Gå videre til hovedindholdet

Kulturen står ikke altid øverst på dagsordnen i kommunerne og deresforening KL

I dag starter KL's fritids- og kulturkonference. Der er knap 400 tilmeldte og det kan måske umiddelbart synes som stor interesse for kulturen i kommunerne, men det er f.eks. 100 færre end i Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske topmøde, som jo trods alt har et lidt smallere sigte på kulturpolitikere og biblioteksfagfolk. KL's Kultur og Fritidskonference skullegerne favne både kultur- og fritidssektoren i det kommunale landskab og det potientielle deltager antal derfor være væsentlig større.


Læs også; Biblioteksdebat: Kultur som lokomotiv for vækst - men har kultur også en værdi i sig selv
Nu er det jo ikke altid størrelsen der er det afgørendende (vil den lille blogger bemærke) men antallet af deltagere er måske alligevel en indikator på den politiske prioritering af kultur når den sættes på den landspolitiske dagsorden. 
Konferencen lider desværre også under at KL har valgt at holde bestyrelsesmøde samtidig med de selv afholder Kultur og fritidskonference, så udvalgsformanden måtte forlade konferencen. Det var nok ikke sket under KL's skolerigsdag eller børnepolitiske topmøde.
I den enkelte kommume er det mit indtryk, at mange politikere er yderst bevidste om kulturen og hvad den betyder for kommunen og dens borgere. Det skyldes jo nok den nærhed som lokalpolitikeren har til både de udøvende kulturfolk, men ikke mindst deres borgere, så man i direkte tale er klar over hvor meget det egentlig betyder for det enkelte menneske.
Når man løfter kulturpolitikken op i et mere overordnet perspektiv, som en landsforening som KL uværdigt må gøre, så ændres prioriteringen ofte, fordi der ikke er samme opmærksomhed på kulturen i den enkelte kommune i de landsdækkende medier og for landspolitikerne på Christiansborg. Derfor får den kulturpolitiske debat en tendens til at dreje sig om eventkulturen og de mere spektakulære begivenheder, frem for kulturforsyningen i hverdagen, som har betydning for de mange mennesker i lokalområderne. Altså f.eks. bibliotekerne som er den langt mest besøgte kulturinstitution med 36 mio besøg om året. Et udtryk for hverdagskultur som de fleste mennesker bruger, men som en naturlig del af deres hverdag. Ikke det store planlagte besøg, hvor man planlægger i forvejen og måske tager det pæne tøj på og går ud og spiser med kniv og gaffel.
Det er da også den mere spektakulære kultur som præger KL dagsordnen, når der endelig er kultur på dagsordnen også i Børne og Kulturudvalget. Jeg hartidlige lavet søgning på KL beretning og konstateret at det eneste sted, man nævnte ordet "kultur" var i forbindelse med kulturændring. 
Det er KL's Børne- og kulturudvalg tilsyneladende bevidste om, og formanden udtrykker da også at de i denne periode vil sætte kultur og fritid på dagsordnen. Det er det nemlig ikke så ofte i det udvalg som også omfatter de store økonomisk tunge områder som skole og daginstitutionsområdet. Til denne konference har de lavet en pjece med titlen "Kunsten at blande (sig) Kultur og fritid sin en del af hverdagen" (den findes ikke online!!! eller jeg kan ikke finde den andre steder end på min stol i konferencesalen) Dog må man sige om oplægget, at det har en klar prioritering af idræt, som jo også et hverdagskultur, men ikke aldrig rummer den anden og mere intellektuelle del af kulturen.
Efterfølgende er jeg blevet korrigeret om at pjecen ligger her 
Som direktør i biblioteksforeningen er jeg glad for at vi har fået lov at bidrage til udarbejdelsen, på det enemøde udvalget har holdt om den i januar, hvor vi også kan se at oplægget har forandret sig. Nu håber jeg så at udvalget formår at sætte det på hele KL dagsordnen, og også huske den hverdagskultur som bl.a. bibliotekerne er en vigtig del af. Den kultur som danner hele grundlaget for at mennesker dannes og kan deltage i fællesskabet.
Jeg kan ikke lade være at tænke på da Per Stig Møller blev udnævt til miljøminister i 1990, blev han spurgt, hvorfor han ikke gik efter Kulturministeriet. Hans svar var noget i retning af:
"Det skal jeg såmænd sige dig. Det er fordi, Miljøministeriets budget er otte gange så stort som Kulturministeriets - alene derfor."
Det er vel en meget sigende historie om det politiske fokus på kultur - eller manglen på samme. Ofte betegnes kultur i politisk kontekst som "det kit, der binder os sammen" og som grundlaget for demokrati. Desværre kommer det sjældent ud over skåltalerne. Jeg håber derfor at KL oplægget ikke blot kommer til at lide folderdøden, men det kræver at vi er fælles om at gøre opmærksom på kulturens betydning - også den hverdagskultur.

Læs også Husker regeringen kulturpolitikkens værdi, når der udvikles? 
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2013/09/husker-regeringen-at-kultur-er-det-stof.html 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe