Gå videre til hovedindholdet

KULTURPOLTIK: et område uden løftebrud!

Ikke mange ved det, måske endda ikke regeringen selv, men i det såkaldte Regeringsgrundlag "Et Danmark, der står sammen" er der et helt afsnit om Kultur, som hedder KULTURPOLTIK: KULTUR, KUNST OG IDRÆT.

Det afsnit udmærker sig, fordi på kulturområdet kan man slet ikke italesætte den dagsorden om løftebrud som mange ellers forsøger i forhold til regeringen. Faktisk kan jeg ikke finde et eneste brud løfte, men det hænger måske også sammen med at det er nemmere at overholde løfter, hvis man ikke lover så meget;-)

Men nu da regeringen har siddet halvdelen af perioden kunne det være på sin plads at se lidt nærmere på, hvad de skriver om kultur og endnu ikke er kommet i gang med.

Her vil jeg pege på et afgørende område, nemlig:
"Regeringen lægger op til et bredt samarbejde med kommuner, regioner, institutioner og
foreninger i bredeste forstand samt kunstnere og kulturinstitutioner om kulturpolitiken.
Ligeledes ønsker vi at samarbejde med blandt andet organisationer og arbejdsmarkedets
parter om at udbrede kulturtilbuddene til flere og skabe gode rammebetingelser for
kulturerhvervene i oplevelsesøkonomien, herunder med fokus på kulturtilbuddene i
yderområder.

Samtidig er det et mål for regeringen, at endnu flere borgere kommer i kontakt med kulturelle institutioner. Regeringen vil i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde en fokuseret strategi herfor."

Her skylder regeringen endnu at vise hvordan den vil samarbejde med OS ude i kulturverdenen og hvilke tiltag, der skal tages i brug for at endnu flere kommer i kontakt med kulturen?

Hidtil virker det som om den praktisk udformning af kulturpolitiken primært er tegner i finansministeriets snævre gange og handler om økonomisk vækst og at skabe arbejdspladser, sådan som det blev udtrykt i det europæiske udspil "Creative Europe". Faktisk skrev jeg til den tidlige kulturminister om ikke man skulle understrege at kunst og kultur har en værdi i sig selv. Det fik jeg aldrig svar på, men jeg kan se at den nuværende kulturminister gentagende gange har understreget netop det faktum, at kunst og kultur har en selvstændig værdi. Nu er det så bare spændende hvordan det praktisk får sin udfoldelse, specielt i en kontekst så endnu flere mennesker kan blive en del af kulturen. 


Selv i folkebibliotekerne er det tydeligt, at brugen har en tydelig social slagside, hvor der heller ikke er så mange brugere fra lav indkomst og uddannelse. Dog med undtagelse af studerende og indvandre, som er storforbrugere. På den vis spiller biblioteket en afgørende rolle i integrationen, hvilke man måske burde have politik fokus på, både i finans- og socialministeriet. 

Men måske er der flere områder regeringen skylder svar på, hvad synes du?

Du kan selv læse afsnittet fra regeringsgrundlaget her (det er ikke så langt) 

KULTURPOLTIK: KULTUR, KUNST OG IDRÆT.
Kultur er oplevelse, oplysning, indsigt, udsyn og kreativitet. Et rigt kunst- og kultur- og
idrætsliv er en væsentlig forudsætning for den menneskelige og samfundsmæssige
udvikling i Danmark. Det er blandt andet gennem medierne, teatret, filmen, billedkunsten,
idrætten og musikken, at vi skaber vores identitet som mennesker, som samfund og som
nation. Derfor skal vi have gode rammer for idræt samt kulturel og kunstnerisk udvikling i
hele landet.

Regeringen vil føre en kulturpolitik, som har særligt fokus på at fremme internationalisering, økonomisk vækst og demokrati.

Internationalisering fordi dansk kunst, kultur og idræt har vigtige perspektiver at byde på,
og fordi al vores udvikling sker i samspil med verden omkring os. De kreative industrier er
en økonomisk vækstfaktor. Demokratiet fremmes og udvikles, fordi kulturpolitikken er
med til at bane vejen for en friere menneskelighed. Både i kunstens kritiske blik og i
samværet om idræt udbygges demokratiet.

Med disse tre fokusområder ønsker regeringen at sikre, at kulturpolitikken stimulerer
skabelsen af stor kunst og åndelig udvikling, skaber forbindelseslinjer mellem Danmark og
omverdenen, og tilskynder til økonomisk vækst baseret på det danske samfunds værdier,
vores sociale forståelse og kulturelle horisont.

SAMARBEJDE FOR KULTUREN
Regeringen lægger op til et bredt samarbejde med kommuner, regioner, institutioner og
foreninger i bredeste forstand samt kunstnere og kulturinstitutioner om kulturpolitikken.
Ligeledes ønsker vi at samarbejde med blandt andet organisationer og arbejdsmarkedets
parter om at udbrede kulturtilbuddene til flere og skabe gode rammebetingelser for
kulturerhvervene i oplevelsesøkonomien, herunder med fokus på kulturtilbuddene i
yderområder.

Regeringen vil sætte fokus på vilkårene for kunstens vækstlag. Armslængdeprincippet skal
respekteres ved tildeling af midler til kunstnere, så vi sikrer, at der ikke sker politisk styring
af kunsten. Vi skal også undgå unødig detailstyring af kulturinstitutionerne. Regeringen vil
indkalde til forhandlinger om en ny 4-års-aftale for Det Kongelige Teater og udmøntning af
teateraftalen fra foråret 2011.
Danmark har et rigt og mangfoldigt musikliv. På alle niveauer bidrager musikken til dansk
kultur. Regeringen vil formulere en ny musikhandlingsplan, herunder styrkelse af den
rytmiske musik.

KULTUR TIL ALLE – OGSÅ BØRN OG UNGE
Alle danskere skal have mulighed for at deltage i kulturlivet. Særligt børn og unges møde
med kunsten og kulturen skal prioriteres. Det er her, vi skaber fundamentet for kunstens
udbredelse og et kreativt og innovativt Danmark. Børn og unge skal både gennem
uddannelsesinstitutioner og i deres fritid møde kulturelle tilbud af høj kvalitet, både som aktive deltagere og som kritiske kulturforbrugere – det gælder ikke mindst den kultur, som
børn og unge møder i medierne.

Samtidig er det et mål for regeringen, at endnu flere borgere kommer i kontakt med
kulturelle institutioner. Regeringen vil i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde
en fokuseret strategi herfor.

MEDIERNE
Uafhængige medier udgør en uundværlig del af det demokratiske samfund. Ytringsfrihed og
informationsfrihed er fundamentet for folkestyret. Mediebilledet er under hastig forandring
– teknologisk, socialt og markedsmæssigt.

Regeringen ønsker på baggrund af blandt andet Mediestøtteudvalgets arbejde at
modernisere den danske mediestøtte. Mediestøtten skal medvirke til at løfte den
demokratiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne ved at understøtte nye former
for journalistik, nye medier og de trykte mediers omlægning til digital distribution samt
internetmedier i øvrigt. Mediestøtten skal fremme pluralisme, alsidighed, oplysning, kritisk
journalistik og kvalitet i bredeste forstand. Regeringen vil fastholde og udvikle Danmarks
public-service-medier DR, TV 2 og TV 2-regionerne. Dette indebærer, at der fortsat er
offentligt ejerskab af TV 2.

Regeringen vil indkalde til forhandlinger om ændringer af mediestøtten og til forhandlinger
om et nyt bredt medieforlig med fokus på bedre Public Service forpligtelser for DR, TV 2 og
TV 2-regionerne.

SPORT OG IDRÆT FOR ELITE OG BREDDE
Sport og idræt er en integreret del af dansk samfundsliv og kulturliv. Regeringen ønsker et
stærkt og dopingfrit sportsliv for både elite og bredde i Danmark. Breddeidrætten bidrager
til vores samfunds sammenhængskraft og folkesundheden. Regeringen lægger stor vægt på
at inddrage sport og idræt aktivt - herunder også den voksende selvorganiserede idræt og
motion - når vi skal tackle problemer som manglende integration, dårlig folkesundhed og
ungdomskriminalitet.

Børn og unge bør være mere fysisk aktive end i dag – gerne mindst én time om dagen.
Fysisk aktivitet kan fremme sundhed, indlæring, reducere frafald, og bidrage til sjovt.
Regeringen vil sammen med kommuner, skoler, institutioner, foreninger og frivillige
udarbejde en strategi for mere fysisk aktivitet.

Eliteidrætten bidrager med forbilleder for de unge og fælles oplevelser for hele
befolkningen. Regeringen vil arbejde for, at Danmark fortsat udklækker eliteidrætsudøvere.
Det er vigtigt at fortsætte indsatsen for at tiltrække internationale idrætsbegivenheder til
Danmark. De vækker begejstring, skaber interesse for idræt og kan inspirere til fællesskab,
sundhed, beskæftigelse, integration og den nationale stolthed. Og så styrker de Danmarks
internationale synlighed, øger kendskabet til Danmark og kan bidrage med øgede indtægter
til samfundet

FORENINGSLIV OG FOLKEOPLYSNING
Det danske foreningsliv og det frivillige Danmark som sådan er en del af fundamentet for
vores demokrati. Regeringen vil give det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen frie
udfoldelsesmuligheder og vil revitalisere chartret for samarbejde mellem det frivillige
Danmark og det offentlige.

DIGITALE KULTURTILBUD
Regeringen vil rette øget fokus på digitalt kulturforbrug. De digitale platforme giver helt nye
muligheder for deltagelse inden for såvel brugergenererede aktiviteter som mere
traditionelle kulturaktiviteter. Endvidere vil regeringen fremme digitalisering af den danske

kulturarv.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe