mandag den 3. december 2012

Barselsorlov

Manden bag denne blog er på barselsorlov de næste tre måneder, så her vil være lidt stille.

Vitus på bogen. En gave fra mor, hvor den næste nyfødte knægt hviler på fars ynglings forfatter. 

Den første dag i orloven, tror far stadig, at han skal læse en hel masse, mens Vitus sover og leger.
Men jeg blir nok klogere ;-)

Jeg er sikkert ikke helt stille så jeg pipper sikkert lidt på:

facebook.com/saintmichels
twitter.com/saintmichels


onsdag den 28. november 2012

NonUsers - flere kunder i butikken?


NonUsers2012
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.

Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”

Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.

Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.

I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken FremtidensBiblioteker, se mere om den her db.db/tænketank

Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.

På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
  • Der er flere besøgende 
  • Der er færre der bruger biblioteket 
  • 90 % kommer for at låne materialer 
  • under ½ kommer for at låne 
  • De unge er vilde med biblioteket 
  • Der er få unge der bruger biblioteket 
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af, hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.

I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.

Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.

Du kan se mine PowerPoint her.

lørdag den 24. november 2012

Er der behov for fysiske rum i en digital verden?

Kulturstyrelsen har sammen med Realdania igangsat en proces om at skabe ”MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER - NYT BLIK PÅ BIBLIOTEKETS RUM”. De lancerede deres initiativ på en velbesøgt konference forleden. Prøv at dykke ned i alle de spændende elementer i projektet, som løbende kan følges på dette site 

Det er et projekt som Tænketanken Fremtidens Biblioteker samarbejder med, da udformningen af det fysiske rum er en meget væsentlig faktor for fremtidens bibliotek.

På vegne af Tænketanken kom jeg med indlæg om de udfordringer kulturinstitutioner står over for, i en stadig mere digitaliseret verden.

Du kan se hele mit oplæg på livestream her(åbner i eksterne vindue):

Til alle jer der ikke gider se 20 min video, så er mit svar på det indledende spørgsmål JA

Jeg glæder mig til at følge udviklingen i Modelprogram for Folkebiblioteker og se hvordan samarbejderne udvikler sig med Tænketanken for fremtidens Biblioteker




Du kan se mine PoverPoint her




fredag den 16. november 2012

Scenarier, forståelse og politisk engagement

I dag deltog jeg sammen med lederen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker Lotte Hviid Dhyrbye i en fantastisk udviklende scenarieleg på Esbjerg Biblioteket. En proces som jeg tror mange kommunale institutioner kunne have gavn af at gennemføre. Processen skaber nemlig forståelse for de konstante omstillings krav institutionen og medarbejderne udsættes for betinget af samfundets udvikling og borgernes ændrede behov. Samtidig havde man i scenarieprocessen indbygget en politisk forståelse for prioriteringer da en del af medarbejderne blev valgt til et "byråd". Det svingede bare for vildt.

Mens min departementschef og jeg stod uden for
det lukkede bibliotek i to minutter forsøgte
11 mennesker forgæves at forcere den låsede dør.
Konceptet var bygget op omkring, at de knapt 100 medarbejdere en hel dag skulle spille KOMMUNEN. De valgte et byråd, som konstituerede sig og valgte en borgmester og en kulturudvalgsformand. Kommunen var døbt Vadehavsby, for at sætte en helt ny scene.

Til at hjælpe sig igang havde de inviteret Esbjergs kommunes rigtige kulturudvalgsformand, som i dagens anledning spillede rollen som konsulent fra KL.

Byrådet i Vadehavsby havde denne dag en primær opgave, nemlig at skabe en bibliotekspolitik.

De første timer af formiddagen gik med at lege sig gennem hele konstitueringsprocessen, hvor der skulle vælges borgmester. Alle havde på forhånd fået en rolle byggende på en velbeskrevet persona eller profil.

De 11 medlemmer af byrådet var udpeget på forhånd, og havde fået tildelt roller og partitilhørsforhold. Det gik livligt for sig og alle levede sig passioneret ind i deres roller. Det blev faktisk også til et kup, før de konstituerede en socialdemokratisk borgmester med støtte fra SF, Lokallisten og Dansk Folkeparti. Kupstemningen understregede at de alle tog deres roller alvorligt og forsøgte at efterligne den virkelige virkelighed udenfor. Lokallisten fik iøvrigt formandsposten for kulturudvalget som tak for støtten.

Herefter blev scenen sat til første borgermøde om Videnspolitik og bibliotekernes rolle i samfundet.

Til dette møde var Kulturministeren indbudt, som blev spillet af mig. Kulturministeren havde sin departementschef med, som blev spillet af Lotte fra Tænketanken.

Vi kunne med det samme vi trådte ind i lokalet mærke energien og de mange meninger som kom til udtryk. Alle var på dette tidspunkt så indlevede i de tildelte roller at de var blevet til, enten det var den unge poptøs på 15 år, den unge utilpassede Ali der mest var til ballade eller de gamle halvblinde kvinde på 81 år eller moderen med de mange børn. De spillede deres rolle og efterspurgte vidt forskellige tilbud og det gik ikke stille for sig.

Lotte og jeg havde fordelt rollerne sådan at jeg som Kulturminister, kom med en pep-oplæg om betydningen af at skabe vækst gennem aktiv videnspolitik, og bibliotekernes vigtige rolle i at dele information og facilitere vidensvækst både i den fysiske og digitale verden. Herunder hvordan man kan agere i en DIGITAL MELLEMTID, som den rigtige kulturminister kalder det. Mit oplæg tog udgangspunkt i en "state of the nation og det kan du se her:


I min gennemgang af bibliotekernes succes med at tiltrække over 36. mio. besøg hvert år, afbryder departementschef Lotte min talestrøm og perspektiverer mine "hurra-statistikker" med nye tal fra kulturvaner undersøgelsen. Du kan se hendes oplæg her:



Vores oplæg og udspillede uenigheder om hvordan man skulle udlægge statistikkerne gav en god debat blandt de borgere og politikere, der var samlet til borgermødet, dog uden man nåede frem til en fælles enighed.

Så var der dømt frokost og nogle af medarbejderne formåede at blive i deres roller, mens andre faldt tilbage i deres egen personlighed og drøftede dagens forløb. Men da klokken lød til eftermiddagens fire borgermøder, hvor politikerne skulle ud at møde borgerne i deres foreskellige personas, var alle straks i deres energifyldte roller igen. Og en del konfliktfyldte møder blev afholdt, hvor vi bl.a. oplevede konflikten mellem de unges krav om væresteder og aktivitet, kom i konflikt med de ældres krav om aviser og ro. Eller konflikter om hvor meget der skulle være digitalt kontra fysisk. Levende diskussioner som ikke gjorde det nemt for byrådet, der senere på dagen skulle vedtage en bibliotekspolitik.

Det produkt må vi så vente på, men vi skal nok dele det når de er helt enige. Lige nu er Lotte og jeg bare fyldt af energi og er tændte på at udvikle koncepter til en masse andre kommuner. Det kommer I forhåbentlig til at høre mere om.

Vi sluttede dagen med at bede medarbejderne om at lægge deres bud på de to vigtigste udfordringer ind på denne blog.

Dagen så i sin helhed sådan ud.

Vadehavsby Kommunebibliotek
9.00            Alle kommunens borgere samles i rådhushallen 
§  Hver afdeling/lokalbibliotek har valgt en repræsentant, der indtræder i Byrådet.
§  De øvrige borgere fordeles i målgrupper 
·         Ældre
·         Unge
·         Udsatte unge (herunder indvandrerdrenge)
·         Familier
·         Voksne
·         Studerende
·         ?
9.30            Alle grupperne går hver til sit og rollerne fordeles. Hver borger (og byrådsmedlem) får udleveret en side med egne data (køn, alder, baggrund, beskæftigelse m.v.).
                 Byrådet:
·         Konstituerer sig og begynder herefter forhandlingerne om bibliotekspolitikken 
Målgrupperne:
·         Input udefra 
·         Grupperne drøfter deres ønsker til bibliotekspolitikken og aftaler hvilke målsætninger gruppen vil arbejde på at få med i politikken.
·         Grupperne aftaler hvilke fokusgrupper, de enkelte medlemmer skal deltage i og med hvilke forslag og krav.
11.00          Oplæg ved Kulturministeren (alias direktør Michel Steen Hansen, DB)
12.00          Tilmelding til fokusgrupperne
12.15          Frokost
13.00          Fokusgrupperne arbejder og sætter beløb på de forskellige ønsker. Byrådsmedlemmerne observerer fokusgrupperne og samler de økonomiske forudsætninger sammen.
14.15          Kaffepause for folket, mens byrådet forhandler (prioriterer økonomien)
14.45          Fokusgrupperne fremlægger deres forslag til bibliotekspolitik
15.15          Byrådet fremlægger deres forslag til bibliotekspolitik
15.30          Farvel og tak for i dag   


Videnspolitik i Vadehavby

Byrådet i Vadehavsby har sat sig for at lave en ny videnspolitik. En vigtig del af den er selvfølgelig bibliotekspolitiken.

Byrådet har afsat en dag til at lave et visionsseminar, som skal udmønte sig i at de skal vedtage oplæg til en ny videns- og bibliotekspolitik.

Jeg har lovet at hjælpe dem med processen, og skal lægge ud med at lave et indlæg om State of the nation.

Du kan se mit oplæg her og senere, vil vi dele resultaterne fra dagen.

Vadehavdby state of the nation from Michel Steen-Hansen

Konceptet for dagen er skabt i Vadehavsby og det bliver spændende at udfolde.

Vadehavsby Kommunebibliotek
9.00            Alle kommunens borgere samles i rådhushallen 
§  Hver afdeling/lokalbibliotek har valgt en repræsentant, der indtræder i Byrådet.
§  De øvrige borgere fordeles i målgrupper 
·         Ældre
·         Unge
·         Udsatte unge (herunder indvandrerdrenge)
·         Familier
·         Voksne
·         Studerende
·         ?
9.30            Alle grupperne går hver til sit og rollerne fordeles. Hver borger (og byrådsmedlem) får udleveret en side med egne data (køn, alder, baggrund, beskæftigelse m.v.).
                 Byrådet:
·         Konstituerer sig og begynder herefter forhandlingerne om bibliotekspolitikken 
Målgrupperne:
·         Input udefra 
·         Grupperne drøfter deres ønsker til bibliotekspolitikken og aftaler hvilke målsætninger gruppen vil arbejde på at få med i politikken.
·         Grupperne aftaler hvilke fokusgrupper, de enkelte medlemmer skal deltage i og med hvilke forslag og krav.
11.00          Oplæg ved Kulturministeren (alias direktør Michel Steen Hansen, DB)
12.00          Tilmelding til fokusgrupperne
12.15          Frokost
13.00          Fokusgrupperne arbejder og sætter beløb på de forskellige ønsker. Byrådsmedlemmerne observerer fokusgrupperne og samler de økonomiske forudsætninger sammen.
14.15          Kaffepause for folket, mens byrådet forhandler (prioriterer økonomien)
14.45          Fokusgrupperne fremlægger deres forslag til bibliotekspolitik
15.15          Byrådet fremlægger deres forslag til bibliotekspolitik
15.30          Farvel og tak for i dag   


tirsdag den 13. november 2012

Hvad skal vi kunne, når vi møder borgerne?

I dag afholder vi workshop for inviterede biblioteks- og borgerservicechefer. Det er kulminationen på et projekt vi har kaldt DIGITALT MEDBORGERSKAB, hvis primære formål er at afklare hvilke kompetencebehov personalet i de borgerrettede funktioner har og hvordan vi laver et efteruddannelsesforløb der matcher det.  
Du kan finde alle oplæg fra workshopen om digitalt medborgerskab på SDU i Kolding her:

Konsortiet bag projektet har gennem de sidste to år afdækket mulighederne for at udvikle et kompetenceudviklingsforløb for biblioteks- og borgerservicemedarbejdere, som skal tage højde for de ændringer og udviklinger, der sker med hele borgerbetjeningen, kombineret med elementerne fra ”den venlige betjening”, som har rødder i folkeoplysningstraditionen. Projektet har været lidt længere undervejs end forventet, hvilket primært skyldes interne omstruktureringer. 

Workshoppen skal give et bud på, hvilke elementer der kan indgå i et fremtidigt udviklingsforløb og efteruddannelse tilbud. 

Vi forventer at vi i løbet af foråret 2013 kan lancere et sådant uddannelses forløb. Men det vil vi skrive meget mere om når vi præsenterer resultaterne. 

Min præsentation ser sådan ud:



Baggrund for projekt ”Digitalt Medborgerskab 2011 – 2012”:
Konsortiet er dannet med henblik på en videreførelse af udredningsarbejdet ”Bibliotek og Borgerservice – du er altid velkommen” i 2009-2010.

Efter etableringen af ”Udbetaling Danmark” hersker der en del usikkerhed i kommunerne om, hvor de resterende arbejdsopgaver ender og ikke mindst, hvem der skal løse dem og hvordan de skal gribes an.

Konsortiet vil afsøge det kompetencemæssige, udækkede område i feltet mellem bibliotekernes nye opgaver og den digitale service af borgerne, herunder borgernes muligheder og evner for at hjælpe sig selv digitalt. Forskning på området skal sikre en teoretisk brugbar forståelsesramme.

Hvad sker der med biblioteker og borgerservice i Kommunerne?
I starten af året gennemførte vi en undersøgelsen som viste at 2/3 af bibliotekerne løste borgerserviceopgaver på et eller andet niveau. Undersøgelsen var en opfølgning på en lignende undersøgelse fra 2009, hvor under af halvdelen af landets kommuner meddelte, at de havde inddraget bibliotekerne i løsningen af borgerserviceopgaver. Siden da er det gået rigtig stærkt med at få etableret endnu mere samarbejde mellem biblioteker og borgerservice.

Stadig flere kommuner har således fået øjnene op for det potentiale der ligger i at udnytte de mange videnskompetencer, som befinder sig på biblioteket. I flere end 60 kommuner benyttes biblioteket derfor nu også som indgangen til det offentlige som udvidede borgerservicecentre, hvor bibliotekerne både udsteder kørekort, hjælper folk med digital service og laver kurser i IT læring.
Bibliotekerne kvalificerer borgerne til Det Digitale Danmark
Specielt i forhold til det med IT- læring spiller bibliotekerne en stadig større rolle, især for de, der ikke har så nemt ved at bruge de digitale løsninger. I 2010 blev der f.eks. holdt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne, herunder f.eks. introduktioner til NemID.


Borgerne i centrumJeg tror der er en naturlig udvikling i at man fra "det offentlige" tænker en ny måde at møde borgerne på og at man tænker nye indgange med udgangspunkt i hvor borgerne er og hvad de ønsker. Det gælder både når man laver løsninger til digital selvbetjening eller når man skal tænke det fysiske sted, der skal være borgerens indgang til det offentlige. 

Det vil også være naturligt at biblioteket udgør et sådant sted, som den mest besøgte lærings- og kulturinstitution i landet med 36 mio. besøg om året.

Men der er stadig mange spørgsmål som vi skal afdække i forsøget på at opfylde fremtidens behov som borgernes indgang og hvordan personale skal møde borgeren. 

Overordnet set er det enkle spørgsmål som f.eks.

Hvad efterspørger borgerne i fremtiden?

Hvilke kompetencer skal personalet have?

Hvordan sikrer vi en sammenhæng? 


Konsortiet bag projektet består bla. Bibliotekschefforeningen, Skanderborg Bibliotek, SDU, Konsulentfirmaet Knudsen Syd og Danmarks Biblioteksforening.

Program for workshoppen ”Digitalt medborgerskab”
13. november 2012, SDU, Kolding
09.30 – 10.00Kaffe og brød
Velkomst ved Per Krogh Hansen, institutleder, Design og Kommunikation, SDU
og Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening (hent oplæg)
Præsentation af deltagerne
10.00 – 10.15Projekt Digitalt medborgerskab
ved Hanne Marie Knudsen, Knudsen Syd (hent oplæg)
10.15 – 10.30Historier fra en hverdag med bibliotek og borgerservice - praktiske erfaringer
ved Jørgen Bartholdy, biblioteks- og borgercenterchef, Skanderborg Kommune (hent oplæg)
10.30 – 10.40Pause
10.45 – 11.30Digitalt medborgerskab og nye kompetencer – koncept for kompetenceudvikling
ved Jens Jørgen Hansen, adjunkt i webkommunikation, SDU (hent oplæg)
11.30 – 12.00
Debat i plenum
Forventninger og ønsker til SDU, og hvad kan vi/kommunerne selv byde ind med i samarbejdet?
12.00 – 13.00Frokost i kantinen
SDU er vært ved en let frokost
13.00 – 13.45
Kommunernes udfordringer nu og i fremtiden – Fusioner og samarbejde mellem biblioteker og borgerservice
ved Kurt Klaudi Klausen, professor i statskundskab, SDU (hent oplæg)
13.45 – 14.45Debat i grupper
Hvilke udfordringer har biblioteket og borgerservicecentre
Drøftelser i mindre grupper inkl. kaffe og kage
14.45 – 15.30Vejen frem - medborgerskab og digital dannelse 
ved Johs. Nørregaard Frandsen, professor, SDU
15.30 – 16.00Diskussion, opsamling og fremtidige samarbejdsmuligheder 
ved Hanne Marie Knudsen og Jens Jørgen Hansen
Tak for i dag

onsdag den 7. november 2012

ÅBEN høring om bogmarkedets situation

Folketingets Kulturudvalg afholder en ÅBEN høring om bogmarkedets situation på Christiansborg 7. nov. hvor jeg bl.a. skal komme med oplæg. 

Formålet med høringen er at få belyst, hvad det er for nogle udfordringer og problemstillinger som præger bogmarkedet i disse år og bud på mulige løsninger set med forskellige interessenters øjne. 

Du kan følge debatten live på Folketingets tv-kanal (mit indlæg kan høres 9.31 inde i klippet) 


Mit udgangspunkt er den FÆLLES INTERESSE

•Forfatter
•Forlag
•Forhandler
•Folkebiblioteker
•Formidler
•Folket
•Folkestyre

For bogen..... også når den bliver digital.



Kulturpolitisk har der i Danmark altid været fokus på, at borgerne skal have adgang til bøger, fordi det udvikler vidensamfundet, og er et grundlag for demokratiet.

Det ændrer sig ikke ved at bøgerne digitaliseres!

For 60 år siden havde forlæggere, forfattere og biblioteker den samme diskussion, nemlig om bibliotekerne skulle kunne gøre fysiske bøger frit tilgængelige for borgerne. Den diskussion endte sidst i 1940’erne med at der blev indgået aftale om, at forfatterne fik en direkte kulturpolitisk støtte og så til gengæld stillede deres bøger til rådighed for bibliotekerne.

Den ændrer sig ikke af, at litteraturen digitaliseres.

onsdag den 31. oktober 2012

Nyt blik på bibliotekets rum


I dag afholder kulturstyrelsen workshop, hvor jeg skal have et indlæg om udfordringer for fremtidens biblioteker, set fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Kulturstyrelsen har igangsat en proces om at skabe ”MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER - NYT BLIK PÅ BIBLIOTEKETS RUM”. Det er et projekt som Tænketanken Fremtidens Biblioteker samarbejder med, da udformningen af det fysiske rum er en meget væsentlig faktor for Fremtidens Bibliotek. Tænketanken Fremtidens Biblioteker fokus er derfor i første omgang ikke rettet mod det fysiske rum, men om Services/tilbud, Brugerne og den Fri og lige adgang til viden & information på Folkebiblioteket, Skolebiblioteket, samt Fag- og forskningsbiblioteket.

Du kan se mine PoverPoint her




En af mine pointer er at den opvoksende generation har den holdning, at findes det ikke på nettet, så findes det ikke. I den kontekst findes denne konference vist ikke(jeg kan i hvert fald ikke finde den), men ifølge den udsendte invitation handler den om.....

Folkebiblioteket gennemgår i disse år dramatiske forandringer: fra præsentation af samlingen til rum og funktionsrammer for forskellige målgrupper og behov, fra den stille studiecelle og læsekrog over gruppearbejdspladser til at rumme både det stille hjørne og det højlydte arrangement eller legende børn. Du befinder dig selv midt i forandringen og er med til at skabe den. Modelprogram for Folkebibliotekers mission er at give dig inspiration til, hvordan biblioteket kan matche nye behov og ny adfærd ved at udvikle designprincipper for samspil mellem rum og funktion.

· Brian Gambels der er ansvarlig for udviklingen af Birminghams biblioteker, herunder udviklingen af det nye GIGA bibliotek i Birmingham giver sit svar på ”Why a Library in the 21st Century?”

· Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Michel Steen-Hansen fortæller om folkebibliotekernes aktuelle udfordringer

· Jette Lehmann, prisvindende scenograf fortæller om, hvordan man med scenografien som redskab og med rummet som iscenesætter og stemningsmæssig transformator kan skabe kulturelle oplevelser med biblioteket som vært og ramme og være med til at diskutere udfordringer og muligheder.

Jeg glæder mig til at deltage i konferencen og hører om Modelprogram for Folkebiblioteker

onsdag den 24. oktober 2012

Er en sammenlægning af biblioteker og boghandler en god ide?

Sjovt som journalistisk fokus kan skabe fortællinger.

I dag har Kristeligt Dagblad skabt en overskrift om at
"Biblioteker vil slå sig sammen med boghandlere" en overskrift som er citeret i mange online medier. Det pudsige er, at det der bliver udtrykt i artiklen  fra biblioteksforeningen ikke helt er det der fremgår af overskrivten:
(Efter jeg har skrevet ovenstående skal jeg gøre opmærksom på at Kristeligt Dagblad har ændret deres overskrift til "Biblioteker indbyder boghandlere til samarbejde" Så respekt til KD for hurtig og etisk optræden)

”Jeg vil hermed gerne opfordre boghandlerne til at tage initiativet til et møde, hvor vi kan diskutere mulighederne i en alliance,” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.
”Jeg ved faktisk ikke, hvorfor vi ikke har gjort det for længst, idéen er jo helt oplagt, og den er velkendt i særligt USA. Mange af dem, der låner bøger, vil gerne eje dem efterfølgende. Der er også et stort marked i alle dem, der er trætte af at være på venteliste i månedsvis til de mest populære biblioteksbøger. Så kan bibliotekarerne jo pege på boghandlen og sige: Hvis du ikke vil vente, kan du købe bogen lige der.”

Så det er vel det af af en journalistisk opstramning, at disse udtalelser om at det er en spændende ide, som man bør tale mere om bliver til at biblioteker vil slå sig sammen med boghandler!


Retfærdigvis skal dog siges at Kristeligt Dagblad i en baggrundsartiklen (som ikke er tilgængelig online) nuancerer budskabet en del. 

Her kan man lige frem læse om at der faktisk også er en del forhindringer.

Der er dog også andre barrierer, særligt juridiske og politiske.
Bibliotekerne er som offentlige virksomheder underlagt kommunalfuldmagten, så man må ikke uden videre lægge hus til kommercielle forretninger, påpeger direktør i DanmarksBiblioteksforening Michel Steen-Hansen. 

Men han siger i samme åndedrag, at man på den anden side målrettet arbejder på at finde måder at skabe partnerskaber på mellem de private og de offentlige virksomheder til gavn for borgerne. Der er ligefrem officielle politiske strategier på regeringsplan som eksempelvis OPS ( Offentligt Privat Samarbejde), der udfolder sig i stort set alle andre områder end på bogmarkedet. 

" Det er jo paradoksalt, at når man så forsøger sig med at føre det offentlig-privatesamarbejde ud i virkeligheden inden for bogbranchen, så forhindrer loven det. Bibliotekerneer jo landets fremmeste litteraturformidlere, så der kunne ligge meget god synergi i atsamarbejde med en branche som lever af at sælge bøger ," siger han. 

Når der alligevel er en vis modstand, skyldes det også en hel del både historie og ideologi bag det at sætte rammer for, hvad en kommunal institution skal lægge hus til, mener Michel Steen-Hansen. 

For stadig oftere er biblioteket efterhånden det sidste ikke-kommercielle rum i byen, hvor man bare kan komme hen og spørge om noget, læse og slappe af uden at blive tilbudt noget. Knap halvdelen af det stadigt stigende antal brugere af bibliotekerne kommer således for alt muligt andet end at låne bøger . For eksempel for at deltage i kurser, mødes med andre eller bare få lidt ro. Altså for at få alt det, mange biblioteker - eller kulturhuse, som de også kaldes - efterhånden også tilbyder. " Udviklingen går mod en stadigt mere udflydende grænse mellem det kommercielle og det offentlige. Det er jo ofte private, der sælger kaffe og mad i kulturhusene. Derfor er det også min klare fornemmelse, at holdningerne på dette område er i bevægelse," siger han. 

Den politisk valgte formand for Danmarks Biblioteksforening , Vagn Ytte Larsen ( S), er helt på linje og opfordrer direkte boghandlerne til at tage initiativet til at møde, så et samarbejdekan blive en realitet. Han understreger dog, at initiativet skal komme fra boghandlerne. 

For det er ikke de offentlige bibliotekers rolle at være proaktive på området.
" Jeg vil ikke presse noget ned over hovederne på dem.
Jeg siger bare: Hele bogbranchen er ved at eksplodere.
Noget skal ske. Her er en fremragende idé. Lad os tale om det."

Mit helt grundlæggende spørgsmål er om det er en god ide at tænke biblioteker og boghandlere sammen?
----------------
OG så har KD også en sjov faktabox.

Fakta: BØGERNE FORSVINDER
Antallet af biblioteker er halveret siden 1980, så der nu er under 500 i Danmark. De bliver dog besøgt stadig mere. Sidste år mere 36 millioner gange, svarende til lidt mere end seks gange per dansker om året. 

Antallet af boghandler er faldet fra 685 butikker i 1967 til 397 butikker ved udgangen af 2011 - svarende til et fald på 42 procent på 44 år. Alene siden 2008 er 43 boghandler lukket ifølge Boghandlerforeningen. 

tirsdag den 23. oktober 2012

Forlagene er trængt af mange tendenser i tiden

Forlagene er trængt af mange tendenser i tiden som f.eks. selvudgivelser, hvor digitaliseringen betyder, at forfattere nemmere selv kan udgive egne bøger, som sker samtidig med (eller på grund af) at der er ved at udvikle sig et helt nyt marked for e-bøger.

I august havde The New York Times fire bøger på bestsellerlisten, som forfatterne selv havde udgivet.
Saxo Publish er det nyeste initiativ herhjemme. Tidligere har Books on Demand og Forlaget Underskoven tilbudt lignende ydelser.

I Danmark er der flere af de store forlag, der tilsyneladende valgt strudse metoden,  jeg håber ikke det er fordi de tror internettet og e-bogen er en døgnflue.
Jeg håber at forlagene vil erkende de nye tider i en mere digital verden og være åbne for nye forretningsmodeller f.eks. sammen med bibliotekerne, alt sammen til gavn for læserne. Jeg kan frygte at den manglende erkendelse fra forlagene på at nye tider kræver nye tanker, har ført til at flere af dem ikke vil deltage i bibliotekernes eReol.

Vel også det som en lettere defaitistisk leder i bladdet Bogmarkedet udtrykker, når de skriver
(jeg har tidligere skrevet at det var forlæggerforeningensblad, hvilket ikke er rigtigt, så det beklager jeg):
"På længere sigt rejser digitaliseringen helt andre, eksistentielle, problemer for bibliotekerne. For når langt hovedparten af danskerne om et par år abonnerer på forskellige former for streamingtjenester, der for et ret lavt abonnement pr. måned giver dem adgang til ubegrænsede mængder musik, film, tv og bøger, vil hele biblioteksvæsenets fremtidige rolle hurtigt komme til debat. I England er bibliotekerne blevet beskåret til sokkeholderne som led i landets økonomiske hestekur, og i USA er e-bogsmarkedet nu så stort og priserne så lave, at denne debat er blevet meget konkret." 

Jeg tror nu ikke de skal opgive samarbejdet med den største formidler af litteratur som biblioteket jo er. Jeg tror blot det handler om i åbenhed at få indrettet nye digitale forretningsmodeller, der passer til den moderne borger. Det bliver selv de helt store forlag nødt til at arbejde med, i erkendelse af at bogverdnen er ikke længere kun af papir.

Politiken har også tidligere skrevet om nogle af forlagenes udfordringer f.eks.


http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1720...

fredag den 19. oktober 2012

Den nordiske model?


Den nordiske model bliver ofte fremhævet som en unik måde at indrette et moderne velfærdssamfund på. Vi taler om nyt nordisk køkken, ny nordisk skole og på kulturfronten taler vi om fælles modeller.

Uden tvivl har vi nogle spændende fællestræk i de nordiske lande, hvor vi tænker velfærd i bredden og forsøger at styrke udviklingen ved at skabe tillidskultur og sikre en vis lighed og et finmasket socialt sikkerhedsnet. Der kan man vel tale om fælles KULTUR

LÆS også E-bogsmodeller i Norden
Der er mange bud på hvilke træk der er fælles i norden og hvilke styrker og svagheder der er. Jeg har lige oplevet et af de mere spændende bud på Louisiana kunstmuseums udstilling


Det er en udstilling om arkitektur, men arkitektur er jo egentlig en spejling af hele vores kultur.

Ved indgangen til udstillingen mødes man af spørgsmålet:
Hvad er nordisk for dig?

New Nordic fokuserer i tre hovedtemaer – det stedsbestemte, fællesskabet og det offentlige rum – på områder, hvor nordisk arkitektur virkelig har markeret sig i det første tiår af det nye årtusinde.

Bibliotekerne spiller en stor rolle i udstillingen, vel fordi de om nogen institution afspejler det fælles rum, hvor alle kommer og hvor demokratiet udspiller sig.

Et tema på udstillingen er da også "Fællesskab og velfærd" som værdier, der traditionelt forbindes med Norden, men hvordan manifesterer idealerne sig i dag?

New Nordics andet tema belyser netop forsøgene på at bygge og indrette samlingspunkter, der kan tjene som ramme om nye former for samvær og fællesskab.

Egentlig kan jeg vel kun sige. Se den selv

LÆS også aktuelle artikler fra tidsskriftet Danmarks Biblioteker














torsdag den 18. oktober 2012

eReolen og forretningsmodellen i norden

I sidste uge holdt de nordiske bibliotekesforeninger workshop i Stockholm om e-bøgen og de forskellige forretningsmodeller der findes for at giver borgerne adgang til e-bøger.

Det kom meget til at handle om den danske eReolen og forretningsmodellen bag.

Det skete i en positiv og optimistisk ånd, hvor eReolen fra Danmark blev fremhævet som en helt unik og fantastisk model for deling. Det var før forhandlingerne om eReolen brød sammen og de to store danske forlag meddelte at de ikke længere ville stille deres bøger til rådighed for borgerne via bibliotekerne.


Vores mål med det nordiske møde var gensidigt at inspirere hinanden til at skabe endnu bedre mulighed for at bibliotekerne kan skabe vidensVÆKST.
Foto fra udstilling på kunstmuseet Louisiana om Nordisk Arkitektur

Derfor er vi virkelig ærgerlige over at forlagene ikke vil være med til at skabe gode løsninger for at give borgerne adgang til e-bøgerne via bibliotekerne. På det nordiske møde fremhævede vi elles at vi i Danmarks har tradition for at finde konstruktive forhandlingsløsninger mellem bibliotekerne og leverandører uanset om det handler om fysiske eller digitale materialer. Som vi kender det fra e-reolen.

Vi havde bedt eReolens projektleder Susanne Iversen om at fortælle om eReolens forretningsmodel.

Den kan du se mere om herunder, for selvom forhandlingerne er brudt sammen lige nu, så er den stadig særdeles interessant og paradoksalt nok måske mere i et internationalt perspektiv end i et dansk lige nu.



Fra Danmarks Biblioteksforening tror stadig på at dialog og udveksling af information gør os alle klogere, så vi glæder os til at dele vores erfaringer og høre om hvordan det står til i de øvrige nordiske lande. Og hvem ved, måske ender det med at vi i de nordiske biblioteksforeninger kan gøre fælles front.


Det er nemlig særdeles aktuelt, for lige nu har vi i norden ikke nogle specielt velfungerende løsninger for at borgerne kan få adgang til e-bøger.

Som du kan læse om i tidsskriftet Danmarks Biblioteker herunder

E-bogsfremmarch med forhindringer 
Den svenske biblioteksforenings annonce 'din nya bibliotekarie' har vagt stor opsigt.Se den på her

På flere danske biblioteker har man på det seneste våndet sig over de eksorbitante indhug i materiale- kontoen, som det stigende e-bogsudlån og den svinedyre aftale med forlæggerne indebærer. Samtidig med at man i folkebibliotekssektoren selvfølgelig glæder sig over den udvidelse af medieudbudet og de spændende formidlingsmæssige perspektiver, som etableringen af eReolen.dk rummer. Så længe det nu varer. Derimod er der på e-bogsfronten i Norge og Sverige meget lidt bevægelse netop nu.

På svensk og norsk forlæggerhold frygter man, at et gratis biblioteksudlån af e-bøger risikerer at trække tæppet væk under det kommercielle e-bogsmarked. I folkebibliotekerne og i DB’s svenske og norske søsterorganisationer, Svensk Biblioteksförening (SB) og Norsk Bibliotekforening (NBF), finder man det til gengæld aldeles uholdbart og jo også pudsigt, at to identiske tekster behandles helt forskelligt bare fordi de udgives i forskellige former – den ene på papir, den anden digitalt. De to foreninger ønsker derfor en teknologineutralitet indført i bibliotekslovgivningen, så e-bogen udlånsmæssigt sidestilles med den fysiske bog. Så meget desto mere, som at der fremover formentlig udgives stadig flere e-bøger, som ikke udkommer på tryk, og at det er på e-bogsområdet, der fremover vil forekomme et stadig større samspil mellem tekst, billede og lyd og mulighed for interaktion.

Forhandlingssammenbrud i Sverige
Tidligere på året brød forhandlingerne mellem SB og den svenske forlæggerforening om en e-bogsaftale sammen. SB synes, forlæggersiden puster sig op og hidtil kun har vist sig villig til at indgå en aftale på dens præmisser. Derfor har SB trukket sig fra forhandlingerne. Men foreningen hilser det velkomment, at kommune- og landstingorganisationen SKL har erklæret sig villig til i samarbejde med bibliotekerne at påtage sig de videre forhandlinger med forlæggerforeningen om biblioteksadgang til køb og -udlån af e-bøger. En sådan forhandlingsmodel er også, hvad der anbefales i den 628 sider tykke betænkning – Läsandets kultur – som en af regeringen nedsat Litteraturutredning afleverede til kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth på bog- og biblioteksmessen i Göteborg i slutningen af september. Og både her og i det forslag til en ny svensk bibliotekslov, som Kulturdepartementet fremsatte i maj i år, og som formentlig træder i kraft 1. juli 2013, betragtes e-bogen som et fuldt naturligt biblioteksmedie, der skal omfattes af gratisprincippet.

Læs hele artiklen E-bogsfremmarch med forhindringer


mandag den 8. oktober 2012

E-bogsmodeller i Norden


I denne uge mødes de nordiske bibliotekesforeninger i Stockholm. Vi har temasat e-bøgen og de forskellige forretningsmodeller der findes i de nordiske lande, for at giver borgerne adgang til e-bøger. Vi håber gensidigt at inspirerer hinanden til at skabe endnu bedre mulighed for at bibliotekerne kan skabe vidensVÆKST.


I Danmarks har vi tradition for at finde konstruktive forhandlingsløsninger mellem bibliotekerne og leverandører uanset om det handler om fysiske eller digitale materialer. Således har vi f.eks. siden 1. november sidste år haft en af de mest velfungerende e-bogsmodeller i verden, hvor bibliotekerne via eReolen.dk giver borgerne adgang til et væld af ebøger.

Den model er netop nu til forhandling mellem forlagene og bibliotekerne, og vi håber at man når frem til en løsning inden forsøgsordningen udløber 1. November.

Fra Danmarks Biblioteksforening vil vi på det fællesnordiske møde fremhæve netop denne løsning og har bedt repræsentanter fra Reolen.dk om at dele erfaringerne med de øvrige nordiske lande.

Vi tror nemlig på at dialog og udveksling af information gør os alle klogere, så vi glæder os til at dele vores erfaringer og høre om hvordan det står til i de øvrige nordiske lande. Og hvem ved, måske ender det med at vi i de nordiske biblioteksforeninger kan gøre fælles front.


I næste nummer af tidsskriftet Danmarks Biblioteker kan du læse mere om e-bogsproblematiken og specielt en artikel om de Norske og Svenske udfordringer på e-bogsfronten.

Du kan smugkigge her: