af den danske befolkning aldrig på biblioteket. Samtidig kæmper de biblioteksansatte med deres identitet efter at deres rolle og arbejdsopgaver de sidste 20 år har ændret sig i takt med at brugerne er blevet langt mere selvhjulpne og for hvem viden er tilgængelig fra mange fronter. Derudover overvejer mange kommuner muligheden for at sammenlægge biblioteker med bredere borgerservice opgaver. For at kunne forny biblioteket er der behov for at forstå hvilke forestillinger og praksis borgerne har i relation til bibliotekets kerneopgaver.

I projektmodningen er afdækket viden og ”ikke-viden” omkring borgenes relation til bibliotekerne i dag, hvilket danner grundlag for et senere design af en etnografisk undersøgelse.
Du kan se hele vores undersøgelse her:


Målet er derefter at få mulighed for at udføre en etnografisk baseret undersøgelse af borgernes brug af og håndtering af services (eller ydelser), opgaver forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål, for herigennem at udforme et modelprogram, der sikre en anvendelsesorienteret formidling af den indsamlede viden og efterfølgende analyse.

Læs den foreløbige rapport her: Modelprogram.pdf

onsdag den 24. november 2010

Borgerservice og biblioteker

I de seneste dage har der igen været debat om borgerservice og biblioteker.

F.eks. skriver dr.dk at flere end 40 biblioteker har overtaget Borgerservice, og det betyder, at uddannede bibliotekarer skal tage sig af pas og kørekort. Sammenblandingen af sagsbehandling og kulturel vejledning bekymrer Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost...

Jeg forstår simpelthen ikke hendes fortsatte modstand mod at udvikle bibliotekerne til borgernes indgang til samfundet. Jeg synes vi skal tage udgangspunkt i bibliotekernes opgaver og evner til at yde service. Udgangspunktet skal være den bedst mulig service for den enkelte borger - og jeg er sikker på at borgerne gerne vil have en fælles indgang til samfundet, både den kulturelle dimension og den kommunale service.

Biblioteket er i mange lokale samfund det sidste ”ikke kommercielle” rum og hvis vi fortsat skal have biblioteket så tæt på som muligt, så skal vi bruge det til at løse de opgaver som samfundet og borgerne har brug for. Borgerservice er bare en opgave blandt mange.
Om det er bibliotekarer, der udsteder pas og kørerkort, må være en lokal arbejdstilrettelæggelse – jeg er helt sikker på at man mange steder godt kan finde ud af at lave arbejdsfordeling i forhold til om det kræver akademisk arbejdskraft at udstede låner-, kørekort og pas. MEN uden for storbyerne kan man ikke altid have denne berøringsangst for andre og nye opgaver. Det er også et spørgsmål om at opretholde biblioteket med et forholdsvis begrænset personale, som bare må løse de forskelligartede opgaver, der byder sig.

Mange steder er biblioteket omdrejningspunktet i lokalsamfundet, hvor borgerne kommer både for oplevelsen, mødestedet og når de har brug for hjælp og læring. Kommunerne er i gang med at lukke biblioteker og borgerservicefilialer i stor stil, det kan vi offensivt kæmpe mod, ved at tænke borgernes nærhed ind i det moderne bibliotek. Det at bibliotekerne er der, som dem der hjælper folk med den del af brogerservice, der ikke er myndigheds opgave og til at komme i gang med digital selvbetjening er naturligt for både biblioteker og borgere ude i virkeligheden. Lad ikke en snæver faglig kamp blokere for det.

Og så er det på facebook debatten virkelig udspænder sig om dette - se f.eks. http://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=168617943160624&id=1202622883¬if_t=share_reply

eller min profil

tirsdag den 23. november 2010

Biblioteket som integrationsmotor

Kulturminister Per Stig Møller har bedt Danmarks Biblioteksforening om at komme med en række eksempler på, hvordan bibliotekerne kan være med til at styrke integrationen, f.eks. i forbindelse med regeringens såkaldte Ghettoplan.

Vi har derfor samlet en række argumenter for at bibliotekerne skal inddrages meget mere aktivt i regeringens integrationspolitik.

Har du flere gode eksempler?
Så kom frisk, for vi sender først brevet til Per Stig Møller i næste uge.


Biblioteker styrker integrationen
Regeringens ønsker med sin nyligt lancerede ghettoplan at ændre udviklingen i ghettoområder, så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen.

På den lange liste af initiativer som skal hjælpe med til at nå disse mål, ser vi til vores store undren, at ingen af initiativerne inkluderer den store integrationsindsats som landets folkebiblioteker allerede laver i mange af de berørte områder.

På den baggrund sender vi dig derfor her en række eksempler på, hvordan biblioteker over hele landet tager aktiv del i integrationsprocessen, og håber at de kan være medvirkende til, at du vil arbejde for at få bibliotekerne placeret i den nationale ghettoplan.

Gennem en årrække har bibliotekerne arbejdet ihærdigt med integration, og bibliotekerne har altid været meget besøgt af nydanskere. Det handler blandt andet om, at bibliotekerne er frie åbne rum, hvor alle kan komme og hvor alle føler sig velkomne uanset baggrund. Der er lavet undersøgelser som viser, at borgere med anden etnisk herkomst end dansk er meget flittige biblioteksbrugere, og der igangsættes løbende initiativer som sætter fokus på bibliotekernes rolle og muligheder for at styrke integrationen lokalt.
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration/

Initiativer
Gennem årene er der etableret flere tiltag som sigter på at styrke integrationsindsatsen.
Herunder listes en række initiativer, hvor det for alle gælder, at de i høj grad benytte af personer med anden etnisk herkomst end dansk.


# Medborgercentre
Her var Århus først på banen med Community Centre Gellerup, senere kom Odense og Aalborg med og nu er der flere i landet. I medborgercentrene mødes borgerne, og får f. eks undervisning i at bruge internettet, i at skrive jobansøgninger, spørge om råd i forhold til at kontakte kommunale myndigheder, spørge om sundhed – og de laver kulturelle aktiviteter sammen – og utrolig mange andre ting. Der er aktiviteter for alle aldersgrupper
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/laesning-og-laering/medborgercentre/

# Lektiecafeer for børn
Findes på rigtig mange biblioteker landet over. Her arrangerer bibliotekerne cafeer hvor børn får lektiehjælp af frivillige voksne danskere
http://www.statsbiblioteket.dk/sbci/videncenter/lektiecafe/lektiecafe
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/nyheder/pressemeddelelser/integrationsministeriet/2010/januar/over_30000_besog_paa_bibliotekernes_lektiecafeer.htm
# Sprogcafeer for voksne
Findes på mange biblioteker. Her gives der hjælp til voksenundervisning, debat om dagens nyheder i avisen mm. Er i vid udstrækning et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.
http://www.aalborgbibliotekerne.dk/Visning_af_online_services-201.aspx?ProductID=PROD663&PID=1340

# Bogstartspakker
Her går en medarbejder fra biblioteket ud og ringer på døren hos borgere, som bor i et boligkvarter, der pga. den sociale sammensætning, indkomst mm. Er udvalgt af velfærdsministeriet. Biblioteket giver en bogpakke til familien, snakker om sproglig stimulering og inviterer til aktiviteter for børn og deres forældre på biblioteket ligesom de går ud i børnehaverne med inspiration til sproglige aktiviteter, gode oplæsningsbøger og meget andet.
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/bogstart/


Den nemme gevinst
Bibliotekerne er blevet opfattet som en meget positiv og åben institution af de nye danskere, som meget gerne kommer på bibliotekerne, fordi de altid har følt sig velkomne, blandt andet fordi der altid har været muligt at få materialer på deres modersmål. Bibliotekerne har ofte lokalbiblioteker placeret i eller i nærheden af ghettoer. Derfor er det vigtigt at tænke bibliotekerne ind i regeringens ghettoplan som en neutral institution, som i forvejen har en række tilbud og aktiviteter for og sammen med de nye danskere.

Ovenstående eksempler er blot et udvalg af de mange aktiviteter som bibliotekerne har iværksat, og som spiller en rolle for integrationen i lokalområderne. Det vil derfor være rigtig ærgerligt, hvis bibliotekernes indsats ikke nævnes og udnyttes i regeringens ghettoplan. Arbejdet er jo allerede i fuld gang, så gevinsterne ligger lige for.

lørdag den 13. november 2010

Hvor fanden er Herning?

- eller hvor meget kan man tåle at centralisere kulturlivet i lille Danmark.

Det er temaet i dabetten på DANMARKS TEATERFORENINGER TEATERSEMINAR 12.-14. NOVEMBER 2010 I HERNING KONGRESCENTER

Jeg skal lave det indledende oplæg til debatten og bruger bibliotekerne som eksempel.
Biblioteket som den største og langt mest besøgte kulturinstitution.

Jeg tager udgangspunkt i min egen opvækst i Ringsted, hvor der da jeg var barn var 14 biblioteker. I Ringsted kommune er der kun et bibliotek tilbage.

