Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Nordic Library Associations meeting 3.- 4. June 2010 in Reykjavík

in the next days I will participate in Nordic Library Associations meeting in Reykjavík The Agenda: 9:00 Welcome & presentations of participants 1. Rapports Short rapports from each library association on conferences and other arrangements and activities. 2. Library politic Plans and decisions made by Nordic governments influencing the library world 3. IFLA topics · GB decisions in April, · Plans to change the WLIC, · The IFLA Presidential Meeting and the MLAS workshop and meeting in Stellenbosch 17.-20.2. · IFLA WLIC in Gothenburg in August 2010, · IFLA WLIC 2012 in Helsinki preparations · Other IFLA matters... 12:00 – 13:30 Lunch 4. Joint activities: The joint international affairs of the Nordic Library Associations discussed in Oslo – status and projects. 5. Copyright The copyright meeting in Oslo in Feb 2010 - what is next in the copy

Folkebibliotekerne i vidensamfundet og debatten

For tiden er der heftig debat i landes kommuner om Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Anledningen er den rapport som er udkommet fra kulturministerens udvalg af samme navn. Mange biblioteker og kulturudvalg, har temasat sådanne debatter, for at beskrive hvordan deres lokale bibliotek skal udformes og hvordan vi kan skabe fælles nationale løsninger, så bibliotekerne fortsat kan spille den aktive rolle i udformningen af fremtiden vidensamfund. Jeg har været så heldig, at få lov at deltage i nogle af disse temadebatter. I dag gik turen til Guldborgsund, hvor jeg fik lov at komme med oplæg til debatten. Du kan se PowerPoint her I rapporten er fem hovedanbefalinger. 1. Åbne biblioteker 2. Inspiration og læring 3. Danskernes digitale bibliotek 4. Partnerskaber 5. Professionel udvikling Det emne som fylder absolut mest er hvordan vi realiserer visionen om Danskernes digitale bibliotek. Visionen Jeg vil gerne understrege at det er en vision og at vi endnu ikke ved hvo

Børnene skal ha’ lyst til os

Sådan hedder den publikation Danmarks Skolebibliotekarer, Kommunernes skolebiblioteksforening, Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksforening har lavet sammen. Den kan man blive inspireret af i forhold til de erfaringer nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker, som fire kommuner landet over har gjort sig i projektet Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek. Du kan hente den her Og her kan du se en fed lille film om børnenes biblioteker i Kolding Udgangspunktet er at Danmarks børn og unge skal have den bedste biblioteksbetjening. Og hvordan gør vi så det? Foreningerne har tidligere arbejdet sammen om at udvikle fremtidens biblioteksbetjening af børn, med projektet " Det integrerede bibliotek " der grundlagde et solidt og inspirerende samarbejde, som er fortsat med dette projekt I vores projekt Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliotek , har vi lavet en række anbefalinger, der sætter fokus på nye samarbejdsformer mellem skole

Hvordan skaber vi innovation?

Idag har vi afholdt temadag om: Innovation i en krisetid - hvordan udvikler vi bibliotekerne i økonomiske nedgangstider? Dagens innovationsbud Definer den brændende platform! 1. Tænk i situationer! Vi lever i en tid præget af travlhed, hvor folk samtidig fra mange sider bombarderes med information, tilbud og opfordringer. 2. Tag brugerne med og forlad skrivebordet! Læg fordommene på hylden, flyt dig fysisk og skab nye forestillinger sammen med andre – i partnerskab. 3. Bryd vaner og gør det anderledes! Min attitude + vores adfærd + organisationen = innovationens energipunkter. 4. Tænk i kundeværdi! – innovation skal skabe merværdi 5. Prioriter! Spørg dig selv hvad du kan nå inden på tirsdag - vælg til og fra og værn om jeres brand. 6. Innovation er målrettet kommunikation! Skab en fælles fortælling, formidl den og skab ejerskab internt og eksternt – også politisk. 7. Lær at være glad for en beta-version! vi skal ikke vente med at rykke

Danmarks Biblioteksforening rykker - og inviterer alle indenfor

Vi er flyttet til nye lokaler. Efter godt 10 år med adresse på Vesterbro er sekretariatet rykket til Vartov, lige ved siden af Københavns Rådhus. Her bor vi sammen med en række andre foreninger samt små og lidt større firmaer, der ligesom os kan se fordelen i at være omgivet af initiativrige og kreative mennesker. Se mere om baggrunden for flytningen på http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=6159 I Danmarks Biblioteksforening glæder vi os rigtig meget til for alvor at udnytte de nye og forbedrede mødefaciliteter og til det tættere samarbejde med relaterede organisationer på stedet. Vi håber, at DBs sekretariat på Vartov med tiden vil udvikle sig til bibliotekernes nye mødested! Vi ser også frem til at byde alle vores samarbejdspartnere, gode venner og forretningsforbindelser velkommen på den nye adresse i løbet af den kommende tid. Vi kickstarter det hele ved at invitere til ÅBENT HUS Torsdag den 17. juni 2010 Fra kl. 15.00 til 17.00 Farvergade 27D, 2. sal 1463 København K http://ww

Slut med hospitalsbiblioteker i Region Hovedstaden

I går havde TV2 Lorry et indslag om nogle af de biblioteks filiallukninger, der ikke har været så meget debat om, nemlig hospitalsbiblioteker i Region Hovedstaden. I omtalen på deres hjemmeside skriver de: Nu er det ved at være slut med at låne bøger når man ligger på hospitalet. Region Hovedstaden lukker de biblioteker, der er på hospitalerne, for ar at spare penge. I slutningen af denne måned lukker 4. Jeg skal ikke blande mig i, hvordan Region Hovedstaden vælger at prioritere deres økonomiske midler. I indslaget argumenterer jeg dog for at man bør arbejde på at sikre patienterne, at de stadig har adgang til at låne materialer. Patienter indlagt på hospitaler er ofte en svag gruppe, som selv har vanskeligt ved selv at få fat i materialer, derfor håber jeg man vil finde en løsning, der sikre at man stadig har adgang til læse- og kulturoplevelser fra biblioteket, selv om man er indlagt. Og så er det altså en god investering, for alt tyder på at kulturbrugere lever lidt længere . Du ka

e-bøgerne er bibliotekernes nye udfordring

E-bøgerne rejser en række udfordringer for bibliotekerne. For hvordan skal man udlåne og finde en betalingsstruktur for materialer som reelt eksisterer i et ubegrænset antal eksemplarer. Den kan jo i princippet udlånes i et ligeså ubegrænset antal. Det kan få store konsekvenser for bibliotekernes stramme budgetter, for det er jo stadig bibliotekerne der skal betale for at sikre borgerne har fri og lige adgang til information, det gælder om det er traditionelle bøger, e-bøger, databaser eller hvad der nu bliver efterspurgt. Som det er i dag køber bibliotekerne en bog og kan så udlåne den så mange gange de vil indtil den er slidt op. I forhold til e-bøger er problemerne at forfattere og forlag selvfølgelig stadig skal have en betaling, men hvis man forestiller sig en betalingsstruktur, hvor biblioteket skal betale hver gang den bliver downloaded, så kan bibliotekernes budgetter hurtigt tømt. Problematikken kendes bla. fra bibliotekernes netlydbog.dk , hvor bibliotekerne betaler ca. 30 kr

Danmarks Biblioteksforening rykker!

Samarbejde og synergi er et par af de ord, som bedst beskriver baggrunden for at bibliotekernes interesseorganisation, Danmarks Biblioteksforening, i maj 2010 flytter sekretariatet til nye lokaler. Fra københavnske Vesterbro rykker foreningen til nyistandsatte lokaler på Vartov, lige ved Københavns rådhus, hvor en lang række kulturelle foreninger, interesseorganisationer samt små og større kreative firmaer allerede holder til. Vi rykker, fordi bibliotekerne rykker, og med bopæl på Vartov får vi blandt andet mulighed for at tilbyde nogle helt fantastiske møde- og kursusfaciliteter sammen med Organisationen Danske Museer, som vi igennem et stykke tid har knyttet stadig stærkere samarbejdsrelationer med. Vartov vil for alvor gøre det muligt for foreningen at blive den attraktive netværkspartner, hvor man mødes. Både på grund af de mange lokalemæssige muligheder og fordi Vartov simpelthen er foreningernes hus – og nu også snart bibliotekernes mødecenter. Ud over de nye og meget åbenlyse mu

Gyldendal træder ind på det digitale bogmarked

I Information kan man i dag læse en interessant artikel om at Gyldendal tager endnu et skridt ind i den digitale verden med lanceringen af sin helt egen e-bogslæser, Cybook Opus. Om få år vil de elektroniske bøger have erobret store dele af det internationale bogmarked, lyder prognosen. Det skal, i et vist omfang, nok være rigtigt. Men om det er Cybook Opus der er fremtiden for e-bogslæser standarden er nok tvivlsom, men det er et interessant skridt på vejen som Gyldendal bevæger sig ud i. Svagheden ved Opus er at den i modsætning til flere af konkurrenterne ikke kan gå på nettet. Til gengæld så kan den læser alle gængse filformater og er ikke begrænset til ét downloadsystem. Cybook Opus er udviklet og produceret af det franskefirma Bookeen.E-bogslæseren koster 1.999 kr. og vejer 150 gram.Skærmen er baseret på elektronisk blæk i fire gråtoner. E-bogslæseren kan rumme omkring 1.000 bøger. Men du kan selv læse artiklen her

De danske museer er en lukket fest?

Sådan ku man læse i Politiken 19. april. Artiklen blev skrevet i anledning af at den hidtil største undersøgelse af museumsgæster blev offentliggjort. I Politiken konkluderede de, at museerne er lidt af en lukket fest. Mest for de veluddannede. Mest for de midaldrende. Mest for kvinderne. Og den skævhed giver i sagens natur anledning til selvransagelse og diskussioner i museumsverdenen. »Et eller andet sted har vi godt vidst det her, og selv om der er nogle store udfordringer, giver en så kæmpestor undersøgelse også bedre muligheder for at agere. Der er nemlig nogle ting i undersøgelsen, der peger fremad«, mener Nils M. Jensen, der er direktør for organisationen Danske Museer, han hæfter sig ved, at de brugere, der faktisk kommer på museerne, giver oplevelsen en gennemsnitskarakter på 8 ud af 10. »Generelt er der jo en meget høj tilfredshedsgrad blandt de folk, der faktisk kommer på museerne. Vi vil selvfølgelig gerne nå bredere ud, men det er hele tiden en diskussion, hvor mange resso

Hvordan udvikler vi i økonomiske nedgangstider?

På trods af bibliotekernes succes med fortsat at tiltrække mange brugere og borgernes ønsker om, at der prioriteres flere midler til bibliotekerne, er det ikke alle steder den politiske vilje rækker til andet end nedskæringer på kulturbudgetterne. Og man kan frygte det blive værre i de kommende år, når regeringen har bebudet, at staten skal spare seks milliarder kroner frem til 2013 og kommunerne skal spare fire. Så situationen i mange kommuner er besparelser, men hvordan fortsætter man så den rivende udvikling bibliotekerne er inde i. Det er spørgsmålet når vi laver konferende om innovation i en krisetid d. 27. maj. Hvordan erkender biblioteket et innovationsbehov? Når behovet for innovation er erkendt, hvad gør man så? Hvordan implementeres udvikling og innovation i biblioteket? Og hvordan fastholder men en innovationsproces når den allerede er i gang? Mange biblioteker har oplevet nedskæringer; konsekvenserne kan mærkes og måske er der krisestemning. Hvis biblioteket ikke allerede

Borgerne synes der skal bruges flere penge på biblioteker

Ifølge en undersøgelse lavet for Dagbladet Børsen mener borgerne at politikerne skal prioritere flere midler til bibliotekerne. Børsen har stillet spørgsmålet ” Danmark har fået ny kulturminister og i den forbindelse vil jeg bede dig, hjælpe ham med at prioritere de cirka 6 mia. Kr. Som kulturministeriet har at råde over. Hvilke af følgende områder mener du, skal have flere eller færre penge fremover.” til det svare 53 % af borgerne at de synes der skal bruges flere penge på biblioteker, mens kun 11% synes der skal bruges færre. Bibliotekerne er kun overgået af idræt i forhold til hvad danskerne vil prioritere. I dag har Danmarks Biblioteksforening udsendt en begejstret pressemeddelelse om det. At borgerne gerne vil ha at politikerne prioritere bibliotekerne højere er vel egentlig ikke overraskende, men viser blot den udvikling bibliotekerne har været igennem, hvor de spiller en stadig større rolle i danskernes liv. De ved det er på bibliotekerne, de får adgang til pålidelig informati