Gå videre til hovedindholdet

Børnene skal ha’ lyst til os

Sådan hedder den publikation Danmarks Skolebibliotekarer, Kommunernes skolebiblioteksforening, Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksforening har lavet sammen. Den kan man blive inspireret af i forhold til de erfaringer nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker, som fire kommuner landet over har gjort sig i projektet Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek.

Du kan hente den her

Og her kan du se en fed lille film om børnenes biblioteker i Kolding

Udgangspunktet er at Danmarks børn og unge skal have den bedste biblioteksbetjening.

Og hvordan gør vi så det?

Foreningerne har tidligere arbejdet sammen om at udvikle fremtidens biblioteksbetjening af børn, med projektet "Det integrerede bibliotek" der grundlagde et solidt og inspirerende samarbejde, som er fortsat med dette projekt

I vores projekt Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek, har vi lavet en række anbefalinger, der sætter fokus på nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek. De bygger på en del af de anbefalinger der var i rapporten Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn.

  • Skab aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek
  • Udvalget anbefaler, at biblioteker og skoler arbejder sammen om at sikre den bedste udnyttelse af kommunens ressourcer til biblioteksbetjening af børn.
  • Målet er at sikre børnene det bedste bibliotekstilbud, f.eks. gennem fælles udviklingsplaner, der definerer individuelle roller og specificerer områder for samarbejde.
  • Udvalget anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke børns evner til at skabe, tolke og udveksle alle former for indhold i fysiske og digitale medier.
Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser hos børn, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets traditionelle dannelsesopgave og skolebibliotekets læringsopgave.

Den publikation vi præsenterede den 28. maj 2010 har udviklet en række anbefalinger som jeg gerne vil fremhæve.

Rammer, der skaber fælles trit…..

Anbefalingerne kan man selvfølgelig frit plukke fra i de enkelte kommuner alt efter lyst og behov

  • Det gode samarbejde bygger på fælles målsætning og formelle aftaler: Rammer og fast mødestruktur er en forudsætning for, at de gode hensigter ikke går i glemmebogen.
  • De faste aftaler skal tænkes med i de fælles udviklings- og handleplaner for biblioteksbetjening af børn. De skal også indgå i læreplaner, kvalitetsrapporter,bibliotekernes målsætning osv., ligesom de nye samarbejder og målene med dem kan indskrives i de nye politikker.
  • Man kan sætte højere realistiske mål, hvis man kan skabe tæt samarbejde og tænkning på tværs af forvaltninger og politiske udvalg.
  • Folke- og skolebiblioteker kan med fordel inddrage andre parter i udviklingen af biblioteksbetjeningen af børn. F.eks. daginstitutionspersonale, sprogkonsulenter, læsekonsulenter og tale-hørekonsulenter. Det skaber større sammenhæng i de kommunale indsatser.
  • Både folke- og skolebiblioteker kan med fordel inddrage forældrene i indsatsen for at udvikle børns sprog og læselyst.
  • Et højt informationsniveau giver alle relevante aktører medejerskab og lyst til udvikling. F.eks. ved at deltage i fællesmøder og høringsrunder.
  • Kendskab til hinandens områder og – ikke mindst – måder at arbejde på, er en forudsætning for et vellykket samarbejde.
  • De to bibliotekstyper kan i fællesskab arrangere events, kampagner og andre indsatser, som skaber en helhedsfornemmelse af, at tingene hænger sammen og supplerer hinanden i kommunen.
  • Flere faggruppers samarbejde om konkrete aktiviteter giver flere vinkler på en sag.
  • Valg af bestemte fælles temaer kan lette og inspirere samarbejdet. F.eks. læse-usikre børn, tosprogede børn, kulturformidling eller sprogudvikling hos små børn.
  • Fælles videnudveksling mellem folke- og skolebibliotekarer, lokale fælles kurser og lokale aftaler kan sikre den bedste udnyttelse af indkøb og program-abonnementer.

Respekt for forskellighed
Erfaringerne i de fire kommuner viser, at det er væsentligt, at deltagerne i projektet gør en særlig indsats for at styrke den indbyrdes forståelse af, at alle parter i samarbejdet arbejder mod det samme mål, at man spiller forskellige roller i løsningen af opgaven, og at man når det bedste resultat ved at trække på samme hammel.

Og så......
vil jeg for egen regning lige nævne, at jeg synes at man skal få ændret den folkeskole lov som den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder lovede, så vi får mulighed for at der kan etableres en enstrenget ledelse af et kommunalt bibliotekssystem hvori også skolebibliotekerne indgår- og vi ønsker at fremme det integrerede bibliotek, jvf rapporten herom fra 2005.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe