onsdag den 23. september 2015

Hvad er op og ned på et uigennemskueligt bogmarked?

I dag offentliggøres en større analyse af Bogmarkedet - se den her Bogen og litteraturens vilkår 2015

Bogmarkedet har det godt, for danskerne køber bøger, men i bogbranchen går det alligevel alt andet end strygende. Forlagene har det skidt, og det har boghandlerne også. Så meget kunne Folketingets Kulturudvalg ifølge Politiken blive enige med daværende kulturminister Marianne Jelved (R) om ved et åbent samråd i 2013.

Debatten handlede dengang, lige som i dag, om hvor meget man tjener på bøger.

Kulturministerens udmelding var at I får masser af støtte og bogbranchen ønskede sig tilbage til de gode gamle dage med svaret vi vil have de faste priser tilbage.

Nogle ret fastlåste og kendte positioner, hvor det gerne fyger med tal om manglende avance, men det ikke ligefrem driver med offentlig tilgængelige data. Det førte bl.a. til at Kulturministeren oprettede et bog- og litteraturpanel som skulle følge udviklingen på bogmarkedet, gennem:
  • Årligt at samle tilgængelig statistisk viden om bogmarkedet, herunder kortlægge mangler samt fremsætte anbefalinger til forbedringer af statistikken. 
  • At følge kvalitetslitteraturens situation i lyset af forandringer på bogmarkedet samt ændringer i læsning og læsemønstre. 
  • At fremme debatten om litteraturens situation i Danmark gennem seminarer og konferencer. 
Jeg synes det er en god ide med sådan en undersøgelses-task-force, fordi jeg tror at fakta kan være med til at fremme dialogen og give en indsigt i både udviklingen af bogudgivelser, indtjening og statsstøtte til bogbranchen. 

Bibliotekerne er en ikke uvæsentlig spiller på det marked og vel den største enkelt kunde. Dog er bibliotekerne ikke med i bog- og litteraturpanellet selvom der ryger nogle hundrede millioner kroner fra de offentligt finansierede bibliotekers indkøbskonti over i forlagenes kasser. Men vi følger arbejdet nøje, for bibliotekerne er ret afhængige af det marked og en bæredygtig udvikling.
Aktuelt er det for bibliotekerne specielt om prissætningen af e-bøger og betingelserne for at udlåne dem, der er udfordringen. Specielt når markedet er så uigennemskueligt, og forlag og forfattere med jævne mellemrum truer med at bibliotekerne slet ikke kan købe eller udlåne deres e-bøger. Det kan være vanskelige at forklare skatteborgerne at de i perioder ikke kan låne e-bøger, da svaret jo ikke ligger lige for. 

Se f.eks.


I dag afholder bog- og litteraturpanel konference, hvor de offentliggør resultaterne fra den første rapport blive og lover os, at vi bliver klogere på:

• hvor meget dansk og oversat litteratur der udgives
• hvor udbredt e-bogen er
• hvor meget selvudgiverne fylder på bogmarkedet
• hvordan bibliotekernes indkøb af litteratur fordeler sig på genrer
• hvor meget danskerne læser

Jeg glæder mig til at se resultaterne på slagmarken i dag og håber på opklaring så vi øger sigtbarheden på markedet og vi kan finde langsigtede løsninger. Alt sammen så vi i fællesskab kan få endnu flere borgere til at blive klogere af bogen. 

tirsdag den 22. september 2015

Hvornår holder et bibliotek op med at være bibliotek?

I den forløbne uge har der igen været debat om hvor meget man kan skære ned på biblioteket og stadig kalde det et bibliotek. I Danmarks Radio fik det denne vinkel

I Bogmarkedet kan man i dag  læse denne



Aktuelt er det den årlige biblioteksstatistik der er udkommet som rapport fra Kulturstyrelsen der giver anledning til diskussionen, og jeg må sige at den da også giver anledning til en vis bekymring.

For godt nok er Folkebibliotekerne stadig langt den mest populære kulturinstitution med 36 mio. besøg om året. Det skal vi selvfølgelig være stolte af, fordi det viser at bibliotekerne forstår at tilbyde service, der tilpasser sig nye behov hos brugerne. Det dokumenterer ”Folkebiblioteker i tal 2014”, som også viser, at der er plads til viden og fordybelse, uden at bøgerne nødvendigvis er sikret en automatisk plads i forreste række, for der er nemlig forsat fald i bibliotekernes fysiske udlån. Der var i 2014 en stigning på næsten 10 pct. i udlånet af e-bøger til 1,6 mio. Men 95 pct. af bibliotekernes 27,6 mio. udlån bestod fortsat af papirbøger.

Så biblioteket er stadig ved at omstille sig, men der er som sagt nogle bekymrende tendenser. Det har vi også fokus på i Danmarks Biblioteksforening

I forhold til de voldsomme besparelser vi har set på bibliotekerne i det senere år, har mange kommuner nået en grænse for kunne opretholde en rimelig niveau i forhold til hvad borgerne forventer.

Biblioteket er fortsat den mest besøgte kulturinstitution i Danmark, og i mange lokalsamfund er det centrum for kultur og litteraturformidling. Dette til trods for de senere års markante nedskæringer på de lokale biblioteksbudgetter, som har sat rigtig mange biblioteker under pres. Men vi har omstillet biblioteket og opnået nogle rationaler.

Dette pres har givetvis været med til at udbrede ideen om og brugen af de ubemandede biblioteker, hvilket DR har haft f.eks. fokus på den seneste uges tid.

Brugt rigtig kan en øget åbningstid med tidspunkter, hvor der er ubemandet, være en god ide, da folk får mulighed for at hente materiale og i øvrigt betjene sig selv i ydertidspunkterne på døgnet. Men erstattes normale personalebetjente biblioteker med 100% ubemandede biblioteker, så er vi ude i en reel spareøvelse, som vil underminere bibliotekernes mulighed for at spille en aktiv og udviklende rolle, og for at yde kvalificeret service til borgerne. Dette vil givetvis betyde, at mange borgere helt holder op med at bruge biblioteket.






Undersøgelser har vist, at et aktivt bibliotek får flere til at læse, får flere til at tage en uddannelse og generelt spiller en aktiv udviklende rolle for kommunen, men ikke uden personale.









Kvalificeret betjening er en væsentlig del af bibliotekets profil. Så et bibliotek, der alene er selvbetjent, opfylder ikke det, et bibliotek skal. Halvdelen af borgerne kommer på biblioteket for at gøre noget andet end at låne en bog, og dem rammer man simpelthen ikke, hvis personalet er fjernet. I virkeligheden er pengene dårligt givet ud, og man får et meget en-dimensionelt bibliotek.

lørdag den 19. september 2015

Danish public libraries welcome the Syrian refugees

In Denmark, as in many other places, there is political debate about how many refugees we must take, and how to treat them when they came to Denmark. It is a political issue, but it is a fact that the refugees knocking on our door. In this context, the Danish Library Association describes the of libraries important for a successful integration and emphasizes it in a press release where they welcome the refugees .

The Danish public libraries have a long and proud tradition of being open to everyone. And of course the libraries also welcome the Syrian refugees that enter Denmark at the mo

ment. The Danish public libraries offers a lot of activities for kids as well as for adults, but most importantly; everybody is welcome at the libraries.


The president of the Danish Library Association and Executive member of EBLIDA, Mr. Steen B. Andersen says: ’We can’t promise that the libraries have sufficient copies of books in the languages required for all refugees, but we will still do our best to make everyone feel welcome. The Danish public libraries has for many years successfully been deeply involved in welcoming and integrating new foreign citizens to the Danish society, and as a result of this work, today immigrants, refugees and their descendents are among the most active library users in Denmark.

And of course the public libraries are also ready to welcome the new guests that arrive from Syria to Denmark right now, and we will do what we can to make them feel safe, kids as well as the adults. Everybody is welcome at the Danish public libraries’

Se den på Dansk

tirsdag den 15. september 2015

Biblioteket, relationer, roller og kompetencer – nu og i fremtiden

I disse år er folkebibliotekernes traditionelle rolle under kraftig forandring. De færreste biblioteker hedder efterhånden kun ”bibliotek”, men sættes sammen med andre grene af samfundslivet – hvad enten det er med kulturhuse, medborgerhuse, idrætshuse, borgerservice osv.
Det afspejler sig også i de nye relationer og anderledes krav, opgaver, og roller og kompetencebehov, vi som biblioteksansatte skal varetage. Bibliotekerne spiller i dag en vigtig rolle som kultur-, oplysnings- og læringsinstitution på mange forskellige platforme.
Det er udgangspunktet når HK i de kommende dage holder Fagkonference for biblioteksansatte 15.-16. september 2015 på Nyborg Strand. Om relationer, roller og kompetencer – nu og i fremtiden.
De beskriver selv  at de som biblioteksansatte oplever "at vores fag er i rivende udvikling. Vi har altid gjort en forskel for den enkelte borger og for samfundet som helhed, men fokus har flyttet sig. Mange steder i branchen taler man om, at vi er gået fra collection til connection eller sagt på en anden måde, vi er gået fra at fokusere på vores materialesamlinger til i højere grad at fokusere på relationen til borgerne, hvilket medfører ændrede personaleroller og kompetencer.
Konferencen er bygget op omkring de biblioteksansattes egne erfaringer fra hverdagen og netværkstanken, da erfaringsudveksling og videndeling er et af de bærende elementer i den fortsatte udvikling. Konferencen vil både tegne de brede tendenser og de mere konkrete muligheder for at erhverve sig nye kompetencer gennem uddannelse og netværk."
Jeg glæder mig til den debat. Danmarks Biblioteksforening har nemlig også fået lov at spille med, når formanden har det første indlæg om 
Danmarks Biblioteksforenings vision og strategi.
Hør om tankerne bag Danmarks Biblioteksforenings vision for en strategi frem mod 2020 og virksomhedsplan for 2015. Oplæg ved Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening



Se hans PowerPoint oplæg her


søndag den 13. september 2015

Aarhus wauw effekt - The wow factor at #nextlibrary2015

Når Aarhus åbner et af verdens mest spektakulære biblioteker Dokk1 sker det med det men en patos vi på dansk vist kun kan kalde "Wauw effekt". Ikke blot fordi det er et fantastisk bibliotek, men fordi hele det mindset der ligger bag projektet viser hvordan man kan udvikle en by, ja faktisk en hel kommune ved at tænke en kultur- og videninstitution ind som en dynamo.

Med vanlig aarhusiansk udsyn kalder de hele den mangeårige proces "Urban Mediaspace" fordi udgangspunktet ikke bare er en institution, men både et byrum og det man kan kalde et mentalt rum. Kommunen har ofret flere milliarder kroner på den proces, der er tog sit udspring i omdannelsen af Aarhus inderhavn fra industrihavn til byrum, og når ser Dook1 i sin (næsten) færdige form kan man ikke andet end være imponeret.

Det er den samme tilgang der er bærende når Aarhus i disse dage byder mange hundrede festivaldeltagere fra mere end 30 forskellige lande verden over velkomne i den internationalt anerkendte biblioteksfestival Next Library.

Formålet med festivalen er med Aarhuses egne ord "i fællesskab at se fremad, og flytte grænserne for læring i det 21. århundrede" og det mindset er i den grad noget verden har brug for.

Jeg glæder mig i hvert fald til at lære i de kommende dage. Men se selv mere på PROGRAMMET  eller via  #nextlibrary2015 på diverse sociale platforme. 

Se herunder en lille film om ideen bag "Urban Mediaspace" men kom lige og se det selv, for virkeligheden har det med at overhale hvad vi kan beskrive...


onsdag den 9. september 2015

Demokratisk samtale mellem Grundtvig og Koch

I går var jeg til fødselsdagsmorgenkaffe hos Grundtvig. Eller det vil sige, jeg deltog på Vartov i fejringen af den gamle præsts 232 års fødselsdag. Det er en fejring, den gamle grundvindiaske højborg hvert år lægger hus til, som indledes med en hovedtaler der perspektivere Grundvig ud fra sit eget kultursyn. 

I år var det den danske politiker Özlem Cekic der med udgangspunkt i Grundtvig citatet "mennesket først" perspektiverede sit demokratisyn. Hverken jeg eller Özlem er grundtvianere, men har begge stor respekt for Grundtvigs betydning for hele den folkeoplysende ide og hans betydning for den danske måde at tænke demokrati og folkestyre på. 

Özlem tog udgangspunkt i at hun er lidt mere brun end gennemsnits danskeren, er muslim og har Kurdisk baggrund og derfor af nogle danskere mødes med fjendtlighed, ja lige frem had. Det havde både hun og specielt hendes børn vanskeligt ved at forstå og gør dem indimellem rigtig bange. Men en dag havde hun snakket med fotografen Jakob Holst (ham med Amerikanske Billeder) der havde overbevist hende om at hun blev nødt til at opsøge de mennesker som udtrykte had, ansigt til ansigt, for kun gennem samtalen skabes forståelse. Som han havde sagt "og bare rolig, de slår ikke et folketingsmedlem ihjel og hvis de gør bliver du martyr. Så det er ren win win" som hun fortalte med et glimt i øjet. Det har ført til at hun har drukket mange kopper kaffe i mange fjendtlige menneskers hjem. Og det har givet hende en helt anden forståelse for anderledes tænkende og forhåbentlig også skabt mere forståelse hos de hadefulde mennesker. Men det kan i læse mere om andet sted - f.eks. på hendes facebookprofil hvor hun flittigt skriver om det.

Men det perspektiv er vel egentlig også meget dansk, at vi skal opsøge for at forstå de der tænker anderledes end os selv. At forståelse er en forudsætning for det danske folkestyre, som ikke bare et et flertals demokrati, men har en udpræget mindretalsbeskyttelse. Noget som alt sammen bygger på at vi er oplyste mennesker som er i stand til at deltage i samfundet og demokratiet. Tanker som Grundtvig om nogen var eksponent for og som også er det vædigrundlag folkebibliotekerne hviler på.  

"Erfaring lærer, at religions-forfølgelse ikke formindsker, men formerer splid og uenighed i et rige" Grundtvig 1842
Noget som en anden stor tænker Hal Kock også bygger på i sine definitioner af demokrati. Ham kom jeg til at tænke på i går, da jeg hørte Özlem igår. En mand som har betydet meget for mig og som faktisk dannede hele grundlaget for denne blog da jeg startede den i 2007 med citatet:

”DEMOKRATI er ikke bare en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på. En måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger”

Ikke at jeg er enig med Koch i alt, men hans forsøg på beskrivelse af det danske folkestyre er en stor inspiration for mig og mange andre. 

I dag er det 75 år siden, at Hal Koch begyndte sin berømte forelæsningsrække om demokrati på Københavns Universitet. Otte forelæsninger, der siden har spillet en central rolle i udviklingen af vores forståelse af demokrati i Danmark. Forelæsninger som faktisk tog sit udgangspunkt i Grundtvig, som Hal Koch mente havde ånd og perspektiv til at give retning. Her bør man også tænke på at det var under 2. Verdenskrig at Hal Koch holdt sine demokratiforelæsninger. Et perspektiv vi kan have brug for i en nutid, hvor store flygtningestrømme fra krig og nød har nået Danmarks grænser. Ikke at der ikke altid har været mange flygtninge, det nye er mere at de nu rejser til (gennem) Danmark.

I anledning af 75-året får Hal Koch i dag nyt liv på et stort anlagt arrangement på Københavns Universitet på Hal Koch Dagen

Jeg har været heldig at finde plads bagerst i det overfyldte auditorium, hvor den store samfundstænker holdt sine betydningsfulde forelæsninger. Så i dag var jeg glad for at der var så mange afbud til det møde jeg havde arrangerede, at det måtte aflyses for så fik jeg nemlig mulighed for at få blæst hjernen inspirerende igennem. 




Og bare lige så I ved hvad I går glip af:
Program
10.00 Grundtvig og kirken: Hal Kochs liv frem til 1940, Jes Fabricius Møller
10.30 Fremtiden formes: Hal Kochs liv efter 1940, Ove Korsgaard
11.00 Den store demokratidebat efter krigen, Søren Hein Rasmussen
11.30 Samtale og debat
12.00-13.00 Frokost
13.00 Antikken og det moderne demokrati, Mogens Herman Hansen
13.30 Dannelse og dansk skole historie, Ning de Coninck-Smith
14.00 Samtale og debat
14.30-15.00 Kaffe
15.00 Hal Kochs efterkrigstids- og virkningshistorie, Bo Lidegaard
15.30 Hvad og hvordan demokrati i det europæiske? Connie Hedegaard
16.00 Afsluttende samtale og perspektiv

Tak til arrangørerne
Cura - Jonas Norgaard Mortensen, forfatter og foredragsholder
DFS - Per Paludan Hansen, formand Dansk Folkeoplysnings Samråd
DUF - Henriette Laursen, generalsekretær
Efterskoleforeningen - Bjarne Lundager, direktør
Grundtvig-Akademiet - Birgitte Stoklund Larsen, akademileder
Krogerup Højskole - Rikke Forchhammer, højskoleforstander
Københavns Universitet - Jes Fabricius Møller, professor
Vartov/Grundtvigs Forum - Joachim Vædele, sekretariatsleder
Ove Korsgaard, professor