Gå videre til hovedindholdet

Bibliotekerne kan løse samfundsproblemer

Overskriften om at Bibliotekerne kan løse samfundsproblemer vil jeg gerne råbe ud, fordi den nye direktør på Det kongelige Teater havde følgende overskrift i Altinget 

Hesseldahl: Teatret skal ikke løse samfundets problemer
TEATER: Det er ikke teatrenes opgave at lave integrationsprojekter eller sociale aktiveringstilbud for de millioner, de årligt får i kunststøtte. Det mener Morten Hesseldahl, teaterchef på Det Kongelige Teater, som advarer politikerne mod at spænde teatrene for andre vogne end den kunstneriske.

Jeg har reageret over for hans indlæg, fordi han blander bibliotekerne ind i sin argumentation om at teaterene ikke skal tage ansvar for samfundets problemer, og I dag bringer Altinget mit indlæg og jeg var i Kulturen på News og debattere det i aftes.

Da Altinget er gemt bag betalingsmur, har jeg valgt at bringe mig indlæg her: 

Bibliotekerne ville svigte hvis de havde et Hesseldahls kultursyn
Det kongelige teaters direktør Morten Hesseldahl spreder i en artikel i Altinget i sit kultursyn ud over bibliotekerne. Dejligt når kulturpersonligheder forholder sig til Danmarks mest besøgte kulturinstitution, men man bør holde sig de samfundsmæssige konsekvenser for øje, hvis man følger hans råd.

”Det er bare vigtigt, at bibliotekerne bliver ved med at formidle litteratur og kultur, og ikke bare bliver steder, hvor man kan spille bordfodbold og være sammen med hinanden,” siger han til Altinget

Det har han fuldstændig ret i, men at gøre det i under en overskrift ”Biblioteker skal ikke være medborgerhuse” får det til at lyde som om bibliotekerne har udviklet sig til bordfoldsstadions og det er ingenlunde tilfælde. Det bibliotekerne bruger flest ressourcer på er stadig at udvælge og formidling god og dannende litteratur på kunstens præmisser. Men bibliotekerne formidler også en del andet, fordi de er en skattefinansieret public service institution og derfor skal favne bredt. Så hvis bibliotekerne kun formidlede den kulturelitære litteratur så svigtede de for alvor deres opgave.

Bibliotekerne forandrer sig nemlig i takt med at samfundets opgave ændres. Derfor bruger halvdelen af borgerne dem også til andre ting end bare at låne bøger, herunder både til hjælp med digital selvbetjening, kurser eller kulturelle oplevelser som f.eks. mange af de børneteater forestillinger som de etablerede teatre ikke har.

Som public service institution har bibliotekerne en forpligtelse over for det samfund der finansierer dem, ud over at formidle det kunstneriske, men også at lave borgerservice eller spille positivt ind på integration i de områder der har behov for det, som vi ser i mange socialt udsatte områder, og her bliver der givetvis både læst bøger og spillet bordfoldbold. I mange lokalområdet spiller bibliotekerne også en vigtig rolle i blot at være det åbne demokratiske mødested, da borgere ikke har andre offentlige steder at mødes.

Som skatteborgerfinansieret institution gælder det om at finde balancen mellem de opsøgende, sociale og dannende opgaver og det behøver ikke nødvendigvis gå ud over det kunstneriske niveau. Hvis man som kulturinstitution kun vælger den kunstneriske aspekt uden at skele til samfundets øvrige udfordringer havner man i et elfenbenstårn uden demokratisk kontakt. Selvfølgelig skal der være en politisk armslængde til den kunstneriske udfoldelse, men til gengæld ligger der en forpligtelse hos offentligt finansierede institutioner om at være formidlende og inddragende over for alle borgerne, også de der ikke umiddelbart selv påbegynder kravleturen op i det dannende elfenbenstårn

Den balance arbejder vi hele tiden med i bibliotekerne. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan det Kongelige Teater skal drives, blot kan jeg konstatere, at et af de eksempler Morten Hesseldahl advarer imod er det Aarhusianske teatret OPGANG2, som har et ungdomsspor, hvor unge i aktivering kan samarbejde med kunstnere om at skabe musik, teater og billedkunst. Det mener han kan underminere kunst af allerhøjeste karakter.

Hos OPGANG2 mødte jeg for år tilbage en ung utilpasset mand ved navn Yahya Hassan, vel at mærke før han havde udgivet sin digtsamling og blev kanoniseret som kunst. Så der kan man se, hvad det kan føre til, hvis man som kulturinstitution rækker ud og tænker kunsten som noget der kan være dannende for andre end Morten og jeg, som jo nok skal komme både på landets eksperimenterende og de fine etablerede teatre. På bibliotekerne er både Morten og Hassan velkomne, også hvis det bare er efter en bog, vi har nemlig dem alle sammen.

 Se iøvrigt oplæg til vores konference om



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe