Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Bibliotekreform 2014

Jeg er lige vendt hjem fra møde med de nordiske biblioteksforeninger i Oslo. En af de interessante emner der var på dagsordnen var det norske arbejde med udredning på biblioteksområdet kaldet ”Bibliotekuttredningen” "Bibliotekreform 2014". Der lægges op til at man både på ministerielt plan og ude i sektoren skal arbejde mere sammen mellem kulturministeriet og undervisningsministeriets områder. Spændende om det smitter af i Danmark! Ellers er hovedpunkterne at i 2014 skal norske biblioteker have stærkere fokus på formidling og almen tilgang til digitalt indhold. For at opnå dette skal det satses på fælles digitale tjenester og større biblioteksenheder. Dette er hovedindholdet i ”bibliotekuttredningen "Bibliotekreform 2014". Se den i fuldtekst her: http://www.abm-utvikling.no/publisert/abm-skrift/abm-skrift-fulltekst/abm-skrift-31-bibliotekreform-2014.html

Højtlæsning er en dyr fornøjelse for bibliotekerne - flatrate er svaret!

I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner skiver man 16. april 2009 ”Vi er vilde med højtlæsning, og netlydbøger er et hit blandt bibliotekskunderne . Men de er også en stor udfordring for bibliotekernes økonomi. Det viser en rundspørge, som Danske Kommuner har foretaget blandt bibliotekscheferne . I Ringkøbing-Skjern har man kunnet låne netlydbøger i et halvt års tid, og interessen er stærkt stigende. - Det er én af de e-resurser, der har hittet fra første dag, og den har været meget populær i en bred kreds og ikke kun hos unge. I starten sagde vi, at vi ville sætte 20.000 kroner af om året. Men det holdt ikke en meter. De 20.000 kroner er brugt på to måneder, siger bibliotekschef Per Høgh. Med en stykpris på 37 kroner pr. download er netlydbogen en service, der bliver dyrere i takt med sin voksende popularitet, og for at styre økonomien har Ringkøbing-Skjern lavet et låneloft på fire pr. måned. ” Det er uholdbart at man har sådan en prisstruktur, der i den grad vanskeliggør den fri og lige a

Samarbejde og nedskæring!

Jeg har lige været en smut i Nakskov til møde med Kommunernes Skolebiblioteksforening. I den forbindelse var vi på det lokale bibliotek, hvor vi bl.a. hørte om det inspirerende samarbejde mellem gymnasiet og folkebiblioteker. Hvor folkebiblioteker tager sig af biblioteksbetjeningen af de lokale ungdomsuddannelser, og det er en bibliotekar på folkebiblioteket der vejleder de studerende og lærere i de tværfaglige projektarbejde. Det er en gammel ordning, som desværre er blevet beskåret i de seneste år. Så meget desto mere trist er det at læse i Lolland-Falsters Folketidende i dag, at: ”Et flertal i kommunens erhvervs-og kulturudvalg er indstillet på at skære en million af bibliotekets konto for i år. Biblioteket på vej mod beskæring LollandBibliotekerne kan blive stillet overfor et krav om at aflevere en million af de 19, der er afsat til bibliotekets drift i år. Det er et flertal i erhvervsog kulturudvalget i Lolland Kommune, der i jagten på kommunale besparelser har ladet flaskens hal

Kreative og engagerede folk har travlt med at tænke masser af tanker om fremtidens bibliotek

En af de store sjællandske lokaleaviser mener at bibliotekerne kommer højt på dagsordnen til kommunevalget. Det er Dagbladet, der i sin Ringsted udgave den 11. April skriver: ”Kreative og engagerede folk her og i udlandet har altså travlt med at tænke masser af tanker om fremtidens bibliotek. Spørgsmålet er, hvad de lokale politikere synes om det hele. Og hvad er det helt præcist, de forestiller sig med en eventuel privatisering? Mon ikke vi for alvor kan blive klogere på det, efterhånden som kommunalvalget nærmer sig?” De stiller spørgsmålet med baggrund i den privatiseringsdebat der er vedr. biblioteket i Ringsted, men også i forhold til selve begrebet ”bibliotek” og hvilke associationer det rejser. Det er noget af det man har arbejdet med i London, hvor fire biblioteker har skiftet navn til "Idea Store" (idébutik). Borgerne i området forbinder nemlig ikke ordet bibliotek med noget positivt, men med noget støvet, akademisk noget, der kun er for studerende eller folk med en

Folkebibliotekernes overlevelseskamp

”Den teknologiske udvikling på internettet lover måske nok bogens bortgang, men ikke litteraturens. På samme måde lover udviklingen måske nok folkebibliotekernes forsvinden, men idéen bag folkebiblioteket kan leve videre. Skal det projekt lykkes, er det nødvendigt med penge til de nytænkende bibliotekarer, der allerede arbejder i landets kommuner.” Sådan lød det i Berlingske Tidende, der 10. april 2009 en kronik Af Ulrick Moos Han skriver bla.: ”Industrisamfundets folkebiblioteker befinder sig i et overlevelseskapløb med tiden. De kommunale folkebiblioteker er fra gammel tid baseret på fysiske bogsamlinger i lokalområdet med gratis adgang for rig og fattig. Men i disse år ser vi, at udlånene falder, at biblioteksafdelinger nedlægges i stort tal – 131 afdelinger alene i 2007 - og at kommunernes biblioteksbudgetter løbende nedskæres. Fortsætter denne udvikling, er folkebibliotekerne en saga blot om 15 år. Bibliotekssektoren selv er opmærksom på problemet og forsøger at udvikle strategier

MILLIARDBESPARELSE på kulturområdet

I dag skriver Børsen: ”Trods finanskrisens pres på kulturinstitutionerne skal de stadig spare 926 mio. kr. de næste 4 år. En besparelse, der kommer på toppen af en allerede gennemført milliardbesparelse fra 2002-2008.” Og kulturminister Carina Christensen (K) siger, at kKulturen skal ikke forvente en hjælpende hånd fra kulturminister Carina Christensen (K) til at komme igennem finanskrisen. Kulturen skal ikke forvente en hjælpende hånd fra kulturminister Carina Christensen (K) til at komme igennem finanskrisen.ulturen ikke skal forvente en hjælpende hånd fra til at komme igennem finanskrisen. GRØNBECH Kulturen skal ikke forvente en hjælpende hånd fra kulturminister Carina Christensen (K) til at komme igennem finanskrisen. Kulturen skal ikke forvente en hjælpende hånd fra kulturminister Carina Christensen (K) til at komme igennem finanskrisen. En sådan artikel kalder på, at vi tydeliggør at kultur og biblioteker skaber værdi og vækst i samfundet og at de danner grundlag for udviklingen

Hvordan måler man kvalitet i velfærdsydelserne med fokus på bibliotekerne

Generelt er der bred politisk og faglig enighed om at biblioteker som institution er med til at bidrage til en positiv samfundsudvikling, økonomisk, kulturelt, uddannelsesmæssigt og demokratisk. Der findes mange undersøgelser som bekræfter denne tese (bl.a. forskellige tilfredsheds-undersøgelser), men man mangler et redskab til en mere sammenhængende kvalitativ og kvantitativ evaluering af bibliotekernes virksomhed inkl. af deres rolle i samfundsmæssig henseende, herunder deres betydning i et kultur-økonomisk perspektiv. I dag har vi holdt konference om det i Vejle. Jeg havde et indlæg på konferencen. Se PowerPoint Man kan læse mere om hele projektet http://kvalitetsmaaling.vejlebib.dk/ Hvorfor måle kvalitet Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Biblioteksforening har lavet et samarbejde, hvor Professor Niels Ole Pors i et forskningsprojekt, både ville forholde sig teoretisk til opgaven og udarbejde konkrete måleværktøjer i bibliotekerne. Vi ser det i sammenhæng med Kvalitetsreformen og

En plan for kulturen

Regeringen og København må samarbejde om udvikling af kultur og kunst i hovedstaden – til gavn for hele Danmark. Sådan kunne man forleden læse i avisen. Pernille Frahm er kulturordfører for SF i Folketinget. Bjarne Frey er medlem af Borgerrepræsentationen i København (SF), og de havde den 22. marts en udmærket kronik i Politiken. Deres hovedbudskab er, at København og hovedstadsregionen skal brandes i en samlet kulturplan, hvor man investere i talentmassen og de fysiske rammer. De slutter med at slå fast ”Vi mener, der er så meget uforløst potentiale og talentmasse i Danmark alene på disse tre områder! Ovennævnte er en liste over nogle af de her og nu-udfordringer, vi bør kunne finde en løsning på. Det er ikke uddybende, og der kræves meget mere. Derfor opfordrer vi til samarbejde mellem hovedstaden og regeringen om en flerårig plan for udviklingen af kultur og kunst i hovedstadsregionen og dermed i hele Danmark. Danmark er dumpet i OECD-rapporten.” Men de glemmer en vigtig faktor for

Biblioteket der gir’ mening

20090313MBR6952 Originally uploaded by Danmarks Biblioteksforening Om Danmarks Biblioteksforening nye tilbud og ’Bibliotekerne i valgkampen’ Jeg afsluttede Danmarks Biblioteksforening årsmøde 2009 med en serie konkrete bud på DBs vej fremad – både når det gælder langsigtede som kortsigtede mål! Biblioteket der gir’ mening At sætte bibliotekerne på dagsordnen er noget vi skal gøre i fællesskab og derfor skal vi udvikle nye redskaber, der kan sætte en ny og overraskende dagsorden. Det skal give mening kan man sige. Altså - vi skal vise, hvordan bibliotekerne kan skabe vækst i samfundet. Også i økonomiske kriser, hvor kulturen ofte kommer under pres når politikerne skal prioritere. Det er også omdrejningspunktet for det strategioplæg som DB i maj sender ud til debat og som bl.a. skal skabe grundlag for den ammunition, foreningen vil skabe til den politiske dagsorden og valgkamp. Legitimitet Samtidig skal vi huske, at det også handler om, at få den bredde befolkning til at forholde sig og

Årets Bibliotek

20090312MBR6329 Originally uploaded by Danmarks Biblioteksforening Eller se filmen fra Dannmarks Biblioteksforenings overrækkelse http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5675 og besøg årets bibliotek på www.litteratursiden.dk

KL og kultur

Jeg har lige deltaget i KL's kommunalpolitiske topmøde. Og det er desværre slående, hvor lidt kultur og bibliotekspolitik fylder når de bestemmende kommunalpolitikere skal tegne de store linjer for fremtidens velfærdssamfund. F.eks. er det stort set fraværende i formandens beretning http://kl.dk/_bin/0c4c059f-0d3d-4d83-8c4d-c5f307c9ecb0.pdf Men også i debatten mangler der røster, der taler for en prioritering af kultur. Egentlig mærkeligt, at man ikke nævner biblioteker, som den store kommunale kulturinstitution, der hvert år ligger beslag på ca. 2,5 mia. kr. At man ikke stiller krav til dem, om hvordan de skal være med til at skabe udvikling. Og mærkeligt at man ikke prioriterer kultur, når man ved, hvad kulturstøtte kan bruges til i forhold til erhvervsudvikling, identitetsskabelse, forebyggelse, sundhedsfremme, udannelse, integration og i det hele taget skabe større sammenhængskraft i samfundet. Kultur som det kit der binder os sammen ved at skabe grundlaget for "det hele m