Faktisk var jeg selv med til at lukke de sidste, både som lokalpolitiker og biblioteksleder.

Spørgsmålet er så om det var politikerne der lukkede dem eller det var borgerne.
Der var nemlig stort set ingen protester, da de sidste 4 biblioteker blev lukket i 2000 og vi kun havde det nye store centrale bibliotek tilbage. Der var ikke ret meget brug af dem og udlånet steg kraftigt, da vi erstattede dem af en lille bogbus. Men mon ikke man savner det lokale mødested i lokalsamfundene?

Hvorfor lukkede man de små biblioteker?
Besparelser eller var det fordi borgerne var holdt op med at bruge de små og utidssvarende biblioteker? Var det fordi politikerne og lederne havde udsultet de små biblioteker eller var det som med købmanden, at vi kun brugte den som et supplement, men hellere ville kører ind til det store supermarked med det brede udvalg og gode tilbud?

Jeg er dykket ned i en undersøgelse af den lokale biblioteksservice, som Dorthe Salling Kromann, Center for Landdistriktsforskning, SDU er i gang med.

Men du kan selv se der her


Siden 1980 er halvdelen af landets biblioteker lukket, så der er nu 499 betjeningssteder. Og siden kommunalreformen i 2007 er der lukket over 200 hundrede.

På trods af det er der en stigning i antallet af folk som kommer på bibliotekerne. I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2009. En stigning på 5% fra 2008 til 2009 og den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.

Det er jo et paradoks og man kan kun gætte på årsagerne til det. I hvert fald er der ikke systematiske undersøgelser af området.

Dog har Dorthe Salling Kromann fra Center for Landdistriktsforskning på SDU lavet undersøgelser der indikerer at afstanden har indflydelse på, hvor tit man kommer på biblioteket.

Er der over 2 kilometer til biblioteket eller bogbussen, får det betydning, at der findes indkøbsmuligheder eller andre fritidstilbud i nærheden.

Ændres afstanden til mellem 2 og 5 kilometer, vælger nogle brugere et andet bibliotek og nogle vil foretage færre besøg.

Det kan konkluderes, at brugen af biblioteket øges, når det er placeret i nærmiljøet. Hvis den nuværende løsning forsvandt, ville det få betydning. Stiger afstanden til over 13 km falder en del af brugerne fra. Det gælder især:
- Børn
- Voksne med mindre børn
- Ældre med gangbesvær

På trods af de mange bibliotekslukninger de seneste år er der en stigning i antal af besøgende. Hvordan kan det så være? og er de tre nævnte grupper ikke længere så flittige brugere? Det bør der systematisk laves undersøgelser af.

Jeg tror smertegrænsen er nået i forhold til hvor få biblioteker det vil være bæredygtigt at have, hvis folk stadig skal bruge bibliotekerne.

Biblioteket er det sidste ikke kommercielle offentlige rum i nærsamfundet. Derfor søger folk sammen, ikke kun for at låne materialler, men også for at bruge det som møde-, oplevelses-, og lærested, som jeg også skriver om i mine PowerPoint

mandag den 8. november 2010

Svendborg i vidensamfundet

I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.

Mit indlæg i dag har afsæt i....





Du kan se mere fra mine andre oplæg om folkebibliotekerne i vidensamfundet her

Hvad er et vidensamfund uden biblioteker?

I dag er der debat i Skalderborg Kulturhus, arrangeret af Biblioteks- og Kulturforening Region Midtjylland.



















Debatten kommer til at kredse om emner som......

- Er bibliotekerne en kerneydelse i vidensamfundet eller er de "glasur på kagen"?

- Borgerne bruger bibliotekerne i stort omfang trods ændrede medieformer. Bibliotekerne er det mest brugte kulturtilbud og spiller aktivt med både lokale kulturelle tiltag i form af forfatterarrangementer, børneteater, oplæsninger, foredrag og debatter samt i nationale kampagner og tiltag - f.eks. i forhold til "Lær mere It" og om et øjeblik udrulningen af NemID.
Siden 1980 er antallet af fysiske betjeningssteder reduceret med næsten 60 %, ligesom antallet af bogbusser er mere end halveret. De sparede midler kun i meget beskedent omfang gået tilbage i bibliotekssektoren. Så borgerne vil bibliotekerne - men vil politikerne?

- Kan bibliotekerne fortsat spille en rolle i vidensamfundet - og hvordan?

- Kulturministeriets Strategirapport "Folkebibliotekerne i Vidensamfundet" fra 2009 (Carina-rapporten) foreslår, at bibliotekerne satser på partnerskaber med andre aktører. Hvem kunne være relevante for bibliotekerne at samarbejde med?

- Aftenskolerne og bibliotekerne har udgangspunkt i den folkeoplysningstradition og tjener nogenlunde samme formål. Vil det være relevant at samle dem under samme ministerium/lovgivning - eller hvorfor ikke?

onsdag den 3. november 2010

Kan man skabe borgernes indgang til samfundet gratis?

Idag er der rigtig mange historier om at bibliotekerne beskæres voldsomt. Danmarks Biblioteksforenings budgetundersøgelse viser at man i over 75% af kommunerne har planlagt besparelser. Også Politken skriver om at hver femte kommune vil lukke biblioteker.

Det virker jo fuldstændigt ude af proportioner, når der samtidig er stadig stigende politiske krav til bibliotekerne. De skal være borgernes indgang til samfundet, både når det gælder de traditionelle kulturtilbud, hvor bøgerne og de andre fysiske materialer spiller hovedrollen, men de skal også være den digitale indgang og betale licenser og stille alle de digitale tilbud til rådighed. Samtidig med det bruger stadig flere kommuner bibliotekerne som indgangen til det offentlige som udvidede borgerservicecentre, hvor bibliotekerne både udsteder kørekort, hjælper folk med digital service og laver en masse kurser i IT læring.

Borgerne vil tilsyneladende gerne bruge bibliotekerne til det hele. Der kommer stadig flere på bibliotekerne, de låner flere materialer og antallet af downloads er steget til det dobbelte inden for det seneste år.

Kan bibliotekerne alt det?
Kan alt det lade sig gøre, hvis kommunerne samtidigt skærer massivt ned på bibliotekerne?
Regeringen, Folketinget og KL m.fl. – alle taler meget om og har visioner for Det Digitale Danmark. Vi skal som borgere på sigt kunne kommunikere stort set online-baseret med myndighederne, og i øvrigt kunne betjene os selv så meget som muligt af økonomiske hensyn. Og vi skal alle sammen have adgang til det meste digitalt. Ambitionerne fejler ikke noget.
Spørgsmålet er, hvordan vi overhovedet kommer til at leve op til sådanne ambitioner. For der er endog rigtig mange udfordringer i disse vidtgående digitale visioner, visioner som omfatter hele vores laden og gøren. Vi vil her alene se på befolkningens muligheder, når det handler om at skaffe sig adgang til information, viden og kultur og i øvrigt selv gebærde sig i en digitaliseret verden. Kort sagt på de områder og opgaver, som de danske biblioteker har en andel i. Tre ting bliver afgørende i et menneskeligt, menneskeværdigt, digitalt dansk samfund i bibliotekskonteksten.

For det første handler det om vores fælles kulturarv. En del af det kit, der binder os sammen, og som rummer både den gamle og den nye historie om os alle. For det andet handler det om reelt at fremskaffe indhold og adgang til indhold – også på dansk – på nettet. Og for det tredje og det er simpelthen afgørende, så handler det om IT-kundskaber. Dét at enhver borger, ethvert barn, bliver klædt personligt på og får tilegnet sig de basale færdigheder, der er nødvendige for at ikke blot at kunne finde rundt på nettet og –mindst ligeså vigtigt – for at kunne finde frem til de relevante steder og kilder. Mange vil måske sige, jamen det her drejer sig da i virkeligheden om de efterhånden få danskere, som ikke er internetvante eller har en pc i det hele taget. Men nej, sagen er langt mere kompliceret og dens indflydelse på dansk samfundsudvikling er afgørende og af basal karakter i forhold til et Danmark, som klarer sig både erhvervsmæssigt og socialt set. Lad os give et eksempel på, hvor meget der presser sig på for de tre områder lige nu.

Hvorfor?
Danmark har en stor udfordring i at give adgang til vores fælles kulturarv og til viden online. For voldsomt mange – også ganske veluddannede grupper – tror desværre, at man bare kan søge på Google og lignende, og at man derefter får adgang til alle relevante oplysninger. Sådan er det langt fra.

Blandt andet fordi ingen nyere bøger og kun nogle tidsskrifter på dansk er digitaliseret endnu. Det vil f.eks. sige, at hverken studerende eller forskere i dag finder vej til den danske litteratur, hvis ikke de fysisk opsøger biblioteket. Det kan de jo så bare gøre, kan man sige. Men sagen er, at sådan tænker man ikke. I alle til fælde ikke de yngre generationer, de såkaldt ’digitalt indfødte’, og i voksende grad vel heller ikke længere de ældre. For f.eks. kan vi se, at over 80 % af alle de videnskabelige tidsskrifter, der bliver udlånt fra forskningsbibliotekerne er digitale. Altså er der ting, man slet ikke får fingrene i – eller måske slet ikke er bekendt med findes. Derfor kræves der en ekstraordinær indsats for at få digitaliseret den danske kulturarv, så den ikke af en stor del af befolkningen opleves som ikke-tilgængelig.

Noget andet er, at selvom materialer er digitaliseret eller født digitalt, så er det heller ikke sikkert, at alle i dag kan få adgang til den. For det koster. Licenser og betaling pr. download af artikel, bog osv. er ikke billigt. For bibliotekerne er de transaktioner lige nu så høje, at man ikke på samme måder som med de fysiske materialer rent faktisk kan leve op til det formål, som biblioteket principielt skal ifølge Lov om biblioteksvirksomhed fra 2000. Ifølge det skal bibliotekerne uanset medieformat – nemlig fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.
Endelig er der jo så læringsaspektet – såvel studerende, som forskere og enhver anden borger i det her land formodes at kunne gebærde sig på nettet. Fra SKAT til kommunen. Her løser biblioteker aktuelt en stor opgave på opfordring af IT-og Telestyrelsen med Lær mere IT-kampagnen, som alle landets biblioteker bakker op på forskellig vis med lokale, åbne og uformelle tilbud om læring i forhold til at søge efter relevant materiale på nettet, og i forhold til at kunne bruger Borger.dk o.l. online-tjenester.

Gi’ den gas – nu!
For kort tid siden, midt i oktober, holdt Folketingets Kulturudvalg et ekspertmøde om netop digitaliseringen af den danske kulturarv, og sidst i oktober afholdtes en høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Og KL har en vidtforgrenet IT-strategi på vej. Så der er politisk fokus på opgaven. Vores opfordring her skal være: sæt nu handling bag ordene! Og gør det gerne i turbo og ikke i sneglefart.

Skab den nødvendige digitale adgang – fra kulturarv til opdateret erhvervsstof. Borgerne efterspørger jo i stigende grad digitale ydelser på bibliotekerne fra e-bøger, artikler, musik, film, databaser mm. Helt i tidens ånd vil man gerne kunne bestille og downloade de ønskede materialer, når det passer dem og på egen hånd. Giv dem mulighed for det! Så skal bibliotekerne samtidig påtage sig at udvikle tilbud, der kan styrke svagere gruppers adgang til både kulturarv og anden viden i overensstemmelse med lovens ånd.

Bibliotekerne vil rigtig gerne være borgernes indgang til hele samfundet både til kultur og service, men det er ikke gratis at flytte en masse opgaver over på bibliotekerne og det holder slet ikke, hvis man sparer så massivt som kommunerne tilsyneladende er i gang med lige nu.

mandag den 1. november 2010

Forslag #33 til Ghettoplanen: Integration sker også på biblioteket – udnyt det dog!

Regeringens nyligt lancerede ghettoplan har til hensigt at ændre udviklingen i ghettoområder så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen.

I den sammenhæng er der listet 32 initiativer som skal hjælpe med til at nå disse mål, men underligt nok tager ingen af initiativerne udgangspunkt i den integrationsindsats som landets folkebiblioteker allerede laver i mange af de berørte områder.

I dag har Danmarks Biblioteksforening udsendt en pressemeddelelse om emner, hvor vi skriver......Undersøgelser viser at mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk er langt flittigere brugere af biblioteket end etniske danskere. Der er således tale om en oplagt mulighed for at bruge et offentligt neutralt mødested som bibliotekerne som grundlag for at udvikle den nødvendige sammenhængskraft i samfundet.

”Regeringen skal derfor sørge for også at inddrage bibliotekerne som et centralt værktøj i integrations- og demokratiseringsprocessen. Det handler om at bruge de initiativer der virker, og bruge dem mere offensivt, og her kan bibliotekerne tilbyde sig som omdrejningspunkt i at skabe bedre integration” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.

Og der er jo masser af er gode eksempler, blandt andet fra Gellerup ved Århus og Vollsmose ved Odense og på Nørrebro i København, hvor biblioteker og integrationsråd arbejder godt sammen.

På Gellerup Bibliotek og Medborgercenter er der mange forskellige aktiviteter, bl.a. lektiehjælp, lokalarkiv, sundhedshus og hjælp til jobsøgning. Medlemmer af Århus integrationsråd været involveret omkring udviklingen af en ny hjemmeside, og Odense integrationsråd har fungeret som sparringspartner i forbindelse med etableringen af et nyt læringscenter på Vollsmose Bibliotek. På begge biblioteker er det blevet en vane at høre integrationsrådene i forbindelse med diverse udviklingsprojekter, ligesom man også lægger hus til flere af integrationsrådenes arrangementer.

På landsplan har bibliotekerne i de sidste år lavet et bogstart program, hvor bibliotekspersonalet kommer ud til familier i udsatte boligområder med gratis bogpakker til børn fire gange, inden barnet fylder 4 år. Det er bibliotekerne, der håndterer programmet, som ud over bogpakkerne også indeholder aktiviteter og oplysning til forældrene om børns sprog og læsning.

På Nørrebro er der også gang i mange projekter om integration. F.eks. KarriereBiblioteket som er et menneskebibliotek, hvor alle unge mellem 14-25 år kan ‘låne’ et menneske for at høre mere om job, uddannelse og karriere. Eller deres Nørrebronx News, der giver de unge mulighed for at virke som journalist og fotojournalist. Artiklerne trykkes i Nørrebro/NordVest Bladet hver uge og giver mange unge blod på tanden for at gå i gang med en uddannelse.

”Der er derfor ikke nogen undskyldning for ikke også at inddrage bibliotekerne i regeringens ghettoplan. Integrationsarbejdet er allerede i fuld gang på bibliotekerne, så vi kan fra Danmarks Biblioteksforening kun opfordre regeringen til at plukke de lavthængende frugter, og hurtigst muligt få placeret bibliotekerne centralt i det fortsatte integrationsarbejde” slutter Vagn Ytte Larsen.

tirsdag den 26. oktober 2010

Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?

Folketinget holder den 26. okt. høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.

I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.

Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
(du kan se hele høringen på folketingets TV her - jeg gik på 10.05)




I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet”. Det er der kommet en rapport ud af i 2009.

Den 27. oktober 2010 har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.

Politisk er man altså klar over at biblioteker kan spille rollen som indgangen til samfundet, mon det så også fører til at man vil prioritere denne indgang når det kommer til de nødvendige bevillinger?

I en tid hvor der skæres kraftigt i kulturbudgetterne kan man være i tvivl om politikerne erkender bibliotekernes betydning for udviklingen af vidensamfundet og deres rolle i det enkelte menneskes liv.

Partnerskabet
Mit emne i folketinget er partnerskabet mellem biblioteker og andre. Det at skabe udviklinger i partnerskab, kan jo været et incitament i økonomiske nedgangstider, men det kan altså også være et mål i sig selv, da de forskellige parter har forskellige kompetencer de kan bidrage med og sålede opnå en synergi i at udvikle i fællesskab.

I et partnerskab skal der være tale om ‘win-win’-situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for biblioteket.

I sidste ende handler det om at skabe en bedre service for borgerne, for ad den vej at skabe et bedre grundlag for udviklingen af vidensamfundet. Altså at skabe samfundsnytte.

Bibliotekerne er attraktive partnere
For det første er folkebibliotekerne attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet.

Derudover er der bibliotekets faciliteter:
Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider, samt det at 3/4 af befolkningen kommer der jævnligt.

  • Der er nu 499 betjeningssteder
    (en halvering siden 1980)
  • I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2009
    (En stigning på 5% fra 2008 til 2009 og den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)
  • I 2009 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer
    (Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån på 52 mio. bøger. Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%)
  • Digitale udlån 7.294.916
    (Der blev i 2008 downloadet 3.481.464 filer og i 2009 steget til 7.294.916 i alt. En stigning på over100 % fra 2008 til 2009.)

For det andet spiller det en væsentlig rolle for den aktuelle interesse for partnerskaber, at disse kan være med til at tilføre folkebibliotekerne flere ressourcer og nye kompetencer.
Folkebibliotekerne står overfor at skulle løse stadig flere opgaver, uden at hverken indholdet i eller omfanget af disse står klart, eller at midlerne til at løse dem forøges.

For det tredje er partnerskaber med til at styrke og øge folkebibliotekernes lokale, nationale og internationale netværk. Deltagelsen i netværk er en forudsætning for – og et middel til – innovation i det postindustrielle samfund.

For det fjerde medfører den teknologiske udvikling, at folkebibliotekets betydning ikke længere er bundet til bibliotekets materialer. Tilgængeligheden er i dag en ganske anden end tidligere, og folkebibliotekets legitimitet bliver derfor i højere grad afhængig af, hvad det ellers kan bidrage med, og hvilke relationer det har til brugerne og det omgivende (lokal)samfund.
Partnerskaber er i denne forbindelse en måde, hvorpå relationerne til både brugere og lokalsamfund kan styrkes.

Selvom bibliotekerne ikke altid er så gode til at fortælle om deres formaliserede partnerskaber og deres attraktioner, så er der masser af eksempler og dem kan du se i mine PP

torsdag den 14. oktober 2010

Kulturen truet af trecifret millionbesparelse

I dag skriver Børsen om at kulturen truet er af trecifret millionbesparelse

De har lavet en fremskrivning af, hvis landets øvrige kommuner sparer det samme på kulturen som Københavns og Århus Kommuner målt pr. indbygger, så forsvinder der ca. 225 mio. kommunale kulturkroner næste år. Sådanne fremskrivninger skal man nok passe lidt på med, men....

Så galt håber vi nu ikke det går, selvom det flere steder ser ud til at der bliver skåret i kulturbudgetterne.

Børsen skriver "Bibliotekerne er den suverænt tungeste post på kommunernes kulturbudgetter, og Danmarks Biblioteksforening hilser derfor ikke besparelserne velkomne." Det er nu nok en underdrivelse, vi er faktisk bekymrede ikke kun på vegne af bibliotekerne, men hele samfundet, for et samfund uden råd til kultur er for alvor et truet samfund.

Børsen referer da også dele af min bekymring

»Budgetreduktionerne begynder nu for alvor at gøre ondt på bibliotekerne, og det er paradoksalt med disse fortsatte besparelser, når der stadig ses en stigning i udlån og besøgstal. Samtidig er der et politisk ønske om øget digitalisering på bibliotekerne, og det er jo på ingen måde omkostningsfrit,« siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.

http://borsen.dk/arkiv/FOBO/donr?donr[]=3135525

onsdag den 13. oktober 2010

Hvis ikke kulturarven digitaliseres, eksisterer den ikke

Folketingets Kulturudvalg afholder den 13. oktober høring om digitaliseringen af kulturarven. Det handler ikke kun om adgang til historiske dokumenter, men også om borgernes adgang til viden og information. Noget som spiller en afgørende rolle for udviklingen af fremtidens vidensamfund, hvis Danmark fortsat skal være på forkant. Bibliotekerne kan spille en nøglerolle i denne adgang.

De spørger - Digitalisering af den danske kulturarv - skal det danske samfund overlade det til Google?

Jeg skal holde et indlæg under overskriften:
Digitaliseringens betydning for borgernes adgang og brug gennem folkebibliotekerne

  • Hvilken rolle skal folkebibliotekerne spille i vidensamfundet, herunder udvikling af et digitalt bibliotek til danskerne, jf. rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”?
  • Hvilke nye perspektiver giver digitalisering folkebibliotekernes brugere?


Kulturministeriet offentliggjorde i april 2009 en rapport om Digitalisering af Kulturarven, som anslog finansieringsbehovet for digitaliseringen af materialer på de statslige kulturinstitutioner til mellem 300-500 mio. kr. Folketinget har bevilget 21 mio. kr. til dette arbejde. Så der er lang vej igen før vi har en digital adgang til vores fælles kulturskatte.

Danmark har derfor en stor udfordring i at give adgang til vores fælles kulturarv. Mange har den opfattelse, at man ved at søge på Google får adgang til alle oplysninger. Sådan er det imidlertid ikke, for stort set ingen bøger på dansk er digitaliseret. Både studerende og forskere finder ikke den danske litteratur, med mindre de fysisk opsøger biblioteket, og sådan tænker de kommende generationer ikke. F.eks. ses det at over 80 % af alle de videnskabelige tidsskrifter der bliver udlånt fra forskningsbibliotekerne er digitale.

Specielt de unge vil ikke kun have en henvisning til hvor de kan bestille en fysisk bog, de vil have materialet digitalt. Altså må bogen ikke være mere end et klik væk, når man søger, og så er det ikke godt nok, at bibliotekerne kan sørge for at bøgerne bliver bragt til det lokale bibliotek i løbet af et par dage.

Bibliotekerne er den mest besøgte kultur- og vidensinstitution og opfattes af mange som indgangen til samfundet. Derfor er det så nødvendigt, at bibliotekerne også kan give adgang til den digitale viden.

Det er en af de udfordringer som vidensamfundet står over for, men her og nu er en væsentlig udfordring, at der ikke er digitaliseret særlig meget af den danske kulturarv, f.eks. ikke alle de bøger som er udkommet før den digitale tidsalder, ja faktisk kniber det stadig med danske bøger i digital udgave.

Kan samfundet leve med at kulturarven pludselig opleves som ikke eksisterende af den kommende generation, fordi det ikke er tilgængeligt på nettet? Nej vel!
Derfor må der gøres en ekstraordinær indsats, for at få digitaliseret kulturarven, og bibliotekerne er en nødvendig medspiller. Det er nemlig her borgerne kommer – det er her adgangen til kulturarven skal være.

torsdag den 7. oktober 2010

Danish library association and the danish digital library

In The Danish Library Association we are always happy to have guests from around the world. This week we had a visit from Estonian Librarians Association and the National Library in Ljubljana.

On this occasion I made a short presentation on Danish Library Association and The Danish Digital Library.

fredag den 1. oktober 2010

Når det offentlige laver digitale løsninger

I de danske biblioteksorganisationer har vi drøftet hvilken rolle bibliotekerne skal spille i den forsatte udvikling af Det Digitale Danmark.

Anledningen er, at vi i vores paraplyorganisation og i Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg ville lave et fælles høringssvar til KL’s digitaliseringsstrategi 2010-15.

Vores svar tager udgangspunkt i at de danske biblioteker gerne vil bakke op om KL’s digitaliseringsstrategi 2010-15 og gerne aktivt vil medvirke til at udmønte strategien. Vi har også lavet en særlig blog, hvor de forskellige organisationer og biblioteker kunne komme med input.

Overordnet set mener vi, at der skal bygges på åbne standarder, så det offentlige kan operere så omkostningsneutralt for borgeren som muligt.

Vores høringssvar har følgende anbefalinger:

• Der bør opstilles modeller, der sikrer at alle kommuner og biblioteker kan deltage i Danskernes Digitale Bibliotek

• Der skal skabes en sammenhæng mellem Danskernes Digitale Bibliotek og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEFF)

• Der er vigtigt at indtænke digitalisering af kulturarven for at sikre fri og lige adgang for alle

• Der skal skabes en ny model for adgangen til digitale materialer, så som licensbelagte databaser, e-bøger, netlydbøger, film, musik m.m. for at sikre fri og lige adgang til information

• Der skal skabes samarbejdsmodeller mellem udgivere/forlag og biblioteker

• Bibliotekerne kan spille en aktiv rolle som den fælles lokale indgang til den offentlige sektor, når stadig flere løsninger bliver digitale.

• Bibliotekerne kan sikre, at visionen om digitaliseringen af det offentlige Danmark bliver realiseret gennem massiv læringsindsats målrettet de IT svage borgere, hvis de fornødne midler til undervisning er til stede


I strategien skriver KL:

Det digitale folkebibliotek
”Borgerne vil i stigende grad efterspørge digitale ydelser på bibliotekerne i form af e-bøger, netmusik, artikler, databaser osv., hvor formidlingen sker over internettet. Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet har anbefalet, at der etableres et digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.

KL støtter anbefalingen om det fælles digitale bibliotek. Inden kommunerne går sammen om store fælles digitale initiativer på biblioteksområdet, må indholdet af denne anbefaling konkretiseres. KL og Kulturministeriet påbegynder derfor nu en proces, der skal afklare de nærmere rammer i form af økonomi, organisering og styring af det digitale bibliotek. Samtidig er det nødvendigt at klarlægge kravene til den fremtidige digitale infrastruktur på biblioteksområdet, som det digitale bibliotek skal være en del af. På baggrund af dette vil denne strategi blive opdateret med eventuelle fælleskommunale initiativer.”

Bibliotekernes bemærkninger
I foråret udkom rapporten ”Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og KL’s strategi ligger i god forlængelse af denne.

Kultur- og fritidsområdet i kommunerne er under forandring. De digitale muligheder for at hente bøger, musik, film, tidsskrifter og lignende fra nettet udfordrer de traditionelle biblioteker med fysiske bøger og skaber nye muligheder for at borgerne kan tilegne sig viden.

Bibliotek.dk sikrer i dag muligheden for fremskaffelse af fysiske materialer fra alle danske folke- og forskningsbiblioteker - for alle borgere uanset hvor i landet man bor.

Strategien lægger op til et samarbejde mellem KL og Kulturministeriet om ”Det digitale folkebibliotek”, hvor der ses på de økonomiske, organisatoriske og styringsmæssige rammer.

• Det er vigtigt, at der opstilles modeller, der sikrer, at alle såvel folke- som skolebiblioteker kan deltage i det, som rapporten kalder Danskernes Digitale Bibliotek, så der ikke skabes ulighed i borgerens muligheder på grund af den enkelte kommunes eller skoles økonomi.

• Der skal skabes en sammenhæng mellem Danskernes Digitale Bibliotek og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEFF) herunder privates adgang til digitale ressourcer der finder f.eks. via bibliotek.dk, men ikke kan få adgang fordi de ikke er tilknyttet en institution med licens under DEFF. Med stadig flere elektroniske bøger og stadig færre trykte, risikerer denne udvikling at føre til en indskrænkning af danskernes adgang til bøger via bibliotekssystemet.

• I en digitaliseringsstrategi er det vigtigt at indtænke digitalisering af kulturarven, og borgernes adgang til denne. Og her bør Danskernes Digitale Bibliotek være den fælles indgang til museer, arkiver og biblioteker.

Generelt kan bibliotekerne bidrage til gennemførelsen af digitaliseringsstrategien med målrettede læringstilbud indenfor området til brugere og personale.

Kommunerne kan/bør anvende eksisterende videns- og informationsinstitutioner, så som de kommunale biblioteker, til at understøtte borgernes anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og det generelle niveau for informationskompetence.

Fælles digitale tilbud til borgerne
En basispakke, gældende for såvel folke- som skolebiblioteker, indeholdende fælles nationale licenser til baser og digitale materialer kunne være en måde at sikre lige adgang til de samme informationskilder for alle, uanset hvilken kommune man bor i. Det handler om at skabe et fælles digitalt tilbud til borgerne, så de ligesom med det fysiske bibliotekstilbud, har mulighed for at bruge biblioteket og deres materialer. "Forretningsmodellen" kunne være inspireret af Danbib-licensen.

• Hvis bibliotekerne fortsat skal leve op til biblioteksloven om fri og lige adgang til alt information, må der tænkes en ny model for adgangen til digitale materialer, så som licensbelagte databaser, e-bøger, netlydbøger, film, musik m.m.

• Der må desuden udtænkes samarbejdsmodeller mellem udgivere/forlag og biblioteker, der gør det attraktivt for udgivere at eksponere værker på bibliotekerne (i fysiske rum og virtuelle rum). Det kræver at man opbygger forpligtende samarbejder, som kan udvikle de fælles digitale tilbud, der samtidig sikrer mulighed for at man fortsat kan udvikle på de eksisterende tilbud lokalt.

Den digitale forvaltning og borgernes mulighed for brug
Formålet med KL’s og kommunernes strategi på området er, at digitalisering af adgangen til det offentlige skal være omdrejningspunkt for både effektiviseringer og udvikling af den offentlige service. Strategien skal udfoldes i de næste 5 år.

Regeringen, regionerne og kommunerne er i gang med at lægge op til eDag3. Den lanceres den 1. november 2010 og har som overskrift ”Nem adgang til det offentlige på nettet”.
Det nye digitale Danmark består af selvbetjeningsløsninger, ét login til løsningerne og én digital dokumentboks til hver borger. Dermed opnår man et af de store mål: én indgang for borgeren til det offentlige, i det mindste på nettet.

• Bibliotekerne kan spille en aktiv rolle som den fælles lokale indgang til den offentlige sektor. Både i forhold til den vejledningsopgave, der vil være i kommunerne i forhold aftalen om Objektiv Sagsbehandling, samt i at gøre borgerne selvhjulpne i forhold til den digitale selvbetjening.


Det skal være lettere at være borger
Man skal kunne betjene sig selv på tidspunkter, der passer en. Man skal kunne sende sikker post fra sin dokumentboks og skal ikke vente i telefonen. Det personlige fremmøde bliver meget mindre nødvendigt og der er penge at spare for staten, regionerne og kommunerne.

Forudsætningen for, at det hele lykkes er dog, at borgerne har de fornødne IT-kompetencer, når de nye selvbetjeningsløsninger tages i brug, hvilket de efter al sandsynlighed ikke har endnu. Teknologisk Institut undersøgte i efteråret 2007 niveauet og konkluderede, at 40 % af danskerne er digitale analfabeter.

Desuden fremkom det tankevækkende faktum, at selvom mange borgere faktisk bruger IT-systemer og er øvede i dem, så mangler de alligevel IT-færdigheder, så snart de bevæger sig udenfor deres normale arbejdsområde.

Der er simpelthen brug for en institution, som har borgerens tillid, som har medarbejdere der kan introducere borgeren til den digitale verden og som, ikke mindst, har lang åbningstid.

Her spiller biblioteket en helt central rolle. Hen ved 2/3 af borgerne kommer på biblioteket i løbet af et år. Her stiller de alle mulige spørgsmål, også til digitale løsninger. Bibliotekerne er ofte indgangen til den livslange læring og hele den folkeoplysende verden, og derved en vigtig komponent i at fjerne den digitale analfabetisme.

• Bibliotekerne kan sikre, at visionen om digitaliseringen af det offentlige Danmark ikke bliver skrækscenariet om medborgerskabet der forsvandt. Over 90 % af landets biblioteker tilbyder i dag IT-kurser, og brugerne tager imod dem med kyshånd. Begrundelsen er den simple, at det er nødvendigt, hvis man skal have en chance i dag

Effektivisering kræver investering
En forudsætning for succes er, at der bliver investeret i opbygningen af en digital infrastruktur. Med en sådan investering opnås en rationaliseringsgevinst, som blandt andet skal anvendes til at kompetenceudvikle personale og deres nye roller i et stadigt mere digitaliseret samfund. Et op- og velkvalificeret personale er en forudsætning for, at alle borgerne kan sikres de bedst mulige forudsætninger for at kunne begå sig og benytte de digitale muligheder mest optimalt.

Hvis den digitale satsning skal give rationaliseringsgevinster og samtidig forbedre servicen for borgerne, så er det helt afgørende at bibliotekerne tænkes med i visionen. Bibliotekerne har allerede givet håndslag på at ville løfte opgaven, men det kræver at de aktivt indtænkes i strategien og at der er økonomiske midler til at løfte den store læringsopgave.


Venlig hilsen

Michel Steen-Hansen
Direktør Danmarks Biblioteksforening

på vegne af
Biblioteksparaplyen
• Bibliotekarforbundet
• Bibliotekschefforeningen
• Danmarks Biblioteksforening
• Danmarks Forskningsbiblioteksforening
• Danmarks Skolebibliotekarer
• HK Kommunal, Biblioteksudvalget
• HK/STAT. TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver
• Kommunernes Skolebiblioteksforening

podcast som formidlingsform af tilbud

Der eksperimenteres rigtig meget med forskellige formidlingsformer ude i bibliotekerne.

I Randers har man eksperimenteret med en del lyd og videoindslag, som er rigtig spændende.

Et af de mere velfungerende og som ser ud til at være sat i fast drift er podcast.

F.eks. om
Borgerservice i bogbussen
Play Now

Skal man have hjælp til f.eks. at udfylde en blanket for at få tilskud til et par briller, så er det Borgerservice, der kan hjælpe. De er en del af Randers Kommune, og i et par kampagneuger bliver der sat fokus på området, når borgeren dukker op i bogbussen. Her kan man nemlig møde medarbejdere fra borgerservice, der i kampagneugerne står ekstraordinært til rådighed. Medvirkende: Hanne Kristensen (borgerservicemedarbejder), Irene Villumsen og Susanne Madsen (bibliotekarer) Interviewer: Mads Frederiksen Tilrettelæggelse: Mads Frederiksen

Det er blot et eksempel og de har lavet mange flere. se dem selv på
http://feeds.feedburner.com/randersbib

torsdag den 30. september 2010

Vidensamfundet og bibliotekspolitiken i Hedensted

I dag går turen til Hedensted. I Hedensted Kommune påbegynder de en proces med at skabe en ny bibliotekspolitik, som en vigtig del af kulturpolitikken. Jeg har fået lov at være med og komme med et input til opstarten, hvilket jeg glæder mig til.

Det seneste år har jeg været rundt i landet til en del biblioteker og kulturudvalg, for at diskutere udviklingen inden for landets store lærings- og kulturinstitution – bibliotekerne.

Mine PowerPoint bygger på samme grundlag, men forandrer sig løbende ud fra den samfundsmæssige udvikling og det lokale udgangspunkt.



Mit udgangspunkt er den udvikling jeg ser i de kommende 24 måneder og de udfordringer det skaber for bibliotekerne – og så prøver jeg at sætte det i en lokal(politisk) kontekst.

Jeg synes det er spændende at komme rundt og det giver mig rigtig mange input fra de mange forskellige udviklinger der er i gang ude i landet. Mange steder strammer økonomien til og det er trist, at kulturområdet så ofte står for skud, da kulturen jo netop er det kit der binder os sammen og skaber udvikling. På den anden side kan jeg jo så også høre, at man i bibliotekerne er ekstremt omstillingsparate og stadig udvikler nye måder at komme borgenes behov i møde på.

Der er mange og meget forskellig artede diskussioner rundt om i landet. F.eks. oplevede jeg i Fåborg Midtfyn bibliotekerne en spændende diskussion om hvordan vi udformer og skaber Danskernes Digitale Bibliotek.

Et andet spørgsmål gik på hvordan man får brugerne til at tage del i udviklingen af fremtidens bibliotek. Her har Århus Bibliotekerne vist en vej. De har også formidlet processen.


Noget andet der fylder meget lige nu ”åbne biblioteker”, som er i stadig vækst. (Dvs. biblioteker der er personalebetjent nogle timer om dagen/ugen suppleret med udvidet åbningstid med adgang til selvbetjening. At man kalder dem ”åbne biblioteker” er pga. alternativet ofte ville være helt at lukke dem) Næsten alle steder er man i gang med, at ændre indretning, fordi man hele tiden overvejer hvordan man skaber rum, som tiltrækker endnu flere og det ser jo ud til at virke, for der kommer flere og flere på bibliotekerne – og de er også begyndt at låne flere materialer.

En af de diskussioner der fylder mest ude i bibliotekslandskabet er nok ”Danskernes Digitale Bibliotek” . En vision om en helt ny måde at distribuere alle de digitale materialer, som er det områder hvor efterspørgslen vokser mest. Lige nu bliver der flere steder arbejdet på højtryk på at realisere denne vision, både i styrelser, ministerier, KL og I andre politiske fora som f.eks. Danmarks Biblioteksforening.

Det vigtige i disse udviklinger er, at vi konstant har en dialog blandt alle de involverede om behov og mulighed for realisering og finansiering. Derfor er det så vigtigt at vi har dialogen mellem brugere, personale og politikere.

Den dialog vil jeg gerne være med til at fremme. Derfor er det også så fedt at komme rundt i landet og få diskuteret - også selvom vi ikke altid er enige.

onsdag den 22. september 2010

Digitaliseringsstrategi

I bestræbelserne på at sikre at Danmark er på forkant i den digitale udvikling har Danmarks Biblioteksforening lavet et Digitaliseringsudvalg. Første opfordring fra udvalget er at deltage i at skabe en en ny fælles digitaliseringsstrategi for Danmark, deltag HER

Bibliotekerne har i mange år spillet en stor rolle i at skabe digitale tilbud til borgerne og opbygge en infrastruktur til det. Samtidig med det har bibliotekerne aktivt arbejdet med at skabe læringsprogrammer, der sikre at alle får en chance for at deltage i det digitale tilbud f.eks. Lær' mere...

Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg har som primært formål
at bidrage til afklaring af digitale formidlingsvilkår herunder f.eks. udvikling af en national digitaliseringsindsats. Hovedopgave er at fremme de digitale bibliotekstilbud. Omdrejningspunkter er bl.a. adgangen til de digitale ressourcer og digitaliseringen af kulturarven, samt formidlingen af disse. Herunder særlig fokus på ophavsret, licensspørgsmål og samt brug af digitale ressourcer.

En af udvalgets første handlinger er at indgå i debatten om at skabe grundlaget for visionen om Danskernes Digitale Bibliotek i den forbindelse spiller Kommunernes Landsforening en nøglerolle, da de repræsenterer de 98 ejere af folkebibliotekerne. De folkebiblioteker som til sammen skal formidle alt indholdet i det digitale bibliotek.

Derfor har digitaliseringsudvalget arbejdet aktivt med at formulere et indspil til KL's digitaliseringsstrategi.

Siden foråret har KL sammen med mange kommuner arbejdet på en ny fælles digitaliseringsstrategi. Strategien er nu i høring hos kommunerne.
Høringen er imidlertid ikke kun forbeholdt kommuner, da alle interesserede er velkomne til at komme med input i høringsfasen.

Danmarks Biblioteksforening har lavet en blog med inspiration og opfordrer alle biblioteker til at lave høringssvar eller få deres kommune til det. Specielt med henblik på at få etableret Danskernes Digitale Bibliotek.

Bliv inspireret og læg gerne jeres høringssvar eller kommentarer ind på denne blog , så vi kan inspirere hinanden yderligere.

fredag den 17. september 2010

Bibliotekerne kan styrke Udkantsdanmark

I forbindelse med dabat i Holbæk om fremtidens biblioteksstruktur har der været en del debat i de lokale dagblade.

Et af indlæggene er skrevet af Karen Heerfordt, hvor hun har en fantastisk argumentation for, hvilken rolle biblioteket spiller for sammenhængskraft og for at styrke "UDKANTSDANMARK":

"Undrer mig blandt andet fordi, der i debatten i hele landet sættes fokus på forholdene i »Udkantsdanmark«. På, hvordan man kan få mennesker til at trives ved at bo i yderområderne. Dette vanskeliggøres, når man forringer så vigtige ting, som tre gode biblioteker.

Man har fra regeringens side proklameret at: Danske skolebørn og unge skal være blandt de bedste i verden. Bliver de det, når man kraftigt forringer bibliotekerne i deres område?

Tosprogede børn skal man arbejde for at integrere godt i dette samfund. Mange af disse børn bruger bibliotekerne og bibliotekarerne meget. De har ikke en bogreol med danske bøger og forældre, der kender til landets natur og historie derhjemme, men disse børn og unge har mulighed for at få en masse ud af at benytte bibliotekerne og den professionelle hjælp, der findes der. Hvad har Holbæk Kommune tænkt sig at gøre for disse børn?

Ældre borgere er flittige biblioteksbrugere. Det siger sig selv, at der er forskel på at gå hen til biblioteket i den by, man bor i og så at skulle køre langt med bus for at komme til biblioteket.

Dette kan være svært for gangbesværede ældre borgere.

Man har sågar fra regeringens side talt om, at der skal flytte flere kvinder ud på landet til ensomme landmænd. Ja, men kvinder læser bøger, og de vil på biblioteket med deres børn, så de fra børnene er små kan stimulere dem med passende børnebøger.

Biblioteker bør have god betjening og gode åbningstider, så alle borgere store som små, unge som gamle kan benytte dem, lade sig friste og inspirere til at finde netop den bog, som de ikke anede, at de havde behov for at læse.

Jeg er bekymret for biblioteksfremtiden i vores område." slutter Karen Heerfordt
i nordvestnyt.dk

En af debatterne i Holbæk og flere andre kommuner går på om man kan lave selvbetjente biblioteker. I sektoren bruger vi betegnelsen ”åbne biblioteker”, fordi det ofte er et alternativ til helt at lukke biblioteket. Det betyder mange steder at man udvider åbningstiden betydeligt, og kun har betjening i noget af åbningstiden. Så nogle steder opleves det faktisk som en serviceforbedring, når blot brugerne er sikker på at kunne få hjælp og vejledning på faste tidspunkter, da det stadig er vigtigt for borgerne at have denne kontakt, viser erfaringerne.

Man kan altså sagtens lave selvbetjente biblioteker, men det betyder ikke at man kan lave biblioteker uden personale.

For det første behøves personale til at assistere de brugere, som ikke er så selvhjulpne og som ønsker hjælp til at finde frem til relevante bøger og informationer. For det andet behøves personale til at vedligeholde selve biblioteksrummet eller, som man siger med fagjargon, for at ’layoute dem’, sådan at lokalerne og materialerne hele tiden fremstår aktuelt osv.

Desuden er der tale om en del løbende udskiftning, som også kræver personaletimer. Dels ifm. bestilte bøger, men også generelt af filialens materialer..

Du kan læse mere om f.eks. Randers Kommunes erfaringer på området i Danmarks Biblioteker
her

Et af eksemplerne på "Åbne Biblioteker" ligger i Langå. Her har man ændret en traditionel biblioteksfilial til et et åbent bibliotek. Man har fulgt op på ændringerne ved at måle på brug og udlån.

Facts om Langå Bibliotek
Åbningstid
2009 17 timer
2010 52 timer (heraf 17 betjente timer)

Udlån uge 1- 32
2009 14.557
2010 19.700 (lukket i 14 dage)

Besøg uge 1- 32
2009 9.158
2010 21.754 (lukket i 14 dage)

Så disse tal taler vist for sig selv. Oven i statistikken, har man også spurgt brugerne hvordan de har taget imod tilbuddet. Af den undersøgelse fremgår det at:

”Nu vil jeg hellere bruge Langå Bibliotek end tage helt ind
til Randers. Her er nemt at parkere og dejligt at komme, og
der har ikke været problemer med den elektroniske adgang"

"Jeg er ikke berøringsangst for det elektroniske. Det benytter
vi os jo af alle steder og adgangen er let og forståelig"

"Det passer os rigtig godt, for vi kunne komme hjemmefra
tidligt i dag og dermed nå at låne materialer inden dagens
næste program"

"Det er en fantastisk service at kunne komme her og benytte
bibliotekets databasesamling. Jeg er yderst tilfreds
med såvel biblioteket som de nye åbningstider. Det passer
ind i mit arbejdsliv"

"Lang åbningstid betyder bedre tilgængelighed og passer
bedre ind i vores familiemønster"

onsdag den 15. september 2010

BorgerSERVICE

I dag skal jeg til Halsnæs kommune og lave oplæg om fremtidens borger(biblioteks)service for Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati.

Netop nu drøfter mange politikere og embedsmænd fremtidige modeller for borgerservice og bibliotekssamarbejder.

I Danmarks Biblioteksforening har vi lavet et større projekt om borgerservice og biblioteker. Mit afsæt er bibliotekernes opgaver og evner til at yde service. Udgangspunktet skal være den bedst mulig service for den enkelte borger - og jeg er sikker på at borgerne gerne vil have en fælles indgang til den kommunale service.



Jeg vil gerne inspirere til og medvirke i en udvikling af de tværgående services i kommunerne og involvere parterne i modeludvikling af både struktur og indhold i ydelserne.

Det er også udgangspunkt for vores projekt, der har afsøgt og afdækket de nuværende modeller. Projektet er et samarbejde med Borgerservice Danmark, Bibliotekschefforeningen og konsulentfirmaet Knudsen Syd.
Projektet støttes økonomisk af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

torsdag den 9. september 2010

Jeg har tidligere skrevet om mine oplevelser på NEXT konference Århus. Et af de mere interessante oplæg kom fra Anthony Townsend der er director for Institute for the Futures Technology development. Her styrer han IFTFs investeringer i fælles forecasting platforme, fremtidens medie- og visualiseringsteknologier og værktøjer til web-kommunikation. Anthony Townsend arbejder desuden med bl.a. mobilitet og urbanisering, innovationssystemer og –strategier og bæredygtighed.

Hvis du vil opleve han indlæg kan du se det her:




Eller på next siden http://portal.digicast.dk/ilab/index.php?idvid=104&lang=uk&idpag=205

mandag den 6. september 2010

Biblioteket er ikke et mål - men et middel

I morgen skal jeg holde oplæg på Temadag for Kultur- og fritidsudvalget i Randers.

Titlen på dagen er:
- Biblioteket er ikke et mål - men et middel
(sjovt nok er titlen inspireret af en twit jeg lavede under IFLA konferencen i Gøteborg)
I programmet til dagen kommer de med en del bud på hvad det er et middel til. F.eks. :

Biblioteket er et middel
• Til medborgerskab
• Til at skabe sammenhæng for mennesket og for samfundet
• Til at nå målet om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en uddannelse
• Til at børn udvikler sprog
• Til større bosætning
• Til livslang læring
• Til at styrke udkantsområder med decentral læring og e-læring
• Til at forstå både fortid og nutid og skabe billeder af fremtiden
• Til at inspirere til den faglige, sociale og kulturelle ”verdensborger”
• Til.....

tjaaa der er jo en masse svar. Jeg glæder mig til at debattere med dem og lade mig inspirere.

Mit oplæg tager udgangspunkt i en opdatering om udviklingen de næste 24 måneder........

onsdag den 1. september 2010

NEXT konference Århus (festuge)

Udsyn er vigtigt, også for bibliotekssektoren. Selvom bibliotekerne ofte betegnes som "first movers", specielt på informations teknologiske tiltag, så kan vi lære en masse ved at se på hvordan andre virksomheder gør. Et af de steder, hvor man har det lange lys på vedr. udsyn er NEXT konferencen.

InnovationsLab Next konference plejer at være rigtig spændende og præsentere en masse nyskabelser. NEXT 2010 oplevede jeg dog som en lidt rodet event, uden den store innovationskraft eller i hvert fald viste de ikke mig noget jeg sagde wauw til. Deres udstilling var i år spredt ud over 4 lokaliteter og var en del af Århus Festuge. Det virkede for at sige det mildt ikke.

Det at de enkelte konferenceelementer var tænkt ind i et festuge program virkede forvirrende og at udstillingerne var spredt på 4 forskellige steder i byen bevirkede at man ikke fik en samlet oversigt over hvad det egentlig var Innovationlab i år mente var det NYE.

NEXT folkene udtrykte det selv i programmet som "De fem NEXT spor er lagt på fire forskellige steder i de centrale Århus; Bruuns Galleri – lige ved hovedbanegården – huser IT og Health sporene. Green holder til i Rådhusparken, lige ved siden af Food sporet. Endelig holder Design til i Århus’ center for nutidskunst, Århus Kunstbygning." på deres ikke specielt overskuelige hjemmeside, f.eks. er adressen "I Bruuns Galleri i den gamle Dressman" ikke specielt oplysende for en der kommer udefra.

Når det så kommer til indholdet, så skal det nok lige fordøjes. Umiddelbart har jeg ikke meget med hjem og så alligevel! F.eks. var en af de nye opfindelser en robot der var styret af en kakerlak – javel, det er nyt, at dyr styrer en maskine, men det var altså bare en kakerlak der var spændt fast på en trackball og som så aktiverede den med sine ben, måske også sine sanser hvor den (måske) kunne se at der var forhindringer og så dreje uden om. Som tankeeksperiment kan det være interessant, men ikke at se en robot blive styret på den måde. Der er ikke noget nyt i en robot, der kan styres via en trackball - og tanken om at der er en kakerlak der styrer gør det ikke mere spændende.

Du kan selv se videoen her
video

Det mest interessante for mig, var den del af konferencen jeg deltog i NEXT DIGITAL / IT d. 1. September: Her præsenterede Ole Kjeldsen, der er direktør for Platform og udviklere hos Microsoft Danmark, deres nye megasatsning, den nyskabende spillekonsol, kinect, hvor ens egen krop fungerer som controller, og det i særdeleshed nyskabende computerspil milo, som bygger på kunstig følelsesmæssig intelligens.


Nu er jeg ikke spiller, da jeg simpelthen ikke har tålmodighed til at spille eller jeg tabte vist interessen da det fysiske pinball spil blev outdatet. Men Kinect er altså spændende fordi den læser den enkelte persons bevægelser uden vi behøver iføres os nogen som helt devises. Det er nyt, selvom den bare bruger et traditionelt infrarødt kamera til at læse os. Men her er absolut en konkurrent til Wii og en teknologi som kan bruges på mange andre platforme og ikke kun spil og underholdning. Der bliver spændende at følge den udvikling. (jeg prøvede den selv på deres udstilling og den er måske lidt usikker eller man skal lære at styre bevægelserne, men jeg tror på den)

Se selv videoen her:

video
Et andet meget spændende oplæg kom fra Anthony Townsend der er director for Institute for the Futures Technology development. Her styrer han IFTFs investeringer i fælles forecasting platforme, fremtidens medie- og visualiseringsteknologier og værktøjer til web-kommunikation. Anthony Townsend arbejder desuden med bl.a. mobilitet og urbanisering, innovationssystemer og –strategier og bæredygtighed.

Next har samlet op på han oplæg her

Af det mere kuriøse var en øl robot, der kunne aflæse ens bevægelser og skænke øl....sjovt og så fik man øllen bagefter, så det var populært omend det heller ikke var specielt nyskabende:



video

De præsenterede også et "start kit" til molekylær gastronomi fra El Bulli, så vi kan begynde på det hjemme i vore egne køkkener. Og det er jo også spændende, selvom der måske heller ikke er noget specielt nyt i at bruge agar i sin mad.

tirsdag den 31. august 2010

Folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtiden

Det seneste år har jeg været rundt i landet til en del biblioteker og kulturudvalg, for at diskutere udviklingen inden for landets store lærings- og kulturinstitution – bibliotekerne.

Det synes jeg er spændende og det giver mig rigtig mange input fra de mange forskellige udviklinger der er i gang ude i landet. Mange steder strammer økonomien til og det er trist, at kulturområdet så ofte står for skud, da kulturen jo netop er det kit der binder os sammen og skaber udvikling. På den anden side kan jeg jo så også høre, at man i bibliotekerne er ekstremt omstillingsparate og stadig udvikler nye måder at komme borgenes behov i møde på.
I den næste uges tid går turen til Fåborg Midtfyn, Hedensted og Randers. Mit udgangspunkt er den udvikling jeg ser i de kommende 24 måneder og de udfordringer det skaber for bibliotekerne – og så prøver jeg at sætte det i en lokal(politisk) kontekst.
Du kan se oplæggene ved at klikke på navnet.

Fåborg Midtfyn



Den 31. august oplevede jeg på Fåborg Midtfyn bibliotekerne en spændende diskussion om hvordan vi udformer og skaber Danskernes Digitale Bibliotek. En medarbejder sagde i den forbindelse ”nu kan det godt være jeg er lidt USSR-agtig, men jeg håber der er nogen, som centralt tager ansvaret og skaber det, så vi har én fælles formidling, frem for de mange spredte måder vi nu formidler på”

Tjaa måske, men det er vel netop også intentionen i visionen om Danskernes Digitale Bibliotek, at vi i de mange forskellige biblioteker finder én fælles national platform at formidle ud fra (selvfølgelig open source og i en form, så man lokalt kan lave det udtryk man ønsker) og som samtidig kan pushes ud på mange andre sites, hvor der efterspørger biblioteksressourcer og materialer. Hvis det lykkedes, mærker jeg, at der er en opbakning til, at man gerne vil lægge personaletimer i at skabe indhold. Derfor handler det nok om at finde den fælles ”grundpakke” som alle synes er fornuftig at tilbyde deres kunder i en flatrate forretningsmodel og så udvikle andre services og indhold oven på. Så jeg synes ikke en fælles national løsning er USSR-agtig, men en måde hvor man skaber en fri og lige adgang for alle borgere i hele landet til alle de digitale ressourcer i en model som er mulig at skabe en offentlig finansiering af.

Et andet spørgsmål gik på hvordan man får brugerne til at tage del i udviklingen af fremtidens bibliotek. Her har Århus Bibliotekerne vist en vej. De har også formidlet processen.


I mine oplæg generelt forsøger jeg at præsentere nogle af alle de gode udviklingstiltag jeg møder på min vej. Det spænder vidt f.eks. er noget af det der fylder meget lige nu ”åbne biblioteker”, som er i stadig vækst. (Dvs. biblioteker der er personalebetjent nogle timer om dagen/ugen suppleret med udvidet åbningstid med adgang til selvbetjening. At man kalder dem ”åbne biblioteker” er pga. alternativet ofte ville være helt at lukke dem) Næsten alle steder er man i gang med, at ændre indretning, fordi man hele tiden overvejer hvordan man skaber rum, som tiltrækker endnu flere og det ser jo ud til at virke, for der kommer flere og flere på bibliotekerne – og de er også begyndt at låne flere materialer.

En af de diskussioner der fylder mest ude i bibliotekslandskabet er nok ”Danskernes Digitale Bibliotek” . En vision om en helt ny måde at distribuere alle de digitale materialer, som er det områder hvor efterspørgslen vokser mest. Lige nu bliver der flere steder arbejdet på højtryk på at realisere denne vision, både i styrelser, ministerier, KL og I andre politiske fora som f.eks. Danmarks Biblioteksforening.

Det vigtige i disse udviklinger er, at vi konstant har en dialog blandt alle de involverede om behov og mulighed for realisering og finansiering. Derfor er det så vigtigt at vi har dialogen mellem brugere, personale og politikere.

Den dialog vil jeg gerne være med til at fremme. Derfor er det også så fedt at komme rundt i landet og få diskuteret - også selvom vi ikke altid er enige.

mandag den 30. august 2010

Den amerikanske stemning - ALA 9

I forsommeren deltog formanden for Danmarks Biblioteksforening og jeg i ALA's kongres i Washington. Det har vi skrevet lidt om i Tidsskriftet "Danmarks Biblioteker"

Det er helt fantastisk at komme til en by, der bare summer af kultur og er fyldt af aktivistiske biblioteksfolk.

Den stemning ramte os, da vi i juni deltog i ALA’s (American Library Association) store årsmøde i Washington DC. Der var over 29.000 deltagere, så de satte et naturligt præg på byen. Allerede ved ankomsten kunne man se de store bannere, der understregede den amerikanske stolthed over deres biblioteker og deres store interesseorganisation ALA. Faktisk er det også stemningen, der umiddelbart gør det største indtryk. Amerikanerne sætter stor pris på deres biblioteker og den rolle, de spiller i den demokratiske udvikling. Man mærker tydeligt deres bevidsthed om bibliotekernes betydning i forhold til at sikre alle borgere adgang til information og læring. Man mærker det på de mange deltagere, som bærer deres akkrediteringsskilte med stolthed. Ikke kun når de deltager i selve kongressen, men også når de færdes rundt i byen. Vi kom til at tale om, at det ser man ikke så ofte i dansk kontekst, hvor konferencedeltagere gerne skynder sig at tage skiltet af, når de går fra konferencestedet.

Når man så selv har konferenceskiltet på ude i byen, fører det faktisk ofte til, at man kommer i snak med helt fremmede mennesker, som næsten alle har en holdning til, at bibliotekerne er afgørende for, at alle har mulighed for at få informationer. Og som ved, at bibliotekerne kæmper for ytringsfriheden – eller at bibliotekerne er drivkraften i meget af den digitale udvikling. Vi oplevede det både i tøjbutikker, på caféer og sågar på gaden, at helt uvildige mennesker med en vis ærbødighed i stemmen ville snakke om biblioteker.



Diversitet i indholdet
Selve kongressens indhold oplevedes i år som langt mere forskelligartet end den store målrettethed, vi oplevede sidste år. Vi deltog begge i en 15-20 forskellige sessioner, hvor vi havde plukket i det meget omfattende program (programmet var en bog på over 300 sider). Man kunne også have valgt at deltage i nogle fastlagte spor. De var i år så forskellige som “Digital Information & Technologies”, “User Services”, “Human Resources and Staff Development”, “Authors, Literature & CULTURAL Programming”, “Children & Young Adults” og meget andet, hvor der under hvert spor samtidig kørte forskellige underprogrammer. Der er altid masser af inspiration at vælge mellem, og samtidig gør ALA en masse for at guide den enkelte deltager ind i lige de spor, der interesserer dem.

Ikke så ekstrem make-over!
DBs formand fik også en såkaldt Makeover – eller deltog i hvert fald i et arrangement om det. Det var enestående i sin art og engagerede deltagerne i en god diskussion. Omdrejningspunktet var både ALA 2010 den bibliotekariske selvopfattelse og det stylistiske udtryk. Det drejer sig om udstråling – om at være tilpas fra top til tå – om en professionel tilgang til jobbet, hvad enten det gjaldt opgaven eller udseendet – gennemgangen med stylisten var simpelthen fantastisk – fra undertøj til
perlekæder og alt derimellem.

I programmet hed det:
“Vi hører så meget om de negative stereotyper om bibliotekets medarbejderes udseende og påklædning. Dette program vil på medarbejderne og elementer i bibliotekets ansattes klædeskab – med fokus på forbedring snarere end forandring. Det vil også gå dybere ind i vores image, om hvad vi “siger” til andre ikke kun gennem påklædning, men også gennem vores kropsholdning, kommunikation, stilarter
og generelle ‘vibes’. Du vil blive forynget og bevidst om nye måder at lade
dit personlige lys skinne uden plastikkirurgi, couture designere eller hypnose.”
Hvorvidt det så har hjulpet på DBs formand at deltage, vil vi lade andre om at bedømme.



Det handler om at brande biblioteket også gennem påklædningen. Det burde der være mange flere biblioteksfolk, der gjorde. F.eks. har det at gå med DB-trøjen “Hvadskalvimedbiblioteket. dk”, lavet til DBs årsmøde i marts, også givet mange henvendelser om biblioteker. På ALA kongressen var der lavet armbånd med tekster som “Yes, we can”, “I have a dream”. Sådanne ting kan faktisk få gang i en mere generel debat med folk (ikke kun de indviede) – og generelt er folk faktisk meget positive over for biblioteker og bibliotekarer. Så vi skal bare ud af busken.

Identitetskrise
Når man efter en uge forlader en så stor kongres, er man naturligt nok fyldt med en masse indtryk, en masse inspiration, men også forvirring og usikkerhed. Måske er det også denne følelse, der denne gang står stærkest tilbage. Hvor vi tidligere har oplevet det amerikanske biblioteksvæsen være ret bevidst og tydelig med hensyn til, hvilken vej udviklingen går, står vi i år tilbage med en oplevelse af, at der også i USA er en vis usikkerhed og måske tvivl om opgaven i fremtiden. Dét nogle i Danmark her på det seneste har betegnet som en slags institutionel identitetskrise.

Men mere overordnet set finder vi ikke, at der er grund til hverken at tale om mangel på identitet eller krise. Selvfølgelig skal der i så store institutioner som bibliotekerne være forskellighed og usikkerhed. Det er jo netop et grundlag for at kunne skabe innovation – og forsat relevante og tiltrækkende biblioteker.

Den politiske kamp
Også i USA mærkede vi den betydelige kamp for at sætte bibliotekerne på dagsordenen. Det blev tydeligst manifesteret på LIBRARY ADVOCACY DAY ved en stor demonstration foran Senatet med “Vote for libraries”, hvor også vi to aktivistiske danskere selvfølgelig deltog, som det fremgår af billederne. Men også gennem forskellige forfatteres foredrag om bibliotekernes betydning for deres liv.

Det var også det gennemgående tema i den afsluttende middag, hvor den nye præsident Roberta A. Stevens præsenterede seks forfattere, der hver især gav et entydigt udtryk for bibliotekernes og bibliotekarernes betydning for deres liv og forfatterskab. Så der rankede man ryggen og følte den fælles stolthed over professionen, som amerikanerne så tydeligt udstråler.

Konferencens WIKI
ALA Annual Conference 2010 skabte under
konferencen en fantastisk wiki, hvor
man kan finde henvisninger til alle oplæg,
de daglige aviser, der blev udgivet,
samt alle de brugerskabte indlæg fra forskellige
sociale teknologiske platforme.
Se den selv på http://annual.ala.org/2010

Twitter
Under hele konferencen kørte også en
twitter under det fælles tag #ala10 – her
kunne man konstant følge de mange tusinde
indlæg, som deltagerne twittede
ind.