Gå videre til hovedindholdet

Uholdbart når kompetence defineres af markedet alene


 
Kommercielle interesser overskygger fagligheden – især i Danmark er Laura Louise Sarauw påstand. Hun er fra Københavns Universitet, og har i sin ph.d.-afhandling sat stort spørgsmålstegn ved de senere års reformer på uddannelsesområdet på Danmarks universiteter. Se mere

Hun lavede oplæg til en spændende diskussion på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA igår, hvor aftagerpanelet havde sat kompetencebergrebet til debat.

Det kom der en spændende diskussion ud af på en dag hvor også uddannelsesminister Morten Østergaard spillede aktivt ind på den bane, da han havde skrevet kronik i Politiken om sine intentioner under overskriften fra forsknings til fordybelse.

Læs selv Østergaards kronik i Politiken    
Han skriver bl.a. at en række professorer har advaret mod et forfald, hvad angår de klassiske universitetsdyder til fordel for begreber som kompetencer, arbejdsmarkedsparathed og entreprenørskab. Det imødegår han som udtryk for en forældet tankegang at italesætte en konflikt mellem det moderne og det klassiske, mellem kompetencer og dannelse, mellem erhvervsrettethed og fordybelse og skriver "Universitetet er til for samfundets skyld og ikke omvendt. Universiteternes ledelser, ansatte og studerende må finde sig i, at samfundet trænger sig på, interesserer sig, stiller krav og har berettigede forventninger om uddannelse og forskning af højeste kvalitet og et ’afkast’ som resultat af enorme finansieringer."

Med udgangspunkt i Laura Louise Sarauw påstand fra sin Ph. d afhandling så har der i Danmark i de sidste mange år været en alt for stor fokus på kompetencer, frem for viden under den borgerlige regerings motto "fra forskning til faktura". Man har opgivet positionen om at viden har en selvstændig værdi, fordi man har ladet markedet definere hvilke kompetencer der skulle til. I sidste ende måske noget som forhindrer innovation og entrepernøship, fordi kompetencebegrebet kan være blokkerende for kreativiteten.

Laura Louise Sarauw påstår også, at det er noget særlig dansk, at man i en årrække har fokuseret blindt på på kompetencer, mens man i de andre europæiske lande også har haft fokus på personlig udvikling og udvikling af en bred vidensbase samt forberedelse til livet som demokratisk medborger fremstår her som mål, der er mindst lige så vigtige.

Laura Louise Sarauw påviser også, at Danmark lobbyede for øget markedstilgang i Bologna-processen, dog uden det store held i forholdt til de øvrige lande.

Der er igen tvivl om, at der er en massiv arbejdsmarkedsorientering i gang overalt i den vestlige verden. Men ifølge Laura Louise Sarauw har de senere års danske universitetsreformer været domineret af en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige, at en uddannelse er arbejdsmarkedsrelevant. Forskellen er blandt andet tydelig i forhold til den langt bredere opfattelse, der er kendetegnende for den europæiske Bologna-proces, som Danmark deltager i. Hun beskriver, at I forbindelse med udarbejdelsen af den europæiske kvalifikationsramme for Bologna-processen (2005) forsøgte de danske repræsentanter at overbevise de andre lande om, at de skulle følge den danske model og udelukkende fokusere på kompetencer, der er direkte anvendelige i forhold til en forventet efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Mens den danske kompetencetænkning i høj grad er baret på en forestilling om et statisk arbejdsmarked a la industrisamfundet, hvor det var muligt at forudsige, hvilke kompetencer, der blev brug for, så bygger den internationale del af Bologna-processen på en forestilling om et moderne vidensarbejdsmarked, der hele tiden forandre sig i uforudselige retninger. Her er den allermest nødvendige kompetence derfor evnen til omstilling og selvstændig i stadig skiftende kontekster. Derfor er personlig udvikling, udvikling af en bred vidensbase og demokratisk ligeledes centrale elementer i den internationale arbejdsmarkedsstrategi – men de er fortsat fraværende i de danske reformer.

I den kontekst er det også rigtig interessant, at den nye uddannelsesminister kommer med sit nye bud, hvor han vender sig mod slogannet "fra forskning til faktura". Selvom han er temmelig "radikal" i sin kronik, og gerne vil have lidt af det hele, så kommer der nogle vigtige signaler. Jeg synes det er spændende og virker som om der kan komme ny luft under vingerne i den akademiske verden.

Morten Østergaard konkluderer i sin kronik "Vi har som samfund fortsat brug for, at både den humanistiske forskning og de kandidater, der kommer ud fra universiteterne, holdningspåvirker og bidrager til vores selvforståelse og forståelse af menneskets ansvar og medansvar.

At kandidaterne kan udvide vores horisont med etiske perspektiver og dechifrere kultursammenstød, bidrage til demokratisering og politisering af samfundet, forsyne os med knivskarpe analyser af verdenskonflikter og historisk bevidsthed og viden.

Vilkårene for fordybelse og en målrettet fortsættelse og videreudvikling af Danmarks stolte traditioner for det klassiske, dannelsesorienterede universitet skal forsvares og bevares og forbedres simultant med moderniseringen og overgangen til masseuniversiteter."

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe