Gå videre til hovedindholdet

Stærke læsere tager i højere grad en uddannelse og bibliotekerne skaberstærke læsere

Stærke læsere tager i højere grad en uddannelse skriver DA i dag om ny PISA-PIAAC-RAPPORT

I den sammenhæng bør man være opmærksom på, at bibliotekerne øger læselysten og skaber stærke læsere, som andre undersøgelser viser

DA's medlemsblad AGENDA skriver
"Der er tæt sammenhæng mellem læsefærdigheder i folkeskolen og uddannelse efterfølgende. Stærke læsere er i højere grad i gang med eller har gennemført en uddannelse. Svage læsere har derimod i højere grad risiko for at modtage overførselsindkomst. Det viser resultaterne fra en ny PISA-PIAAC-rapport, der har testet unge med 12 års mellemrum. 
Hvis man er en god læser som 15-16-årig, er der større sandsynlighed for, at man tager en uddannelse, mens de unge, der er dårlige læsere, har større risiko for at modtage overførselsindkomst senere. Det viser en ny PISA-PIAAC-undersøgelse, der har testet 1.881 repræsentativt udvalgte danske unge i 2000, da de var 15-16 år og igen i 2011/12, da de var ca. 27 år. PISA-undersøgelsen er en international kortlægning af unges færdigheder, mens PIAAC-undersøgelsen tester voksnes færdigheder. Danmark har som det eneste land valgt at teste de unge, der deltog i undersøgelsen i år 2000 igen i 2011/12."
I bibliotekerne arbejdes systematisk med at øge læselysten både hos børn og unge, samt hele nationen gennem Danmark Læser projektet
Se Skønlitteraturen topper på biblioteket
Men for mig, at se er den vigtigste indsats, at give børnene lyst til at læse i så en tidlig alder som mulig. DB lavede for nogle år siden en opinionsundersøgelse, der viste at hele 93 % af befolkningen mener, at biblioteket bidrager til børns læselyst. 

Børns læselyst er væsentlig, fordi den har betydning for udvikling af læseevne og dermed på sigt evnen til at uddanne sig. Undersøgelsen viser nemlig også, at biblioteksbrug som barn og ung bevirker, at man senere gennemfører en uddannelse.

Moderne og attraktive børnebiblioteker er derfor et afgørende element i det kommunale tilbud til børnene, i bestræbelserne på at stimulere de fremtidige generationer til at tilegne sig læsefærdigheder som en af de helt grundlæggende færdigheder for uddannelse og læring gennem hele livet. Læsning og uddannelse hænger uløseligt sammen, det interessant er i den forbindelse, hvor stor indflydelse bibliotekerne har på evnen til at læse.

En sammenhæng Tænketanken Fremtidens Biblioteker har taget fat på at undersøge i projekt Folkebibliotekernes samfundsværdi 2014 som netop er søsat.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe