mandag den 24. april 2017

Folkebibliotekerne har på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd

Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentliggør i dag den hidtil største undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser, at vi i stigende grad har taget de digitale bibliotekstilbud som e-bøger, lydbøger og film til os. Faktisk i en sådan grad, at der på 3 år er sket en fordobling i antallet af borgere, der bruger de digitale tilbud mindst én gang om måneden. Undersøgelsen spotter også andre tenderser, bl.a. at uddannelsesniveau ikke er så afgørende for den digtale brug, som det traditionelt har været for brugen af det fysiske bibliotek.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har i samarbejde med analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange udarbejdet den hidtil største undersøgelse af borgernes brug af de digitale bibliotekstilbud som eReolen, Filmstriben og Bibliotek.dk og en segmentering af digitale befolkningsgrupper.

Undersøgelsen viser, at folkebibliotekerne på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd, når det gælder biblioteksbrug, og at det digitale bibliotek rummer et stort potentiale i forhold til at tiltrække nogle af de borgere, som ikke bruger folkebiblioteket i dag.
Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker udtaler: ”Vi ser nogle meget interessante tendenser, nemlig at omstillingen til et mere digitalt bibliotek er med til at mindske en af de klassiske adgangsbarrierer for biblioteksbrug, nemlig uddannelsesniveau. Undersøgelsen viser, at
uddannelsesbaggrund har signifikant mindre betydning for omfanget af den digitale biblioteksbrug, end det har for det fysiske. Det giver nogle meget interessante perspektiver i forhold til at være folkebibliotek for flere”.

Jeg har i for en månedstid siden, i forbindelse med en konference på Christiansborg, fået lov at smugkigge i undersøgelsen, og fandt der nogle yderst interessante begyndende tendenser til:
ØStørre brug fra udkanten
ØStørre brug fra lavere uddannede
ØSammenhæng mellem fysisk og digital brug
Læs mere Når digital dannelse bliver et politiske spørgsmål og biblioteket er en del af løsningen
Centralt er, at borgerne bruger de digitale bibliotekstilbud mere og mere. I dag bruger 46% af befolkningen de digitale tilbud, og hver fjerde borger har gjort det digitale tilbud til en fast del af deres biblioteksvaner.

Michael Moos-Bjerre, partner i analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange forklarer: ”Vi kan se en udvikling i borgernes biblioteksadfærd. Den digitale biblioteksbrug supplerer nu reelt og væsentligt borgernes fysiske biblioteksbrug. Det er særligt interessant at se fordoblingen i andelen af borgere, der er hyppige digitale brugere i forhold til tidligere undersøgelse fra 2014. Men undersøgelsen viser også, at selvom om borgernes adfærd og forventninger er mere og mere digitale, så betyder det fysiske bibliotek stadig meget, også for dem vi normalt opfatter som super digitale, nemlig de unge.”
Den endelige rapport offentliggøres i dag den 24. april på konferencen ’Digitale biblioteksstrategier’, der afholdes i Den Frie på Østerbro, fra kl. 9.30-16.00.

Om undersøgelsen Digitale Biblioteksstrategier
Rapporten ’Digitale biblioteksstrategier’ er baseret på 6551 besvarelser og er gennemført af Moos- Bjerre & Lange. Rapporten skal give bibliotekerne et nyt vidensgrundlag mhp. at udvikle og udbrede det digitale bibliotekstilbud til specifikke målgrupper og styrke de lokale digitale indsatser.
Rapporten giver både indsigter i borgernes brug og forventninger til det digitale bibliotek, digitale udviklingstendenser, segmentering af borgerne og konkrete anbefalinger til at arbejde med digitale
brugerprofiler.


søndag den 23. april 2017

Det er nok ikke de sociale mediers ekkokamre, der skaber politisk polarisering

Ny forskning tyder på, at der ikke er nogen åbenlys årsagssammenhæng mellem brug af sociale medier og politisk polarisering. Det bør få os til at genoverveje, hvad internettets ekkokamre egentlig betyder for den offentlige samtale? I stedet for at give digitale platforme skylden for en verden i opbrud og et demokrati i forandring har vi et ansvar for at være med til at udvikle de redskaber, der skal sikre en ønskværdig demokratisk praksis i fremtiden skriver Anders Kristian Munk i en artikel på kommunikationsforum.

Jeg tror han har ganske ret i at man ikke kan give "digitaliseringen" skylden, omend den digitale udvikling forstærker og synliggør tendenserne. Jeg har selv et eksempel som jeg bruger i et af mine foredrag i forhold til om det er de sociale medier der skaber en forråelse af den demokratiske samtale. Da jeg var knægt var jeg nogle gange med min far på arbejde. Han var tømre og til fyraften, mødtes han og en flok andre håndværkere til fyraftensbajere i baglokalet hos den lokale købmand. Her var der godt nok en rå tone og det var ikke artige ting, der blev sagt om kvinder, negere (det hed det dengang) og hvem der nu ellers stod for skud. og hvem der nu ellers stod for skud. Det er den tonen man i dag genfinder på Ekstrabladets Nationen eller i debatter på de sociale medier, forandringen fra min barndom og mændene i baglokalet er, at det nu er synligt for alle de der ikke selv er med i baglokalet.  

En lignende pointe findes i Munks artikel, hvor han peger på at ny forskning fra Stanford University, viser at der mere end nogensinde er grund til at forholde sig kritisk nuanceret til teorier om de sociale mediers skadelige konsekvenser for demokratiet.

Han slår selv fast, at hans artikel hverken drejer sig om, hvorvidt mediernes algoritmer personaliserer den informationsstrøm, vi præsenteres for, eller om vi som brugere på internettet har en tendens til at søge mod fora af ligesindede. Det er nok så vigtigt at holde sig for øje, for her er en række stor udfordringer, men det er en anden siden af internettet og den digitale kommunikationsform. Han skriver i sin artikel:

"Vi ved, at filtereffekter forekommer, og vi ved, at mennesker har et kognitivt bias, der får os til at stole på informationer, der bekræfter vores synspunkter. Det betyder rimeligvis, at der har været ekkokamre lige så længe, som der har været menneskelige fællesskaber.

Det, der er sagens kerne, er, hvorvidt de sociale medier har forstærket ekkokamrenes effekter, og om de har gjort det i en sådan grad, at det kan siges at have forværret den offentlige samtale?

Derfor er det svært at sige noget præcist om ekkokamrenes effekter
Problemet er, at det er let at dokumentere eksistensen af ekkokamre på de sociale medier, men svært at sige noget om, hvilken forskel, de gør.

Han har selv en del flere pointer, men dem kan du selv læse her

Det jeg finder mest interessant, er hvor han skriver om de forskellige undersøgelser, som: 

"Hvad viser undersøgelsen?
Et af de stærkeste indicier på, at internettet generelt, og de sociale medier i særdeleshed, har haft en negativ indflydelse på kvaliteten af den offentlige samtale, kommer fra undersøgelser af politisk polarisering. Der findes forskellige måder at måle polarisering på, men det overordnede billede er, at den er stigende. I undersøgelsen fra Stanford sammenligner man ni af de mest almindelige måder at måle polarisering på og kommer frem til en gennemsnitlig stigning i den amerikanske befolkning på 18 procent mellem 1998 og 2012.
Det synes altså at underbygge hypotesen om, at vores adfærd online gør os mindre tilbøjelige til at have en dialog på tværs af politiske skillelinjer. I den periode, hvor nettet er blevet en faktor i folks hverdagsliv, er vi også blevet mere polariserede. Der er i hvert fald en korrelation, der er værd at undersøge nærmere. Eller er der?
Undersøgelsen viser også, at den øgede polarisering er tydeligst blandt de ældste befolkningsgrupper, og at den bliver støt mindre, jo yngre befolkningsgrupper der er tale om. Amerikanere under 40 er således kun blevet 5 procent mere polariserede i perioden, mens tallet er 38 procent for personer over 75.

Da vi samtidig ved, at der i 2012 var 80 procent af de 18 til 39-årige, der brugte sociale medier, mod 20 procent af dem, der var over 75, konkluderer forfatterne, at vores omgang med internettet ikke er nogen god forklaring på den øgede polarisering.

Hvad kan undersøgelsen have overset?
Forfatterne anerkender selv, at der kan være såkaldte spill over-effekter, hvor ældre mennesker måske ikke selv er på sociale medier, men får deres informationer fra nogen, der er. Det forklarer stadig ikke, hvorfor de bliver så relativt meget mere polariserede af at blive udsat for disse informationer, men det åbner muligheden for, at nettet trods alt spiller en større rolle, end vi umiddelbart ser.
Man bør også tage forbehold for, at undersøgelsen bygger på data til og med 2012 (formentlig fordi tallene for politisk polarisering ikke er opdaterede). Meget har ændret sig i verden i løbet af de sidste fem år, og det kan selvfølgelig også gælde forholdet mellem onlineadfærd og politisk polarisering."

Anders Kristian Munk henviser også til en række studier og skriver om at de efter varierende pres, fået både "Facebook og Google til at tage forskellige initiativer for eksempelvis at mindske nogle af de filtereffekter, der fører til meningsbobler, eller ved at indføre fact checking af indhold. Vi ved ikke præcis, hvad platformene har foretaget sig, men det er en faktor, der kan have haft betydning."

Så uanset hvad de sociale medier ændre i deres algoritmer og hvilke filtre de sætter op er det helt grundlæggende problem at vi som brugere ikke ved eller kan gennemskue, hvordan de virker.

Munk slutter sin artikel med at spørge:

Er der så ikke nogen problemer?
Jo, der er masser af problemer! Polariseringen er jo stadig stigende, og vi ved, at politiske aktører bruger nettet aktivt til at sprede misinformation og det, der er værre.

Vi ved at tonen er hård og uforsonlig, vi ved, at der er bots og betalte trolls, der forvrænger debatten, og vi ved, at vi som brugere også skal tage et ansvar selv for ikke at blive fanget i filterbobler (både ved aktivt at opsøge indhold af en anden politisk observans end vores egen og ved at fastholde et pres på medieplatformene for at justere deres algoritmer). Men det bliver stadig sværere at påstå, at der er en enkel sammenhæng mellem ekkokamre på nettet og polariseringen af den offentlige samtale.

Det er, som tidligere nævnt, usandsynligt at vi kan blive ekkokamrene kvit. Til gengæld bør vi overveje, at de redskaber, der i øjeblikket giver politiske dæmagoger og propagandister vind i sejlene, også står til rådighed for dem, der ønsker at blotlægge, hvordan misinformation spredes, hvordan debatten forvrænges, og hvem der står bag.

I min forskningsgruppe har vi netop indgået et samarbejde med europæiske partnere, som vi kalder Public Data Lab. Vores første fælles projekt har været at udvikle en guide til journalister og medieprofessionelle, der ønsker at udforske fænomenet fake news med assistance fra digitale metoder. Tilsvarende initiativer spirer frem mange andre steder i Danmark og udlandet."

Det har vi også i bibliotekerne også beskæftiget os en del med, hvor Danmarks Biblioteksforening bl.a. har skabt en nem 6 trins guide til at spotte Fake News for den almindelige bruger og jeg er selv aktiv i Samtidskommission for faktatjek og kildekritik . Udgangspunktet for mig og dannelsesinstitutionen BIBLIOTEKET er at vi, uanset hvor mange detektorprogrammer og ændrede algoritmer på de sociale medier ikke kommer uden om at det er det enkelte individ der skal kunne skelne falsk fra sandt og gennemskue om det bare er et ekkokammer eller en problemstilling, som rent faktisk har en samfundsmæssig konsekvens.
 
