torsdag den 27. april 2017

Hvad er Public Service og hvem skal løse opgave?

Da jeg var på vej ind til den første Public service høring der blev afholdt i regeringens Public service udvalg mødte jeg en af direktørerne i DR som kiggede forundret på mig og spurgte "Hvad laver du egentlig her, Michel?", hvilket gav mig lejlighed til det lidt kække svar "jeg repræsentere den største public service institution i landet, i hvert fald hvis man måler på antal kvadratmeter og antal fysiske besøg. Og så spejler vi os i øvrigt i Danmarks Radio" det smilede hun lidt ad og replicerende "at det med at spejle sig i DR er nok ikke så klogt, ihvert fald i dag" Det viste sig at været en meget rigtig spådom, da debatten om fremtidens Public Service primært er kommet til at handle om for eller imod DR og hvordan vi skal fordele statsstøtten på ca 6 mia kr.. Men i virkeligheden handler Public Service om noget helt andet, nemlig den borgerens mulighed for at være en oplyst og deltagende medborger. Noget som er stadig vigtigere hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale.


     Læs også Det postfaktuelle samfunds bibliotek - guide til at spotte Fake News

Heldigvis holdt det Public service-udvalg fast i opgaven, da de skulle komme med modeller til hvordan Public Service opgaven skal løses de kommende 10 år.

De fastlagde følgende definition af public service:
”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering, giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”

Hvis man udskiftede det første ord MEDIEVIRKSOMHED med BIBLIOTEK, minder det i høj grad om bibliotekernes formål.

Det er også baggrunden når jeg i dag holder oplæg i Hammel under overskriften;  Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner på et møde der handler om at udvikle en række fremtidsbilleder, der tager afsæt i den "public service" rolle, som bibliotekerne har eller har potentiale til at få i samfundet i frem-tidens Danmark.

Vi lever i et online samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news-overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale. Hvilke krav stiller det til civilsamfundets klassiske institutioner såsom folkebibliote-ket? Hvilke krav stiller det til bibliotekariske kompetencer som kildekritik, kulturformid-ling og dannelse i en stadig mere digital verden? Hvordan udvider vi public service tænkningen til at inddrage den traditionelle folkeoplysning, der skal sikre alle lige mulighed for at være deltagende medborgere?

Læs også Behovet for at vi kan gennemskue #FakeNews vokser sammen med nye medier

Svaret på hvem der skal løse Public Service opgaven er at det skal vi alle være med til. Men der påhviler nogen af de folkeoplysende institutioner en helt særlig forpligtelse, nemlig at sikre det enkle menneske får mulighed, kompetencer og redskaber til at kunne blive kusk for egen tilværelse.

Det som nogen kalder dannelse og som handler om at have adgang til information og evnen til at kunne bruge det for at blive en deltagende samfundsborger.
Læs også Det er nok ikke de sociale mediers ekkokamre, der skaber politisk polarisering

Public Service er også digital
En særlig pointe jeg synes man bør hæfte sig ved når man taler Public Servise og lytter til den til tider unuancerede debat om at DR f.eks. ikke skal formidle nyheder via nettet er at internettet er der hvor særligt de unge henter langt de fleste nyheder. Derfor skal public service selvfølgelig også være digital.

Det gælder også bibliotekerne og deres formidling, både litteraturformidling og de andre dannelses- og folkeoplysningsopgaver de har. Det kan derfor være interessant at se på hvordan den digitale public service beskrives i forhold til det kommercielle marked.

Europarådet har f.eks. i en række anbefalinger identificeret de grundprincipper, der bør ligge til grund for medlemsstaternes fastlæggelse af public service-opgaven. Europarådet har i den forbindelse knæsat princippet om, at public service-medier skal anvende den nyeste tilgængelige teknologi med henblik på at opfylde deres public service-forpligtelser.

I den forbindelse har Public Service udvalget også et særdeles interessant afsnit om Det Tvedelte Mediesystem, som jeg også synes man bør nærlæse i forhold til bibliotekernes mulighed for at udlåne e-bøger parallelt med det kommercielle marked.

Regulering i samfundets tjeneste” 
Tvedelt mediesystem: Dansk mediepolitik har gennem mange år bygget på sameksistensen mellem offentlige medier underlagt omfattende regulering og private medier …Pointen i et tvedelt mediesystem er, at den offentlige og den private mediesektor indbyrdes afbalancerer hinanden, så de negative virkninger af et rent markedsbaseret system modvirkes af tilstedeværelse af offentlige medier. Det gælder ikke så meget forholdet mellem dagbladene og de nye netmedier mv. og public service-medierne som relationen mellem offentlige og private radio- og tvstationer. Gennem konkurrencen tvinges de offentlige medier nemlig til at orientere programvirksomheden efter publikums efterspørgsel i langt større omfang, end et rent statsligt mediesystem ville give anledning til (f.eks. DR i monopoltiden). Samtidig kan efterspørgslen imødekommes på måder, som har større kvalitet, bredde og mangfoldighed, end et rent kommercielt system vil kunne oppebære. Det betyder, at konkurrencen udspiller sig på et højere kvalitetsniveau, end det ellers ville have været muligt, idet kommercielle medier af økonomiske grunde er nødt til at investere i kvalitet for at begå sig i konkurrencen, bl.a. ved at udvide produktionen af dansksproget indhold. Ikke desto mindre skabes en vis arbejdsdeling, hvor de offentlige medier i højere grad end de private medier betjener minoritetsinteresser og indhold, som er markedsmæssigt urentabelt, mens de private medier i højere grad leverer bredt appellerende indhold eller henvender sig til kommercielt attraktive målgrupper. Derved supplerer de to medietyper (Offentlige og private red.) hinanden (til gavn for pluralismen), samtidig med at de indbyrdes konkurrerer (til gavn for kvaliteten).

Du kan se alle slides fra mit oplæg her


onsdag den 26. april 2017

Når debatterne indtager biblioteket - bibliotekerne som demokratisk debatsted

Debatter i det offentlige rum var før i tiden noget, der fandt sted i forsamlingshuse eller lokale foredragsforeninger, men over årene er disse steder langsomt blevet affolket. Lysten til at lade meninger brydes er imidlertid ikke forsvundet – debatterne er blot flyttet ud i andre fora: Bølgerne går således højt på de mange digitale platforme, der lægger sider til diskussioner i alle afskygninger, men debatterne har i vidt omfang også holdt deres indtog på bibliotekerne.

Bibliotekerne danner nemlig mange steder rammen om den demokratiske samtale i stort og småt. Danmarks Biblioteksforening er også i gang med at udvikle en større kampagne om demokrati og biblioteker som kulminerer i uge 41 - se mere her - en kampagne som skabes sammen med og for alle Danmarks Biblioteker, for folkestyrets skyld - du kan selv biddrage med ideer eller hente inspiration her www.danmarksbiblioteker.dk

Men der er rigtige mange aktiviteter i gang ude i bibliotekerne og det kan være svært at følge med i alle de debatskabende aktiviteter man har gang i ude i Danmarks Biblioteker. Men jeg forsøger.

I dag skal jeg til Gentofte, hvor de har sat temaet "Når debatterne indtager biblioteket - bibliotekerne som demokratisk debatsted" som de sætter til hmmm DEBAT.

Særligt interessant synes jeg det er at opleve FRIRUMMET som er en ny debatform udviklet som projekt i De frie skoler i Danmark (efterskoler, højskoler og friskoler) har taget initiativ til projektet Frirummet. Projektet har til hensigt at udvikle en ny debatform, som ikke er bange for at trække konfliktens fronter op, men som gennem refleksion over tvivl og dilemmaer søger initiativer for det fælles bedste. Se mere www.frirummet.org

De vil præsentere hvad Frirummet er, hvorfor initiativet er blevet til samt forklare modellen for en Frirumsdebat. 
Helt neutral i forhold til projekt Frirummet er jeg nok ikke, da jeg er gift med projektlederen. Men indtil videre er mit kendskab til projekter primært fra samtaler over middagsbordet. Men måske det også kan bruges i bibliotekskontekst.

Det vil nemlig være naturligt at Danmarks mest besøgte kulturinstitution danner partnerskabet om at udvikle den demokratisk debat som modvægt til den til tider ensidige og højtråbende debat i de æterbårne medier og særligt på de sociale medier. 





 Læs også FAKE NEWS
Den deltagende demokratiske medborger har brug for viden og redskaber til selv at kunne gennemskue de falske nyheder, og derfor har Danmarks Biblioteksforening udviklet guiden Sådan spotter du Fake News”, som vi opfordrer biblioteket til at være med til at udbrede.

















På degens temadag vil vi undersøge en række af de spørgsmål, der knytter sig til det at afholde debatter på et bibliotek:
·        Hvorfor er det vigtigt, at bibliotekerne inviterer borgerne til at debattere?
·        Hvilke debatter er vigtige at lægge hus til, set i et demokratisk perspektiv?
·        Hvad er det særlige ved formater, hvor debattørerne er fysisk samlet, og hvordan kan vi dyrke dette element?
·        Hvordan skaber vi gode rammer og kvalificerer debatterne bedst muligt, så flest muligt får udbytte af at deltage?
·        Hvordan iscenesætter man en debat, så den bliver vedkommende og engagerende?
Dagens Program:
Kl. 09.00    Morgenmad, velkomst og introduktion til dagens program
v/ Stig Grøntved Larsen, Gentofte Centralbibliotek

Kl. 09.15    Bibliotekerne og den aktive borger
v/ senioranalytiker Liv Fisker, Tænketanken Mandag Morgen
Bibliotekerne er i gang med en rivende udvikling, som bl.a. handler om at invitere borgerne indenfor på en mere aktiv måde og om at give borgerne selv en mere aktiv rolle. Liv Fisker fra Tænketanken Mandag Morgen giver sit bud på, hvordan udviklingen på biblioteksområdet hænger sammen med udviklingen i resten af velfærdsdanmark, og på hvordan man kan tilrettelægge debatter, som faktisk inviterer til, at borgerne tager aktivt del i debatten.
Liv Fisker er senioranalytiker hos Tænketanken Mandag Morgen Velfærd siden 2011. Hun arbejder med at sætte nye ord og billeder på fremtidens velfærd, eksempelvis i projekter om den aktive borger, nye medarbejder- og lederroller og fremtidens kommune.


Kl. 11.00    Frirummet – en ny debatform
v/ projektleder Marlene Borst Hansen og projektmedarbejder David Jul, Frirummet
De frie skoler i Danmark (efterskoler, højskoler og friskoler) har taget initiativ til projektet Frirummet. Projektet har til hensigt at udvikle en ny debatform, som ikke er bange for at trække konfliktens fronter op, men som gennem refleksion over tvivl og dilemmaer søger initiativer for det fælles bedste.
Marlene og David vil præsentere hvad Frirummet er, hvorfor initiativet er blevet til samt forklare modellen for en Frirumsdebat. Efterfølgende vil de lægge op til fælles arbejde med afsæt i følgende spørgsmål:
        §    Hvordan adskiller en Frirumsdebat sig fra de debatter I arrangerer nu?
        §    Hvordan kan I lade jeres inspirere af Frirummet til at sætte en relevant debat op, lokalt på jeres bibliotek, i forbindelse med kommunalvalget?

Inspirationscases:
Kl. 13.45    Debatter på Købehavns Hovedbibliotek
v/ Kulturformidler Daniel Rasten og litteraturformidler Niels Offenberg, Københavns Hovedbibliotek
Daniel og Niels vil fortælle om deres tilgang til at afholde debatter på Hovedbiblioteket i København – om hvordan de arbejder og hvilke valg de har truffet i udviklingen af deres koncepter.

Kl. 14.30    Debatter på Frederiksberg Bibliotek   
v/ Bibliotekar Andreas Lykke Jensen, Frederiksberg Bibliotek
På Frederiksberg har de arbejdet med flere forskellige debatformater bl.a. ’Tanker og Bobler’ og en debatrække udviklet i samarbejde med magasinet ’Ræson’. Andreas vil fortælle om de forskellige formater de arbejder med og om tankerne bag. 







mandag den 24. april 2017

Folkebibliotekerne har på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd

Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentliggør i dag den hidtil største undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser, at vi i stigende grad har taget de digitale bibliotekstilbud som e-bøger, lydbøger og film til os. Faktisk i en sådan grad, at der på 3 år er sket en fordobling i antallet af borgere, der bruger de digitale tilbud mindst én gang om måneden. Undersøgelsen spotter også andre tenderser, bl.a. at uddannelsesniveau ikke er så afgørende for den digtale brug, som det traditionelt har været for brugen af det fysiske bibliotek.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har i samarbejde med analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange udarbejdet den hidtil største undersøgelse af borgernes brug af de digitale bibliotekstilbud som eReolen, Filmstriben og Bibliotek.dk og en segmentering af digitale befolkningsgrupper.

Undersøgelsen viser, at folkebibliotekerne på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd, når det gælder biblioteksbrug, og at det digitale bibliotek rummer et stort potentiale i forhold til at tiltrække nogle af de borgere, som ikke bruger folkebiblioteket i dag.
Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker udtaler: ”Vi ser nogle meget interessante tendenser, nemlig at omstillingen til et mere digitalt bibliotek er med til at mindske en af de klassiske adgangsbarrierer for biblioteksbrug, nemlig uddannelsesniveau. Undersøgelsen viser, at
uddannelsesbaggrund har signifikant mindre betydning for omfanget af den digitale biblioteksbrug, end det har for det fysiske. Det giver nogle meget interessante perspektiver i forhold til at være folkebibliotek for flere”.

Jeg har i for en månedstid siden, i forbindelse med en konference på Christiansborg, fået lov at smugkigge i undersøgelsen, og fandt der nogle yderst interessante begyndende tendenser til:
ØStørre brug fra udkanten
ØStørre brug fra lavere uddannede
ØSammenhæng mellem fysisk og digital brug
Læs mere Når digital dannelse bliver et politiske spørgsmål og biblioteket er en del af løsningen
Centralt er, at borgerne bruger de digitale bibliotekstilbud mere og mere. I dag bruger 46% af befolkningen de digitale tilbud, og hver fjerde borger har gjort det digitale tilbud til en fast del af deres biblioteksvaner.

Michael Moos-Bjerre, partner i analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange forklarer: ”Vi kan se en udvikling i borgernes biblioteksadfærd. Den digitale biblioteksbrug supplerer nu reelt og væsentligt borgernes fysiske biblioteksbrug. Det er særligt interessant at se fordoblingen i andelen af borgere, der er hyppige digitale brugere i forhold til tidligere undersøgelse fra 2014. Men undersøgelsen viser også, at selvom om borgernes adfærd og forventninger er mere og mere digitale, så betyder det fysiske bibliotek stadig meget, også for dem vi normalt opfatter som super digitale, nemlig de unge.”
Den endelige rapport offentliggøres i dag den 24. april på konferencen ’Digitale biblioteksstrategier’, der afholdes i Den Frie på Østerbro, fra kl. 9.30-16.00.

Om undersøgelsen Digitale Biblioteksstrategier
Rapporten ’Digitale biblioteksstrategier’ er baseret på 6551 besvarelser og er gennemført af Moos- Bjerre & Lange. Rapporten skal give bibliotekerne et nyt vidensgrundlag mhp. at udvikle og udbrede det digitale bibliotekstilbud til specifikke målgrupper og styrke de lokale digitale indsatser.
Rapporten giver både indsigter i borgernes brug og forventninger til det digitale bibliotek, digitale udviklingstendenser, segmentering af borgerne og konkrete anbefalinger til at arbejde med digitale
brugerprofiler.


søndag den 23. april 2017

Det er nok ikke de sociale mediers ekkokamre, der skaber politisk polarisering

Ny forskning tyder på, at der ikke er nogen åbenlys årsagssammenhæng mellem brug af sociale medier og politisk polarisering. Det bør få os til at genoverveje, hvad internettets ekkokamre egentlig betyder for den offentlige samtale? I stedet for at give digitale platforme skylden for en verden i opbrud og et demokrati i forandring har vi et ansvar for at være med til at udvikle de redskaber, der skal sikre en ønskværdig demokratisk praksis i fremtiden skriver Anders Kristian Munk i en artikel på kommunikationsforum.

Jeg tror han har ganske ret i at man ikke kan give "digitaliseringen" skylden, omend den digitale udvikling forstærker og synliggør tendenserne. Jeg har selv et eksempel som jeg bruger i et af mine foredrag i forhold til om det er de sociale medier der skaber en forråelse af den demokratiske samtale. Da jeg var knægt var jeg nogle gange med min far på arbejde. Han var tømre og til fyraften, mødtes han og en flok andre håndværkere til fyraftensbajere i baglokalet hos den lokale købmand. Her var der godt nok en rå tone og det var ikke artige ting, der blev sagt om kvinder, negere (det hed det dengang) og hvem der nu ellers stod for skud. og hvem der nu ellers stod for skud. Det er den tonen man i dag genfinder på Ekstrabladets Nationen eller i debatter på de sociale medier, forandringen fra min barndom og mændene i baglokalet er, at det nu er synligt for alle de der ikke selv er med i baglokalet.  

En lignende pointe findes i Munks artikel, hvor han peger på at ny forskning fra Stanford University, viser at der mere end nogensinde er grund til at forholde sig kritisk nuanceret til teorier om de sociale mediers skadelige konsekvenser for demokratiet.

Han slår selv fast, at hans artikel hverken drejer sig om, hvorvidt mediernes algoritmer personaliserer den informationsstrøm, vi præsenteres for, eller om vi som brugere på internettet har en tendens til at søge mod fora af ligesindede. Det er nok så vigtigt at holde sig for øje, for her er en række stor udfordringer, men det er en anden siden af internettet og den digitale kommunikationsform. Han skriver i sin artikel:

"Vi ved, at filtereffekter forekommer, og vi ved, at mennesker har et kognitivt bias, der får os til at stole på informationer, der bekræfter vores synspunkter. Det betyder rimeligvis, at der har været ekkokamre lige så længe, som der har været menneskelige fællesskaber.

Det, der er sagens kerne, er, hvorvidt de sociale medier har forstærket ekkokamrenes effekter, og om de har gjort det i en sådan grad, at det kan siges at have forværret den offentlige samtale?

Derfor er det svært at sige noget præcist om ekkokamrenes effekter
Problemet er, at det er let at dokumentere eksistensen af ekkokamre på de sociale medier, men svært at sige noget om, hvilken forskel, de gør.

Han har selv en del flere pointer, men dem kan du selv læse her

Det jeg finder mest interessant, er hvor han skriver om de forskellige undersøgelser, som: 

"Hvad viser undersøgelsen?
Et af de stærkeste indicier på, at internettet generelt, og de sociale medier i særdeleshed, har haft en negativ indflydelse på kvaliteten af den offentlige samtale, kommer fra undersøgelser af politisk polarisering. Der findes forskellige måder at måle polarisering på, men det overordnede billede er, at den er stigende. I undersøgelsen fra Stanford sammenligner man ni af de mest almindelige måder at måle polarisering på og kommer frem til en gennemsnitlig stigning i den amerikanske befolkning på 18 procent mellem 1998 og 2012.
Det synes altså at underbygge hypotesen om, at vores adfærd online gør os mindre tilbøjelige til at have en dialog på tværs af politiske skillelinjer. I den periode, hvor nettet er blevet en faktor i folks hverdagsliv, er vi også blevet mere polariserede. Der er i hvert fald en korrelation, der er værd at undersøge nærmere. Eller er der?
Undersøgelsen viser også, at den øgede polarisering er tydeligst blandt de ældste befolkningsgrupper, og at den bliver støt mindre, jo yngre befolkningsgrupper der er tale om. Amerikanere under 40 er således kun blevet 5 procent mere polariserede i perioden, mens tallet er 38 procent for personer over 75.

Da vi samtidig ved, at der i 2012 var 80 procent af de 18 til 39-årige, der brugte sociale medier, mod 20 procent af dem, der var over 75, konkluderer forfatterne, at vores omgang med internettet ikke er nogen god forklaring på den øgede polarisering.

Hvad kan undersøgelsen have overset?
Forfatterne anerkender selv, at der kan være såkaldte spill over-effekter, hvor ældre mennesker måske ikke selv er på sociale medier, men får deres informationer fra nogen, der er. Det forklarer stadig ikke, hvorfor de bliver så relativt meget mere polariserede af at blive udsat for disse informationer, men det åbner muligheden for, at nettet trods alt spiller en større rolle, end vi umiddelbart ser.
Man bør også tage forbehold for, at undersøgelsen bygger på data til og med 2012 (formentlig fordi tallene for politisk polarisering ikke er opdaterede). Meget har ændret sig i verden i løbet af de sidste fem år, og det kan selvfølgelig også gælde forholdet mellem onlineadfærd og politisk polarisering."

Anders Kristian Munk henviser også til en række studier og skriver om at de efter varierende pres, fået både "Facebook og Google til at tage forskellige initiativer for eksempelvis at mindske nogle af de filtereffekter, der fører til meningsbobler, eller ved at indføre fact checking af indhold. Vi ved ikke præcis, hvad platformene har foretaget sig, men det er en faktor, der kan have haft betydning."

Så uanset hvad de sociale medier ændre i deres algoritmer og hvilke filtre de sætter op er det helt grundlæggende problem at vi som brugere ikke ved eller kan gennemskue, hvordan de virker.

Munk slutter sin artikel med at spørge:

Er der så ikke nogen problemer?
Jo, der er masser af problemer! Polariseringen er jo stadig stigende, og vi ved, at politiske aktører bruger nettet aktivt til at sprede misinformation og det, der er værre.

Vi ved at tonen er hård og uforsonlig, vi ved, at der er bots og betalte trolls, der forvrænger debatten, og vi ved, at vi som brugere også skal tage et ansvar selv for ikke at blive fanget i filterbobler (både ved aktivt at opsøge indhold af en anden politisk observans end vores egen og ved at fastholde et pres på medieplatformene for at justere deres algoritmer). Men det bliver stadig sværere at påstå, at der er en enkel sammenhæng mellem ekkokamre på nettet og polariseringen af den offentlige samtale.

Det er, som tidligere nævnt, usandsynligt at vi kan blive ekkokamrene kvit. Til gengæld bør vi overveje, at de redskaber, der i øjeblikket giver politiske dæmagoger og propagandister vind i sejlene, også står til rådighed for dem, der ønsker at blotlægge, hvordan misinformation spredes, hvordan debatten forvrænges, og hvem der står bag.

I min forskningsgruppe har vi netop indgået et samarbejde med europæiske partnere, som vi kalder Public Data Lab. Vores første fælles projekt har været at udvikle en guide til journalister og medieprofessionelle, der ønsker at udforske fænomenet fake news med assistance fra digitale metoder. Tilsvarende initiativer spirer frem mange andre steder i Danmark og udlandet."

Det har vi også i bibliotekerne også beskæftiget os en del med, hvor Danmarks Biblioteksforening bl.a. har skabt en nem 6 trins guide til at spotte Fake News for den almindelige bruger og jeg er selv aktiv i Samtidskommission for faktatjek og kildekritik . Udgangspunktet for mig og dannelsesinstitutionen BIBLIOTEKET er at vi, uanset hvor mange detektorprogrammer og ændrede algoritmer på de sociale medier ikke kommer uden om at det er det enkelte individ der skal kunne skelne falsk fra sandt og gennemskue om det bare er et ekkokammer eller en problemstilling, som rent faktisk har en samfundsmæssig konsekvens.
 
Derfor er jeg også helt enig i Anders Kristian Munk konklusion om at fællesnævneren synes at være, at vi kan tage tyren ved hornene og udnytte nettets potentialer til at skabe redskaber, der understøtter en offentlig samtale i rivende udvikling, snarere end at længes tilbage til en verden uden ekkokamre, der alligevel aldrig har været.

Læs: Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"

torsdag den 20. april 2017

Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"

Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder.


Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.

Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.

I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.

Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.

For 5 år siden skabte Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og Danmarks Biblioteksforening en fælles opfordring til at skabe lokale udviklingsplaner ude i kommunerne, med titlen "Folkeoplysning og folkebibliotek - er hinandens forudsætning og to sider af samme sag". Jeg tror tiden er inde til at forny opfordringen og samarbejdsrelationerne.

Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning er centralt for den lokale demokrati udvikling.  Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter.

I mit oplæg til fælles aktiviteter peger jeg eksepelvis på:
•at skabe fælles debatskabende arrangementer, der sætter fokus på aktuelle demokratiske problemstillinger
•at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket
•at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud.
•at bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.
•at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner
•at fælles aktiviteter også markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.
•at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings - og foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
Se mine Powerpoint her



Dansk Folkeoplysnings Samråd har iøvrigt også årsmøde samme dag, hvor temaet er FRIHED, som jo er en anden demokratisk forudsætning. Min dag satarter hos DFS, hvor undervisningsministeren taler om frihed til uddannelse, og Jacob Mchangama lægger op til debat om ytringsfrihed i folkeoplysningen.

Hvor det i Dansk Folkeoplysnings Samråd oplæg hedder "Ytringsfriheden præger den offentlig debat i disse år. Regeringen har varslet, at den vil nedsætte en Ytringsfrihedskommission. Det blev også meget relevant for folkeoplysningen, da Folketinget vedtog en revision af folkeoplysningsloven. DFS’ formand skrev blandt andet i en kommentar i Altinget: ”Samtidig har lovrevisionen et klassisk træk ved trusler mod ytringsfriheden: vilkårligheden. De uklare definitioner overlader det til kommunerne at afgøre, hvad der er demokratisk, og hvad der udemokratisk.”

Jeg er sikker på at DFS og Danmarks Biblioteksforening i den kommende tid vil kunne udvikle nogle spændende oplæg til hvordan den moderne folkeoplysning kan være garanten for den lokale demokratiudvikling.


onsdag den 19. april 2017

Samtidskommission for faktatjek og kildekritik starter i dag

Jeg er i dag indbudt til at deltage i opstarten af Samtidskommissionen for Faktatjek og Kildekritik som starter på initiativ af Samtidens Akademi, det er et arbejde jeg ser frem til.
"Fake news, alternative fakta og manglende kildehenvisninger. I den seneste tid har jeg gang på gang oplevet at uverificerede og decideret usande nyheder har ramt mig. Selve indholdet har påvirket mig, både positivt og negativt. I flere tilfælde har jeg selv, ukritisk, sendt historier, billeder og links videre på sociale medier eller videreformidlet fortælbare brudstykker af virkeligheden.Uden at tjekke fakta, kilder eller for et kort øjeblik overveje, hvordan informationerne passer ind i den større sammenhæng, hvem der står bag og hvem der har fordel af, at jeg (og andre) bliver medfortællere og medansvarlige i informationsstrømmen." skrev kommissionsformand Sascha Amarasinha som optakt.  

Det kan jeg jo kun være enig med hende i og er også oplevelser jeg deler. Det er også en af årsagerne jeg på vegne af Danmarks biblioteker deltager. En af de elementer jeg deltager med i dag er vores guide til at tjekke Fake News



Det er et emne som ikke kun optager bibliotekerne og mig, men som har en afgørende effekt på den offentlige debat, hvor nogen ligefrem taler om et postfaktuelt samfund, som truer hele det oplyste demokrati. Uanset trusselsniveauet er det vigtigt at have fokus på kildekritik, og det at gøre det enkelte menneske i stand til at skelne sandt fra falsk. Derfor er jeg sikker på du vil hører meget mere fra Samtidskommissionen for Faktatjek og Kildekritik når vi først kommer igang.

Det har jeg bla. skrevet om i Det postfaktuelle samfunds bibliotek og du kan også se mere i Danmarks Biblioteksforening db.dk/FakeNews

Læs også: 

Du kan læse mere om Samtidens Akademi og Samtidskommissionen for faktatjek og kildekritik her

fredag den 7. april 2017

Almen dannelse er forudsætningen for digital dannelse


Lektor Jesper Balslev langer 6 april i interview i Berlingske den 6. april, kraftigt ud efter digitalisering af undervisningssystemet som han mener er uden nogen evidens for positive effekter. Han har også en svirper mod begrebet ”digital dannelse”. Jeg oplever bare ikke nogen tale imod, at den klassiske dannelse er forudsætningen for at kunne være digitalt dannet, men vi må udvikle nye kompetencer for at kunne blive digitalt dannet. Han siger bl.a.

»Digital dannelse er newspeak for nogle grundlæggende menneskelige egenskaber, som i enhver professionel situation gennem hele verdenshistorien har været højt værdsat. Kritisk sans, analytisk sans, faglig skepsis. Digital dannelse er det nye ord for noget, som ikke er nyt.
Selvfølgelig skal man have fokus på, at vi har at gøre med nogle nye medier og nye mediekonstellationer, men der er nogle, der tager patent på begrebet digital dannelse.«
Digital dannelse, hvis man skal tale om en sådan, handler ikke om at kunne Google sig hurtigt til oplysninger eller beherske diverse platforme, mener Jesper Balslev. Det handler om det modsatte. Om ikke altid at være koblet på nettet og om at tænke selvstændigt.

»Det man vil værdsætte ved fremtidens arbejdsstyrke er dem, der kan omgå alle distraktionerne og afhængigheden. Og en digital kompetence er evnen til at slukke. Det er bare ikke sådan, den politiske diskurs er. Den lyder på mere og mere og mere digitalisering. Mere bredbånd. Mere adgang. Flere devices. Flere computere.«

Han oplever lidt for ofte studerende, der Googler det samme og derfor kommer frem til det samme resultat.

»Selvfølgelig kan internettet være en kilde til stor mangfoldighed og viden, men i måden det bliver brugt på lige nu har det en tendens til at gøre problemløsning uniform og doven, og det kan aldrig blive et konkurrenceparameter hverken i en praktiksøgning eller, hvis du starter en virksomhed.«

Det er pudsigt at opleve når undervisere reagerer mod digital dannelse som begreb, med argumentet om at der intet nyt er i det. At dannelsen altid har været forudsætningen for uddannnelse og det at udstyre mennesket med evnen til at agere som individ i et samfund. For det er jo netop pointen i at bruge begrebet digital dannelse. Den klassiske dannelse er stadig forudsætningen for at være en deltagende medborger, men der er kommet nye redskaber til som man skal kunne beherske, gennemskue og perspektivere.

Se også Det postfaktuelle samfunds bibliotek - guide til at spotte Fake News

Hvis demokratiet skal fungere ordentligt i den digitale tidsalder, er der behov for en massiv "digital dannelse". De store udfordringer som vi f.eks. oplever med falske nyheder, svært gennemskuelige algoritmer som bestemmer hvad den enkelte præsenteres for i de sociale medier eller i sine søgninger forstærker behovet for at tænke dannelse digitalt. Det kan sammenlignes med det historiske løft af den brede befolknings viden som svarer til det store grundtvigianske løft af almenbefolkningen i 1800-tallet, da alle fra herremænd til bønder og karle blev gjort til vidende, kompetente samfundsborgere.

At man er født i digital tidsalder, gør ikke den enkelte menneske digitalt dannet, lige så lidt som man pr automatik bliver dannet af at blive født i et oplyst samfund.  Smartphones, sociale medier, internetadgang og computerspil har ikke gjort børn og unge mere dannede, bedre til at løse problemer eller kunne gennemskue sammenhænge. Men redskaberne har givet nye muligheder og andre veje til at kunne deltage, skabe og få adgang til viden. Uddannelsessystemet og forældrene må tage ansvaret for digital dannelse på sig, så fremtidens borger kan være digitalt dannet i en mere digital tidsalder.



TRE TYPER DIGITALE KOMPETENCER
i følge Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer

Digitale brugerkompetencer: 
Kende til og forstå digitale værktøjer 
At besidde grundlæggende tekniske færdigheder og viden. 
Tilgå og evaluere information 
At kunne finde, hente samt bedømme relevans, integritet og brugbarhed.
Håndtere information 
At kunne kategorisere, organisere og lagre information på en effektiv og genbrugelig måde.

Digitale skaberkompetencer: 
Omdanne information 
At kunne tage afsæt i, udvælge og omdanne tekst til bestemte formål. 

Skabe information 
At designe og udarbejde it-produkter til bestemte målgrupper og formål. 

Dele information 
At kunne forstå og bruge digitale værktøjer til at samarbejde, kommunikere og udveksle informationer. 
Konstruere 
At kunne forstå og bruge strukturer og algoritmer, herunder at forholde sig skabende til dem.

Refleksive digitale kompetencer:
Anvende information trygt 
At kunne forstå og håndtere etiske og lovmæssige problemstillinger i forbindelse med digitalt baseret kommunikation. 
Identitetsskabelse 
At kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til, hvordan man ønsker at fremtræde som et digitalt formidlet individ. 
Samfundsforståelse 
At kunne forstå hvordan den digitale udvikling på- virker samfundet og dets institutioner og virksomheder. 
Digital dannelse 
At kunne udfolde sig og deltage i alle samfundsmæssige forhold.

onsdag den 5. april 2017

Hvad er god litteraturformidling? Konference på Christiansborg

Hvad er god litteraturformidling? Hvordan kan interessen for litteratur øges? Og hvilken rolle bør forfattere og bogverdenens øvrige aktører spille i denne sammenhæng? Hvad kan der gøres politisk for at fremme formidlingen af litteratur i samfundet? Sådan lyder hovedspørgsmålene til politikere og litteraturfolk ved en litteraturkonference, som afholdes på Christiansborg den 5. april fra kl. 12.30 -16.00. Konferencen er arrangeret af Dansk Forfatterforening med støtte fra Danmarks Biblioteksforening.

Jeg skal selv deltage i en  paneldebat, hvor vi hver i sær skal komme med svar på følgende og temmelig udfordrende spørgsmål:
* Hvad skal der til, for at få flere til at læse litteratur?
* Hvordan formidler man litteraturen bedst muligt?
* Hvordan kan biblioteker, boghandlere, forlag og medier gøre en indsats for at øge interessen for litteratur og for at formidle litteratur?
* Hvad er god litteraturformidling – efter din mening?

* Hvordan kan forfatterne bidrage til den bedst mulige litteraturformidling?




Jeg  glad for at forfatterforeningen og biblioteksforeningen samarbejder om at sætte litteraturformidlingen på dagsordenen inde på Christiansborg. At netop landets største litteraturformidler biblioteket indgår i det forpligtende samarbejde med alle de som skaber alt litteraturen; forfatterne er en kerne i hvordan vi udvikler fremtidens litteraturformidling til gavn for os alle, også de som i dag ikke er klar over hvilket potentiale litteraturen har.

Det bliver også interessant at høre en række af folketingets kulturordførere indgå i debat med bl.a. formanden for Danmarks Biblioteksforening om hvad der kan gøres politisk for at fremme formidlingen af litteratur i samfundet

Jeg glæder mig også til at dele resultaterne af dagens konference.

Læs også: Du er hvad du læser, men læser Danmark?



PROGRAM
13.00 - 13.05 : VELKOMST

v. Jakob Vedelsby, formand for
dansk forfatterforening

13.05 - 13.15: OPTRÆDEN  
forfatter Lulu Marie


13.15 - 14.15: DEBAT
Jakob Kvist, direktør for People’s Press, Klaus Gjørup, ejer af forlaget Wunderbuch, Lise Vandborg, leder af Litteratursiden, Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, Pernille Kjær Stenstrøm, boghandler, Kristian Ditlev Jensen, forfatter og folketingskandidat samt Helene Forsberg fra Læseforeningen.

14.15 - 14.45: PAUSE

14.45 - 14.55: OPTRÆDEN forfatter jens blendstrup

14.55 - 15.55: DEBAT
Rasmus Nordqvist (Alternativet, Politisk ordfører, Kulturordfører mv.)
Alex Ahrendtsen (Dansk Folkeparti, Kulturordfører mv.)
Christian Juhl (Enhedslisten, medlem af Kulturudvalget + en række ordførerskaber)
Steen B. Andersen (Formand for Danmarks Biblioteksforening, Socialdemokrat og formand for Kulturudvalget i Aarhus Byråd) 


15.55 - 16.00: AFRUNDING

v. Jakob Vedelsby


Sidste efterår afholdt kulturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening en større konference om emnet, hvor der kom mange gode input, dem kan du se mere om her

FOLKEBIBLIOTEKERNES LITTERATURFORMIDLING I FREMTIDEN 12. OKTOBER 2016


Link til oplægget om: Bogens kredsløb


Link til oplægget om: Litteraturformidling - hvad kræver det af bibliotekerne