onsdag den 22. februar 2017

Når digital dannelse bliver et politiske spørgsmål og biblioteket er en del af løsningen

I dag skal jeg optræde med oplæg om hvordan de digitale strategier og materialer på bibliotekerne ændrer vores adfærd og er med til at bryde udkantseffekten .

Den korte udgave af hovedpointerne er at man i den nyeste undersøgelser ser begyndende tendenser til:
ØStørre brug fra udkanten
ØStørre brug fra lavere uddannede
ØSammenhæng mellem fysisk og digital brug

Det er ikke overraskende konklusioner, men det er først nu der er større empiriske målinger på effekten. Bibliotekerne har i årevis, ud fra indikationer på disse tendenser, investeret store summer i digitale strategier, for at give borgerne digital adgang til e-bøger, film, musik og anden digital kultur og information. Dette på trods af at bibliotekerne, har været den kulturinstitution, der er besparet mest de seneste 10 år.  I samme perioder er 1/3 af de fysiske biblioteker lukket, men netop derfor har bibliotekerne valgt at supplere de fysiske tilbud med digitale.

Anledningen til at vi løfter lidt af sløret for denne undersøgelse er at der er Høring om digital dannelse på Christiansborg, i dag den d. 22. februar 2017 kl 10-16 i Fællessalen. Høringen er blevet til på baggrund af et folkeråd vi i Dansk IT regi afholdt på Rødding Højskole sidste efterår. På dagen høring vil vi præsentere vores konklusioner og  diskussioner om hvad der skal til for at være dannet i en stadig mere digital verden.

I den forbindelse har jeg fået lov at smugkigge (og præsentere) en undersøgelsen som Tænketanken Fremtidens Biblioteker lancerer d. 24. april, 2017.  De har lavet en stor borgerundersøgelse, hvor 7.205 borgere har deltaget. Undersøgelsen giver et billede af, hvordan danskerne bruger det digitale bibliotek, og hvilke tendenser der gør sig gældende i det digitale generelt. Blandt flere relevante aspekter viser undersøgelsen bl.a.:

Der er en tæt sammenhæng mellem brugen af det fysiske og digitale bibliotek
Undersøgelsen påpeger flere aspekter, der har betydning for brugen af det digitale bibliotek, men den største effekt findes ved brug af det fysiske bibliotek. Brugen af det fysiske bibliotek fremmer brugen af det digitale bibliotek og vise versa. Det kan på den måde være relevant, at tænke det fysiske og digitale bibliotek sammen, fremfor at forstå dem som to isolerede tilbud.  

Afstand til det fysiske bibliotek øger sandsynligheden for brugen af de digitale tilbud
Undersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra det fysiske bibliotek, jo hyppigere bruger man det digitale bibliotek i sammenligning med brugere, som bor tæt på deres bibliotek. Det illustrerer, at det digitale bibliotek muliggør et relevant tilbud til borgere, som ikke har den letteste adgang til de fysiske bibliotekstilbud.

Uddannelsesniveau betyder mindre for brugen af det digitale bibliotek
Der er en velkendt lineær sammenhæng mellem brug af det fysiske bibliotek (og andre kulturtilbud) og uddannelsesniveau, på den måde at højtuddannede i højere grad end andre bruger de fysiske biblioteker. Dette gør sig også til dels gældende for det digitale bibliotek, men i langt mindre grad. Der er ikke samme lineære kausalitet i uddannelsesniveau og brug, men snarere et skel mellem personer med studentereksamen og dem uden. Der tegner sig et mønster af, at den markante uddannelseseffekt reduceres i det digitale.

Du kan se ud uddybning i mit oplæg her under, og hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker og ellers glæde dig til de lancerer deres undersøgelse d. 24. april, 2017.





Programmet for dagen:
10.00
Velkomst

Torsten Schack Pedersen, MF (V)
10.05
Indledning
Rikke Hvilshøj, adm. direktør, DANSK IT

10.10
Fremlæggelse af Folkerådets konklusioner
Klaus Kvorning Hansen, formand, DANSK IT’s Udvalg for Digitale Kompetencer

10.30
Det digitale demokratiske samfund

Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Mandag Morgen
Lisbeth Trinskjær, formand, Højskolerne

11.30
Skal ungdommen stå for sin egen digitale dannelse?



Camilla Mehlsen, direktør, Mehlsen Media
Anne Mette Thorhauge, lektor, Københavns Universitet
David Hansen, formand, Spejderne
Kasper Sand, formand, DUF
12.30
Pause og frokost


13.15
Digital dannelse og demokratiet
Søren Pind, uddannelses- og forskningsminister

13.40
Gør den digitale kultur noget særligt ved os?
Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening
&

Søren Bak-Jensen
Direktør

Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

14.10
Pause


14.20
Fremtidens digitale kunder og arbejdstagere
Matias Dalsgaard, stifter, GoMore
Nanna Højlund, næstformand, LO

15.00
Hvordan kan Folketinget understøtte den digitale dannelse?
Ida Auken, MF (R)
Mette Reissmann, MF (S)
René Gade, MF (Alt)
Jakob Engel-Schmidt, MF (V)
Jan Rytkjær Callesen, MF (DF)

15.55
Afrunding
Klaus Kvorning & Rikke Hvilshøj

tirsdag den 21. februar 2017

At række ud efter mennesker med SoMe på den gode måde og i egen produktion

Mange biblioteker rundt om i landet har en meget aktiv socialmediestrategi, og rækker på den vis ud mod deres brugere, men også helt nye brugere som måske ellers ikke ville få øje på deres tilbud.

Nogle steder medfører det også at bibliotekerne bliver producenter, og ikke kun formidlere. Det tror jeg er en nødvendighed i en stadig mere digital verden, hvor de fleste ikke kun forbruger digital, men også skaber digitalt.

I dag er jeg på besøg i mit gamle hood og er imponeret over hvad Ringsted Bibliotek formår, at skabe på de sociale medier. F.eks. har de skabt serien "Børn i bussen", hvor børnehavebørn fra Ringsted snakker om bøger, og det deler de flittigt på youtube, twitter og facebook, men tjek dem selv ud, det er inspirerende.


For tiden er jeg på jagt efter, hvordan kulturinstitutioner bruger SoMe til at række ud efter nye brugergrupper, og jeg håber I vil hjælpe mig ved at sende de bedste eksempler I kender - msh@db.dk

Og så synes jeg lige I skal nyde denne lille selvironiske perle fra Ringsted Biblioteks Instagram profil.
Julefrokost på biblioteket




lørdag den 18. februar 2017

USA er mere Hollywood end bibliotek og se bare resultatet

Amerika har mere med Hollywood end med biblioteker at gøre: Hvis bøger overhovedet figurerer, er det kun i form af bibler eller manualer.

Eller en lovbog.

Det kan godt være, at Trump kan tweete, men han kan ikke skrive pointerer Richard Swarts i sin sproglige analyse af den amerikanske magt i gårsdagens Information.

Det er ingen tilfældighed, at det er domstolene, Donald Trump slår sig på. Her findes nemlig den elite, der har gjort præcis tale og skrift til sit våben.

I en stadig mere kompleks, modsætningsfuld og sammenvævet verden øges paradoksalt nok efterspørgslen efter quick fixes – de hurtige og de enkle løsninger på vores problemer. Dem, der kan læse og skrive, er karakteriseret ved, at de ikke normalt har quick fixes på lager. Ja, de ligefrem advarer imod og forsøger at undgå at gå den vej.

Populisternes styrke er derimod, at de har masser af meget enkle løsninger at byde på – i hvert fald så længe de ikke behøver at blive omsat til handling, for så kan de hurtigt forvandle sig til opskrifter på katastrofer.

Den indsigt plejer ofte at melde sig sent. I tilfældet Trump måske endda for sent for det amerikanske demokrati.
Men læs selv hele analysen



lørdag den 11. februar 2017

Litteratur befinder sig uigenkaldeligt og mere end nogensinde før mellem medier og ikke kun i bøger

"Bogen er ikke længere det dominerende medie. I stedet for at begræde det må vi følge litteraturen ud i det udvidede felt, for den befinder sig mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier." 

Det skriver den nytiltrådte professor i Nordisk Litteratur, Dan Ringgaards om i en længere artikel Information. Det er den virkelighed og forandring i litteraturformidlingen som bibliotekerne forsøger at favne og som f.eks. den skønlitterære forfatterforening er så uforstående overfor, når de insisterer på at biblioteket blot skal stille så mange bøger som muligt op på reolerne. Sådan som det f.eks. kommer til udtryk i deres pris til årets bogsamling (og tillykke til Helsingør, som lige har fået prisen og faktisk har en fantastisk levende og veltrimmet bogsamling). Men udgangspunktet for priser et indskrænket litteraturbegreb og en passiv tanke om, at hvis bare bogen bliver trykt på papir og stilles til rådighed, så er den til gavn. Men for mig at se handler litteraturformidling om meget mere, om at skabe lyst, oplevelse og indsigt, og det kræver nye veje. 

Dan Ringgard skriver om litteratur i et udvidet felt. Hans pointe er at litteratur befinder sig uigenkaldeligt og mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier. Især bøger. Det understreger han på følgende vis
Udvidet litteraturformidling på Helsingør Bibliotek
Absolut litteratur
"I en digital kultur, hvor litteraturen er trådt ud i dette udvidede felt, burde det være en selvfølge, at en sangskriver kan få Nobelprisen. Poesien opstod trods alt som sang, og lyrik kommer af græsk for sang til akkompagnement af et strengeinstrument.

Men det er det tilsyneladende ikke. En yngre fremtrædende dansk digter erklærede i anledning af tildelingen af hæderen til Bob Dylan Nobelprisen i litteratur for død. Det skete ironisk nok på Twitter. Og selv mange af mine kolleger på centret for Litteratur mellem Medier – af alle steder – fandt uddelingen skandaløs eller i bedste fald pjattet.

Hvis vi ikke bare skal tage disse protester som udtryk for litteraturkonservatisme og et generationsbetinget ubehag ved 68’erne, må det handle om, at der stadig eksisterer et strengere begreb om litteratur, et, som reagerer på den ændrede medieøkologi ved at dyrke, i betydningen fremelske, litteraturen som skrift og i bøger.

Det er sådan medieøkologien fungerer: Når der kommer nye medier til, får man øje på kvaliteterne ved de gamle. Bog- og skriftlitteraturen er blevet akut bevidst om sig selv som mediebåret og definerer derfor sig selv til forskel fra andre medier.

Udfordringen til forfatterne er derfor ikke kun at udnytte de nye medier litterært, det er også at fortolke en ny tids nerveliv på skrift og at udæske bogen stadig nye muligheder. Litteraturens felt er ikke kun udvidet, det er også genfundet.
Et ofte omtalt eksempel på denne logik er fiktionens skæbne i den nyere litteratur. Den omstændighed, at litteraturen ikke længere er fiktionens oplagte tilholdssted, får i øjeblikket mange forfattere til at vende sig bort fra den og imod bekendelsen, der med sin intime henvendelse under stadig sproglig skælven kan virke som en mere indædt litterær form."

Det synes jeg er en interessant vinkel også for den moderne litteraturformidling på bibliotekerne, og specielt i hvilken for og på hvilke kanaler, der skal formidles. Professoren sætter også bogen i en historiske kontekst, og i stedet for at forudsige den trykte bogs død som så mange har gjort udvider han også her litteraturen.

"I fem hundrede år var litteraturen pot og pande med bogen. Jeg forestiller mig ikke, at bogen forsvinder lige foreløbig, men den definerer ikke kulturen i samme omfang, som den gjorde engang.
Litteraturen i en mere præcis historisk forstand opstod i mødet mellem trykkepressen, skriften og det moderne Europa. To medierevolutioner senere er bogstaverne vandret ud af bogen, over i andre medier, ind på skærmene, over til billederne og lydene, eller bare ud på gaderne og stederne og videre ud i satellitternes blå luft."

Den virkelighed favner biblioteker og udtrykker i en udvidet litteraturformidling, som omfatter meget mere en blot det, at stille bøger op i alfabetisk rækkefølge på reoler.

Men læs selv hele Ringgards analyse, den gør os lidt klogere på litteraturens udvikling.

På Københavns biblioteker har man også arbejdet med et udvidet begreb for litteraturformidling, her har jeg sakset en beskrivelse på forskellen på det klassiske og det opsøgende bibliotek fra Mikkel Christoffersen








onsdag den 8. februar 2017

Er det federe at blive forført digitalt?

Er det fordi vi vænnet os  til at blive forfulgt af rejsereklamer, så snart vi har googlet ’billig vinterferie’ at vi også accepterer, når vore data bliver brugt af politiske partier?

Jeg har i hvert fald længe været rejsende i det synspunkt, at vi som forbrugere accepteret alenlange betingelser for at bruge sociale medier, at vi deler hvad som helst på samme medier og samtidig siger ja til alle cookies uden at kende konsekvensen. Det flytter vores grænser for hvad vi accepterer andre bruger vore data til. For det er da fantastisk når webbutikken kan anbefale netop den varer vi har tænkt at købe eller google giver mig lige det svar jeg havde brug for, alt sammen fordi de brugte alle de data de har indsamlet til at "hjælpe" netop mig. 

Jeg har i mange foredrag opnået en højere enighed med deltagerne om dette, hvorefter vi ukritisk deler vore pointer på de sociale medier, tagger hinanden i de rigtige holdninger og fotodokumenter det.

Den adfærd påvirker vores demokratiske deltagelse og muligheden for at gennemskue medier og politiske processer, fordi vi ikke kan gennemskue kriterierne for de informationer vi får præsenteret. 

En ligende pointe er Lasse Jensen udgangspunkt for en analyse af hvordan "big data" kan og bliver brugt til at få os til at mene og krydse på det "rigtige" når det kommer til politiske valg.
Læs her

Lasse jensens slutter med at slå fast:

»Kandidater, ikke data, vinder kampagner.«
Men de gamle demografiske metoder, hvor valgkampagner primært organiseres omkring vælgernes køn, bopæl, social status, race og religion er nu kun effektive, hvis de kombineres med psykometrisk eller ’psykografisk’ viden om hver enkelt vælger.  
Vor inderste tanker holder vi som regel tæt til kroppen. Nu afslører vi dem uforvarende, hver gang vi er på nettet. Jeg vidste godt, at Google sender personligt skræddersyede reklamer ind på min søgeside. Det kan jeg se med det blotte øje. Det er lidt mere foruroligende, at jeg og millioner af andre nu også kan være sårbare over for langt mere sofistikerede politiske budskaber.
Da jeg læste artiklen digitalt så siden sådan ud:

tirsdag den 7. februar 2017

Kbh Læser i VÆKST

Jeg glæder mig altid til at se hvordan de forskellige litteraturevent udfolder sig. En af de jeg altid følger med stor interesse er Kbh Læser, både fordi jeg bor i området, men også fordi de altid formår at overraske.

Deres program er lige kommet på gaden og under temaet VÆKST skyder de med litterære spredehagl. Der er helt sikkert noget for enhver smag, så spring ud i det.


Programavisen indeholder 150 litteraturarrangementer fordelt over hele København fra den 24. februar til den 5. marts. Derudover indeholder avisen flere originalbidrag af blandt andre Ursula Andkjær Olsen, Linda Boström Knausgård, Iben Mondrup, Peder Frederik Jensen, Victor Boy Lindholm, Jenny Erpenbeck, Lone Hørslev, Kasper Colling Nielsen, fotograf Marie Hald og tegneserieforfatter Anna Sofie Mørch Bendixen.

VÆKST er et begreb der fylder ret meget i den politiske diskurs. Men hvad sker der når vi bryder begrebet igennem litteraturen og kunstens prisme? Dette års festival generobrer begrebet vækst. For litteraturen er både termometer og termostat i forhold til brud, forandringer og udvikling; vores viden om f.eks. samfundets hastige udvikling i 1800-tallet med industrialisering, opdyrkning af heden, udviklingen af den moderne storby og hele moderniteten: Hvor er den bedre beskrevet end i litteraturen? Og hvor har vi bedre vidnesbyrd om faktisk levede liv, konsekvenser af kontanthjælpslofter, finanseventyr, personlige fallitter, end når litteraturen dykker ned i skæve og lige eksistenser, dig og mig, Gitte og Lykke Per? Litteraturen minder os også om, at væksten også er planterne der, ligesom mennesket, strækker sig mod himlen, det spirende liv i skovbunden, gevæksten på kroppen og den nedbrydende misvækst.

Tjek programmet ud Her 

Kbh Læser er en årligt tilbagevendende litteraturfestival, som slipper litteraturen og læselysten løs i byen hvert år i det tidlige forår. Københavns Biblioteker søsatte festivalen i 2008 i fællesskab med forskellige samarbejdspartnere som museer, boghandlere, kulturinstitutioner og andre litteraturelskere, som hvert år under festivalen udfordrer og udforsker litteraturen med litterære arrangementer over hele byen. I 2017 løber festivalen fra d. 24. februar til d. 5. marts. Hvert år har Kbh Læser et nyt tema, og i år er temaet VÆKST.
Målet for festivalen er at få byen til at koge over af litteratur og litterære arrangementer og at få alle til at læse og læse mere. Vi vil sprede læselysten og litteraturglæden til både de i forvejen storlæsende bogorme, og til dem som sjældent eller aldrig læser. Som demokratisk kulturinstitution ønsker Kbh’s Biblioteker at promovere alle former for litteratur – fra skønlitteratur til faglitteratur og alt derimellem. Vi ønsker at inkludere al slags litteratur i festivalen – fra den populære eller bredt appellerende litteratur til den smalle, eksperimenterende eller krævende litteratur. Der findes litteratur til alle! Forhåbentligt vil festivalens program inspirere publikum til at få øjnene op for nye sider af litteraturen.