Derfor er jeg også helt enig i Anders Kristian Munk konklusion om at fællesnævneren synes at være, at vi kan tage tyren ved hornene og udnytte nettets potentialer til at skabe redskaber, der understøtter en offentlig samtale i rivende udvikling, snarere end at længes tilbage til en verden uden ekkokamre, der alligevel aldrig har været.

Læs: Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"

torsdag den 20. april 2017

Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"

Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder.


Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.

Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.

I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.

Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.

For 5 år siden skabte Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og Danmarks Biblioteksforening en fælles opfordring til at skabe lokale udviklingsplaner ude i kommunerne, med titlen "Folkeoplysning og folkebibliotek - er hinandens forudsætning og to sider af samme sag". Jeg tror tiden er inde til at forny opfordringen og samarbejdsrelationerne.

Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning er centralt for den lokale demokrati udvikling.  Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter.

I mit oplæg til fælles aktiviteter peger jeg eksepelvis på:
•at skabe fælles debatskabende arrangementer, der sætter fokus på aktuelle demokratiske problemstillinger
•at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket
•at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud.
•at bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.
•at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner
•at fælles aktiviteter også markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.
•at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings - og foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
Se mine Powerpoint her



Dansk Folkeoplysnings Samråd har iøvrigt også årsmøde samme dag, hvor temaet er FRIHED, som jo er en anden demokratisk forudsætning. Min dag satarter hos DFS, hvor undervisningsministeren taler om frihed til uddannelse, og Jacob Mchangama lægger op til debat om ytringsfrihed i folkeoplysningen.

Hvor det i Dansk Folkeoplysnings Samråd oplæg hedder "Ytringsfriheden præger den offentlig debat i disse år. Regeringen har varslet, at den vil nedsætte en Ytringsfrihedskommission. Det blev også meget relevant for folkeoplysningen, da Folketinget vedtog en revision af folkeoplysningsloven. DFS’ formand skrev blandt andet i en kommentar i Altinget: ”Samtidig har lovrevisionen et klassisk træk ved trusler mod ytringsfriheden: vilkårligheden. De uklare definitioner overlader det til kommunerne at afgøre, hvad der er demokratisk, og hvad der udemokratisk.”

Jeg er sikker på at DFS og Danmarks Biblioteksforening i den kommende tid vil kunne udvikle nogle spændende oplæg til hvordan den moderne folkeoplysning kan være garanten for den lokale demokratiudvikling.


onsdag den 19. april 2017

Samtidskommission for faktatjek og kildekritik starter i dag

Jeg er i dag indbudt til at deltage i opstarten af Samtidskommissionen for Faktatjek og Kildekritik som starter på initiativ af Samtidens Akademi, det er et arbejde jeg ser frem til.
"Fake news, alternative fakta og manglende kildehenvisninger. I den seneste tid har jeg gang på gang oplevet at uverificerede og decideret usande nyheder har ramt mig. Selve indholdet har påvirket mig, både positivt og negativt. I flere tilfælde har jeg selv, ukritisk, sendt historier, billeder og links videre på sociale medier eller videreformidlet fortælbare brudstykker af virkeligheden.Uden at tjekke fakta, kilder eller for et kort øjeblik overveje, hvordan informationerne passer ind i den større sammenhæng, hvem der står bag og hvem der har fordel af, at jeg (og andre) bliver medfortællere og medansvarlige i informationsstrømmen." skrev kommissionsformand Sascha Amarasinha som optakt.  

Det kan jeg jo kun være enig med hende i og er også oplevelser jeg deler. Det er også en af årsagerne jeg på vegne af Danmarks biblioteker deltager. En af de elementer jeg deltager med i dag er vores guide til at tjekke Fake News



Det er et emne som ikke kun optager bibliotekerne og mig, men som har en afgørende effekt på den offentlige debat, hvor nogen ligefrem taler om et postfaktuelt samfund, som truer hele det oplyste demokrati. Uanset trusselsniveauet er det vigtigt at have fokus på kildekritik, og det at gøre det enkelte menneske i stand til at skelne sandt fra falsk. Derfor er jeg sikker på du vil hører meget mere fra Samtidskommissionen for Faktatjek og Kildekritik når vi først kommer igang.

Det har jeg bla. skrevet om i Det postfaktuelle samfunds bibliotek og du kan også se mere i Danmarks Biblioteksforening db.dk/FakeNews

Læs også: 

Du kan læse mere om Samtidens Akademi og Samtidskommissionen for faktatjek og kildekritik her

fredag den 7. april 2017

Klassisk dannelse er forudsætningen for digital dannelse


Lektor Jesper Balslev langer 6 april i interview i Berlingske den 6. april, kraftigt ud efter digitalisering af undervisningssystemet som han mener er uden nogen evidens for positive effekter. Han har også en svirper mod begrebet ”digital dannelse”. Jeg oplever bare ikke nogen tale imod, at den klassiske dannelse er forudsætningen for at kunne være digitalt dannet, men vi må udvikle nye kompetencer for at kunne blive digitalt dannet. Han siger bl.a.

»Digital dannelse er newspeak for nogle grundlæggende menneskelige egenskaber, som i enhver professionel situation gennem hele verdenshistorien har været højt værdsat. Kritisk sans, analytisk sans, faglig skepsis. Digital dannelse er det nye ord for noget, som ikke er nyt.
Selvfølgelig skal man have fokus på, at vi har at gøre med nogle nye medier og nye mediekonstellationer, men der er nogle, der tager patent på begrebet digital dannelse.«
Digital dannelse, hvis man skal tale om en sådan, handler ikke om at kunne Google sig hurtigt til oplysninger eller beherske diverse platforme, mener Jesper Balslev. Det handler om det modsatte. Om ikke altid at være koblet på nettet og om at tænke selvstændigt.

»Det man vil værdsætte ved fremtidens arbejdsstyrke er dem, der kan omgå alle distraktionerne og afhængigheden. Og en digital kompetence er evnen til at slukke. Det er bare ikke sådan, den politiske diskurs er. Den lyder på mere og mere og mere digitalisering. Mere bredbånd. Mere adgang. Flere devices. Flere computere.«

Han oplever lidt for ofte studerende, der Googler det samme og derfor kommer frem til det samme resultat.

»Selvfølgelig kan internettet være en kilde til stor mangfoldighed og viden, men i måden det bliver brugt på lige nu har det en tendens til at gøre problemløsning uniform og doven, og det kan aldrig blive et konkurrenceparameter hverken i en praktiksøgning eller, hvis du starter en virksomhed.«

Det er pudsigt at opleve når undervisere reagerer mod digital dannelse som begreb, med argumentet om at der intet nyt er i det. At dannelsen altid har været forudsætningen for uddannnelse og det at udstyre mennesket med evnen til at agere som individ i et samfund. For det er jo netop pointen i at bruge begrebet digital dannelse. Den klassiske dannelse er stadig forudsætningen for at være en deltagende medborger, men der er kommet nye redskaber til som man skal kunne beherske, gennemskue og perspektivere.

Se også Det postfaktuelle samfunds bibliotek - guide til at spotte Fake News

Hvis demokratiet skal fungere ordentligt i den digitale tidsalder, er der behov for en massiv "digital dannelse". De store udfordringer som vi f.eks. oplever med falske nyheder, svært gennemskuelige algoritmer som bestemmer hvad den enkelte præsenteres for i de sociale medier eller i sine søgninger forstærker behovet for at tænke dannelse digitalt. Det kan sammenlignes med det historiske løft af den brede befolknings viden som svarer til det store grundtvigianske løft af almenbefolkningen i 1800-tallet, da alle fra herremænd til bønder og karle blev gjort til vidende, kompetente samfundsborgere.

At man er født i digital tidsalder, gør ikke den enkelte menneske digitalt dannet, lige så lidt som man pr automatik bliver dannet af at blive født i et oplyst samfund.  Smartphones, sociale medier, internetadgang og computerspil har ikke gjort børn og unge mere dannede, bedre til at løse problemer eller kunne gennemskue sammenhænge. Men redskaberne har givet nye muligheder og andre veje til at kunne deltage, skabe og få adgang til viden. Uddannelsessystemet og forældrene må tage ansvaret for digital dannelse på sig, så fremtidens borger kan være digitalt dannet i en mere digital tidsalder.


TRE TYPER DIGITALE KOMPETENCER
i følge Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer

Digitale brugerkompetencer: 
Kende til og forstå digitale værktøjer 
At besidde grundlæggende tekniske færdigheder og viden. 
Tilgå og evaluere information 
At kunne finde, hente samt bedømme relevans, integritet og brugbarhed.
Håndtere information 
At kunne kategorisere, organisere og lagre information på en effektiv og genbrugelig måde.

Digitale skaberkompetencer: 
Omdanne information 
At kunne tage afsæt i, udvælge og omdanne tekst til bestemte formål. 

Skabe information 
At designe og udarbejde it-produkter til bestemte målgrupper og formål. 

Dele information 
At kunne forstå og bruge digitale værktøjer til at samarbejde, kommunikere og udveksle informationer. 
Konstruere 
At kunne forstå og bruge strukturer og algoritmer, herunder at forholde sig skabende til dem.

Refleksive digitale kompetencer:
Anvende information trygt 
At kunne forstå og håndtere etiske og lovmæssige problemstillinger i forbindelse med digitalt baseret kommunikation. 
Identitetsskabelse 
At kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til, hvordan man ønsker at fremtræde som et digitalt formidlet individ. 
Samfundsforståelse 
At kunne forstå hvordan den digitale udvikling på- virker samfundet og dets institutioner og virksomheder. 
Digital dannelse 
At kunne udfolde sig og deltage i alle samfundsmæssige forhold.

onsdag den 5. april 2017

Hvad er god litteraturformidling? Konference på Christiansborg

Hvad er god litteraturformidling? Hvordan kan interessen for litteratur øges? Og hvilken rolle bør forfattere og bogverdenens øvrige aktører spille i denne sammenhæng? Hvad kan der gøres politisk for at fremme formidlingen af litteratur i samfundet? Sådan lyder hovedspørgsmålene til politikere og litteraturfolk ved en litteraturkonference, som afholdes på Christiansborg den 5. april fra kl. 12.30 -16.00. Konferencen er arrangeret af Dansk Forfatterforening med støtte fra Danmarks Biblioteksforening.

Jeg skal selv deltage i en  paneldebat, hvor vi hver i sær skal komme med svar på følgende og temmelig udfordrende spørgsmål:
* Hvad skal der til, for at få flere til at læse litteratur?
* Hvordan formidler man litteraturen bedst muligt?
* Hvordan kan biblioteker, boghandlere, forlag og medier gøre en indsats for at øge interessen for litteratur og for at formidle litteratur?
* Hvad er god litteraturformidling – efter din mening?

* Hvordan kan forfatterne bidrage til den bedst mulige litteraturformidling?




Jeg  glad for at forfatterforeningen og biblioteksforeningen samarbejder om at sætte litteraturformidlingen på dagsordenen inde på Christiansborg. At netop landets største litteraturformidler biblioteket indgår i det forpligtende samarbejde med alle de som skaber alt litteraturen; forfatterne er en kerne i hvordan vi udvikler fremtidens litteraturformidling til gavn for os alle, også de som i dag ikke er klar over hvilket potentiale litteraturen har.

Det bliver også interessant at høre en række af folketingets kulturordførere indgå i debat med bl.a. formanden for Danmarks Biblioteksforening om hvad der kan gøres politisk for at fremme formidlingen af litteratur i samfundet

Jeg glæder mig også til at dele resultaterne af dagens konference.

Læs også: Du er hvad du læser, men læser Danmark?



PROGRAM
13.00 - 13.05 : VELKOMST

v. Jakob Vedelsby, formand for
dansk forfatterforening

13.05 - 13.15: OPTRÆDEN  
forfatter Lulu Marie


13.15 - 14.15: DEBAT
Jakob Kvist, direktør for People’s Press, Klaus Gjørup, ejer af forlaget Wunderbuch, Lise Vandborg, leder af Litteratursiden, Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, Pernille Kjær Stenstrøm, boghandler, Kristian Ditlev Jensen, forfatter og folketingskandidat samt Helene Forsberg fra Læseforeningen.

14.15 - 14.45: PAUSE

14.45 - 14.55: OPTRÆDEN forfatter jens blendstrup

14.55 - 15.55: DEBAT
Rasmus Nordqvist (Alternativet, Politisk ordfører, Kulturordfører mv.)
Alex Ahrendtsen (Dansk Folkeparti, Kulturordfører mv.)
Christian Juhl (Enhedslisten, medlem af Kulturudvalget + en række ordførerskaber)
Steen B. Andersen (Formand for Danmarks Biblioteksforening, Socialdemokrat og formand for Kulturudvalget i Aarhus Byråd) 


15.55 - 16.00: AFRUNDING

v. Jakob Vedelsby


Sidste efterår afholdt kulturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening en større konference om emnet, hvor der kom mange gode input, dem kan du se mere om her

FOLKEBIBLIOTEKERNES LITTERATURFORMIDLING I FREMTIDEN 12. OKTOBER 2016


Link til oplægget om: Bogens kredsløb


Link til oplægget om: Litteraturformidling - hvad kræver det af bibliotekerne



fredag den 31. marts 2017

Det postfaktuelle samfunds bibliotek - guide til at spotte Fake News

Det vakte furore da Danmarks Biblioteksforening i lørdags kunne meddele at en EU-dom fremover ville forhindre bibliotekerne i at udlåne fysiske bøger. Men det viste sig da også at være en aprilsnar og start på en Fake News-kampagne. Det har Danmarks Biblioteksforening i dag udsendt PRESSEMEDDELELSE om 



Det vakte også opsigt, at plakater fra FakestraBladet mødte deltagerne da de ankom til Det Bibliotekspolitiske Topmøde forleden. Det var for at gøre opmærksom på en brændvarm problematik om falske nyheder og alternative facts. Men det er også startskuddet til Danmarks Bibliotekers kampagne om at gøre det enkelte menneske i stand til at genneskue de falske nyheder. Til det har Danmarks Biblioteksforening udviklet en meget enkelt guide.

Mange taler om et postfaktuelt samfund, og at falske nyheder er styrende for medierne, den politiske dagsorden og hvad vi alle sammen deler og læser på de sociale medier. Mange taler om at pressen, som ”den fjerde statsmagt”, er svaret på at afsløre de falske nyheder, og vi ser også en voldsom vækst i detektorprogrammer, som afprøver om nyhederne holder vand eller er falske.

Udfordringen er blot at nyhedsstrømmen går stadig stærkere, og også i medieverdenen er der en tendens til at det væsentligste nyhedskriterium er at udkomme først. Ud fra devisen ”del eller dø” er det ikke altid kildekritik og tjek af fakta der kommer først.

Derfor skal den deltagende demokratiske medborger have viden og redskaber til selv at kunne gennemskue de falske nyheder. Her spiller bibliotekerne en væsentlig rolle, som dem der har redskaberne til at tjekke Fake News og klæde borgerne på til selv at kunne gøre det.

På den vis kan vi måske endda kalde biblioteket ”den femte statsmagt”, som stedet der i den livslange læring klæder borgerne på til at være de aktive deltagende medborgere, som ikke kun har adgang til information, men også har evnen til at bruge og gennemskue dem.

På den baggrund har Danmarks Biblioteksforening udviklet en meget enkel guide i 6 punkter: ”Sådan Spotter Du Fake News”. Guiden er lavet i plakatformat og udsendes til landets biblioteker med opfordring om at lave kurser og andre lokale aktiviteter til både skoler, uddannelsesinstitutioner og alle andre, som har behov for at kunne spotte de falske nyheder.

Se mere om kampagnen på db.dk/FakeNews




LÆS også

onsdag den 29. marts 2017

Dannelse, deltagelse og demokrati – kommer ikke af sig selv #dbTOPmøde

Stadigt skarpere meninger brydes, medierne er hurtige og korte og det enkelte menneskes forståelse kommer under pres. Hvordan sikrer vi, at vi som borgere kan udvikle os på et demokratisk oplyst grundlag, når stadig mere information brydes ned i små bidder, til tider ude af kontekst, og fake news blomstrer som aldrig før?

Sådan skrev Danmarks Biblioteksforening som optakt til deres Bibliotekspolitiske Topmøde, som løber af staben den 30. og 31. marts 2017

En undersøgelse fra 2016 viste, at biblioteket betyder rigtig meget for den demokratiske samtale. Over halvdelen af alle brugere af bibliotekerne oplever, at de bliver en del af fællesskabet ved at bruge biblioteket. Biblioteket giver adgang, udfordrer, inddrager, faciliterer og indgår på mange andre måder i rigtig mange borgeres hverdag. Bibliotekernes opgave som et af demokratiets og oplysningens grundpiller er evident, men hvordan sikrer vi, at det også er tilfældet i fremtiden?

”Det er jo lige nøjagtig det, biblioteket handler om. Folkebibliotekerne har i mere end 100 år spillet en væsentlig rolle for det enkelte menneske og med deres fremsynethed til stadighed været med til at udvikle nye former for formidling af viden, litteratur og kultur, analogt som digitalt, og dermed givet borgerne mulighed for at komme helt tæt på det, der rør sig her og nu. Det skal vi tale meget mere om på det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 her senere på ugen” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (S).

På det Bibliotekspolitiske Topmøde i Korsør den 30. og 31. marts sætter flere end 400 politikere og fagfolk sig sammen for at se nærmere på nogle af de ting, som bibliotekerne kan og bør markere endnu stærkere i de kommende år. Med oplæg fra bl.a. Mogens Lykketoft, Bo Lidegaard, Kirsten Drotner og Christiane Vejlø belyses bibliotekernes roller på flere områder, også i en helt konkret politisk kontekst idet folketingsmedlemmerne Mogens Jensen (S) og Alex Ahrendtsen (DF) udfordres i debat om bibliotekerne som mest benyttede kulturinstitution kan bruges mere strategisk i den kommunale udvikling.

Slagelse kommune er værter for årets Bibliotekspolitiske Topmøde på Comwell Korsør den 30. og 31. marts. Vi ser frem til en masse spændende debatter, ligesom der løftes lidt af sløret for den store nationale bibliotekskampagne, som lanceres til efteråret – forud for kommunalvalget.


Du kan følge os undervejs på
 Se programmet og alt det praktiske på db.dk/2017


Dannelse, deltagelse og demokrati - Det Bibliotekspolitisk Topmøde #dbTOPmøde

Nu starter Det Bibliotekspolitisk Topmøde, mødestedet for kulturpolitikere og kulturfolk.

Du kan følge os undervejs på

Eller du kan følge manden bag biblioteksdebat hvor han sikkert også pipper undervejs på 

                 @saintmichels 


 Se programmet og alt det praktiske på db.dk/2017


Dannelse, deltagelse og demokrati 
Biblioteket giver adgang, udfordrer, inddrager, faciliterer og indgår på mange andre måder i rigtig mange borgeres hverdag. Men i en tid, hvor alt bliver målt, vejet og vurderet, er det vigtigere end nogensinde, at bibliotekerne også tydeligt får fortalt, hvad de kan og gør. Bibliotekerne skal demonstrere deres nødvendighed og ikke være bange for at sige det højt. På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 sætter vi fokus på nogle af de helt centrale områder, hvor bibliotekernes styrker ses bedst. Med afsæt i dannelse, deltagelse og demokrati belyses nogle af de både faglige og kulturpolitiske områder, som for alvor viser nødvendigheden af bibliotekerne. Områder som indgår i en national politisk dagsorden, som bibliotekerne kan og bør markere sig endnu tydeligere i. Med oplæg, debat, samtalesaloner og andre indslag sætter Topmødet bibliotekernes nødvendighed i spotlyset. 

Og så kickstarter vi den nationale Bibliotekskampagne, der skal synliggøre, samle, sprede, skabe, spille, sprudle, sprælle, sigte og sætte bibliotekerne endnu tydeligere på dagsordenen – og ikke mindst vise hvad det er, bibliotekerne sammen kan. Kom og vær de første som får et indblik i den store nationale bibliotekskampagne!

Læs også aktuelle artikler der berører topmødets temaer:

Du kan også se online versionen af Danmarks Biblioteksforenings beretning 2016, som er opdelt i en række temaer. Her kan du læse om nogle af DBs vigtigste oplevelser og erfaringer fra områderne i 2016.

Du kan også downloade den skriftlige version af DBs årsberetning 2016 som pdf, ligesom du kan læse hele beretningen som e-magasin.

tirsdag den 28. marts 2017

Præsenter folk for informationer og fortællinger de ikke selv har valgt og skab fælles oplevelser

Demokrati og retsstat er betingelser for ytringsfrihed. Og hvis borgerne i et givent fællesskab ikke er forbundet i en fælles samtale, vil den sociale orden krakelere.

Det er to afgørende præmisser for, at borgerne bliver bundet til hinanden. For det første skal folk konfronteres med informationer og fortællinger, som de ikke selv har valgt.

»Møder, som hverken er planlagt eller forudsete, er centrale for demokratiet,« skriver den amerikanske stjerneforsker og intellektuelle Cass Sunstein i #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media ...

I følge Rune Lykkeberg i Dagens Information en både fremragende og problematisk bog, som undersøger forholdet mellem sociale medier, den digitale offentlighed, falske nyheder og det amerikanske demokrati

»De er vigtige for at sikre os mod opløsning, polarisering og ekstremisme, som er det forudsigelige resultat af enhver situation, hvor folk kun taler med ligesindede.«
Folk skal for det andet have fælles oplevelser, så de har en fælles verden. Det kan være De Olympiske Lege, som man følger sammen, helligdage, hvor alle bliver mindet om jul eller Grundlovsdag, musikkonkurrencer, folkeafstemninger eller valg. Det bliver for Sunstein et kriterium i sig selv, at mange mennesker forholder sig til det samme på samme tid, fordi deres samtale om samfundet forudsætter, at de har fælles referencer, som han skriver.
Hvis vi lader og styre af de sociale medier og internettets algoritmer kan vi miste det fællesskab som de fælles referencer skaber.

Her spiller kulturinstitutioner som folkebiblioteker en væsentlig rolle. Både som stedet hvor folk mødes på tværs af sociale skel og med mennesker man ikke kender. Det er en af grundideerne med folkebiblioteket, hvor rollen måske i disse år forstærked, når en del af folket polariserer sig væk fra de kendte folkeinstitutioner som folkekirke og folkeskole, for i stedet kun at indgå i fællesskaber med de der ligner en selv.

At biblioteket er der hvor man kan få adgang til valid information og hvor man kan lære at skelne skidt fra kanel, lære kildekritik og at gennemskue Fake News er værdier som mange kender.

Men biblioteket har faktisk også den anden præmis iboende, at de konfronterer folk med informationer og fortællinger, som de ikke selv har valg. I bibliotekerne opererer man ofte med begrebet "serendipitet" som er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys. I den simple form er det bogen som stilles på en ny måde, så brugeren finder den når man leder efter noget andet. Men det er også grundlæggende i hvordan man indretter rummer, eller for hvordan personalet indgår i relation til brugeren. 

I den digitale tidsalder arbejdes der naturligvis også med at skabe dette uventede møde på internettet,. Det er en mere kompleks funktion, men grundlæggende for en dannelsesinstitution som ikke bare skal præsentere ud fra "andre der har købt dette har også købt" "eller "ud fra din profil tror vi dette vil interessere dig" som ofte er de algoritmer, der styrer når vi køber ind i netbutiken eller læser nyhedsmedier på nettet eller når Facebook udvælger hvad vi skal se.

Den rolle bryder dannelsesinstitutionen biblioteket. 

Læs selv hele artiklen  eller Cass Sunstein bog #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media 

torsdag den 23. marts 2017

Behovet for at vi kan gennemskue #FakeNews vokser sammen med nye medier


Sådan sagde Journalist Jeppe Juhl rent faktisk til Information.
Han stiftede i 2017 internetmediet 24nyt.dk
og er også kandidat for Nye Borgerlige.
I 1989 vandt han dansk journalistiks fornemste pris,
Cavlingprisen, sammen med Ander Peter Mathiasen.
Nye danske medie som 24nyt, der har de højreorienterede amerikanske medier Fox News og Breitbart som forbilleder skaber et stadig øget behov at det enkelte menneske kan gennemskue hvad falske nyheder er. Vi deler informationer i en hastighed, så den 4 statsmagt som pressen ynder at kalde sig, ikke er i stand, at lave fakatjekt på alt inden det havner på den offentlige dagsorden.

Her kan biblioteket spille en afgørende rolle. Det vil også være et af temaerne på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i næste uge.

Udfordringen er nemlig at nyhedsstrømmen går stadig stærkere, og også i medieverdenen er der en tendens til at det væsentligste nyhedskriterium er at udkomme først. Ud fra devisen ”del eller dø” er det ikke altid kildekritik og tjek af fakta der kommer først.

Derfor skal den deltagende demokratiske medborger have viden og redskaber til selv at kunne gennemskue de falske nyheder. Her spiller bibliotekerne en væsentlig rolle, som dem der har redskaberne til at tjekke Fake News og klæde borgerne på til selv at kunne gøre det.

Men den del vil vi åbenbare mere om på Det Bibliotekspolitiske Topmøde

Det nye internetmedie 24nyt.dk er efter få uger blevet kritiseret for at fordreje historier, men ifølge manden bag har de altså ikke tid til at dokumentere historierne. I sidste uge sagde mediekommentator og tidligere chefredaktør for Ugebrevet A4 Jan Birkemose til TV 2, at 24nyt »både er dårlig journalistik og fake news«.

Det er jo fint, at vi i den kreativeklasse og de pæne gamle medier kan blive enige om at 24nyt.dk ikke er et troværdigt medie, udfordringen kommer bare når de sidestilles med alle de andre nyhedskilder, når vi tjekker nyhederne ud på vores facebook som over halvdelen af danskerne gør.

Men måske haster det mere end vi egentlig er opmærksomme på. At fokus skal være på at det dybest set handler om at det enkelte menneske selv at gennemskue Fake News og være i stand til at tjekke kilden. For uanset hvor mange detektor progammer der udvikles i de troværdige medier, så kan man i en stadig mere digital tid ikke undgå at en de falske nyheder spredes med lynets hast


Som Bo Lidegaard skrev forleden i Politikken under overskriften "Løgn og latin fyld'er stadigt mere i medierne" "Løgn er ikke en ny opfindelse. Hvordan kan det så være, at fakta har det svært? Det er der folk, der har undersøgt, for at finde nøglen til løgnens univers." 
Du kan læse hele hans artikel her 
(hvis du altså har abonnement, 
ellers må du nøjes med overskriften, 
som alle de andre deler)

Han slutter med at skriver at "facts har det problem, at de tit er kedelige – modsat løgne, grusomheder og det, som bare er langt ude. Det betyder meget for deres udbredelse, allermest på de sociale medier, men i voksende omgang også i mainstreammedier, der i stigende grad redigeres efter hypen på de sociale medier."

Læs også Det postfaktuelle samfunds bibliotek - guide til at spotte Fake News


Her spiller biblioteket en væsentlig rolle, som stedet der i den livslange læring klæder borgerne på til at være de aktive deltagende medborgere, som ikke kun har adgang til information, men også har evnen til at bruge og gennemskue dem. Den rolle dyrker bibliotekerne også på nettet og helt specificeret i biblioteksvagten.dk





onsdag den 22. marts 2017

Uddannelse, alder og køn afgør, hvor meget vi læser - ny undersøgelse

Uddannelse, alder og køn har indflydelse på, hvor meget vi læser. Det viser en ny rapport, som kulturministerens Bog- og Litteraturpanel udgiver i dag.

Hovedpunkter i rapporten

  • Kvinder læser oftere end mænd.
    I Danmark læser 47 procent af kvinderne skønlitteratur ugentligt eller hyppigere, mens tallet er 29 procent for mændenes vedkommende. 
  • De ældre læser mest.
    25 procent af den danske befolkning på 70 år eller derover læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt. Det samme gælder kun for 12 procent af de 15-19 årige.
  • Uddannelse spiller en rolle i forhold til læsning.
    49 procent af danskere med en lang eller mellemlang uddannelse læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere. Det samme gør sig gældende for 33 procent af befolkningen, der har folkeskolen som højeste uddannelse.

Læs hele rapporten her


Bog- og Litteraturpanelets hjemmeside 


Det skal tilføjes, at på grund af metodiske forskelle er det ikke muligt at sammenligne landene direkte, men man kan dog udlede nogle overordnede tendenser omkring læsning i de fem udvalgte europæiske lande, og de samme tendenser gør sig også gældende i Danmark. 

Fakta om Bog- og Litteraturpanelet Bog- og Litteraturpanelet blev nedsat i 2014. Panelet har udgivet en årsrapport i 2015 og endnu en i september 2016

Panelet har gennemført to eksterne undersøgelser: "Alternative publikationsformer i Danmark" i september 2015, og "Forfattere og oversætteres økonomiske levevilkår" i november 2016. 

søndag den 19. marts 2017

S og SF formænd vil bruge biblioteker til at få Danmarks til at hænge sammen

"Kørekortet skal fornyes, arbejdsløsheden skal udskiftes med et nyt job, din datter skal vaccineres, og du skal også aflevere en bog.

Hvor går du så hen? BIBLIOTEKET

I fremtiden skal svaret være "på det lokale servicecenter," foreslår Mette Frederiksen Socialdemokraterne og Pia Olsen Dyhr SF i en fælles kronik i Jyllands-Posten


De vil have flere kommuner til at oprette lokale servicecentre, som samler byens jobcenter, sundhedsklinikker, bibliotek, borgerservice, udlevering af medicin og måske også flere lokalbetjente.

Ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr skal der rettes op på, at alt for mange funktioner er rykket ud af byerne" skriver Danmarks Radio
- Og så bliver byerne jo tomme, siger Pia Olsen Dyhr.

I den østjyske by Galten uden for Aarhus lukkede rådhuset efter kommunalreformen i 2007. Her har man nu samlet en række funktioner på byens bibliotek.

Det eksempel kan I se mere om her, hvor biblioteket skaber liv og borgernær service i områder som ellers er udsat for fraflytning og andre negativ vækst.



Af artiklen fremgår også

God kontakt med borgerne

Biblioteks- og borgercenterchef i Skanderborg Kommune Jørgen Bartholdy fortæller, at der er et godt naboskab på biblioteket, og at personalet er glade for opgaverne, da det bringer dem tættere på borgerne.
- Det giver også ind imellem en god kontakt til nogle borgere, som måske normalt ikke ville komme på biblioteket, siger han.

Han kan også godt se fordelen i, hvis der kom en sundhedsklinik på biblioteket.

- Det er sådan set også en biblioteksopgave at sørge for, at folk kan manøvrere rundt i verden, og sundhed fylder mere og mere på dagsordenen, siger han og påpeger, at der i forvejen er blevet målt blodtryk på biblioteket i forbindelse med kampagner.

- Og det kan jeg sagtens se udvidet, siger han.

Borgmester: Det glæder os at glæde borgerne

Borgmester i Skanderborg Kommune Jørgen Gaarde (S) fortæller, at udviklingen med at samle flere funktioner ét sted blev sat i gang i forbindelse med kommunesammenlægningen.

- Mange borgere synes, det er helt naturligt, at de kan få svar på forskelligartede spørgsmål - om de så handler om litteratur eller pas og kørekort - på biblioteket, siger han.
Borgmesteren siger, at man i Galten fortsat holder et vågent øje med, om der er andre funktioner, der kan placeres lokalt til glæde for borgerne.

Hans parti foreslår i kronikken med SF, at der øremærkes på finansloven til at sikre, at flere kommuner opretter lokale servicecentre for at "genskabe trygheden, udviklingen og sammenhængskraften i hele landet".

I Galten vil borgmesteren afvente, om der er flertal for forslaget blandt folketingspolitikerne på Christiansborg.

- Hvis der er penge, som kan tilflyde os som kommune, så glæder vi os over det. Og hvis vi kan gøre det bedre for borgerne, så vil vi glæde os endnu mere som han siger til DR

Det har han ret i, men man skal også balancere funktionerne. I mange lokalområder er biblioteket det sidste ikke kommercielle mødested, hvor man bare kan komme og samtidig tage del i fællesskabet. Det skal vi udvikle, men også værne om, så det ikke i fremtiden opleves som en myndighed eller den lokale politistation.

Derfor er det også så centralt hele tiden at debatterer, hvordan vi skaber og indretter fremtidens biblioteker. Kun på den måde kan vi skabe den balance som skal være mellem de myndighedsopgaver som naturligt kan løses på biblioteket, og samtidig sikre biblioteket som borgernes kulturelle frirum.

torsdag den 16. marts 2017

Kulturens betydning for den kommunale udvikling - #KLtop17

Ofte kaldes KL Topmødet, lidt hånligt, den store kommunale fætter-kusinefest er KL, men det er faktisk her, de politikere som i den virkelige verden sætter kursen for velfærdssamfundet samles. Det er nemlig de lokale politikere fra de kommuner, som administrerer over 3/4 af de danske velfærdssamfund opgaver. Det kan godt være folketingspolitikerne fylder mest i vore medier, men når det kommer til den velfærd vi møder i hverdagen, så er det altså de kommunale politikere der har nøglen.

I flere år  har jeg gennemgået KL's beretning og konstateret, at man ikke ofre mange ord på kultur, hvis det overhoved nævnes. Jeg har også tidligere forgæves søgt efter hvordan kommunerne bruger den best besøgte kulturinstitution biblioteket aktivt og strategisk i en kommunaludvikling. På den anden side, så er det trods alt vigtigere, at man forholder sig til kulturen og bibliotekerne politiske ude i kommunerne. Og det gør man heldigvis.

Den interesserede læser kan selv læse KL's elektroniske beretning

På nationalt plan supplerer Danmarks Biblioteksforening jo også KL og det er vel også en medvirkende årsag til, at det ikke så nødvendigt for KL aktivt at forholde sig til kultur, når de lokale toppolitikere mødes til topmøde. En række af de samme politikere mødes jo på Det Bibliotekspolitiske topmøde, hvor fokus netop er på kulturens betydning for menneskers og samfundets udvikling. Derfor priser jeg også det stadig tættere samarbejde mellem KL og Danmarks Biblioteksforening.

Se mere db.dk/2017

Særligt i år, hvor der venter et kommunalvalg i november, havde jeg måske regnet med at kultur spillede en større rolle for de kommunale toppolitikere i KL, da det jo er ude i kommunene kulturen skabes og her politikere og borgere mødes i virkeligheden. Måske endda på biblioteket, som er det fremmeste udtryk for hverdagskultur.

Man kunne måske også forvente at de kommunale politilere havde meget stor fokus på kultur i valgkamps året, når undersøgelser viser at Kulturpolitikken har stor betydning for hvad tvivlerne stemmer men det må vi jo fortælle politikerne op til valget, så vi kan få det på dagsordenen.