Gå videre til hovedindholdet

Nøglebørn på biblioteket

I sidste ugens Søndag, i ved det der blad man køber mandag, har Barbara Gram en fantastisk klumme om Nøglebørn og biblioteker. Eller det handler så om det vi i biblioteksverdenens nørdede kodesprog kalder Åbne Biblioteker (altså biblioteker der har åbningstid ud over den bemandede).
Barbara Gram er vild med dem, men problematiserer også konceptet.

Måske er der ikke så mange læsere af Biblioteksdebat.dk, der også læser Søndag, så jeg vil lige citere fra artiklen:

"For et par år siden blev mit lokale bibliotek omdannet tilnøglebibliotek, sådan at man kan bruge det uden foråbningstiderne. Jeg kommer der meget, så det er en god nyskabelse. Dejligt at besøge biblioteket om søndagen, når man har god tid f. eks.

Alligevel var jeg en af dem, der på forhånd sang med i de bekymredes klagekor: Ville biblioteket blive brugt til varmestue om natten? Ville vilde horder af teenagere holde orgier på stedet? Kunne man i det hele taget føle sig tryg sådan en skummel vinteraften, når man begav sig ind i det ubemandede bibliotek? Så vidt jeg kan konstatere, er de fleste bekymringer gjort bekymringer gjort til skamme. Ikke alt det rod og uorden, personalet havde frygtet, ingen voldelige episoder, og i denne nydelige kommune taler man stadig sagte på sit bibliotek, også i »nøgletiderne«. Og så er der endda kommet endnu flere lånere, både i den bemandede og den ubemandede åbningstid."

Hun giver altså udtryk for en begejstring som mange andre brugere i undersøgelser også udviser.....når først de har prøvet det. Langt de fleste steder fører de ÅBNE BIBLIOTEKER også til langt større udlån og antal besøgende, så alt er jo godt eller er det? Det har Babara Gram også en holdning til og her er der lidt malurt til bægeret, for hun fortsætter med at fortælle at hun også er regelmæssig låner i et andet bibliotek i den anden ende af landet.


Det kalder hun et "rigtig hyggeligt sted, der bl. a. huser en stor børneafdeling, som vores børnebørn elsker at besøge sammen med os. Men også et bibliotek, vi har fulgt med stigende bekymring, efter at vores sommerhuskommune blev slået sammen med andre kommuner - eller i realiteten blev lagt ind under den meget større nabokommune. Her blev der bygget et stort prestige-bibliotek, og vores lokale bibliotek bliver nu langsomt udsultet: Færre nye bøger og kortere og kortere åbningstid.

Som gammel kommunalpolitiker ved jeg jo godt, hvad der så sker: De raske og rørige begiver sig til den store naboby, og antallet af lånere til vores lokale bibliotek falder. Hvorpå det i næste sparerunde vil være nærliggende at lukke det.

Men nu er det også blevet nøglebibliotek, og her er det ikke helt så uproblematisk.Biblioteket har i alle de år, jeg er kommet der, fungeret som en slags uofficielt værested for børn, der tilbringer mange, mange timer på stedet hver eneste dag. Det er gået, fordi personalet på stedet føler sig menneskeligt forpligtet ud over deres stillingsbeskrivelse og har ydet en kærlig, men bestemt pædagogisk indsats.

Nu kan børnene så være endnu flere timer på nøglebiblioteket, hvorved begrebet »nøglebørn« får ny betydning: De er der fra morgen til aften, og selvfølgelig larmer og roder de. Her tales ikke sagte! Nu er der bare ikke nogen kærlige og bestemte medarbejdere til at holde dem i ørerne. Men det, der bekymrer personalet mest, er, at mange af ungerne tydeligvis ikke har andre steder at være, og at mange af dem ikke aner, hvordan man skal opføre sig.

Byen rummer en del flygtningefamilier, nogle af dem kvoteflygtninge direkte fra lejre i et afrikansk land, hvor det er gået barsk for sig, både i lejren og i det krigshærgede land, de oprindelig kommer fra.

Hvordan skal deres forældre vide, at det i Danmark ikke er i orden at lukke helt små børn ud på gaden om morgenen og så regne med, at de kan klare sig selv indtil om aftenen? Hvordan skal ungerne kunne vide, hvilken opførsel der forventes på et pænt danskbibliotek, hvor alt tilsyneladende er tilladt? Og hvordan kan det være, at ingen i det danske samfund, på alle planer - fra lovgivere til kommunalt ansvarlige - bekymrer sig om sådan en gruppe børn? Det er ikke nøglebiblioteket som begreb, der er noget i vejen med. Det er den problemstilling, det så tydeligt afdækker her: At vi inviterer sårbare, skadede, fremmede, meget fremmede, mennesker til landet - og så regner vi med, at de selv finder ud af resten.

Selvfølgelig gør de ikke det.

Stor respekt for personalet på biblioteket, som gør det så godt, de kan, og som bekymrer sig og ihærdigt prøver at involvere alverdens myndigheder. Og meget lille respekt for de myndigheder, der bare ikke reagerer.

Her tales ikke sagte! Nu er der bare ikke nogen kærlige og bestemte medarbejdere til at holde dem i ørerne."

Jeg tror Barbara Gram meget godt rammer den ambivalens der er i nogle af de forskellige typer af ÅBNE BIBLIOTEKER. Jeg bor selv ude i Valby tæt på Vigerslev Bibliotek. Det er et integreret bibliotek, der fungerer som både folke- og skolebibliotek. I det sidste års tid har det også været et ÅBENT BIBLIOTEK, med åbent fra 09-2, hvilket har fungeret rigtig godt. Det er i hvert fald mit indtryk, primært fra vores datter i 5 klasse og alle hendes kammerater, som er begyndt at bruge biblioteket meget mere i fritiden og ofte som mødested i weekenden, men det er jo så heller ikke sikkert det går helt stille af, hvis der ikke er andre til at holde dem i ørene. Jeg må så selv sige, at jeg aldrig har oplevet larm eller uro derover.

I sommerferien oplevede vi så et andet ÅBENT BIBLIOTEK i Ærøskøbing. Det er ikke fordi jeg er en ekstrem flittig biblioteksbruger i ferierne, men vi måtte lige på biblioteket og tjekke nogle aviser ud en aften. Det foregik kl 21.45 og der var så helt stille, fordi der kun var en anden bruger. Men det er da fantastisk, at vi i Danmark formår at indrette offentlige institutioner som biblioteker på den vis, at vi ved at bruge vores sundhedskort, bare kan få adgang til biblioteket i en helt anden kommune end vores egen.

Selvfølgelig er det ikke problemløst at åbne bibliotekerne så meget, men jeg tror gevinsten er langt større en problemerne. Nu skal vi bare igang med at evaluerer og finde de elementer som ikke fungerer, så vi kan få rettet op på dem. Indtil videre er jeg i hvert fald imponeret over borgernes brug og hvor godt de har taget i mod dem og hvor godt alle passer på vores biblioteker, også når der ikke er personale.

LÆS: Hvordan udvikler vi politiske rammerne for DET ÅBNE BIBLIOTEK

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe